Kategorier
Nyheder

Det offentliges næste digitale kvantespring kræver mere it-forskning

Det offentliges næste digitale kvantespring kræver mere it-forskning og samarbejde med universiteterne

Vi er rigtig langt med digitaliseringen i det offentlige, men hvis vi skal tage det næste kvantespring i digitaliseringen, skal vi have mere intelligens ind og udvikle nye typer af løsninger.

Sådan lyder det fra Thomas Riisgaard Hansen, direktør i DIREC i en klumme i ingeniøren d. 29. september 2021.

Ifølge ham er  det oplagt at se på, hvordan vi kan bruge den enorme mængde offentlige data inden for maskinlæring og cyber-fysiske systemer for at komme til det næste niveau af digitalisering.

Det gælder især omkring den grønne omstilling, hvor digitale teknologier kommer til at spille en afgørende rolle. Her kan kommuner og regioner bruge digitalisering til at reducere deres energiforbrug. Sensorer og IoT-data kan være med til at identificere spild fra vandledninger og optimere strømforbrug.

I DIREC har man igangsat en stribe projekter inden for digitale teknologier. Forskere fra Aalborg-, Aarhus- og Syddansk Universitet kigger i samarbejde med virksomhederne MIR og Rambøll på, hvordan de kan bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata. Ideen er at bygge et værktøj, som kommunerne kan bruge til at lave trafik-analyser, og som giver mulighed for at sige: Hvad sker der, hvis vi har store eller små biler? Eller hvad nu hvis vi får elbiler?

Kategorier
Nyheder

Roskilde Universitet er nu en del af DIREC

1. september 2021

Roskilde Universitet er nu en del af det nye nationale forskningscenter DIREC

Det nyetablerede forskningscenter DIREC vil styrke det digitale Danmark med it-forskning i verdensklasse, som skal anvendes i erhvervslivet og i det offentlige. På Roskilde Universitet arbejder man bl.a. med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

Kategorier
Events

DIREC Seminar 2022

DIREC Seminar 2022

26 – 27 SEPTEMBER 2022
HELNAN HOTEL MARSELIS – AARHUS

I inviteres alle til dette års DIREC Seminar, der vil være fyldt med workshops, foredrag, netværk og meget mere.

Reservér datoerne 26.-27. september og deltag på Helnan Marselis Hotel i Aarhus.

Det samlede program annonceres snarest.

Seminaret er relevant for alle deltagere i DIREC workstreams og projekter, samt andre, der er fagligt interesserede i at deltage i en DIREC workstream.

Kategorier
Nyheder

DIREC støtter unge forskere

DIREC støtter unge forskere

Det er vigtigt at støtte unge forskere, da det har stor betydning for deres fortsatte karriere. Derfor har DIREC afsat en del af forskningsmidlerne til især unge forskere, som har en idé til et forskningsprojekt.

DIREC har til formål at styrke it-forskningen i Danmark, og ifølge professor Mikkel Baun Kjærgaard er det især vigtigt at støtte unge forskere, da det har stor betydning for deres fortsatte karriere, og i hvilken retning deres forskning bliver rettet. 

Udover at støtte unge forskere skal forskningspuljen også hjælpe yngre internationale forskere med at opbygge et netværk med andre danske forskere og samarbejdspartnere i industrien. Det er især vigtigt for at kunne løfte den udfordring, som dansk industri står overfor med mangel på højtuddannede it-specialister.

“Det er vigtigt at screene for nye, gode forskningsidéer blandt de yngste forskere. Men det er også vigtigt at tiltrække og gøre det attraktivt for yngre, udenlandske forskere og hjælpe dem med at opbygge en forskningskarriere med base i Danmark,” siger Mikkel Baun Kjærgaard, der udover at være tilknyttet DIREC også er professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.  

Kan forstærke ansøgning til et større projekt

At det er vigtigt at blive støttet tidligt i karrieren kan islandske Willard Rafnsson nikke genkendende til. Den 39-årige islænding har været tre år i Danmark, og er ansat som assistant professor ved IT Universitetet i København. Her forsker han i, hvordan man kan skabe mere sikker programmering og skabe værktøjer, der kan hjælpe programmører med at skrive mere sikker software. Det er noget, der især er behov for i industrien.

Ifølge Willard Rafnsson er det især vigtigt med denne form for puljer, da det kan hjælpe forskere med at tage de første skridt i deres forskning. Det giver mulighed for at afprøve samarbejdet med andre forskere og industrien og med at teste forskellige løsninger af. Det kan være med til at forstærke en ansøgning til et fremtidigt, større projekt. 

“Det er især vigtigt at have sådanne resultater til at styrke en større ansøgning, da man som ung forsker ikke har den lange følge af vellykkede projektansøgninger og projekter, som en etableret seniorforsker.” 

Det er især frugtbart, at forskningsmidlerne fra DIREC lægger særligt op til at samarbejde på tværs af universiteter og industri. 

“Det har jeg ikke set andre steder, og det har været vigtigt for at skabe en dialog omkring, hvordan man bedst hjælper industrien, og med at forstå, hvilke problemer de har,” forklarer han.

Fakta om DIREC Explorer projekter

Forskningsprojekterne kan være enkeltstående eller kan være en del af et større projekt. Det kan være en naturlig start til at undersøge et område, som kan føre til oprettelsen af et større område. Man kan i hvert projekt blive tildelt 300-500.000 kr. i en periode på op til et år.

 

 

Kategorier
Nyheder

Tech-startups skal have et økonomisk løft for at konkurrere med nabolande

Innovationsleder på DTU

Tech-startups skal have et økonomisk løft for at konkurrere med nabolande

Det rette mindset er vigtigt for tech-startups, men penge i den tunge ende er også vigtigt. Når startups begynder at vokse, skal der være kapital til at vokse, uden at de skal ud af landet og til SIlicon Valley, Israel eller England, skriver Mark Riis.

Kategorier
Nyheder

Mød en af de yngste deltagere fra VM i hacking

Mød en af de yngste deltagere fra VM i hacking

Gamification kan lokke langt flere til at interessere sig for matematik og naturvidenskab, lyder det fra en af de yngste deltagere fra det netop overståede VM i hacking.

Hacking er en holdsport, hvor man løser udfordringerne i fællesskab. Det er netop det fællesskab, der har fanget 19-årige Felix’s interesse for it-sikkerhed og cybersecurity. Han går i 3.G. på HTX og har siden midten af i år været medlem af det danske hackerhold Kalmarunionen.

Som en del af et Skandinavisk hacker-dreamteam var han sammen med mange af de bedste spillere fra Sverige, Norge og Danmark i starten af august med til finalen i DEFCON, der er de uofficielle verdensmesterskaber i hacking, som i år blev afholdt online på grund af corona.

Holdet endte på en tolvteplads, men det er han godt tilfreds med, når han ser tilbage på de mange kvalifikationsrunder, der har været og de gode spillere, som de har været oppe imod.

Konkurrencen foregik ved, at alle hold fik udleveret en række identiske servere, som indeholdt nogle sårbarheder, som det så gjaldt om at udnytte til at kunne hacke de andre teams servere, samtidig med at man skulle beskytte sine egne servere. Derudover var der en række individuelle opgaver, hvor det blandt andet gjaldt om at finde fejl på CPU-niveau.

Holdet består af en blanding af folk i alle aldre og spænder lige fra helt unge, som går i gymnasiet til folk i 40’erne, der arbejder professionelt med it-sikkerhed eller noget helt tredje.

“Man lærer utrolig meget af samarbejdet, og det er fedt at være en del af et fællesskab, hvor man altid kan skrive til nogen, som er langt mere erfarne og dermed få hjælp. Desuden er der næsten altid nogen, som kan lære fra sig” forklarer han.

“Hacking is the new gaming”

Personligt er der flere ting, der motiverer ham. Det er både, at det føles som et computerspil, men der ligger også noget mere praktisk bag det. Man spilder ikke sin tid, men får reel arbejdserfaring, som man kan bruge senere i livet samtidig med, at man slapper af. Det tror han er en marketingform, som kan hive mange nye ind i hobbyen.

“Når jeg tænker tilbage på cybermesterskaberne i København og andre konkurrencer, så tænker jeg jo både på de opgaver, som vi løste, og på alle de forskellige mennesker, som vi mødte og arbejdede sammen med. Det giver jo samtidig nogle kompetencer, som du kan bruge senere i livet.”

Det var netop denne gamificering, der vækkede hans egen interesse for hacking og cybersikkerhed, og som ledte ham på sporet af Kalmarunionen.

“Mange har en forudindtagelse om, at it-sikkerhed kræver, at man er god til matematik. Her tror jeg, at hvis man gør det lidt mere spilagtigt, så tænker de, der skal være med heller ikke, at nu skal de sidde i seks timer og lave matematik. Så tænker de mere, at nu skal de sidde og lave opgaver, og så er der måske en sjov historie bag dem. Det gør det ligesom lidt mere spændende for deltagerne.”

På samme måde tror han, at man kan lokke flere unge til at interessere sig for matematik og datalogi ved at gøre det mindre teoritungt.

“Hvis man spørger de fleste børn og unge, om de vil sidde med et stykke papir og lære matematik, eller om de vil lære det via et computerspil, så svarer det fleste nok ja til det sidste. Meget af problematikken og årsagen til, at der er ikke er så stor talentmasse inden for datalogi, er at det godt kan virke lidt koldt. Matematik kan nemt virke, som om det bare er tal, men hvis man har en mere grafisk og pædagogisk vinkel og får det til at virke mere som en leg, tror jeg, at man kan gøre mange flere unge interesseret,” siger Felix og forklarer, at han selv er småt begyndt at tænke over, hvad han skal efter gymnasiet.

“Jeg kunne godt forestille mig en datalogiuddannelse, men jeg synes også, at undervisning er spændende. Det, at man kan formidle et komplekst stofområde på en simpel måde eller skabe entusiasme for områder, som kan virke tørre og kedelige, er fascinerende.”

Fakta: Sådan gik det NorseCode

Det skandinaviske hold, NorseCode, som det danske hold, Kalmarunionen, er en del af, endte på en samlet tolvte plads ud af 16 kvalificerede.

Det er et brutalt pointsystem, som er beregnet til at finde det bedste hold i verden. Det fungerer ved, at de hold, der løser opgaverne først, får flest point, forklarer Adam Blatchley Hansen fra Kalmarunionen.

“I praksis betyder det, at der er de her 3-4 hold, som får opgaverne først og flest point. Der er fx et kinesisk hold, som har over 100 ansatte samt et rutineret amerikansk hold, som har vundet det mange år i træk, som får alle opgaver først, og dermed får flest point.

Det handler ikke kun om at vinde. De gør det også for at støtte den her kultur, og fordi det er et meget relevant område at få folk interesseret i, så Adam Blatchley Hansen ser frem til de næste par år.

“Danmark har tidligere været med helt fremme i de her konkurrencer, så vi ved, at talenterne er her. Det skal bare lige findes frem igen,” siger han og forklarer, at en af opgaverne gik ud på at hacke ind i netværket via enheder som gamle routers, forskellige IOT-enheder og en Windows 95-maskine.

“Det er direkte det, man gør, når man prøver at hacke ind på et firmanetværk, hvor man skal lede efter sårbare enheder. Det er der, hvor vi har folk, som laver sikkerhed for virksomheder, og som er trænet i det her game. Mange af de ting, der bliver lavet for sjov her, er utrolig relevante i erhvervslivet, hvor man kan gå ud og hente en rigtig god løn i det private. At vi har så mange dygtige folk, som spiller med til forskellige events, viser også hvor utrolig passioneret folk er med det her.”

Man kan læse mere om Kalmarunionen her 

Kategorier
Nyheder

Danske forskere vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata

7. september 2021

Danske forskere vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata

Ufuldstændige data og forskellige formater gør det ofte svært at integrere forskellige positionsdata og dermed få det ønskede udbytte. Et nyt samarbejde mellem forskere på Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet samt Rambøll og den fynske robotvirksomhed MIR skal gøre det nemmere at udnytte mulighederne med positionsdata.

GPS-data og andre typer af positionsdata er en ressource, som skaber helt nye muligheder for kommuner og virksomheder. Det gælder f.eks. kommuner, som gerne vil anvende data til at beregne, hvor meget CO2 forskellige typer af kørsel udleder. Eller de ønsker med positionsdata at optimere den rute, som indendørs-robotter vælger.  

“Vi ved, at det her er en udfordring, som både kommuner og virksomheder står med. Mange kommuner vil gerne rykke på den grønne dagsorden. En oplagt mulighed er at anvende positionsdata til at måle CO2-udledninger fra kørsel på kommunens veje. Målet er derfor at bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata, f.eks. fra biler, som herefter muliggør en vifte af forskellige analyser,” forklarer professor og projektleder Christian S. Jensen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Skal bruges til beregning af CO2-udledning 

I projektet kigger man eksempelvis på et scenarie, hvor en kommune gerne vil bruge trafikdata til at estimere, hvor meget CO2 kommunen udleder, fordi de har en ambition om at reducere den udledning. Her har man fået GPS-data indkøbt af Rambøll og såkaldte punktdata fra Vejdirektoratet, som rummer information om, hvor mange biler der kører forskellige steder på vejene.

Punktdata kommer fra målestationer, der typisk via spoler i vejen siger noget om trafikken på netop lige det punkt, hvor målestationen befinder sig. 
Samlet set betyder det, at man har anonyme GPS-data, som er fuldstændige for udvalgte bilister og punktdata, som er fuldstændige for udvalgte punkter på vejene. En hovedidé er at opskalere disse data, så man får et mere fuldstændigt og stadig retvisende billede af kørslen på kommunens veje. Man kan herefter lave forskellige analyser på de opskalerede data.

Ideen er at lave en prototype på et værktøj, som f.eks. Rambøll kan stille til rådighed for kommunerne, og som kommunerne kan fylde deres egne trafikdata ind i. Herefter kan kommunerne lave analyser af trafikken på deres veje. Værktøjet skal f.eks. give mulighed for at sige: Hvad sker der med CO2-udledningen, hvis vi har store eller små biler. Eller hvad nu hvis vi har flere elbiler? Eller hvad sker der, hvis vi laver et ekstra spor?

For Rambøll giver det rigtig god mening at kombinere den forskningsmæssige- og datadrevne tilgang med nye innovative ydelser, lyder det fra Stig Grønning Søbjærg, senior chefkonsulent hos Rambøll. Deres medvirken passer godt ind i deres eksisterende arbejde med grøn omstilling og med at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

“Data i sig selv er uden værdi. Det er først i det øjeblik, hvor data kan finde indpas i konkrete løsninger, at værdien skabes. Med Rambølls indgående kendskab til markedet sikrer vi, at løsningerne er målrettet dels en stigende efterspørgsel på mere og mere nytænkende og intelligente anvendelser af data og dels som grundlag for analyser samt helhedsorienterede og bæredygtige løsninger indenfor trafik- og transportplanlægningen.”

Skal hjælpe med at beregne robotters vejvalg

En version af datavarehuset retter sig mod robotters vejvalg indendørs. Det er netop en af de udfordringer, som robotproducenten MIR står med, når de har en flåde af mobile robotter. Med 10-20-30 robotter, som deler en bygning med mennesker, er det vigtigt, at robotterne vælger de rigtige ruter, så de ikke kommer i vejen for hinanden eller personerne i bygningen.

Derfor vil man fra MIR’s side gerne se på, hvor mobilitetsproblemer opstår, og hvad årsagen til dem er, da man på den måde kan tage forskellige hensyn, når man planlægger ruterne. Ideelt set kan dataprocesseringen give en bedre estimering af robottens rutevalg og en optimering af vilkårene for personalet.

Ved at overvåge trafikken i de omgivelser, hvor robotterne kører, vil man nemmere kunne udvikle og evaluere forskellige mobilitetsstrategier. Dermed vil robotterne kunne bruge forskellige strategier til at håndtere situationer, som kan føre til potentielle kollisioner.

“Et optimalt rutevalg for robotten kan se meget forskelligt ud, afhængig af hvornår på dagen det er. Eksempelvis kan der nogle gange være overfyldt ved frokosttid, og så skal robotten måske vælge en længere rute, hvor der er færre mennesker. Omvendt kan de andre tidspunkter vælge en mere direkte rute. Det er det, vi skal finde ud af ved hjælp af de her datamodeller,” forklarer professor Norbert Krüger fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Fakta: Sådan skal data øge mobiliteten indenfor og udendørs

Mobilitet er en vigtig samfundsproces, der påvirker de fleste menneskers liv. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund har veje og infrastrukturer, der er så effektive, sikre og miljøvenlige som muligt.

Dette står højt på den politiske dagsorden, da det anslås, at trængsel koster Danmark op mod 30 mia. kr. årligt. Tilsvarende står reduktion af CO2-udledningen fra trafikken også højt, da transportsektoren er den næststørste bidragsyder til udledningerne.

Det forventes derfor, at danske kommuner i stigende grad vil være interesseret i at forstå, hvordan forskellige transportformer som elbiler, mindre biler eller elcykler kan bidrage til en væsentlig grønnere transport, og samtidig hvordan det kan reducere trængsel og dermed forbedre rejsetiderne.

Det samme gælder indendørs, hvor mobile robotter kæmper med mennesker om at bruge de samme rum. Det er derfor vigtigt at kunne lave beregninger på robotters rutevalg.

De massive mængder af data, der blandt andet bliver opsamlet fra GPS’er eller andre positionsenheder eller fra sensorer i bygninger eller veje, giver nye muligheder for at skabe en mere effektiv og miljøvenlig mobilitet. Dataene giver mulighed for at forstå, hvor godt et vejnet fungerer på tværs af forskellige dage. 
I projektet vil man udvikle modeller for dataflow for både trafik og mobile robotter. Ideen er at lave et datavarehus bestående af forskellige typer mobilitetsdata, så det bliver nemmere for kommuner f.eks. at beregne, hvor meget CO2 man udleder. Indendørs kan man bruge modellerne til at beregne den optimale rute for robotter.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt virksomhederne MIR og Rambøll. Projektet foregår i regi af DIREC, som er et partnerskab mellem alle danske universiteter og Alexandra Instituttet, og som bl.a. skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

Læs mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Bredt universitetssamarbejde: Kunstig intelligens skal forudsige programmeringen af robotter hos Universal Robots

Bredt universitetssamarbejde: Kunstig intelligens skal forudsige programmeringen af robotter hos Universal Robots

Robotter genererer et hav af data, som man kan bruge til at optimere processer og forudsige slid. Forskere på Syddansk Universitet skal i et nyt projekt hjælpe Universal Robots med at udvikle AI-systemer, som kan være med til at forudsige, hvordan man optimerer programmeringen af robotterne.

Den Odense-baserede robotproducent Universal Robots har, siden de startede i 2008, solgt mere end 50.000 af deres samarbejdende robotarme, kaldet cobots. De har dermed skabt en hel industri for cobots, som giver virksomheder mulighed for at automatisere processer i produktionen, når der skrues, svejses, limes eller lignende. 

En arbejdsstation, der styres af en robotarm, genererer et hav af data, som man kan bruge til at optimere processer eller til at forudsige slid på maskinen. Et samarbejde med Syddansk Universitet skal hjælpe Universal Robots med at udvikle it-værktøjer, der kan behandle de data, der er på robotten, og dermed udvide data med værdiskabende information for deres kunder. 

“Der er rigtig mange data, så det er vigtigt at få gjort data tilgængelige på en brugbar og anvendelig måde for vores kunder. Det kræver, at du ved, hvad du har af muligheder, at det er nemt at anvende, og vigtigst af alt at det i sidste ende hjælper dig til bedre at løse de opgaver og udfordringer, der er vigtige for din virksomheds processer. Derfor er det vigtigt, at den information, der kommer ud, er af en sådan kvalitet, at man kan tage handling på den og dermed ændre sin adfærd,“ siger Morten Boris Højgaard, Innovation Lab Manager hos Universal Robots.

Kan optimere driften

De data, der bliver opsamlet, udgør et stort potentiale, som kan optimere den stabile drift af robotterne. Data kan nemlig give vigtig feedback på, om du bruger robotten forkert, og om der er risiko for, at robotten ikke kan udføre opgaven. 

Det kan give anledning til nogle adfærdsændringer, så du som virksomhed lærer noget om din robot og i sidste ende også får mere ud af din robot. Det kræver bare, at der bliver lavet nogle gode løsninger, der er nemt tilgængelige og anvendelige for slutbrugeren.

“Det er et stort område, og der ligger noget forskning og udvikling i at komme frem til de gode værktøjer, som kan det her. SDU kan give os adgang til den nyeste viden, og de er eksperter i at designe de softwareløsninger. Omvendt kan vi bringe noget kontekst fra markedet,” forklarer Morten Boris Højgaard.

Skal afvikles tæt på robotten

Fra SDUs side er professor Mikkel Baun Kjærgaard særligt interesseret i at udvikle AI-systemer, som kan være med til at forudsige, hvordan man optimerer programmeringen af robotterne. Systemet skal designes, så det kan afvikles tæt på robotten, da robotterne som standard af sikkerhedsmæssige årsager ikke er koblet op på skyen. Det er afgørende for, hvordan man kan afvikle algoritmerne.

“Mere specifikt vil vi godt arbejde med, hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens til at processere de her data, så vi kan lave forudsigelser og vedligehold. Vi skal samtidig kunne afvikle det tæt på udstyret, da der kan være nogle begrænsninger i forhold til datasikkerhed, der gør, at man ikke kan sende data op i skyen. Det kræver nogle andre softwareteknologier kontra den normale model, hvor man sender det op i skyen,” forklarer professor Mikkel Baun Kjærgaard fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet.

Samarbejde kan give forspring

Samarbejdet mellem Universal Robots og Syddansk Universitet er det første “Bridge-projekt”, som foregår i regi af DIREC, der er et nyt partnerskab mellem syv universiteter og Alexandra Instituttet. Det er støttet af Innovationsfonden og har til formål at udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier i Danmark.

Dette første projekt er et godt eksempel på, at universiteter og virksomheder har forskellige former for ekspertise, som de kan drage fælles nytte af, lyder det fra Thomas Riisgaard Hansen, der er managing director for DIREC.

“Du kan godt have en hypotese om, at en algoritme kan udføre en bestemt opgave, men reelt set ved du det ikke som virksomhed. Men det er der sikkert nogle forskere, som har arbejdet med. På den måde kan du få et enormt forspring som virksomhed, fordi du ikke skal lave alle eksperimenterne selv. Omvendt har man som forsker også behov for at få kendskab til, hvad det egentlig er for nogle problemstillinger, som man har i samfundet. Det giver en naturlig prioritering af, hvad der er interessant at arbejde med, ” forklarer han.

Fakta om Bridge-projektet:

Projektet er det første “Bridge-projekt”, der foregår i regi af DIREC, der er et nyt partnerskab mellem syv universiteter og Alexandra Instituttet, som skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

I projektet arbejder man med forskellige cases og på tværs af universiteterne i forhold til udvikling af teknologier. Ud over samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Universal Robots, så arbejder IT-Universitetet i København på cases med Novo Nordisk og Energinet. DTU arbejder på en case med virksomheden Octavic.

I projektet kigger man på alt det udstyr, som hjælper os med at holde vores energi- og industriproduktion i gang. Man vil gerne have, at det kører så stabilt som muligt. Her vil man gerne udnytte de data, som man indsamler, til at foretage bedre vedligehold af udstyret, der bygger på forudsigelser, således at det kører mere stabilt.

Læs mere om projektet på DIREC: Edge-based AI Systems for Predictive Maintenance. 

Fakta om Universal Robots (UR) 

Universal Robots har som mål at forbedre arbejdsformer gennem sin førende robot-platform. Siden introduktionen af den første kollaborative robot, også kendt under betegnelsen cobot, i 2008, har Universal Robots udviklet en bred portefølje med modellerne UR3e, UR5e, UR10e og UR16e med varierende rækkevidde og løfteevne. Hver model er understøttet med et bredt udvalg af tilbehør og software i UR+økosystemet. Dermed kan UR cobots anvendes i en bred vifte af industrier og på fleksibel vis tilpasses forskellige opgaver. Universal Robots, som er ejet af amerikanske Teradyne inc. har hovedsæde i Odense og kontorer i en lang række lande inklusiv USA, Tyskland, Frankrig, og Indien. Universal Robots har solgt over 50.000 cobots globalt. Læs mere på www.universal-robots.com 

Yderligere info:

Morten Boris Højgaard, Innovation Lab Manager hos Universal Robots, +45 51 77 73 54, mbho@universal-robots.com

Mikkel Baun Kjærgaard, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, +45 21 97 24 47, mbkj@mmmi.sdu.dk

Thomas Riisgaard Hansen, managing director for DIREC, +45 29 40 33 97, thomas.r.hansen@direc.dk

Kategorier
Nyheder

Danske forskere vil i samarbejde med Rambøll og MIR bygge et datavarehus

7. september 2021

Danske forskere vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata

Ufuldstændige data og forskellige formater gør det ofte svært at integrere forskellige positionsdata og dermed få det ønskede udbytte. Et nyt samarbejde mellem forskere på Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet samt Rambøll og den fynske robotvirksomhed MIR skal gøre det nemmere at udnytte mulighederne med positionsdata.

GPS-data og andre typer af positionsdata er en ressource, som skaber helt nye muligheder for kommuner og virksomheder. Det gælder f.eks. kommuner, som gerne vil anvende data til at beregne, hvor meget CO2 forskellige typer af kørsel udleder. Eller de ønsker med positionsdata at optimere den rute, som indendørs-robotter vælger.  

“Vi ved, at det her er en udfordring, som både kommuner og virksomheder står med. Mange kommuner vil gerne rykke på den grønne dagsorden. En oplagt mulighed er at anvende positionsdata til at måle CO2-udledninger fra kørsel på kommunens veje. Målet er derfor at bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata, f.eks. fra biler, som herefter muliggør en vifte af forskellige analyser,” forklarer professor og projektleder Christian S. Jensen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Skal bruges til beregning af CO2-udledning 

I projektet kigger man eksempelvis på et scenarie, hvor en kommune gerne vil bruge trafikdata til at estimere, hvor meget CO2 kommunen udleder, fordi de har en ambition om at reducere den udledning. Her har man fået GPS-data indkøbt af Rambøll og såkaldte punktdata fra Vejdirektoratet, som rummer information om, hvor mange biler der kører forskellige steder på vejene.

Punktdata kommer fra målestationer, der typisk via spoler i vejen siger noget om trafikken på netop lige det punkt, hvor målestationen befinder sig. 
Samlet set betyder det, at man har anonyme GPS-data, som er fuldstændige for udvalgte bilister og punktdata, som er fuldstændige for udvalgte punkter på vejene. En hovedidé er at opskalere disse data, så man får et mere fuldstændigt og stadig retvisende billede af kørslen på kommunens veje. Man kan herefter lave forskellige analyser på de opskalerede data.

Ideen er at lave en prototype på et værktøj, som f.eks. Rambøll kan stille til rådighed for kommunerne, og som kommunerne kan fylde deres egne trafikdata ind i. Herefter kan kommunerne lave analyser af trafikken på deres veje. Værktøjet skal f.eks. give mulighed for at sige: Hvad sker der med CO2-udledningen, hvis vi har store eller små biler. Eller hvad nu hvis vi har flere elbiler? Eller hvad sker der, hvis vi laver et ekstra spor?

For Rambøll giver det rigtig god mening at kombinere den forskningsmæssige- og datadrevne tilgang med nye innovative ydelser, lyder det fra Stig Grønning Søbjærg, senior chefkonsulent hos Rambøll. Deres medvirken passer godt ind i deres eksisterende arbejde med grøn omstilling og med at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

“Data i sig selv er uden værdi. Det er først i det øjeblik, hvor data kan finde indpas i konkrete løsninger, at værdien skabes. Med Rambølls indgående kendskab til markedet sikrer vi, at løsningerne er målrettet dels en stigende efterspørgsel på mere og mere nytænkende og intelligente anvendelser af data og dels som grundlag for analyser samt helhedsorienterede og bæredygtige løsninger indenfor trafik- og transportplanlægningen.”

Skal hjælpe med at beregne robotters vejvalg

En version af datavarehuset retter sig mod robotters vejvalg indendørs. Det er netop en af de udfordringer, som robotproducenten MIR står med, når de har en flåde af mobile robotter. Med 10-20-30 robotter, som deler en bygning med mennesker, er det vigtigt, at robotterne vælger de rigtige ruter, så de ikke kommer i vejen for hinanden eller personerne i bygningen.

Derfor vil man fra MIR’s side gerne se på, hvor mobilitetsproblemer opstår, og hvad årsagen til dem er, da man på den måde kan tage forskellige hensyn, når man planlægger ruterne. Ideelt set kan dataprocesseringen give en bedre estimering af robottens rutevalg og en optimering af vilkårene for personalet.

Ved at overvåge trafikken i de omgivelser, hvor robotterne kører, vil man nemmere kunne udvikle og evaluere forskellige mobilitetsstrategier. Dermed vil robotterne kunne bruge forskellige strategier til at håndtere situationer, som kan føre til potentielle kollisioner.

“Et optimalt rutevalg for robotten kan se meget forskelligt ud, afhængig af hvornår på dagen det er. Eksempelvis kan der nogle gange være overfyldt ved frokosttid, og så skal robotten måske vælge en længere rute, hvor der er færre mennesker. Omvendt kan de andre tidspunkter vælge en mere direkte rute. Det er det, vi skal finde ud af ved hjælp af de her datamodeller,” forklarer professor Norbert Krüger fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Fakta: Sådan skal data øge mobiliteten indenfor og udendørs

Mobilitet er en vigtig samfundsproces, der påvirker de fleste menneskers liv. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund har veje og infrastrukturer, der er så effektive, sikre og miljøvenlige som muligt.

Dette står højt på den politiske dagsorden, da det anslås, at trængsel koster Danmark op mod 30 mia. kr. årligt. Tilsvarende står reduktion af CO2-udledningen fra trafikken også højt, da transportsektoren er den næststørste bidragsyder til udledningerne.

Det forventes derfor, at danske kommuner i stigende grad vil være interesseret i at forstå, hvordan forskellige transportformer som elbiler, mindre biler eller elcykler kan bidrage til en væsentlig grønnere transport, og samtidig hvordan det kan reducere trængsel og dermed forbedre rejsetiderne.

Det samme gælder indendørs, hvor mobile robotter kæmper med mennesker om at bruge de samme rum. Det er derfor vigtigt at kunne lave beregninger på robotters rutevalg.

De massive mængder af data, der blandt andet bliver opsamlet fra GPS’er eller andre positionsenheder eller fra sensorer i bygninger eller veje, giver nye muligheder for at skabe en mere effektiv og miljøvenlig mobilitet. Dataene giver mulighed for at forstå, hvor godt et vejnet fungerer på tværs af forskellige dage. 
I projektet vil man udvikle modeller for dataflow for både trafik og mobile robotter. Ideen er at lave et datavarehus bestående af forskellige typer mobilitetsdata, så det bliver nemmere for kommuner f.eks. at beregne, hvor meget CO2 man udleder. Indendørs kan man bruge modellerne til at beregne den optimale rute for robotter.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt virksomhederne MIR og Rambøll. Projektet foregår i regi af DIREC, som er et partnerskab mellem alle danske universiteter og Alexandra Instituttet, og som bl.a. skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

Læs mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Two new calls for DIREC Explore projects

7 September 2021

Call for project proposals: Young researchers and digital solutions for climate change

Explore projects are small agile research and innovation projects with the purpose to quickly screen new ideas within or between the core thematic topics of DIREC – possibly in relation to specific challenges of companies or society. Explore projects run for 3-12 months with a focus on identifying and creating new research challenges and areas.

Projects can be stand-alone projects or part of a sequential evolution of projects. For example, an Explore project may be a natural start to investigate into a new field or topic, which can lead to the creation of a larger research project.

DIREC is launching two special calls for Explore project proposals:

  • DIREC Climate Explore projects supports researchers wanting to explore how digital technology can help address some of the challenges related to climate changes. We are especially looking for ideas where digital technology has a centre role in the potential solution or where the research might make a significant impact
.
  • DIREC Starter Explore projects are targeted at researchers in the beginning of their carrier (2-7 years after defending their PhD) and who have an idea for an excellent project within one or more of the workstreams of DIREC.

Each Explore project may be supported with up to DKK 300-500.000 including overhead for a period of up to a year.

Deadline for applying is November 5th, 2021.

Looking forward to seeing your proposals.