Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

Forskere og virksomheder undersøger mulighederne for afstemninger baseret på blockchain-teknologi

22. DECEMBER 2022

Forskere og virksomheder undersøger mulighederne for afstemninger baseret på blockchain-teknologi

Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet har fået tildelt 1,8 millioner kroner af Digital Research Centre Denmark (DIREC) til at undersøge sikker software og protokoller til afstemninger og blockchain-styring. Concordium Blockchain er industripartner i dette projekt.

Der er stor interesse for internetbaseret afstemning blandt valgkommissioner over hele verden. Samtidig er der behov for sådanne internetafstemninger inden for blockchain-styring. Dog er det svært at opbygge sådanne afstemningssystemer: designet af kryptografiske protokoller og deres implementering er fejlbehæftet. Schweiz, der fører an inden for internetafstemning, pålægger nu meget høje standarder for sådanne protokoller: det kræver kryptografiske beviser for sikkerhed.

Kun en meget udvalgt gruppe blockchain-projekter udvikler allerede protokoller på en så stringent måde. Et af dem, Concordium, har allerede implementeret sådanne sikre kryptografiske protokoller. De blev designet på COBRA, Concordium Blockchain Research Center ved Aarhus Universitet. Derfor sigter projektet mod at bygge videre på denne erfaring og fremme state-of-the-art inden for høj-sikkerhed kryptografisk software, især til internetafstemningssystemer og blockchain-styring.

DIREC, et samarbejde mellem de datalogiske institutter på otte danske universiteter og Alexandra Instituttet, har netop bevilget 1,8 millioner kroner til projektet: Verified Voting Protocols and Blockchains. Concordium Blockchain er industripartner i dette projekt.

Bas Spitters, lektor på Aarhus Universitet og leder af Concordium Blockchain Research Center ved Aarhus Universitet (CoBRA), leder projektet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning inden for verifikation af blockchain-teknologier og ser stor potentiale for projektet:

“Alle elektroniske afstemningsprotokoller bruger på en eller anden måde en opslagstavle. Blockchains er sikre opslagstavler. De bruges allerede i mindre valg for at sikre, at vælgerne kan kontrollere, at deres stemmer er blevet registreret korrekt. I dette projekt vil vi undersøge, om det også kan bruges i større valg. Vi sigter især mod at verificere, at protokollerne, der bruges til at verificere stemmerne, er private og sikre.”

Kåre Kjelstrøm, CTO hos Concordium, siger: “Der er naturligvis mange fordele ved en online-afstemning, men mistillid og manglende reguleringsklare og sikre løsninger har forhindret de fleste lande i at gå videre. Fra Concordium, en videnskabsbaseret decentraliseret blockchain med identitet på protokolniveau, ønsker vi at deltage og løse potentielle problemer ved at opbygge online-afstemninger på vores kæde. Concordium planlægger at designe en afstemningsordning, der skal bruges til decentral styring af blockchain. Afstemningsordningen vil give fællesskabets medlemmer mulighed for at stemme om foreslåede funktioner og vælge medlemmer af Governance-komiteen.”

Gert Læssøe Mikkelsen, leder af Security Lab på Alexandra Instituttet, siger: “Dette projekt giver en god mulighed for at teste nye teknologier i løsninger for kritisk digital infrastruktur, hvor meget høj sikkerhed er påkrævet. Vi vil teste og deltage i implementeringen af løsningerne udviklet i projektet, og vi ønsker at lade flere brancher drage fordel af erfaringerne med at arbejde med blockchain, digital identitet og høj sikkerhed, f.eks. offentlige forsyningsvirksomheder og finanssektoren.”

Læs mere om projektet

Endelig vil projektet samarbejde med et andet DIREC-projekt kaldet “Trust Through Software Independence and Program Verification”, ledet af Carsten Schürmann fra ITU, om yderligere udvikling af værktøjer til at sikre kvaliteten af afstemningsprotokoller og deres implementering.

Kategorier
Nyheder

GLÆDELIG JUL FRA DIREC  

22. DECEMBER 2022

Glædelig jul fra DIREC

Julen står for døren efter et særdeles begivenhedsrigt 2022. Der sker rigtig meget inden for den digitale dagsorden, og i år har vi i Digital Research Centre Denmark (DIREC) haft fuld fart på for at sikre, at Danmark ligger i førerfeltet inden for digital forskning og innovation. Vi takker for et godt år fyldt med værdifulde samarbejder og projekter.

17 nye projekter inden for digital forskning og innovation blev søsat i DIREC i 2022. Over halvdelen af dem var reserveret til unge forskere for at give dem et rygstød til at drive deres forskning endnu stærkere fremad. Blandt et konkurrencepræget felt, udvalgte vi 10 spændende projekter, og vi håber, at disse unge forskere vil bidrage med kreativitet, energi og nye perspektiver på digital forskning.

Iblandt de 17 projekter, var der også en række større projekter, hvor forskere skal samarbejde med stærke aktører i erhvervslivet og den offentlige sektor og bl.a. se på, hvordan man kan øge sikkerheden ved online valg, hvordan miljødata kan bruges mere aktivt og understøtte den grønne omstilling, og hvordan robotter og kunstig intelligens kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, hvornår et robotanlæg skal serviceres.
Endelig har vi støttet et par nye grundforskningsprojekter, bl.a. inden for algoritmik, der kan forbedre mange af de algoritmer, der bruges i vores IT-systemer.

Fællesnævneren for alle vores projekter er samarbejde – både på tværs af de danske universiteter og på tværs af erhvervslivet og den offentlige sektor.

Er du nysgerrig på vores projekter, kan du finde mere information her.

Relationsskabende aktiviteter
For at kunne skabe projekter og drive initiativer, der gør en reel forskel og bidrager til Danmarks vækst og konkurrenceevne, ser vi det som essentielt, at vi mødes og danner relationer – både med personer vi ikke kender og med personer, som fx har en anden baggrund eller andre værdier end os selv. Vi arbejder derfor fokuseret på at skabe møderum, hvor vi kan kombinere fagligt indhold med gode muligheder for at vedligeholde, genopfriske og skabe nye relationer på kryds og tværs.

I 2022 har disse møderum blandt andet været til vores kvanteseminar i foråret, hvor vi samlede knap 100 personer og sammen med ATV og IDA stillede skarpt på kvanteteknologi fra både et forskningsmæssigt og et forretningsmæssigt perspektiv. I foråret samlede vi også ph.d.-studerende og postdocs fra alle danske universiteter på DTU Skylab til ”Young researcher entrepreneurship academy” og underviste dem i mulighederne for at kombinere forskning med iværksætteri. I september inviterede vi til DIREC-seminar i skoven ved Marlisborg. Udover interessante keynotes fra anerkendte internationale forskere og spændende workshops drevet af vores workstream-ledere, var der god tid til at dyrke og skabe relationer og forstærke fællesskab inden for digitale teknologier.

I efteråret var vi også en del af i TechReal – Ungdommens tech-topmøde, som var arrangeret af Tænketanken Mandag Morgen. Her mødtes 800 gymnasieelever fra hele landet for at forholde sig til, hvordan vi skaber verdens mest velfungerende, digitaliserede demokratiske samfund. I slutningen af oktober samlede vi universiteterne og erhvervslivet i Bellacenteret til Digital Tech Summit, hvor fokus netop var på at styrke relationerne imellem.

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge flere relationsskabende aktiviteter i 2023, og vil også næste år gå sammen med stærke aktører, når der skal planlægges arrangementer. Det har været en fornøjelse at samarbejde med blandt andet AI Pioneercenter, Mandag Morgen, ATV, Danish Datascience Academy (DDSA), ADD-projektet, Digital Lead og IDA her i 2022.

Kvanteteknologi og grøn omstilling

2022 blev også året, hvor vi udvidede vores nuværende fokusområder inden for digitale teknologier med to nye områder, henholdsvis kvanteteknologi og grøn omstilling.

Kvanteteknologi er i en brydningstid. Selvom der stadigvæk er mange udfordringer, som skal løses for virkelig at kunne få gavn af teknologien, vurderer vi, at det er den rette timing. Kvante-området har været præget af især fysik og matematik, men nu er tiden klar til at udforske digital forskning og kvante, så vi sikrer, at forskere og undervisere i Danmark opbygger kompetencer og viden om, hvordan man skriver programmer og algoritmer baseret på kvanteteknologi.

Det andet område, vi aktivt har forfulgt, er digitalisering og den grønne omstilling. Selvfølgelig kan digitalisering ikke i sig selv fjerne CO2-udledningen, men nye digitale teknologier kan markant effektivisere den måde, vi bruger energi på, og hjælpe med at planlægge og prioritere klimaindsatser, så CO2-udledningen reduceres maximalt. Ligeledes kan digitalisering være med til at guide nye anlægsprojekter, så vi får mest muligt ud af de vindmøller, vi opstiller, og de kabler vi graver ned. Og endelig kan intelligente digitale løsninger være med til at guide investeringer inden for grøn omstilling og modvirke green washing. Der er et stort uudnyttet potentiale, og vi har i 2022 arbejdet på at skaffe yderligere finansiering til området og vil fortsætte indsatsen i 2023.

Dette er et lille vindue ind til nogle af vores aktiviteter her i 2022. Er du nysgerrig på, hvad vi ellers har lavet, kan du finde mere information på direc.dk

Med dette vil vi gerne afslutte året, sige en stor tak til alle, der har bidraget til DIREC i 2022 og ønske alle vores samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår – og på gensyn i 2023.

Bedste hilsner fra 
Malene og Thomas

Kategorier
Nyheder

Kloge robotter skal forhindre produktionsnedbrud for milliarder

20. DECEMBER 2022

Kloge robotter skal forhindre produktionsnedbrud for milliarder

Kunstig intelligens kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, præcis hvornår et robotanlæg kræver service og vedligehold. Teknologien ventes at kunne spare industrivirksomheder for milliarder i tabt produktion og generelle serviceomkostninger.

Hvert år taber globale virksomheder milliarder på driftsforstyrrelser og produktionsstop som følge af rutinemæssigt vedligehold af robotanlæg.

Ifølge rapporten ”An AI Nation”, som er udgivet i samarbejde mellem Innovationsfonden og McKinsey & Company, koster driftsforstyrrelser og unødvendig service private virksomheder mellem 14-19 milliarder årligt.

Det har fået et hold forskere fra SDU, DTU, ITU og Alexandra Instituttet til at gå sammen med en række store danske virksomheder i et ambitiøst forskningsprojekt. Projektet skal afdække, hvordan kunstig intelligens og data-drevne metoder kan løse problemet, så virksomhederne har mindst mulig spildtid, hvor produktionen står stille.

I fremtiden skal robotter vedligeholde sig selv

Robotter bruges i dag over alt i produktionen – i vindmølle-, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien er det i dag i høj kollaborative robotter, som udfører arbejdet, forklarer Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Han er softwareingeniør og erhvervsPhD ved Syddansk Universitet og ansat hos robotvirksomheden Universal Robots, som spiller en hovedrolle i forskningsprojektet. Universal Robots er verdens ledende producent inden for kollaborative robotter.

– Kollaborative robotter er robotarme bestående af led, som kan bevæge sig inden for forskellige frihedsgrader. For enden af robotarmen kan påsættes et eller flere eksterne værktøjer, og efterfølgende programmeres robotten til at bevæge sig i henhold til arbejdet, der skal udføres, forklarer han.

Hidtil har vedligeholdelse af robotanlæg været basereret på tid, så man fx hver tredje måned eller en gang om året kører rutinemæssig service på et anlæg, men ved hjælp af kunstig intelligens er det fremover muligt at forudsige, præcis hvornår et robotanlæg kræver vedligeholdelse og hvilken type vedligeholdelse, der skal sættes ind med, forklarer Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Kan man på den måde planlægge vedligeholdelsen, så produktionen forstyrres mindst muligt, er der kæmpe besparelser at hente. Kunstig intelligens gør det fx muligt ud fra diverse faktorer omkring anlægget – fx vind-, fugt-, slitage og andre forhold, som har betydning for udstyrets tilstand – at beregne, hvornår vedligeholdelse er nødvendig. Det betyder, at man kan forebygge nedbrud og sikre, at robotterne bruges hensigtsmæssigt, så levetiden forlænges.

– Vi har integreret robotter centralt i den globale produktion, fx har man måske 70 robotter stående – det er lavt sat – og der skal være flere af dem, som går i stykker, før det kan betale sig at lukke et helt område ned, for så længe anlægget står stille, går man glip af produktion og taber penge.

– Hvor man i industrien tidligere har arbejdet med betingelsesbaseret monitorering, arbejder vi altså nu hen imod predictive maintenance og på sigt self-maintenance. I sidste ende er målet, at robotterne skal kunne måle deres egen sundhedstilstand, genkende fejlsymptomer og reagere på afvigelser. Det kan lade sig gøre, hvis robotten bliver bevidst om, hvilke data der bør indsamles, og ved hjælp af metrik forstår, hvad det betyder, siger Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Forskningsprojektet ’Edge-based AI Systems for Predictive Maintenance’ finder sted i et samarbejde mellem forskere fra SDU, DTU, ITU, Alexandra Instituttet – og fra erhvervslivet Universal Robots, Novo Nordisk og Otavic.

Projektet strækker sig over en 3,5-årig periode og har et budget på 12 mio. kr. DIREC har investeret 6,3 mio. kr. i forskningsprojektet, som afsluttes i 2024.

Det er vigtigt, at vi kan regne med vores robotter. Når vi fx sender robotter til månen og har dem på stor afstand, er det nødvendigt at planlægge i lang tid i forvejen. Vi skal kunne monitorere dem effektivt, før vi med sikkerhed kan forvente, at de er driftssikre i forskellige pressede situationer.
Emil Stubbe Kolvig-Raun, erhvervsPhD, Syddansk Universitet

Læs mere her:
An AI nation: Harnessing the opportunity of artificial intelligence in Denmark

Kategorier
Nyheder

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

7. december 2022

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

En forskergruppe fra IT-Universitetet skal i samarbejde med de grønlandske myndigheder finde ud af, hvordan et internetvalg vil påvirke vælgernes tillid til valgprocessen. DIREC har bevilliget gruppen 1,8 millioner kroner til projektet.

I en tid, hvor vi kan ordne mangt og meget online, kan det synes mærkeligt, at vælgere i langt de fleste af verdens demokratier stadig skal afgive deres stemme ved fysisk fremmøde på et valgsted. Grunden til det er, at det er uhyre svært at sikre, at alt går til efter de demokratiske forskrifter, når et valg rykker online. Fx er det svært at bevare stemmehemmeligheden, ligesom der også er frygt for, at hackere får øget mulighed for at fifle med stemmerne.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig meget, som taler for et internetvalg, ikke mindst i Grønland, hvor de enorme afstande fx kan gøre det svært at nå ud til alle med fysiske stemmesedler i tide. Og det er netop en af grundene til, at en lovændring i 2020 banede vejen for, at det grønlandske selvstyre i fremtiden vil kunne give grønlænderne mulighed for at afgive deres stemme online. Grønland kan dermed blive et af de få steder i verden, hvor de udskældte internetvalgsystemer kan blive taget i brug.

En forskergruppe fra IT-Universitetet skal nu i samarbejde med de grønlandske myndigheder finde ud af, hvordan et internetvalg vil påvirke vælgernes tillid til valgprocessen. DIREC, som er delvist finansieret af Innovationsfonden, har bevilliget gruppen 1,8 millioner kroner til projektet, Trust through Software Independence and Program Verification, som har til formål at undersøge, om tekniske verficeringer af softwaren i internetvalgsystemerne vil kunne aflæses i øget tillid blandt vælgerne.

–  Mit mål er, at vi med dette projekt kan give de grønlandske beslutningstagere gode forudsætninger for at beslutte, om de grønlandske vælgere skal have mulighed for at afgive deres stemme online. Set fra et forskningsmæssigt synspunkt kan projektet også blive værdifuldt. Teknologisk set bevæger vi os ud på ukendte vidder og afhængigt af vores resultater, kan man sagtens forestille sig, at de mange, mange lande, som kan se fordele ved et internetvalg, vil kunne bruge vores resultater også. Og ikke mindst er Grønland – med sit begrænsede befolkningstal og sine store afstande – et optimalt sted at tage udgangspunkt i, fortæller professor på IT-Universitetet og leder af Center for Information Security and Trust (CISAT), Carsten Schürmann, som er Principal Investigator på projektet.

Læs mere om projektet.

Læs mere om projektet ‘Verified Voting Protocols and Blockchains.

Kategorier
Nyheder

Velkommen til ny digitaliseringsminister, Marie Bjerre

15. DECEMBER 2022

Velkommen til ny digitaliseringsminister, Marie Bjerre

Danmark har fået en ny SVM-regering og et ambitiøst regeringsgrundlag, der lister en lang række bud på reformer, som skal løse de store samfundsudfordringer, vi står overfor.

Vi ønsker god arbejdslyst til de 23 nye ministre og glæder os over, at der er en digitaliseringsminister iblandt, for med en verden i opbrud er der rigeligt at tage fat på de første 100 dage – og de næste fire år.

Foto: Steen Brogaard

Hvis vi skal finde løsninger på de store samfundsudfordringer som klimakrisen, mangel på arbejdskraft, en øget sikkerhedstrussel mod Danmark og et presset sundhedsvæsen, skal vi gribe de muligheder, som digitale teknologier rummer.

Mange af mulighederne kender vi allerede, andre kan vi endnu kun drømme om. Senest er vi blevet blæst bagover af chatbotten ChatGPT, som via kunstig intelligens kan svare på både eksamens- og filosofiske spørgsmål, programmere småprogrammer og skrive julesange. Hver dag udvikles der ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på.

Midt i det digitale kapløb er det vigtigt, at vi ikke overlader den digitale udvikling til Kina, Silicon Valley og de store internationale tech-virksomheder. Danmark og Christiansborg skal fortsat opprioritere digitalisering. Ikke for at gennemtvinge mere IT, men for at sikre, at den digitalisering, vi udvikler og får, er baseret på danske værdier og rettet mod danske udfordringer. Vi skal diskutere de politiske og etiske dilemmaer og vise resten af verden, hvordan et godt digitalt samfund er skruet sammen – et der aktivt udvikler og udnytter de nye muligheder, men også tøjler digital teknologi til alle borgers bedste.

Kapløbet er benhårdt, og skal vi forsvare vores plads blandt de bedst, kræver det, at vi fortsat investerer i forskning og innovation inden for de nye avancerede digitale teknologier. Vi er et lille land, men samarbejder vi på tværs af universiteter, erhvervsliv og det offentlige kan vi gøre en reel forskel. I Digital Research Centre Denmark (DIREC) er samarbejde på tværs en del af vores DNA. For netop samarbejde mellem forskere, fagfolk, organisationer og virksomheder viser så tydeligt, hvilke muligheder og værdi digitale teknologier rummer.

Et godt eksempel herpå kommer fra vores sundhedssektor, som er udfordret af rekordhøj mangel på arbejdskraft. I 2025 vil vi ifølge Dansk Sygeplejeråd mangle mindst 6.000 sygeplejersker, og også manglen på speciallæger er et kæmpe problem i en historisk presset sektor. Der skal findes løsninger nu, og nogle af disse løsninger er digitale.

På flere sygehuse samarbejder sundhedsprofessionelle, forskere og teknologi-virksomheder allerede om forsøg med at anvende kunstig intelligens i screeningsprogrammer og i udredningen af patienter med symptomer på alvorlig sygdom. Som eksempel fik Radiologer i Region Hovedstaden reduceret deres arbejdspres med hele 62,6% i et forsøg med brug af kunstig intelligens i brystkræftsscreening.

Der er altså store menneskelige og effektivitetsmæssige gevinster at hente ved at benytte digitale teknologier i sundhedssektoren, men vi er kun lige begyndt rejsen og har endnu kun angrebet de lette problemer. Der er et kæmpe potentiale i teknologien, men skal vi udnytte mulighederne, kræver det, at vi udvikler nye algoritmer, som kan håndtere større datamængder, nedbrydning af de juridiske barrierer og øget samarbejde på tværs.

Også klimakrisen kræver, at vi udnytter digitale teknologier. Samarbejdet mellem forskere, fagfolk og virksomheder giver os hver dag ny værdifuld viden om, hvordan vi ved hjælp af digitale teknologier kan bidrage til at løse problemerne.

Selvfølgelig kan digitalisering ikke i sig selv fjerne CO2-udledningen, men nye teknologier som IoT kan markant effektivisere den måde, vi bruger energi på, og hjælpe med at planlægge og prioritere klimaindsatser, så CO2-udledningen reduceres maximalt – og de indsamlede data kan guide os til bedre grønne investeringer. Tilsvarende kan kunstig intelligens og digitale tvillinger være med til at øge udbyttet fra vindmøller med op til 20 %. Det betyder, at man reelt får en gratis sjette vindmølle for hver fem, man sætter op. Og det er bare et blandt et hav af eksempler på hvordan digitalisering kan hjælpe den grønne omstilling.

Hvis Danmark fortsat skal være et digitalt foregangsland, er det nødvendigt med politiske visioner for området og et overblik over den digitale udvikling – og ikke mindst en politisk stillingtagen til brugen af digitale teknologier. Det er på ingen let opgave, og vi håber derfor, at regeringen og den nye digitaliseringsminister vil fokusere på samarbejde og inddragelse. I Digital Research Center Denmark er vi klar til at sætte os ved bordet og bidrage med viden om de nyeste landvindinger inden for avancerede digital teknologi, der har positiv indvirkning på de store samfundsudfordringer, vi står overfor.

Om DIREC 
Digital Research Centre Denmark (DIREC) er et dansk forskningscenter, der har til formål at udføre digital forskning i verdensklasse for at sikre, at Danmark er i front i forhold til nye digitale teknologier. Herudover skal DIREC udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier ved danske universiteter og medvirke til at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hos virksomheder og den offentlige sektor. DIREC skal desuden via samarbejder med virksomheder og den offentlige sektor bidrage til Danmarks konkurrencedygtighed ved at sikre udvikling af nye produkter og løsninger baseret på de nyeste digitale teknologier.
DIREC har et budget på 275 millioner kroner over fem år, hvoraf Innovationsfonden har støttet med 100 millioner kroner.

Indlægget er bragt som en kommentar på Finans.dk den 20/12 2022.

Kategorier
Bridge-projekt

Verified Voting Protocols and Blockchains

DIREC-projekt

Verified Voting protocols and blockchains

Resumé

Der er konstant interesse for internetafstemning fra valgkommissioner rundt om i verden. Samtidig er der behov for onlineafstemning i blockchain-styring. Dog er det ikke let at opbygge et internetafstemningssystem: Designet af nye kryptografiske protokoller er fejlbehæftet, og offentlig tillid til det valgte organ er let truet.

I samarbejde med en industriel partner har dette projekt til formål at forbedre sikkerheden og kvaliteten af internetafstemningssystemet og påvirke reguleringen af minimumskvalitetskrav for blockchains.

Projektperiode: 2023-2025
Budget: 7,5 millioner kr.

Our aim is to bring the security proofs about protocols much closer to their implementation.

Here are four considerations that explain the unmet needs of this project.

  1. Voting protocols, both in form of Blockchain Governance Protocols and Internet Voting Protocols have become increasingly popular and will be more widely deployed, as a result of an ongoing digitalization effort of democratic processes and also driven by the current pandemic.
  2. Elections are based on trust, which means that election systems ideally should be based on algorithms and data structures that are already trusted. Blockchains provide such a technology. They provide a trusted bulletin board, which can be used as part of voting.
  3. Voting crucially depends on establishing the identity of the voter to avoid fraud and to establish eligibility verifiability.
  4. Any implementation created by a programmer, be it a Blockchain Governance Protocol or an Internet Voting Protocol can have bugs that quickly erode public confidence.

This project aims to shed more light on the overall research question, how to design high assurance blockchain governance software, and can such protocols scale to Internet Voting Protocols.

(RO) To advance the state of the art of high assurance cryptographic software, especially for blockchain governance protocols and voting protocols.

(WP1) To achieve (RO), we start by working towards a high assurance implementation of a blockchain governance protocol (e.g. the one used by Concordium) and an existing blockchain voting protocol, such as the Open Vote Network, or Election Guard. If there is sufficient progress in the design of a software-independent protocol we will retarget our research to such a protocol. This will use existing software projects developed at AU: SSProve, ConCert and various libraries for high assurance cryptographic primitives. AU will take the lead for this WP.

(WP2) The Concordium blockchain provides a secure and private way to put credentials, such as passport information, on the internet. In this project we aim to integrate this with legacy ID infrastructure, such as MitID. We will investigate how to reuse such blockchain based identities for internet voting. We aim to address (4) above in this way. Concordium will take the lead for this WP.

(WP3) Implementation of the cryptographic protocol. Based on the results from (WP1), we propose to develop an open-source library that makes our high assurance blockchain voting technology available for use in third-party products. We envision to release a prototype similar to Election Guard (which is provided by Microsoft), but with a blockchain providing the ID infrastructure, as well as functioning as a public bulletin board. ALX will take the lead for this WP.

Scientific value
Internet voting provides a unique collection of challenges, such as, for example, vote privacy, software quality, receipt freeness, coercion resistance, and dispute resolution. Subsets of them can be solved separately, here we aim to guarantee vote privacy and software quality by the means of a privacy-preserving and accountable blockchain and formally verify substantial parts of the resulting voting protocol.

Capacity building
The proposed project pursues capacity building by training a PhD student. The Alexandra Institute will build capacity in rust, smart contracts and high assurance cryptographic software.

Business value
The project is highly interesting to and relevant for the industry. There are two reasons why it is interesting for Concordium. On the one hand, voting is an excellent application demonstrating the vision of the blockchain and, on the other hand, Concordium will as part of the project implement a voting scheme to be used for decentralized governance of the blockchain. More precisely, the Concordium blockchain is designed to support applications where users can act privately while maintaining accountability and meeting regulatory requirements.

Furthermore, it is an explicit goal of Concordium to support formally verified smart contracts. Obviously, all these goals fit nicely with the proposed project, and it will be important for Concordium to demonstrate that the blockchain actually supports the secure voting schemes developed in the project. With respect to governance, Concordium has a need to develop a strong voting scheme allowing members of our community to vote on proposed features and to elect members of the Governance Committee. The project is of great interest to the Alexandra Institute to apply and improve in-house capacity for implementing cryptographic algorithms. The involvement of Alexandra will guarantee that the theoretical findings of the proposed project will we translated into usable real world products.

Societal value
Internet voting was stalled for three years in Switzerland due to insecure protocols and implementations. We aim to develop technology to improve the security (audits) of such protocols and implementations. Around 5 billion dollars were lost since 2018 due to insecure blockchain implementations, often effecting retail investors. Our project aims to improve the state of the art of cryptographic software, and thus influence regulation on minimal quality requirements for blockchains, similar to existing Swiss regulation for e-voting.

Værdi

Projektet søger at implementere sikre blockchain-baserede afstemningsordninger, der understøtter decentral styring og overholdelse af lovgivning, samtidig med at kryptografisk software fremmes for at forbedre sikkerhedsforanstaltninger og påvirke regulatoriske standarder, og derved mindske risici og forbedre samfundets tillid til digital afstemning og blockchain-implementeringer.

Nyheder / omtale

Deltagere

Project Manager

Bas Spitters

Associate Professor

Aarhus University
Department of Computer Science

E: spitters@cs.au.dk

Gert Læssøe Mikkelsen

Head of Security Lab

The Alexandra Institute

Nibras Stiebar-Bang

Chief Technology Officer

Concordium ApS

Bernardo David

Associate Professor

IT University of Copenhagen

Diego Aranha

Associate Professor

Aarhus University
Department of Computer Science

Lasse Letager Hansen

PhD Student

Aarhus University
Department of Computer Science

Eske Hoy Nielsen

PhD Student

Aarhus University
Department of Computer Science

Partnere