Kategorier
Future of work Nyheder

DIREC Interview: Professor Henrik Christensen om udviklingen inden for robotteknologi

3. oktober 2023

DIREC Interview: Professor Henrik Christensen om udviklingen inden for robotteknologi

Professor og leder af Contexual Robotics Institute Henrik Christensen fra UC San Diego gæstede for nylig Danmark. Vi mødte den verdenskendte robotekspert til en snak om dansk techforskning versus amerikansk og svensk – og om robotteknologiens næste store landvindinger.

Han begyndte karrieren som forsker ved Aalborg Universitet, siden blev han hentet til Stockholm som leder af Centrum for Autonoma Systemer, Kungl Tekniska Hōgskolan.   Karrieren førte ham videre til USA, hvor Henrik Christensen har udfyldt flere fremtrædende roller hos verdensledende universiteter – i dag er han forsker og leder af Contexual Robotics Institute ved University of California San Diego og ved siden af er han beskæftiget som iværksætter og investor.   For nylig gæstede han Aarhus i anledning af Robotfestivallen ’Vilde Robotter’, hvor han var inviteret med som keynote, og vi fangede ham til en snak om robotteknologiens udvikling og perspektiverne i at anvende robotteknologi i bl.a. sundheds- og plejesektoren og i den grønne omstilling.   Allerførst fik vi hans bud på de forskelle, som præger forskningsmiljøer i Danmark, Sverige og USA – og hvordan Danmark kan stå stærkere på den internationale forskningsscene.   Hvad er den største forskel på at bedrive tech-forskning i Danmark og udlandet – og hvad kan vi lære af amerikanerne og svenskerne?   ”I USA er al forskning ekstremt resultatfokuseret. Du skal være knivskarp på, hvilken impact dit forskningsprojekt har, og du skal sørge for at publicere resultaterne i de mest anerkendte tidsskrifter, så impact bliver størst mulig. Fokus er konstant på, hvordan dit projekt kan gøre en forskel, og hvor din forskning får størst impact. Mainstreamforskning er uinteressant i USA.”   I Sverige har man lang tradition for akademiske forskningsmiljøer, og det er i høj grad ét universitet, som sætter dagsordenen for den samlede tech-forskning, fortæller han.   ”The Royal Academy of Science dominerer tech-forskningen i Sverige. Hvor vi i Danmark har tradition for, at det er det enkelte universitet, som individuelt definerer sine prioriteringer, har vi mindre fokus på det store billede. I Danmark er vi gode til at sikre, at vi laver forskning, som er relevant for industrien på den lange bane, til gengæld er vi mindre fokuseret på den langsigtede strategiske impact af tech-forskning.”   Handler det om, at man tænker større, hvis man har et stort budget og fx er et universitet som Berkeley? Betyder det noget for forskningen, om du får en stor eller lille pose penge at forske for?   ”Selvfølgelig. Jeg er meddirektør i et stort AI og automation -institut med et budget på 25 mio. dollars. Der er ikke ret mange steder i Danmark, som har et budget i den størrelse – og det er bare ét af 25 centre i USA, så det er mange penge, vi taler om, og endnu større er forskningsbudgettet, hvis vi tager forsvarsindustrien med.”   ”Mit indtryk er, at i Danmark er den overordnede forskningsstrategi mindre tydelig. I Sverige har man virksomheder som Saab, Volvo, Ericsson og alle medicinalvirksomhederne, som tager sig af industriforskningen, og så overlader man den langsigtede strategiske forskning til universiteterne. Virksomhederne støtter universiteterne økonomisk, men kravet er, at universiteterne tænker stort og langsigtet. Min fornemmelse er, at Danmark ikke har det samme strategiske fokus som USA og Sverige. Vi har Novo Nordisk og LEGO og få andre helt tunge virksomheder, men sammenlignet med USA er det ikke mange. Derfor er der ikke det samme pres fra industrien til at påvirke den overordnede forskningsstrategi, eller være med til at beslutte, hvem der tager sig af hvad.”   Som professor og leder af Contexual Robotics Institute har Henrik Christensen fingeren på det seneste nye inden for robotforskning ­– det gælder fx udviklingen af autonome robotter, der integrerer avanceret kunstig intelligens og sensorik og anvendes inden for industrien, sundhedssektoren og i samfundet som helhed.   Set fra din stol – hvad er robotforskere lige nu mest optaget af, og hvilke store gennembrud har skubbet forskningen fremad?   ”Vi ser en kæmpe udvikling inden for materialeforskning og nano. Nu er det muligt at skabe en hånd, som kan føle ved hjælp af sensorer, og vi kan integrere 3D-print og materialer. Det har gjort os i stand til at skabe meget mere legemliggjorte robotter, som vi aldrig tidligere havde forestillet os, at vi ville kunne skabe.”   ”Vi har gjort store fremskridt på sensorer. Har du brug for at integrere fem kameraer på en robot, er det ikke noget problem, og samtidig har vi en enorm computerpower. Sensorer, computerpower, AI, deep learning og sprogbaserede modeller har fuldstændig revolutioneret tech-forskningen. Vi arbejder med datasæt i en størrelse, vi aldrig havde forestillet os.”   Hvad er det for en viden, vi mangler, for at robotter for alvor kan gøre en forskel, f.eks. i sundheds- og ældreplejen?   ”Jeg tror, det handler meget om, at vi hidtil har løst de ”lette problemer”. Vi kan lave bedre mønsteralgoritmer, adfærdsanalyser, og vi kan forudsige, hvor folk vil være om 50 sekunder, så hvis de er set i hallen, kan robotten navigere uden om. Men de virkelige opbyggelige, brugbare userinterfaces er sværere, og vi overlader dem typisk til en computer science-professor.”   ”Dataloger er gode til nogen ting, men vi har svagheder og blinde vinkler, når det kommer til verden og mennesker. Det er en begrænsning. Vi skal have hjælp til at bygge meget mere brugbare modeller, og det kræver, at vi inddrager andre fagdiscipliner, hvis robotter skal være en mere almindelig del af hverdagen i f.eks. sundheds- og plejesektoren. Vi skal i meget højere grad inddrage personer, som har en mere praktisk tilgang til forskning og forstår sig på kognitiv adfærd, interaktionsmønstre osv.”   Vi har talt om specifikke teknologier som har fart på, især AI og robotteknologi – hvilke tendenser vil du pege på som særligt interessante for nutidens techiværksættere?   ”Som techiværksætter skal man være opmærksom på, at det tager meget længere tid at arbejde med og skaffe investeringer til robotteknologiske virksomheder end til virksomheder, som baserer sig på AI. Robotteknologi involverer hardware og tager typisk lang tid at udvikle. Skal jeg pege på særligt interessante områder inden for robotteknologi vil det være robotkontrollerede lemmer og cyber-fysiske systemer – altså komplekse systemer, som integrerer computere, netværk og fysiske komponenter for at overvåge og kontrollere fysiske processer.”   ”Geografisk er det sværere at skaffe venturekapital i Europa end i USA. I USA er der hundredvis af venture firmaer, som står klar med risikovillig kapital, hvor tilgangen i Europa er mere forsigtig. Der er initiativer på vej, som skal sørge for bedre venturekapital i Europa, og inden for få år vil vi se flere multinationale investeringsfirmaer rette blikket mod Europa, fordi der er er uopdyrkede muligheder her.”   Du kan se hele interviewet med Henrik Christensen her
Kategorier
Future of work Nyheder

Udstilling gav en syret forsmag 
på fremtidens arbejdsplads

3. oktober 2023

Udstilling gav en syret forsmag 
på fremtidens arbejdsplads

Det tværfaglige forskningsprojekt Rework udforsker fremtiden for hybride arbejdsteknologier og -oplevelser. Forleden præsenterede tre københavnske kunstnere hver sit bud på, hvordan teknologi i nær fremtid kan forandre vores arbejdsliv – direkte og inddirekte.

Photo: Thinkalike

Det blev et tankevækkende kig ind i fremtiden, da tre københavnske kunstnere forleden præsenterede deres bud på, hvordan vores arbejdsliv kan se ud i fremtiden.
 
Som en del af Rework-projektet, som er et tværfagligt DIREC-samarbejde mellem forskere, virksomheder, kulturinstitutioner og personer fra kunstmiljøet, inviterede projektpartnerne for nylig til udstilling på Københavns Universitet.
 
Det velbesøgte event gav publikum en forsmag på en digital fremtid, hvor de fysiske rammer er i opbrud, og hvor nye teknologier forandrer jobfunktioner og samspillet mellem mennesker.
 
Det kan kunstnere bidrage med
 
De tre medvirkende kunstnere er til daglig tilknyttet Kulturværftet og arbejder alle med teknologi på forskellige måder. De er inviteret med i ReWork-projektet for at bidrage med anderledes vinkler på de udfordringer, som nutidens digitale arbejdsplads bringer med sig – og det er tiltrængt med inspiration fra personer uden for it-miljøet.
 
Ifølge eksperter har online mødeteknologier ikke udviklet sig betydeligt, selvom videomøder har været kendt og anvendt i årtier. Begrænsninger og svagheder i de nuværende løsninger på markedet kalder derfor på nye visioner og nye måder at anskue udfordringerne på.
 
Hvordan kan fremtidens hybride arbejdsplads fx tage højde for alle de usynlige ting, som foregår mellem mennesker – kropssproget, den fælles billeddannelse? – alt det uudtalte, som er en del af det fysiske møde mellem mennesker? Det er et af de temaer, som optager kunstnerne.
 
Dagen gav mulighed for en spændende udveksling af ideer, skitser og prototyper blandt forskere, kunstnere, virksomheder og brugere.
 
Nedfrosne hjerner venter på at begynde et nyt liv
 
I sit arbejde udforsker visuel artist Stine Deja den uhyggelige og til tider absurde fremtid for vores fysiske omgivelser, liv, kroppe og miljøer. Hun anvender forskellige medier, herunder skulptur, 3D-animation, lyd og installationer til at udfordre og illustrere, hvordan teknologi kan forandre vores liv og hverdag.
 
Hendes værk ”Headhunter” gav anledning til både grin og kuldegysninger blandt publikum. Værket tager udgangspunkt i en (nær) fremtid, hvor det er helt normalt, at mennesker lader deres krop eller hjerne nedfryse i håbet om i fremtiden at kunne genopstå i en ny, rask og yngre udgave af sig selv.
 
Performancekunstner Jakob La Cour demonstrerede sine udvidede virkelighedsoplevelser ved hjælp af teknologier, som får sanser, krop og teknologi til at arbejde tæt sammen. Hans high tech-system fungerer som et bindeled mellem kroppen, teknologien og andre brugere og udforsker samspillet mellem mennesker og teknologi, mens Line Finderup Jensen havde sat sig for at undersøge tidligere og fremtidige menneskelige oplevelser og forskellige virkelighedsopfattelser gennem videoer, VR, interaktive 3D-animerede spil og malerier.

Kategorier
Future of work Nyheder

Forskere og kunstnere designer fremtidens hybride arbejdsplads

3. oktober 2023

Forskere og kunstnere designer fremtidens hybride arbejdsplads

Rework hedder et forskningsprojekt, som skal udvikle det digitale møderum, så samspillet mellem mennesker føles mere autentisk og personligt ligesom i det fysiske møde.

Foto: Kulturværftet/Thinkalike

Det digitale møderum er på kort tid blevet en almindelig del af hverdagen på mange arbejdspladser – en hurtig, nem og praktisk måde at mødes på, uanset hvor man befinder sig.

Men den hybride arbejdsplads har sine begrænsninger, og derfor har DIREC valgt at finansiere et forskningsprojekt, som inddrager forskere fra Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU), IT-Universitetet i København (ITU) og Roskilde Universitet (RUC) i arbejdet med at udvikle fremtidens digitale mødeløsninger.

Med i projektet er også en række store og små virksomheder, og som noget nyt har man inviteret tre kunstnere med for at bidrage med ideer og visioner for fremtidens hybride arbejdsplads. Kunstnerne kommer fra det københavnske kunstmiljø og har hver sit bud på, hvordan det digitale mødeunivers kan understøtte relationen og interaktionen mellem mennesker, som er begrænset i de mødeløsninger, vi kender i dag.

Ser anderledes på verden

Kellie Dunn er ph.d. ved Computer Science på KU og har selv en baggrund i teatermiljøet. Sidste efterår flyttede hun fra USA til Danmark, hvor hun arbejder fuld tid på DIREC-projektet, som har fået overskriften ’Rework – The Future of Hybrid Work’.

”De kunstnere, som er udvalgt til projektet, arbejder i forvejen med det virtuelle rum og fx virtual reality. De kommer med nogle anderledes vinkler på udfordringerne. Hvordan kan fremtidens hybride arbejdsplads fx tage højde for alle de usynlige ting, som foregår mellem mennesker – kropssproget, den fælles billeddannelse – alt det uudtalte, som er en del af det fysiske møde mellem mennesker. Det er et af de temaer, som optager kunstnerne,” forklarer Kellie Dunn.

Når flere arbejder remote, udfordrer det de traditionelle arbejdsformer i virksomhederne. For eksempel går nuancer let tabt, når vi ikke er fysisk til stede sammen og kan aflæse hinanden.

”Det er en væsentlig ting, som mangler i hybridarbejde modsat på den fysiske arbejdsplads, hvor det er nemmere for os at aflæse hinandens kropssprog, føle empati og se en situation fra andres perspektiv,” siger Kellie Dunn.

Projektet illustrerer, hvorfor det er vigtigt at inddrage forskellige perspektiver i udviklingen af digitale løsninger. Typisk er det udviklere, som designer løsninger, der skal anvendes bredt, og ofte er udviklerne mænd. For at sikre, at fremtidens løsninger passer til et bredt flertale af brugerne, er det nødvendigt at udfordre designprocessen, mener Kellie Dunn.

”Samarbejder med kunstnere er ikke særlig almindeligt i forskning inden for computer-supported cooperative work (CSCW), hvorimod man inden for human-computer-interaction tidligere har haft succes med lignende samarbejder. Endnu er det ikke almindeligt i arbejdsrelateret forskning, og det er ærgerligt, for det giver nogle helt nye perspektiver på verden.

Kunstnere kommer uden en masse forudindtagede regler om, hvordan tingene skal være, og de er fantastisk gode til at forestille sig fremtiden, hvorimod hvis du fx spørger medarbejderne på en arbejdsplads – så vil de typisk være begrænset af et praktisk fokus på, hvordan deres hverdag ser ud lige nu.”

Målet er at etablere flere samarbejder på tværs af (tech)industrien og kunstverdenen for på den måde at skabe bedre produkter og mere produktive arbejdssystemer, siger hun.

”Nu har vi muligheden for at skabe den fremtid, vi vil have, i stedet for passivt at se til, mens vi fortsætter med at gøre tingene som vi plejer,” siger Kellie Dunn.

”Nu har vi muligheden for at skabe den fremtid, vi vil have, i stedet for passivt at se til, mens vi fortsætter med at gøre tingene som vi plejer.”

Kellie Dunn, ph.d. i Computer Science ved Københavns Universitet

Om REWORK-projektet

HHjemme- og hybridarbejde er kommet for at blive, men hvordan skal disse arbejdsmetoder se ud i fremtiden? Skal vi blot forsøge at rette op på det, vi allerede har, eller kan vi være dristigere og udforme en anden slags fremtid på arbejdspladsen? I samarbejde med en række virksomheder søger dette projekt en fremtidsvision, der integrerer erfaringerne omkring hybridt arbejde.

I projektet deltager:

  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • IT-Universitetet i København
  • RUC
  • Alexandra Instituttet
  • Kulturværftet
  • LTI
  • EventSPACE
  • Khora
  • Unlikly
  • KeyLoop
  • Lead
  • Bankdata
  • Arla

Læs mere om projektet