Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

23. september 2024

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

Den danske forsker Emil Njor har i de seneste år markeret sig som en dansk pioner inden for forskningsfeltet TinyML. På Harvard University har han bidraget til at skabe en ny generation af datasæt til lokale maskinlæringsmodeller, der kan behandle data miljørigtig og uden internetforbindelse.

Forestil dig en fremtid, hvor kunstig intelligens ikke er begrænset til kraftfulde datacentre eller avancerede computere, men er indlejret i alt fra din egen kaffemaskine til industriens sensorer. Det scenarie kan blive til virkelighed med fremkomsten af TinyML, som gør det muligt at køre avancerede AI-modeller på små enheder uden netforbindelse.

En af pionererne inden for dansk forskning i TinyML er ph.d.-studerende Emil Njor fra DTU. I DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance” arbejder han på at udvikle maskinlæringsmodeller, der er så komprimerede og effektive, at de kan køre på meget små computere, som er meget mere robuste end systemer, der kræver at både en internetforbindelse og en virkende cloud løsning.

“Da jeg startede på DTU, var der ikke rigtig nogen, der kendte til TinyML. I dag er vi 3-4 ph.d.-studerende, som arbejder inden for feltet, og interessen er eksploderet, fordi man kan gøre alle apparater intelligente uden at være afhængig af internettet eller store mængder energi,” siger Emil Njor.

AI uden skyen

Emil Njors passion for TinyML ligger i høj grad i de miljømæssige fordele. Effektive lokale computere kan nemlig bidrage til mindre ressourcespild, fordi de gør enheder mindre afhængige af konstant datakommunikation med servere i “skyen”.

“Jeg prøver at gå den modsatte vej af de store maskinlæringsmodeller, som bruger mange ressourcer. I stedet arbejder vi på at klippe og klistre modellerne sammen, så de bruger færre ressourcer og kan køre mere energieffektivt på små enheder,” siger han.

Som et eksempel nævner han vejrstationer, der kan bruge mikrofoner til at måle regn eller lytte til vindens hastighed, i stedet for de traditionelle bevægelige dele, der nemt går i stykker.

“Det er en efterspurgt løsning. Især i udviklingslande, hvor der mangler præcise vejrdata, og traditionelle vejrstationer er dyre at vedligeholde.”

Skubber teknologien fremad på Harvard University

I løbet af sin ph.d. har Emil Njor været på et ophold på Harvard University, hvor han hjalp amerikanske forskere med at forfine datasæt og publicere ny forskning, der kan skubbe forskningen i TinyML fremad.

“De datasæt, vi har brugt i årevis, er ofte små, fejlbehæftede og ikke repræsentative for virkeligheden. På Harvard University skabte vi et datasæt, der er 100 gange større og med færre fejl end dem, man tidligere har brugt,” forklarer Njor.

Njor ser mange muligheder for TinyML fremover, især i applikationer, hvor der kræves hurtige og pålidelige svar uden netværksforbindelse. Selvkørende biler er endnu et godt eksempel.

“Biler har brug for effektive sensorer, som kan arbejde uden internet, og TinyML kan give dem den nødvendige kapacitet til at reagere hurtigt – for eksempel hvis en fodgænger pludselig krydser vejen. Teknologien kan virkelig gøre en forskel i praksis, og det er dét, der motiverer mig,” afslutter Emil Njor.

Er du interesseret i at lære mere om Emils arbejde med TinyML? Dyk ned i DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance”.

Emil Njor, ph.d.-studerende ved DTU Compute

Kategorier
Nyheder

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr

18. september 2024

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr

Vi står med en unik mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien, samtidig med at vi kan gøre Danmark mere robust over for hybride trusler, skriver Lars Bo Larsen fra National Forsvarsteknologisk Center, Thomas Riisgaard Hansen fra DIREC og Peer Heldgaard Kristensen fra Security Tech Space.

Der er efterhånden ingen, der er i tvivl om, at der foregår en hybridkrig mod både militære installationer og civile mål inden for blandt andet energi- og transportområdet.

Danmark er i forvejen et af verdens mest digitaliserede lande, hvor digitale systemer indgår i alt fra transportmidler, energiselskaber og sygehuse. Det gør os sårbare, hvis vi ikke opbygger et cyberskjold mod den hybridkrig, som kun vil vokse over de kommende år.

Vi så i forsommeren, hvor galt det kan gå, da fly måtte omdirigeres eller aflyses, fordi deres GPS-signaler blev forstyrret. Vi har også set angreb på danske forsyningsselskaber, som var tæt på at lamme el, vand og varme, og som kun blev afværget, fordi selskaberne gik i manuel drift.

For at beskytte både kritiske, militære og civile infrastrukturer, så kræver det, at vi får et cyberskjold, som kan beskytte os mod de her angreb. Det omfatter alt fra, at vi kan sikre robust datadeling mellem militære og samfundskritiske enheder. Vi skal også sikre, at man altid ved, hvem man kommunikerer med og være med til at detektere, hvis der sker et angreb.

Enormt potentiale

For at kunne opnå det, så kræver det, at staten både investerer mere i cybersikkerhed og uddanner langt flere med cyber-kompetencer, end vi gør i dag. Men området rummer også et enormt økonomisk potentiale, som kan gå hen og blive Danmarks nye erhvervseventyr.

Vi har mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien til 13 milliarder kroner, samtidig med at vi gør Danmark mere robust over for cyberangreb.

It- og cybersikkerhedsbranchen er i forvejen en vigtig spiller for vores økonomi. Alene cybersikkerhedsindustrien beskæftiger lidt over 10.000 ansatte i dag, hvilket svarer til ti procent af hele it-branchen. Men området kan vokse til det dobbelte, hvis man ser på det behov, der er for at beskytte vores digitale infrastruktur.

Nye reguleringer, EU’s NIS2-direktiv og øget politisk fokus på forsvar og beredskab kommer til at øge efterspørgslen på personer med kompetencer inden for cybersikkerhed. En rapport, som Deloitte netop har udgivet, vurderer, at et acceptabelt cybersikkerhedsniveau vil kræve fire-fem gange så mange ansatte inden for cybersikkerhed, som tilfældet er i dag, herunder både ansatte i it-branchen og andre brancher.

Behov for målrettet indsats

Den gode nyhed er, at vi i Danmark allerede har rammerne og et veletableret økosystem inden for cybersikkerhed, som vi kan bygge videre på.
Vi har et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet har dog primært fokuseret på digital sikkerhed i virksomhederne. Vi har brug for at løfte det til et samfundsmæssigt og kommercielt anliggende.

Det kræver en målrettet indsats. Derfor foreslår vi, at regeringen afsætter 20 millioner kroner årligt til cyberforskning og samtidig opretter et nyt dual use-program mellem Forsvaret og forskningsverdenen.

Selvom den danske cybersikkerhedsindustri ikke er stor i international sammenhæng, så er den stærk på en række områder. Det gælder nye kryptografi-metoder, som for eksempel kan sikre vores data mod de kommende kvantecomputere. Det gælder også AI-overvågningsalgoritmer, som kan detektere fejl og unormal adfærd og cyberangreb.

Vi har algoritmer, som kan udføre beregninger på de data, der ligger i skyen, uden at de bliver udsat for hackerangreb. Her ligger der et væsentligt potentiale, også rettet mod eksport, hvis man fokuserer kapacitetsopbygningen mod produkter og ydelser til både forsvarsindustrien og den civile sektor.

Læs hele indlægget på Altinget.dk

Kategorier
Nyheder

Digitale ledere: Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

16. september 2024

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Danmark er kommet godt fra start i AI- og digitaliseringskapløbet. Vi har været tidligt ude med at udbrede digital infrastruktur og digitale offentlige services. Dansk industri spytter store summer i it. Det samme gør de offentlige og private fonde, og på de danske universiteter udvikles der banebrydende forskning i digital teknologi.

Alligevel snævrer vores forspring ind. Vi skal have omsat mere forskningsbaseret viden til løsninger, der gavner det danske samfund, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige herhjemme.
Vi ved, at virksomheder, som er gode til at udnytte de nye muligheder med AI og anden digital teknologi, kan få en unik konkurrencefordel.

I de danske medicinalfirmaer kan AI og digitalisering effektivisere udviklingen af ny medicin, og i retail-branchen kan AI hjælpe med at tilpasse priser og produkter til et skiftende marked.

AI kan også gøre det lettere for vores virksomheder at fastholde kompetencer i Danmark, understøtte virksomheders digitale transformation, sikre datagrundlaget for den grønne omstilling og skabe grobund for nye globale servicevirksomheder.

Mangel på langsigtede projekter

Men selvom udviklingen inden for det digitale går stærkt, kommer det til at være et langt sejt træk at få tilpasset og integreret ny teknologi i banebrydende produkter, som reelt skaber værdi for vores virksomheder.

Vi skal som land være i stand til at skabe et robust digitalt økosystem, som kan følge med på den lange bane, og som har tålmodighed til at vente på at opdyrke de virkelige potentialer fra den digitale teknologi.

Et økosystem, som samler de mest innovative forskere på tværs af virksomheder og universiteter og internt på universiteterne på tværs af discipliner og geografiske grænser.

Kigger vi på det danske økosystem for digital forskning og innovation, vrimler det med gode initiativer. Men fællesnævneren for dem er ‘kortsigtede projekter med midlertidig finansiering.’

Erfaringer viser, at det kan tage år at opbygge tillid og gode samarbejdsrelationer, og det kan derfor være svært for aktørerne i økosystemet at opbygge værdiskabende relationer, når de primært er bundet op på kortvarige projekter.

I flere af vores europæiske nabolande har de for længst kridtet skoene og investeret i langsigtede initiativer, der kan forankre viden og tilbyde kontinuitet og koordinering på tværs. Så sent som i sommer allokerede Norge 850 millioner norske kroner til forsknings- og innovationscentre inden for AI og det digitale.

Det samme skal vi gøre i Danmark ved at øremærke en del af forskningsreserven til centre, som har et længere perspektiv, og hvis rolle er at koordinere forskning og innovationsindsatsen inden for strategisk vigtige områder.

Dansk positionering i EU

Siden 2020 har Danmark haft et nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi – Digital Research Centre Denmark (DIREC).

Centeret er lykkedes med at samle de bedste hjerner og ressourcer fra hele landet, tiltrække international talent, fremme tværfaglig forskning, dyrke unge talenter, og skabe stærkere bånd mellem universiteter og industri.

Men selvom centeret har en langsigtet vision, er der tale om et fem-årigt projekt med midlertidig finansiering.

I 2025 overtager Danmark EU-formandsskabet, og vi vil få alle tiders mulighed for at vise Danmarks digitale talenter.

Det er nu, vi skal ændre vores fokus fra kortsigtet til langsigtet og turde satse på ambitiøse satsninger som DIREC, der har den fornødne tid og tyngde til at markere sig som en vigtig dansk stemme i EU, og som kan tage en aktiv del i at forme europæisk forskning og innovationspolitik.

På den måde kan vi vise vores europæiske naboer, at vi i den grad er med helt fremme i digitaliseringskapløbet, og ikke mindst de kommende generationer, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre en innovativ og bæredygtig fremtid.

Bragt i Altinget den 16. september 2024.

Kategorier
Nyheder

Interview med Partisias CTO

12. september 2024

Interview med Partisias CTO

Fra forskning til forretning: Hvordan starter man en virksomhed baseret på banebrydende forskning? Og hvilke udfordringer står deep-tech spin-out startups over for?

Se interviewet med Partisias CTO, Peter Frands Frandsen, der taler om kommercialiseringen af deep-tech forskning.

Det hele startede som to forskningsprojekter ved Aarhus Universitet, hvor et lille hold af forskere med forskellige baggrunde inden for kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling gik sammen. Samarbejdet resulterede i banebrydende kryptografiteknologi, og i 2008 blev tech-virksomheden Partisia grundlagt.

I dag er Partisia en global pioner inden for Multiparty Computation (MPC) og avanceret kryptografisk sikret privatliv.