Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

D3A 2.0 – Open call for session proposals

8. marts 2024

D3A 2.0 – Open call for session proposals

Sæt kryds i kalenderen den 22.-23. oktober 2024, da vi er ved at forberede endnu en fantastisk konference i Nyborg under overskriften Dansk Digitalisering, Data Science and AI 2.0 – også kaldet D3A 2.0.

Vi inviterer dig til at bidrage til konferencens program ved at indsende et forslag til en parallel session.

Du behøver ikke at være deltager i Danish Data Science Academy, Pioneer Centre for AI eller DIREC for at foreslå en session eller deltage i D3A 2.0.

Vi opfordrer folk fra forskellige discipliner til at arbejde sammen for at skabe synergieffekter gennem deres sessioner.

Hvis du leder efter nye samarbejdspartnere eller en medarrangør, kan du deltage i vores D3A LinkedIn-gruppe for at connecte med andre forskere og specialister indenfor områderne inden for digitalisering, data science og AI.

Find mere information og indsend dit forslag.

D3A – Dansk Digitalisering, Data Science og AI er en ny videnskabelig konference, hvor den nyeste forskning og indsigter vil blive diskuteret.

Kategorier
Nyheder

DIREC årsrapport 2023

7. marts 2024

DIREC årsrapport 2023

I 2023 skete der et betydeligt gennembrud inden for digitalisering, især inden for generativ kunstig intelligens, som blev et udbredt samtaleemne. Introduktionen af ChatGPT gjorde det muligt for alle at udforske mulighederne for at interagere med avancerede sprogmodeller.

Selvom kunstig intelligens naturligvis er et centralt fokus i DIREC, understreger vi også, at digitalisering omfatter mere end bare AI. Det indebærer udvikling af færdigheder, der ikke kun følger nuværende tendenser, men også forudser fremtidens temaer. Med andre ord, selvom fokus er på AI, er fremskridt ikke begrænset til det felt; det strækker sig også til områder som robotteknologi, brugergrænseflader, programmeringssprog, softwarearkitektur, cybersikkerhed og blockchain. Vi er derfor stolte af mangfoldigheden af projekter i DIREC.

I 2023 nåede centret fuld fart. Vores 40+ projekter er godt i gang, og resultaterne begynder at tage form.

Læs rapporten

Kategorier
Nyheder

Automated Sensitivity Analysis Enhances Trustworthiness of Probabilistic Programs

6. marts 2024

Automated Sensitivity Analysis Enhances Trustworthiness of Probabilistic Programs 

Sandsynlighedsprogrammer, et grundlæggende begreb inden for moderne databehandling, har fået stigende opmærksomhed på grund af deres alsidige anvendelser på tværs af forskellige områder, herunder maskinlæring, kryptografi og statistik.

Dog udgør sikring af pålidelighed og troværdighed af disse programmer betydelige udfordringer, især når det kommer til at forstå deres sandsynlighedsnatur og analysere deres følsomhed over for ændringer i input.

Christoph Matheja, DTU (t.v.) og Alejandro Aguirre, Aarhus Universitet (t.h.)

Kategorier
Nyheder

Prisen går til…

13. december 2023

Prisen går til...

Ph.d.-studerende Axel Christfort og hans vejleder, lektor Tijs Slaats fra Københavns Universitet, vandt Process Discovery Contest ved konferencen “5th International Conference on Process Mining” med deres DisCoveR miner.

I en bemærkelsesværdig præstation vandt den ph.d.-studerende Axel Christfort og hans vejleder, lektor Tijs Slaats Process Discovery Contest ved konferencen “5th International Conference on Process Mining”.

Deres avancerede DisCoveR miner leverede de mest præcise modeller og udmærkede sig som den eneste algoritme, der formåede at fuldføre opgaver inden for opdagelse og klassificering inden for den tildelte tid.

Process discovery-algoritmer spiller en afgørende rolle i analyse af begivenhedslogfiler, idet de genererer menneskeligt læsbare modeller, der belyser adfærden registreret i loggen. Dette inkluderer en forståelse af, hvordan individer sekventerer aktiviteter i deres arbejdsprocesser. Konferencen ICPM, arrangørerne af Process Discovery Contest, evaluerer indsendelser baseret på nøjagtighed og kræver, at deltagerne udvinder modeller for en forskelligartet række logfiler og korrekt klassificerer tilhørende ground truth-traces.

Dette er den tredje pris i Process Discovery Contest til Process Modelling and Intelligence-gruppen fra Institut for Datalogi, Københavns Universitet. I 2021 sikrede de sig priserne for den bedste samlede og den bedste imperative miner – DisCoveR miner.

DisCoveR opstod fra en kandidatafhandling af Viktorija Sali og Andrew Tristan Parli, vejledt af professor Slaats. Algoritmen er blevet yderligere forfinet af industriel ph.d.-studerende Christoffer Olling Back fra ServiceNow, med løbende forbedringer af Axel Christfort. Danmarks Frie Forskningsfond, DIREC – Digital Research Centre Denmark og Innovationsfonden har ydet afgørende støtte til dette banebrydende arbejde.

Axel Christfort and Tijs Slaats udnævnes som vindere af Process Discovery Contest Winners

Den industrielle anvendelse af DisCoveR er blevet demonstreret gennem implementering af DCR Solutions. Algoritmens effektivitet og anvendelse er blevet valideret i virkelige scenarier, hvilket understreger dens betydning i praksis. Vedvarende bidrag fra ph.d.-studerende Vlad Paul Cosma og professor Thomas Hildebrandt har yderligere udvidet og forbedret mineren, hvilket har øget dens pålidelighed.

På sigt ser Process Modelling and Intelligence-gruppen frem til at bygge videre på disse resultater for at sikre yderligere finansiering og fremme nye samarbejder. Teamet er allerede ved at gøre sig klar til næste iteration af ICPM med det mål at fortsætte deres sejrstime og yderligere udvikle feltet inden for procesopdagelse.

FAKTA

Lektor Tijs Slaats er projektleder for DIREC-projektet ‘AI and Blockchain for comlex business processes’.

Sammen med virksomhedspartnere har projektet til formål at udvikle metoder og værktøjer, der muliggør, at industrien kan udvikle nye effektive løsninger til udnyttelse af den enorme mængde forretningsdata, der genereres af virksomheds- og blockchain-systemer, med fokus på værktøjer og ansvarlige metoder til brug af procesindsigter til forretningsintelligens og transformation.

Kategorier
Nyheder

Det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin ide frem 

11. december 2023

Det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin ide frem 

Kurt Nielsen er en af pionererne bag en krypterings- og blockchainteknologi til beskyttelse af følsomme data mens de bruges, og medstifter af Partisia. Her fortæller han om rejsen fra forsker til CEO. 

Det hele begyndte som to forskningsprojekter på Aarhus Universitet, da et lille hold forskere med forskellige baggrunde inden for kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling fandt sammen. Samarbejdet resulterede i en skelsættende teknologi inden for kryptografi, og i 2008 så tech-virksomheden Partisia dagens lys. 
 
CEO og partner Kurt Nielsen kommer med en baggrund inden for matematik og økonomi og var med fra begyndelsen – fra den første idé opstod hos professor Ivan Damgård på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet til etableringen af Partisia, som i dag, 15 år senere, er førende inden for avanceret kryptografi og blockchainteknologier til blandt andet den finansielle sektor. 
 
Dengang var Kurt Nielsen i fuld gang med sin ph.d., da han faldt i snak med professor Ivan Damgård. I de kommende år arbejdede de tæt sammen om udviklingen og udrulningen af den nye krypteringsteknologi, og et samarbejde med den daværende fødevareproducent Danisco blev det store gennembrud. 
 
Danisco var på daværende tidspunkt i gang med et omfattende omstruktureringsforløb og blev den første virksomhed til at anvende den nye krypteringsteknologi. Samarbejdet blev det industrigennembrud, som forskerholdet havde arbejdet hen imod i årevis – både teknologisk og kommercielt, og fra da af tog tingene fart, og flere offentlige og private samarbejder fulgte. 

Fra teknologisk gennembrud til iværksættereventyr

 
Fra at tro, man har løsningen, til man har skabt en levedygtig forretning er der langt. Processen kræver tålmodighed, siger Kurt Nielsen. Partisia var tidligt ude med en helt ny teknologi, og det tog mange år, før markedet var klar til at købe ind, fortæller han. 
 
Undervejs møder man masser af modstand og svære diskussioner om alt fra strategi til økonomi. Det skal man være indstillet på, og skal man have en chance for at få succes, kræver det, at teamet kan udfordre hinanden, lytte og indgå kompromisser, når det gælder. 
 
Hvad betyder det at komme med en baggrund som forsker, når man etablerer en virksomhed?
 
”I mit arbejde som forsker og lektor på KU opstår der konstant nye ideer. Jeg bliver drevet frem af de ideer og får energi af det. Jeg tror, at mange forskere har den samme drivkraft – det, som afgør, om man får succes med et produkt eller en virksomhed, er den kommercielle tilgang, og den svinger meget fra forsker til forsker. 
 
Ikke alle har den, men der findes fantastisk dygtige grundforskere, som har en god forståelse for, hvordan man bringer en ide videre, og som forstår, at det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin idé frem. 
 
Personligt har jeg i hele min universitetskarriere været ”iværksætter”, og allerede tidligt i min karriere hjalp jeg nogle venner med at starte et selskab, men så sprang dotcom-boblen, og jeg vendte tilbage til universitetet og en ph.d., imens jeg overvejede mine fremtidsmuligheder. 
 
At være iværksætter er en tilstand. Du skal hele tiden se efter nye muligheder og være interesseret i at sammensætte stærke teams. 
Det gælder internt i en virksomhed og på universitetet, når man arbejder sammen om forskningsprojekter. Teamet er afgørende.” 
 
Hvor har du det her iværksættergen fra? 


”Det er et godt spørgsmål. Jeg har altid selv opsøgt mulighederne, jeg prøver at skabe noget via mit arbejde og ikke være låst til et bestemt job hele livet. I virkeligheden har jeg aldrig betragtet mig selv som lønmodtager, selvom jeg har fået og får løn som forsker. Det er lysten til at skabe og udvikle, som driver mig.”  
 
Om Partisia  
Partisia er et spinout fra Aarhus Universitet etableret af internationalt anerkendte forskere og eksperter i avanceret kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling samt erfaringer med at bringe forskningsidéer på markedet. Kombinationen af kompetencer gør Partisia i stand til rettidigt at levere løsninger, der både er bundsolide og yderst innovative. 
 
Som pioner har Partisia solgt sikker multiparty computation (MPC) og andre softwareløsninger til beskyttelse af privatlivets fred siden 2008. Partisia fokuserede oprindeligt på sikre auktioner for råvarer som produktionskontrakter, energirelaterede produkter og auktioner brugt til salg af spektrumlicenser.  
 
Siden den første kommercielle brug er MPC-teknologien modnet markant og blevet mere agil og ikke mindst meget hurtigere, hvilket gradvist har forvandlet MPC til en generisk infrastruktur til privatlivsbevarende beregninger.  
 
Parallelt med denne udvikling har Partisia udviklet infrastruktur til styring af krypteringsnøgler og generisk infrastruktur til sikker beregning samt forskellige applikationer på tværs af platforme fra cloud computing til blockchain-teknologier. 
 
Som en del af kommercialiseringsstrategien er udvalgte virksomheder blevet flyttet og modnet i separate spinouts sammen med investorer og andre forretningspartnere, det vil særligt sige Sepior.com (kryptografisk nøglehåndtering) og Partisia (applikationer og infrastruktur, der kombinerer MPC og blockchain-teknologier). I 2022 blev Sepior solgt til en større amerikansk blockchain virksomhed, Blockdaemon, og Partisia er i dag i fuld gang med en større opskalering nu også med fokus på kvantecomputere. 
 
Læs om DIREC’s indsatsområde Digital Tech Startups 
 

Partisia-teamet samlet i sommeren 2023

Kategorier
Nyheder

ChatGPT sender forskningen ind i en ny epoke – og det kalder på nye spilleregler

1. december 2023

ChatGPT sender forskningen ind i en ny epoke – og det kalder på nye spilleregler

Sprogmodeller som ChatGPT vil ændre hvordan, vi bedriver forskning. For at sikre gennemsigtighed og opretholde tilliden til forskningen, bør der laves et ‘code of conduct’, skriver fire personer fra Videnskabernes Selskab.

Forfatterne bag debatindlægget:

  • Kim Guldstrand Larsen, professor ved Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, medlem af Videnskaberne Selskab.
  • Susanne Ditlevsen, forperson for den naturvidenskabelige klasse i Videnskabernes Selskab, professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet.
  • Thomas Sinkjær, generalsekretær, Videnskabernes Selskab, professor ved institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
  • Kristoffer Frøkjær, kommunikationschef i Videnskabernes Selskab

For nylig producerede israelske videnskabsfolk fra Technion en forskningsartikel på under en time med hjælp fra ChatGPT.
Artiklen var flydende, indsigtsfuld og præsenteret i den forventede struktur for en videnskabelig artikel. Men “resultaterne” i artiklen var “ikke engang tæt på at være nye”. Det vil ændre sig i fremtiden.

Læs hele artiklen på Altinget

Kategorier
Nyheder

Mangel på digitale kompetencer kan bremse det danske kvanteeventyr

29. november 2023

Mangel på digitale kompetencer kan bremse det danske kvanteeventyr

Kvanteteknologi åbner op for en verden af muligheder, men vi må erkende, at vejen frem ikke nødvendigvis bliver let. Danmark kan spille en vigtig rolle i udviklingen, men for at realisere dette potentiale er der behov for fokuserede investeringer og ikke mindst kompetente digitale specialister.

Debatindlæg bragt i Børsen d. 29. november 2023

Thomas Riisgaard Hansen, direktør, Digital Research Centre Denmark
Allan Grønlund, co-founder, Kvantify
Michael Kastoryano, lektor, ITU
Jaco van de Pol, professor, Aarhus Universitet

Kvantecomputere kommer ikke til at erstatte vores eksisterende computere – de vil supplere dem. De vil særligt være effektive til meget specialiserede opgaver, og her vil de kunne udføre komplekse beregninger markant hurtigere end konventionelle computere. Et eksempel er kvantecomputerens evne til at favorisere meget store tal, hvilket kan true den eksisterende kryptografiske sikkerhed. For at imødegå denne trussel er kvantesikre krypteringsmetoder under udvikling.

“Der er selvfølgelig behov for specialister”

Et endnu større potentiale er simulering af kvantesystemer. Dette har enorm betydning for udviklingen af medicin og nye materialer. Her er det afgørende at have pålidelige kvantecomputere og dybdegående forståelse af de nødvendige algoritmer.

Skal Danmark gøre en forskel og positionere sig stærkt inden for kvanteteknologi, er der selvfølgelig behov for specialister inden for fysik, kemi og matematik. Men mindst lige så vigtigt er det med specialister inden for datalogi, som kan programmere fremtidens kvantecomputere.

Dataloger, der kan forstå og udnytte kvanteteknologiens potentiale, skal opfinde nye algoritmer, effektivisere eksisterende algoritmer og udvikle hybridalgoritmer, som kan udnytte de forskellige computerplatforme bedst muligt. De skal udvikle nye programmeringssprog til kvantesoftware og compilers og nye sikkerhedsprotokoller, som sikrer, at fremtidens internet kører på en sikker infrastruktur, som ikke kan brydes med kvanteteknologi.

Efterspørgslen er stor

Desværre er det ikke kun kvanteområdet, der efterspørger digitale kompetencer. Der er også mangel på specialister inden for AI, cybersikkerhed, softwareudvikling, robotter og generelt til at understøtte den digitale transformation af danske virksomheder.

Hvis vi ikke tager udfordringen med mangel på digitale kompetencer alvorligt, kommer det danske kvanteeventyr til at gå i stå, før det rigtig er startet.

Kategorier
Nyheder

Sværme af robotter indtager markerne – hvad skal der til for at sætte fart på udbredelsen?

21. november 2023

Sværme af robotter indtager markerne – hvad skal der til for at sætte fart på udbredelsen?

Danske landbrugere er klar til at tage nye teknologier i brug for at hjælpe den grønne omstilling på vej og sikre en smartere produktion. Multirobotsystemer er en vigtig del af løsningen – men først skal barrierer nedbrydes og børnesygdomme udryddes, så samspillet mellem landmand og robot kan foregå nemt og gnidningsfrit.

Selvkørende robotter erstatter dieseldrevne kæmpemaskiner. Multirobotsystemer gør det muligt for flere robotter at arbejde sammen i marken. Præcisionssprøjtning af gødning og pesticider nedbringer brugen af sprøjtegift.

Der er både miljømæssige og effektivitetsmæssige gevinster i at overlade arbejdet på markerne til robotter, og teknologi spiller en vigtig rolle for landbrugets grønne omstilling.

”Et af de store problemer i landbruget er, at landbrugsmaskinerne bliver større og større. Men når store maskiner kører hen over jorden, presser de jorden sammen, og man bruger meget energi på at udbedre de skader, de forvolder. Hvis man i stedet indsætter mindre, autonome robotter, kan vi øge effektiviteten uden at forårsage skade på miljøet.”
Anders Lyhne Christensen, Professor, SDU UAS Center

Udviklingen stiller nye krav til både teknologi og brugere. I HERD-projektet, som er finansieret i DIREC – Digital Research Centre Denmark, kombineres Aalborg Universitets ekspertise i design af brugergrænseflader, Syddansk Universitets robotviden og Copenhagen Business Schools (CBS) indsigt i markedsskabelse og forretningsmodeller med use cases fra en række virksomheder, som udvikler robotsystemer. En af disse virksomheder er AGROINTELLI, som er en dansk scaleup, der har udviklet en selvkørende platform, der kombinerer robotteknologi med enkle og robuste komponenter, hvilket resulterer i en omkostningseffektiv maskine, der er nem at integrere i landbruget.

Hos AGROINTELLI arbejder man målrettet på at nedbryde nogle af de barrierer, som i øjeblikket afholder flere landbrugere fra at adoptere de nye teknologier – en udfordring, som flertallet af feltrobotvirksomheder i EU støder på, fortæller R&D Manager Alea Scovill fra AGROINTELLI.

”Hvis landbrugeren ikke kan se, hvordan robotten passer ind på gården og kan anvende den uden den store instruktion, går salget tabt. Pris, robusthed, brugervenlighed er andre parametre, som spiller ind på udbredelsen og er en barriere for, at flere landbrugere tager robotterne til sig, fortæller Alea Scovill, som er i tæt dialog med de involverede forskere fra CBS.

CBS-forskernes rolle i projektet er netop at udforske de markedsmæssige udfordringer og kommercielle muligheder i teknologien, og hvad der skal til for at modne markedet. Blandt andet har ph.d.-studerende Alexandra Hettich interviewet forskellige interessenter så som salgspersonale og forhandlere, og hun skal i gang med at interviewe landbrugerne snarest.

”Landbruget er særligt interessant som domæne. Med introduktionen af robotter bliver landbrugerens arbejde markant ændret, og hindringerne for en vellykket implementering af denne banebrydende teknologi er forskellige af natur. Vi er derfor nødt til at analysere mangfoldigheden af hindringer, før vi udvikler konkrete løsninger til at overvinde dem”, fortæller Alexandra Hettich, Ph.d.-studerende på CBS.

Samarbejde afdækker flere sider af teknologien

Ifølge professor Anders Lyhne Christensen fra Syddansk Universitet, projektansvarlig for projektet, er resultaterne særlig interessante, fordi de kommer hele vejen rundt om teknologien og har fokus på både de teknologiske udfordringer, brugeroplevelsen og de kommercielle sider af landbrugsrobotter som forretningsområde.

”Hos SDU arbejder vi med multirobotsystemer og har fokus på, hvordan vi får robotterne til at gøre det, de nu skal og giver den information til brugeren, som brugeren skal have. Aalborg Universitet arbejder med brugergrænseflader og brugerinterface, fx hvordan brugerne kan følge med i, hvad robotterne har lavet, hvad de laver nu og fremadrettet. Altså: Hvordan giver man brugeren de rigtige knapper at skrue på. Endelig har CBS fokus på forretningsdelen hos virksomheder, som udvikler de her robotter, og hvilke forretningsmodeller, som kan være lovende for dem. Hvordan kan de tilgå markedet, og hvad sker der i den anden ende hos de organisationer, som skal anvende multirobotsystemerne, hvordan ændrer de sig?” forklarer Anders Lyhne Christensen.

Fokus er i høj grad på brugernes forståelse for og anvendelse af teknologien, uddyber han.

”Vi kan sagtens lave robotter og programmere dem til at gøre det og det, men at få dem ud at arbejde i den virkelige verden kræver, at mennesker kan styre dem. Det, vi arbejder med, er derfor hele samspillet mellem den AI, der sidder i robotterne, de mennesker, der skal styre robotterne og organisationerne omkring.”

”Det går ikke, hvis landbrugeren skal holde øje med robotten, imens den udfører opgaven – så er der ikke vundet særlig meget. Det er i stedet vigtigt at kunne overskue, hvad flere robotter gør på en gang.”

Det kan også være, at det ikke er landbrugeren selv, som skal overvåge robotterne, men et firma, som holder øje med robotter for 50 landbrugere ad gangen, og så ændrer det de pågældende organisationer, fordi der følger nye arbejdsfunktioner og ansvarsområder med teknologien.”

Alea Scovill er glad for samarbejdet med forskerne. Det fungerer godt, siger R&D-chefen.

”Informationsflowet mellem partnerne i projektet har været forholdsvis glidende. Hos Agrointelli har vi primært arbejdet sammen med CBS og AAU, fordi deres forskningsområder passer godt til vores situation. CBS undersøger markedshindringerne for Robotti. Og på AAU har forskerne udarbejdet et nyt forslag til en brugergrænseflade til fjernovervågning af flere robotter, og de vil snart interviewe en landbrugsskole om oplevelsen af den nye brugergrænseflade,” lyder det fra Alea Scovill.

OM HERD PROJEKTET

I HERD-projektet vil forskere sammen med industrielle partnere udvikle teknologier, der gør det muligt for slutbrugere at engagere og kontrollere systemer, der består af flere robotter. Systemer, der består af flere robotter vil øge værdien af industrielle produkter markant, da nuværende opgaver kan udføres hurtigere og til en lavere pris, og helt nye opgaver, der kræver flere koordinerede robotter, kan løses.

Projektperiode: 2021 to 2025
Budget: 17,08 millioner kr.
Partnere: SDU, Aalborg Universitet, CBS, AGROINTELLI, ROBOTTO og Teknologisk.

Mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Digital Tech Summit 2023

20. november 2023

Digital Tech Summit 2023: Kritisk tænkning og programmering på skoleskemaet

Den hastige udvikling af kunstig intelligens (AI) ændrer vores samfund og påvirker alt lige fra daglige opgaver til sundhedspleje. Denne udvikling kræver en ændring i færdigheder, der lægger vægt på menneskelige kvaliteter som kreativitet og kritisk tænkning.

I takt med at rutineopgaver bliver automatiseret, får enkeltpersoner brug for et dynamisk færdighedssæt for at supplere den kunstige intelligens. Desuden understreger etiske overvejelser i AI-beslutningstagning vigtigheden af gennemsigtighed og ansvarlighed. At kunne tilpasse sig dette ændrede scenarie kræver en bred diskussion blandt samfundsaktører om AI’s rolle.

Årets Digital Tech Summit dannede rammen for et sådant diskussionsforum. Med over 4.000 deltagere, 100 faglige oplæg fra 8 scener og 80 virksomheder, startups og organisationer i udstillingsområdet samledes universiteter, virksomheder og lovgivere for at drøfte udviklingen og brugen af AI.

DIREC havde inviteret Vicedirektør i Dansk Erhverv, Casper Klynge, professor ved ITU og Lund Universitet, Thore Husfeldt, og Angel Investor samt CCO hos Trifork, Line Sørensen, til at diskutere virkningen af generativ AI i virksomheder og uddannelse.

Ifølge Thore Husfeldt importerer vi videnarbejdere som matematikere, dataloger og softwareudviklere fra andre lande, fordi vi har opgivet at undervise vores egen befolkning i konkrete og vanskelige emner. Han finder det både pinligt for fortiden og bekymrende for fremtiden og opfordrer danske virksomheder til at hjælpe med at ændre denne udvikling ved at kræve, at danske børn og unge undervises i vanskelige fag som matematik og datalogi i skolen.

Vi kunne ikke være mere enige.

Læs artikel om debatten i Ingeniøren

Kategorier
Nyheder

LearnT-konference udforskede de mange nye muligheder i digital læringsteknologi

23. oktober 2023

LearnT-konference udforskede de mange nye muligheder i digital læringsteknologi

DTU’s LearnT Konference 2023 var arrangeret af Center for Digital Læringsteknologi ved DTU Compute med støtte fra DIREC. Konferencen kastede lys over det hastigt udviklende felt af digitale læringsteknologier og samlede et imponerende panel af eksperter og deltagere fra universitetsverdenen og erhvervslivet.

Foto: DTU

Førstedagen af DTU’s LearnT-konference tiltrak et halvt hundrede deltagere og var dedikeret til digital læringsteknologi i uddannelsessystemet, mens konferencens anden dag blev et endnu større tilløbsstykke og fokuserede på digital læringsteknologi på arbejdspladsen.

Konferencen gav deltagerne en værdifuld viden og indsigter i fremtidens læringsteknologier og udforskede i praksis, hvordan teknologi kan forvandle uddannelsessektoren og arbejdsmiljøet.

Digital læringsteknologi i uddannelse

Den første dag bød på 11 indbudte talere og havde fokus på forskning, casestudier og teknologiske løsninger inden for digital læringsteknologi i uddannelsessektoren.

Højdepunkterne inkluderede præsentationer som “Learning Design and Chemical Engineering Education” og “Change to Old School EdTech Practices in Education vs. Modern Digital Services in Our Private Lives.” Også højaktuelle emner som kompetenceafbildning og tilpasning i sygeplejeuddannelser og strategisk forskning inden for uddannelse var vigtige temaer på dagen.

Konferencens vært, Associate Professor Md. Saifuddin Khalid, faciliterede små workshops mellem præsentationerne, og der blev introduceret forskellige finansieringsmuligheder, som skal støtte projektudviklingen inden for digital læringsteknologi.

Digital læringsteknologi på arbejdspladsen

Andendagen var helliget digital læringsteknologi på arbejdspladsen og inkluderede en stribe spændende præsentationer om forskning, samarbejde mellem EdTech-virksomheder og DTU samt teknologiske løsninger og tjenester.

Dagens øvrige temaer omfattede blandt andet brugen af XR-teknologier i træning, gamificeret oplæring og anvendelsen af AI til vækst og udvikling.

VR giver helt nye muligheder i praksis

Blandt deltagerne var Jesper Pedersen, Head of Department for Digital & Education hos Rambøll, som tog flere spændende pointer med sig hjem – især var han overrasket over, hvordan digital læringsteknologi udvider mulighederne i det fysiske univers. Opdagelsen understreger det store potentiale, som ligger i digital læringsteknologi og dens muligheder for at forbedre uddannelse og træning i både uddannelsessektoren og erhvervslivet, mener Jesper Pedersen.

“Med digitale løsninger får vi endnu flere muligheder for at demonstrere ting i praksis – med VR kan du fx repræsentere ting som støv, som du ikke kan se i virkeligheden.”

Jakob Frølund, HR-Director og ansvarlig for Training Academy hos Copenhagen Airports var især inspireret af DTU’s progressive tilgang til at omfavne AI og aktivt opstille forventninger til integrationen af AI i både undervisningen og de studerendes læringsprodukter.

”DTU’s tilgang til AI er inspirerende, dristig og ambitiøs, fordi den stiller fornyede krav til undervisning og læring – med mange ukendte faktorer. Det har inspireret mig til at tænke, at læring netop handler om at finde nye tilgange og fremme innovation som svar på udfordringer, som aldrig er set før.”

LearnT 2023 Program

Day 1

Welcome by Professor Jan Madsen, Director, Department of Applied Mathematics and Computer Science, Technical University of Denmark (DTU).

  1. Learning Design and Chemical Engineering Education: Teasers from PhD Projects Ulrich Krühne, PhD, Associate Professor, Department of Chemical and Biochemical Engineering, DTU
  2. Competency Space: Mapping Competency in Digital Training Mathias Lund Schjøtz, Director, CompetencySpace
  3. NurseEd – Adaptivity in a Danish Nursing Education Program Tobias Tretow-Fish, PhD-student, LearnT Centre, Technical University of Denmark
  4. Shape Robotics: Modular Robot and Lab Designs for Schools Christian Wraa-Puls, Sales Director, Shape Robotics
  5. VIA’s Strategic Focus for Educational Research Lillian Buus, PhD, Research Leader for Learning and IT, VIA University College
  6. Praxis/Boost: The Three Legs of Active Learning in Class or Adaptive Learning Preperation Rasmus Petersen, Udviklingschef, Praxis
  7. Absalon’s FOU3 Strategic Focus for Educational Research Marianne Riis, Docent, University College Absalon.
  8. Change to Old School EdTech Practices in Education vs. Modern Digital Services in Our Private Lives Jesper Rømer, Founder of Meebook LMS
  9. Collaboration between FrontRead EdTech and DTU Kim Høgskilde, CEO, FronRead
  10. Digitale læremidler fra Gyldendal Grundskolen Mikael Pedersen, Forlagschef – Gyldendal Education

To facilitate collaboration, the host of the event, Associate Professor Md. Saifuddin Khalid, Leader of LearnT Centre, organized small workshops between the presentations and to introduce funding sources, Thomas Gredsted, Funding Support & Project Coordinator, Department of Applied Mathematics and Computer Science, DTU introduced some platforms and funding venues during a talk on “EdTech Annual Funding Wheel”.

Day 2

Welcome and talk on Digitalization in Engineering Education at DTU and Continuing Education by Professor Philip John Binning, Senior Vice President, Dean of Graduate Studies and International Affairs, Technical University of Denmark (DTU)

  1. XR Technologies in Regulated Training & Performance Support Jakob Foss, Sr. Manager, Training Technology & Standards, Novo Nordisk
  2. Digital Training and Development at Copenhagen Airport Jakob Frølund, Head of Training & Development, Copenhagen Airport
  3. Creating Impact at Scale with Adaptive Learning: Corporate Learning Experience Jan Krogh Larsen, Chief Product Officer, Area9
  4. Gamified onboarding & compliance training – Cases and perspectives Henning Grubb Basballe, CEO, Copenhagen Game Lab
  5. KPMG Digital Now – Enabling a digital mindset Martin Frimodt, CTO Head of Tech Powerhouse, KPMG Acor Tax
  6. Accelerating career through continuous learning at EY Director, Tobias Lindberg & Senior Manager, Magnus M Skriver.
  7. Virtual Safety Training using SafetyEngine Alex Solberg Mathiasen, Product Owner, SafetyEngine, Digital & Education, Ramboll
  8. Three reasons why digital learning on the job fails Frederik Lindhardt, Co-founder and Partner, Director of Learning, Virtio
  9. Microsoft Culture of Learning & Viva Learn Emil Porsmose, Employee Experience Specialist (Viva lead), Microsoft Denmark
  10. Collaboration Between DTU and Industry: Implications for Competence Development Mark Bernhard Riis, Head of Innovation and Project Manager of High Tech Summit, Department of Applied Mathematics and Computer Science, DTU
  11. Reinventing Growth and Development with AI-powered Learning Anja Julia Hartzell, Senior Product Marketing Manager, & Pavel Budnik, Product Manager, LMS365