Kategorier
Nyheder

Ny digitaliseringsstrategi: Mangel på konkrete initiativer

5. maj 2022

Ny digitaliseringsstrategi: Mangel på konkrete initiativer

Af Thomas Riisgaard Hansen, direktør

Hvad skal Danmark med digitalisering? Det er regeringen kommet med deres bud på i den nye digitaliseringsstrategi – Danmark digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling. Strategien byder på ni visioner som klart er inspireret af digitaliseringspartnerskabets arbejde, og de vil helt sikkert hjælpe Danmark den rette vej.

Cybersikkerhed er i fokus i den første vision i strategien, og det er et nødvendigt fundament i en digital infrastruktur. Skal vi digitalisere Danmark yderligere, er der behov for styrket cybersikkerhed, hvilket allerede står højt på agendaen i mange danske virksomheder.

En anden stor udfordring i mange danske virksomheder og offentlige institutioner er mangel på IT-specialister. Strategien har udfordringen med i visionen om ”Danskerne rustet til en digital fremtid”, men der er ingen konkrete strategiske initiativer i forhold til at styrke uddannelsesinstitutionerne i at uddanne flere specialister. Hvis vi som land skal understøtte den digitale transformation af alle brancher, vil efterspørgslen efter IT-specialister kun stige, og her bør strategien styrkes med flere konkrete initiativer og midler.

Grøn omstilling og digitalisering er et ofte overset makkerpar med stort potentiale. Det er glædeligt at se, at strategien har en vision om ”Accelerering af grøn omstilling gennem digitale løsninger”. Området er dog komplekst og selvom en del teknologi umiddelbart kan implementeres, er der behov for forskning og udvikling, derfor bør den grønne indsats nøje koordineres med midler til digital forskning inden for den grønne omstilling.

I de seneste år har Danmark skabt en række unicorn-virksomheder inden for det digitale område. Set i lyset af det potentiale der er ved at udvikle digitale startup-virksomheder inden for fx software-as-a-service og robotteknologi, er startup og iværksætteri næsten fraværende i strategien. Det er positivt at se, at strategien vil gøre det lettere at lave universitetsbaserede spin-outs, men hvis vi vil styrke Danmarks konkurrenceevne og udklække, vækste og fastholde nye lovende digitale startups, bør strategien styrkes på dette område.

Der er flere gode visioner om digitalisering af vores sundhedsvæsen, bedre vilkår for SMV’er, øget brug af digitalisering i det offentlige og IT i folkeskolen, som alle vil kunne styrke Danmark.

En af de sidste visioner handler om Danmark i centrum af international digitalisering. Denne vision er rigtig spændende, men hvordan lykkedes vi med den? Mange af de konkret forslåede initiativer handler om bedre forbindelse til EU-systemet, men selvom det kan være en vej, vil det formodentlig næppe realisere visionen. Her vil det være bedre med ambitiøse spydspidsinitiativer, som kombinerer vores offentlige institutioner, de dygtige private IT-virksomheder og -iværksættere og de digitale forskningsmiljøer for at lave en ”remarkable” indsats.

Overordnet set er det en rigtig fin strategi med mange gode retninger, men den videre proces bør have et meget større fokus på, hvordan vi får uddannet de mange IT-specialister, der skal realisere strategien, mere fokus på iværksætteri og et stærkere link mellem initiativerne og de digitale forskningsmiljøer.

Kategorier
Nyheder

Nye teknologier skal hjælpe banker, forsikringsselskaber og myndigheder med at bekæmpe svindel

26. APRIL 2022

Nye teknologier skal hjælpe banker, forsikringsselskaber og myndigheder med at bekæmpe svindel

Blockchain-baserede teknologier kan ikke kun bruges til kryptovalutaer. Teknologien fjerner behovet for en mellemmand, når man overfører værdier mellem to parter, og kan sikre, at der ikke bliver ændret på et datasæt.

Hvis man kombinerer den egenskab med kryptografiske teknikker, vil man kunne hjælpe banker og myndigheder med at dele personfølsomt data sikkert, og dermed gøre dem i stand til at bekæmpe svindel. Netop det er formålet i et nyt projekt mellem forskere fra Aarhus Universitet, IT Universitetet i København og Alexandra Instituttet, som er støttet af DIREC – Digital Research Centre Denmark.

Kryptografiske teknologier som multiparty computation (MPC) gør det muligt at dele data, uden at modtageren får indsigt i selve datasættene. Teknologierne har eksisteret siden 1980’erne, men de er stadig ukendte for mange myndigheder og virksomheder på trods af den hjælp de kan tilbyde, når det kommer til at lave beregninger på personfølsomt, fortroligt og proprietær data.

Sådan lyder det fra Bernardo David, der er lektor på IT-Universitetet i København og som deltager i projektet.

“Vi lever i en data-etisk tid, hvor det kan være udfordrende for virksomheder at passe på følsomt data, og samtidig er vores private data beskyttet af regulativer og lovgivning. Men hvis vi holder data for os selv, kan vi ikke bruge det i beregninger og dermed høste frugterne af de her data. Det er for eksempel data, som potentielt kan gøre virksomheder mere effektive, eller data, som kan anvendes til medicinsk forskning og dermed forbedre vores behandling i sundhedsvæsenet,” forklarer han.

Teknologien er både oplagt blandt i finansvæsenet og sundhedsvæsenet
Der findes en lang række oplagte usecases, forklarer Tore Frederiksen, der er Senior Cryptography Engineer ved Alexandra Instituttet:

“Projektet er delt i to. Vi vil starte med  at finde ud af, hvordan virksomheder kan drage nytte af disse teknologier, og derefter vil vi kigge specifikt på banker, forsikringsselskaber og gambling sites, som er kendt for at have nogle kunder, der ikke altid har rent mel i posen. Her vil vi fokusere på at udvikle værktøjer, som giver disse brancher mulighed for at forhindre svindel og hvidvaskning.”

Det vil også være oplagt at bruge disse værktøjer til at dele personfølsomme data i forskningsprojekter på tværs af fx medicinske databaser og landegrænser.

“Det er jo ofte sådan, at jo flere data man har til rådighed des bedre, og som forsker vil man aldrig lade sig bero på data fra ét hospital. Man har brug for flere datakilder, men det er typisk ikke muligt, fordi der ofte er tale om personfølsomt data. Med de her teknikker kan man analysere og dele data om bestemte sygdomme eller genetiske markører, som i sidste ende kan give en bedre behandling,” forklarer Bernardo David.

I projektet vil man ikke kun udvikle teknologier, som gør det muligt for myndigheder og virksomheder at arbejde med data fra forskellige kilder. Man vil også udvikle nogle mekanismer, som gør det muligt for myndighederne at bevise, at de håndterer data korrekt.

“Hvis man skaber transparens om måden hvorpå man har delt data og delingen respekterer privatlivets fred, så får man mere tillid blandt befolkningen til, at disse data ikke er blevet misbrugt,” siger Bernardo David.

Der er en udfordring i, at mange virksomheder og myndigheder slet ikke er klar over, at de her værktøjer eksisterer. Så en del af projektet går også ud på at udbrede kendskabet til teknologierne og designe dem, så de opfylder specifikke behov.

Der er en åbenlys grund til, at virksomhederne ikke kender til teknologierne, forklarer Sophia Yakoubov, der er projektleder og adjunkt på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

“Udover at teknologierne er ukendte for mange virksomheder, så kan den manglende brug af dem også skyldes, at de er mindre effektive til at udføre en beregning, end hvis man gør det på en usikker måde. Og af den grund så vælger nogle virksomheder at ofre sikkerheden til fordel for effektiviteten. Så målet med vores forskning er at gøre de her sikre teknologier mere effektive,” forklarer hun.

Fakta om projektet
Projektet, der er støttet af DIREC – Digital Research Centre Denmark, skal undersøge, hvordan man kan anvende teknologier som blockchain og multiparty computation til at regne på data uden at afgive personfølsomme data. Teknologierne kan bl.a. anvendes til at identificere svindel inden for finans- og forsikringsbranchen. Det samme gælder inden for sundhedsområdet, hvor teknologierne kan bruges til dele og regne på følsomme forskningsdata på tværs af fx medicinske databaser.

Projektet ledes af Sophia Yakoubov fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. Derudover deltager Tore Frederiksen og Mads Schaarup Andersen og Laura Lynggaard Nielsen, alle fra Alexandra Instituttet samt Bernardo David og Louise Barkhuus fra IT Universitetet i København.

Læs mere om projektet her

Kategorier
Nyheder

DIREC årsberetning 2021

2. marts 2022

DIREC årsberetning 2021

Vi har samlet det første års erfaringer i denne årsberetning. Her kan du bl.a. læse om, at DIREC igangsatte 11 bridge-projekter til i alt 166 mio. kr., hvor forskere på tværs af universiteterne arbejder sammen med en lang række virksomheder og offentlige organisationer om at udvikle nye digitale teknologier. 

Kategorier
Nyheder

Otte nye projekter fra DIREC skal være med til at accelerere karrieren for unge forskere

3. februar 2022

Otte nye projekter fra DIREC skal være med til at accelerere karrieren for unge forskere

Otte yngre forskere har netop modtaget bevillinger til nye forskningsprojekter i digitale teknologier. Bevillingerne skal sikre forskning inden for emner som optimering af programmeringssprog, bias i store datasæt, verificering af algoritmer og energioptimering af hardware og software.

Det nationale forskningscenter DIREC har netop uddelt 5,1 mio. kroner til 12 nye forskningsprojekter inden for digitale teknologier, hvoraf otte af dem er ledet og drevet af yngre, lovende forskere. Yngre forskere kan i høj grad bidrage med kreativitet og energi, der giver nye perspektiver på forskningen, og DIREC håber, at bevillingerne vil give disse forskere et rygstød til at drive deres forskning endnu stærkere fremad.

En af de unge forskere er Sophia Yakoubov, der er adjunkt på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. Hendes projekt handler om, hvordan man kan anvende teknologier som blockchain og multi-party computation (flerpartsberegninger) til at regne på data uden at afgive personlige data.

“Der er mange use cases, hvor der er brug for, at man kan regne på data uden, at man afgiver persondata. Det gælder ikke mindst inden for sundhedsvæsenet, og her er teknologier som multi-party computation et kraftigt værktøj, som hjælper os med at rykke på de her forskningsområder,” siger Sophia Yakoubov og peger på, at det er vigtigt at give unge forskere færdigheder inden for projektledelse.

“Jeg synes det er vigtigt at give unge forskere mulighed for at lære at styre og projektlede deres egne projekter. Jeg er selv relativ ny professor, og det her er mit første store grant, så jeg ser meget frem til det spændende samarbejde på tværs af forskellige partnere, som projektet giver.”

Har stor betydning for videre karriere
En anden modtager er Maja Hanne Kirkeby, der adjunkt ved datalogi på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Hun har fået penge til et projekt, der skal undersøge energiforbrug og ydeevne, når man implementerer algoritmer i hardware og software.

Det er også hendes første forskningsprojekt som projektleder, og hun ser ligeledes frem til at udbygge sin erfaring som projektleder. Som noget nyt, har hun valgt at ansætte både bachelor- og masterstuderende til projektet.

“Jeg tror, at det er vigtigt at give de studerende mulighed for at komme i berøring med forskningsprojekter, fordi normalt er der mest fokus på, at det er professorer og ph.d.-studerende, der deltager i forskningsprojekter, og så stopper den ligesom der. Det betyder, at vi har tre trin med, og det har jeg ikke set før – og jeg har ellers været med i et par EU-projekter.”

Ifølge Maja Hanne Kirkeby har det stor betydning for de studerendes videre karriere at deltage i forskningsprojekter, hvad enten de vælger den akademiske vej eller industrien.

“Der er ikke så mange, der vælger forskervejen, så derfor tror jeg, at det er vigtigt at afmystificere forskning. Der er jo typisk ikke nogle entydige svar, og her får de studerende mulighed for at se, hvor kaotisk den her proces kan være. Når man fremlægger forskningsresultater, så kan det godt virke meget stringent udadtil, men der har været en masse spørgsmål, som man har undersøgt, og det bliver de introduceret til her,” forklarer hun.

Fakta om de otte starter-projekter:

Hardware/Software Trade-off for the Reduction of Energy Consumption
Projektet arbejder med problemstillingen omkring chip-implementering af softwarealgoritmer. Kan vi spare strøm og energi ved at afvikle programmer på FPGA i stedet for på generelle computere? I projekter vil man kigge på klassiske sorterings- og path finding-algoritmer for at se, hvor meget strømbesparelse, der vil være ved at implementere dem direkte på en FPGA.
Projektleder: Assistant Professor Maja Hanne Kirkeby, RUC

Ergonomic & Practical Effect Systems
Projektet arbejder med effektsystemer,, som er en udbygning af typesystemer i programmeringssprog. Effektsystemer kan have en stor værdi i programmeringssprog, men er for svære og langsomme at bruge. Derfor ønsker projektet at optimere dem.
Projektleder: Associate Professor Magnus Madsen, Aarhus Universitet

Understanding Biases and Diversity of Big Data Used for Mobility Analysis
Projektet vil undersøge bias i store datasæt og prøve at ”debias data” med statistiske tilgange. Projektet har allerede adgang til store datasæt og vil i samarbejde med UNICEF arbejde på problemstillinger ifm. sygdomsovervågning.
Projektleder: Assistant Professor Vedran Sekara, IT Universitetet

Automated Verification of Sensitivity Properties for Probabilistic Programs
Hvordan er sensitiviteten inden for probabilistic programming og er det muligt automatisk at verificere dette? Projektet arbejder videre på forskning inden for området og vil bl.a. løse problemer ved tidligere tilgange og udvikle et værktøj til at understøtte dette. Sensitivitet er en vigtig brik i tjekke om AI-løsninger og sikkerhedsløsninger fungerer korrekt, hvilket bliver vigtigt, når AI-løsninger skal implementeres bredt.
Projektleder: Post doc Alejandro Aguirre, Aarhus Universitet

Accountable Privacy Preserving Computation via Blockchain
Projektet vil undersøge, hvordan man kan kombinere multi party computation og blockchain for at sikre korrekte beregninger af data, som er kategoriseret som persondata.
Projektleder: Assistant Professor Sophia Yakoubov, Aarhus Universitet

Methodologies for scheduling and routing droplets in digital microfluidic biochips
I projektet styres en række dråber rundt på en biochip ved hjælp af små elektriske ladninger. Disse dråber udgør en form for minicomputer, hvor dråberne kan flyttes rundt og kombineres baseret på et program. På nuværende tidspunkt kan det være kompliceret at programmere chippen, da der skal tages højde for en række forhold som topology, stien dråben bevæger sig på og lignende. Projektet vil undersøge, om man kan gøre det lettere at programmere chippen ved at lave algoritmer, som kan hjælpe.
Projektleder: Assistant Professor Luca Pezzarossa, DTU

Certifiable Controller Synthesis for Cyber-Physical Systems
Kontrolsystemer for cyber-physical systemer kan i visse tilfælde blive autogenereret, men hvordan sikrer man, at autogenerede kontrolsystemer opfører sig korrekt, og hvordan får man dem certificeret? Projektet vil undersøge dette bl.a. ift. indendørs klimakontrol, adaotive cruise control, oversvømmelser og gulvvarme.
Projektleder: Post doc. Martijn Goorden, Aalborg Universitet

Algorithms education via animation videos
Projektet vil lave en række interaktive undervisningsvideoer, som forklarer på en ny og interessant måde, hvordan komplekse algoritmer virker. Med disse videoer ønsker projektet at gøre det ettere for de studerende at tilegne sig nogle af de potentielt svære områder inden for de tekniske discipliner
Projektleder: Assistant Professor Radu-Cristian Curticapean, IT-Universitetet

Kategorier
Nyheder

Mød Tijs Slaats, der netop har vundet en pris for bedste algoritme til process mining

Mød Tijs Slaats, der netop har vundet en pris for bedste algoritme til process mining

Tijs er Associate Professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen for Process Modelling and Intelligence. I DIREC arbejder han på Bridge-projektet AI and Blockchains for Complex Business Processes.

Tijs’ forskningsinteresser omfatter deklarative og hybride procesmodeller, blockchain-teknologier, process mining og udvikling af informationssystemer.

Kan du fortælle lidt om, hvad I forsker i, og hvad I forventer at få ud af jeres forskning?
Vi forsøger at beskrive processer. Det kan være grundlæggende ting, som vi gør som mennesker. Det kan være samling af en bil på en fabrik, men det kunne også være behandling af patienter på et hospital. Hvis en patient bliver indlagt på et hospital, så har de brug for hjælp og behandling.

Det har det tilfælles, at du kommer igennem et antal trin og aktiviteter, som gør, at du når dit mål, og de aktiviteter er relateret til hinanden. Det kan være medicin, som skal tages i en bestemt rækkefølge.

I vores forskning er vi kommet frem til en matematisk metode til at beskrive sådanne processer. Årsagen til at vi gør det, er at det giver dig redskaber til at sikre, at processen foregår på den måde, som du ønsker den skal.

I det nye projekt for DIREC tager vi skridtet videre. Vi har observeret, at mange virksomheder og organisationer ligger inde med mange data om, hvordan de har udført deres arbejde. Og vi kan kigge på de data og analysere os frem til, hvordan de rent faktisk udfører deres arbejde, fordi måden, som mange folk udfører deres arbejde på, ikke nødvendigvis matcher den måde, som de forventer at gøre det på. Måske laver de ubevidst shortcuts.

Vores idé er at finde de her data, analysere dem og ud fra det får vi en model.

Her er det vigtigt, at denne model også er forståelig for brugerne, så de kan forstå, hvordan de udfører deres arbejde. Det kalder vi process mining, og det er et rimeligt stort akademisk område. For to år siden udviklede jeg en algoritme, og den var med i en konkurrence, hvor man sammenligner, hvilken algoritme der er mest præcis til at beskrive de her “logs of behaviour”, og her vandt vi.

Læs mere her

Hvad forventer du at få ud af forskningen?
Vores samarbejde med virksomhederne er især vigtigt. I projektet samarbejder vi med virksomheden Gekkobrain, som arbejder med DevOps, og de er interesseret i at analysere store ERP-systemer og i at finde redskaber, som kan optimere et system, og som kan finde anormaliteter. Disse systemer er ret komplekse, så det er vigtigt at kunne identificere, hvor det går galt.

Gekkobrain ligger inde med store mængder data, fordi de samarbejder med store virksomheder, som har meget store mængder log-data, og de her systemer er så komplekse, så det er med til at give nogle ekstra udfordringer for vores algoritmer. De er lidt mere komplekse, end det vi ellers ville træne dem med.

At få adgang til sådanne komplekse data er et vigtigt perspektiv.

Hvordan kan jeres forskning gøre en forskel for virksomheder og samfund?
Den største impact med vores arbejde og modeller er, at du kan få indsigt i, hvordan du udfører dit arbejde. Det giver dig et objektivt billede af, hvad der er blevet lavet.

Virksomheder kan bruge det til at finde ud af, om der er steder, hvor de udfører deres arbejde på en uhensigtsmæssig måde, og på den måde kan undgå de ekstra omkostninger.

De kan bruge det til at finde steder, hvor man som virksomhed ikke har et overblik over, hvordan tingene udføres, så på den måde giver det et forståeligt og visuelt overblik over, at her er den måde, som I normalt udfører jeres arbejde.

Kan du fortælle lidt om din baggrund og hvordan du havnede med at arbejde med det her forskningsområde?
Jeg har oprindeligt en bachelorgrad i informations- og kommunikationsteknologi fra Fontys University of Professional Education, arbejdede derefter i industrien, hvor jeg var leder af webshopudviklingsteamet hos en hollandsk e-handelsudbyder og fungerede som projektleder på implementeringen af ​​vores produkt for to store kunder; Ferrari og Hewlett Packard.

Jeg besluttede at flytte til Danmark efter at have mødt min (danske) kone på et tidspunkt hvor jeg allerede overvejede at videreuddanne mig, mens min kone var fast bosat i Danmark. Så det gav god mening, at jeg var den, der skulle flytte.

Jeg fik min cand.scient. og ph.d.-grad på IT-Universitetet i København. Der blev jeg interesseret i området forretningsprocesmodellering, fordi det giver mig mulighed for at kombinere grundlæggende teoretisk forskning med meget konkrete industrielle anvendelser. Især Process mining giver virkelig interessante udfordringer, fordi det handler om at gøre traditionelle modeller forståelige for virksomheder, noget der først for nylig er kommet fokus på inden for det mere generelle AI-område.

Efter en kort ansættelse som postdoc på ITU takkede jeg ja til et tenure-track adjunkt-ansættelse ved DIKU, hvilket var en rigtig god mulighed, fordi det betyder en (næsten) fast stilling til relativt yngre forskere. Dette var på det tidspunkt usædvanligt i Danmark.

Kategorier
Nyheder

“Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” må ikke begrænse antallet af IT-specialister

"Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark" må ikke begrænse antallet af IT-specialister

Der er udsolgt, vi har ikke flere digitale specialister på hylderne, og vi må ikke øge antallet af studerende på IT-uddannelserne i universitetsbyerne. Universiteterne skal fastfryse optaget på 2019-niveau.

Af Thomas Riisgaard Hansen, CEO i DIREC

Det er konsekvensen af de nuværende planer fra universiteterne, som er baseret på rammerne udstukket i aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”.

Med andre ord bliver universiteterne nødt til at afvise unge, der gerne vil læse en IT-uddannelse i fx hovedstaden og tilbyde dem en studieplads i en anden by, som ligger langt væk fra de jobs og virksomheder, der gerne vil tilbyde dem studiejobs og ansætte dem, når de er færdiguddannet.

Mangel på IT-specialister rammer hele samfundet
Det er et kæmpe problem for Danmark og vores konkurrenceevne, at der ikke uddannes nok IT-specialister. Hvem skal sikre Mærsk og Vestas’ IT-systemer og sørge for, at de og andre danske virksomheder ikke bliver ramt af hackerangreb? Hvem skal udvikle nye danske unicorns?

I 2021 tiltrak 11 danske IT-startups og vækstvirksomheder (1 placeret i Midtjylland og 10 i Region Hovedstaden) over 200 millioner, og samlet set blev der investeret 7 milliarder i disse selskaber. Men hvis de skal fastholdes i Danmark, skal de kunne rekruttere dygtige IT-medarbejdere. Ligeledes skal der bruges IT-specialister til at hjælpe alle de virksomheder, der er i gang med en digital transformation og inden for offentlig digitalisering. Og behovet for IT-specialister bliver kun større i takt med, at avancerede AI-algoritmer og håndtering af store datamængder bliver et grundvilkår for at være konkurrencedygtig.

Digital Research Centre Denmark (DIREC) er sat i søen for at hjælpe på problemet med en målsætning om at øge antallet af kandidater inden for det digitale med 35% frem mod 2025. Og selv om en stigning på 35% langt fra løser problemet, vil det sørge for et større udbud.

Udfordringen er størst i de store byer
På nuværende tidspunkt er manglen på IT-specialister klart størst i de store byer. En søgning på alle IT-jobs den 10. januar 2022 viste, at der i hele landet var 1.930 ledige jobs. Af de jobs ligger 78,8% af dem i de fire store universitetsbyer.

52,2 % Storkøbenhavn (1023 IT-jobs)
16,0 % Aarhus (327 IT-jobs)
5,2 % Aalborg (107 IT-jobs)
4,6 % Odense (93 IT-jobs)

For alle universitetsbyerne gælder det, at udbuddet af IT-jobs er væsentligt større end antallet af de IT-specialister, der dimitterer fra IT-uddannelserne i byerne hvert år.

Nødvendigt med et højt antal IT-specialister i de store byer
Fra DIREC’s side er der et stort ønske om at kunne opbygge gode IT-arbejdspladser i hele landet og sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft bredt fordelt i landet, og vi vil gerne arbejde aktivt for den agenda. Men vi mener, at det er nødt til at være en både-og-mission, hvor vi parallelt med, at vi uddanner alle dem, der gerne vil have en IT-uddannelse i de store byer, aktivt arbejder på modeller, der også gør det muligt at uddanne sig inden for IT uden at skulle flytte til en af de store byer.

At begrænse antallet af digitale specialister i de store byer er alt for risikabelt for Danmarks fremtid og vækst, og det bør ikke være en konsekvens af at følge en agenda om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Kategorier
Nyheder

Nyt projekt skal gøre det nemmere at designe og certificere IoT-systemer

8. december 2021

Nyt projekt skal gøre det nemmere at designe og certificere IoT-systemer

IoT-enheder indgår i infrastrukturen i både samfundet og i vores privatliv. Mange af disse enheder kører i ukontrollerede, potentielt fjendtlige miljøer, hvilket gør dem sårbare over for sikkerhedsangreb. Med det stigende antal sikkerhedskritiske IoT-enheder, såsom medicinske og industrielle IoT-enheder, er IoT-sikkerhed herudover et offentligt sikkerhedsproblem. Således er behovet for sikkerhed i disse systemer endda blevet anerkendt på regerings- og lovgivningsniveau, f.eks. i EU, USA og Storbritannien, hvilket resulterer i et lovgivningsforslag om i det mindste at indføre et minimum af sikkerhed i implementerede IoT-produkter.

Foto: Søren Kjeldgaard

Professor Jaco van de Pol skal lede DIREC-projektet Secure IoT systems (SIoT), som har til formål at modellere sikkerhedstrusler og implementere modforanstaltninger til IoT-systemer og -tjenester, samt at udvikle sikre løsninger og analysere de tilbageværende sikkerhedsrisici.

“Vores mål med SiOT-projektet er at gøre det nemmere at udvikle og certificere sikre IoT-enheder. Sikkerhed og privatliv er meget vigtigt for mange mennesker og organisationer, der bruger IoT-enheder til målinger i smarte byer, udendørsområder, logistikkæder og i deres private hjem. Det er udfordrende at udvikle IoT-enheder, da de er fysisk små og skal køre på lavt strømforbrug. Alligevel skal de udføre nøjagtige målinger og kommunikere med høj effektivitet. Så hvordan kan man opnå sikkerhed oveni i dette? Vi vil levere nye værktøjer til at modellere sikkerhedstrusler, implementere modforanstaltninger og analysere de aktuelle sikkerhedsrisici.”

Jaco van de Pol fortsætter: ”Jeg er glad for at kunne arbejde med et team, der består af både universitetsforskere og eksperter fra virksomheder. Det vil sikre, at projektet tager fat på de rigtige spørgsmål, og at vi kan finde nye løsninger ved at kombinere ekspertisen fra flere faggrupper. Og vi kan evaluere løsningerne ude i virksomhederne.”

Strategien er at anvende algoritmer fra automatteori og spilteori til at automatisere risikoanalyser og udarbejdelse af sikkerhedsstrategier. Implementeringen af sikkerhedspolitikkerne vil tage hensyn til både tekniske og sociale aspekter, specielt anvendelighed i organisationer og uddannelse af personer.

For TERMA A/S, som er en del af projektet, er motivationen at kende IoT-landskabet for at gøre dem mere modstandsdygtig over for cyberangreb. Samant Khajuria, Chief Specialist Cybersecurity hos TERMA A/S, forklarer:

“Når vi integrerer IoT-systemer i vores branche, er vores hovedformål at øge sikkerheden i sikkerhedskritiske systemer. Vores systemer anvendes både i forsvaret og i den private sektor som vindmølleparker, lufthavne eller havne. Vi ved, at IoT-enheder før eller siden bliver oplagte brikker i puslespillet i at levere gode systemer i fremtiden. Og før vi integrerer enheder i sådanne systemer, er det vigtigt at forstå truslerne og risiciene. For det andet vil vi gerne samarbejde med universiteter i Danmark, for forskerne arbejder med dette hver dag. Vi er blot brugere af teknologien.”

Jørgen Hartig er administrerende direktør og partner i SecurIOT, som også deltager i projektet. Han håber, at projektet vil bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed på begge sider af “bordet” om miljøet i industri 4.0. De hører ofte kunder sige: “Hvorfor skulle hackerne gå efter os? Vi producerer ikke noget interessant…” eller “vi har haft produktion i 25 år, og vi har ikke haft nogen problemer” eller “der er ingen forbindelser mellem it-systemer og OT-systemer.”

”Det sidste udsagn vil blive udfordret dramatisk over de kommende 5-10 år. IoT- og OT-leverandører vil lancere nye teknologiske løsninger, der vil anvende cloud-aktiverede applikationer og 5G-forbindelser til produktionsgulvet, så der ikke vil være nogen “afstand” i fremtiden. Jeg siger ikke, at det er forkert, jeg siger bare, at forbrugerne og IoT-leverandørerne skal arbejde med cybertrusler og -risici på en struktureret måde.”

Ifølge Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab på Alexandra Instituttet, er der behov for at forbedre cybersikkerheden i IoT, hvilket også er årsagen til, at de deltager i projektet:

”Vi ser et behov for akademisk forskning i tæt samarbejde med virksomhederne for at håndtere dette. Vi håber, at de værktøjer og metoder, der udvikles i dette projekt, vil blive implementeret og forbedre IoT-cybersikkerheden, så vi alle er klar til fremtiden, hvor vi både forventer en stigning i truslerne fra cyberkriminelle og som en konsekvens, en stigning i kravene og regulering på dette område, som virksomhederne skal være klar til at håndtere.”

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

SIoT

In SIoT, the following parties will participate as collaborators:

  • Aarhus University
  • Aalborg University
  • DTU
  • Copenhagen Business School
  • Alexandra Institute
  • Terma
  • Grundfos
  • Develco Products
  • Beumer Group
  • Micro Technic
  • SecuriOT
  • Seluxit

Contact
Jaco van de Pol
Department of Computer Science
Aarhus University
jaco@cs.au.dk

Kategorier
Nyheder

Industri og forskere skal flytte AI fra skyen og ud til IoT-enhederne

13. december 2021

Industri og forskere skal flytte AI fra skyen og ud til IoT-enhederne

I nyt DIREC-projekt samarbejder computer science-forskere med industrien om at udvikle kunstig intelligens, så sensorer og devices kan klare flere ting selv lokalt.

Foto: Kaare Smith, DTU

Digitalisering af samfundet er én af forudsætningerne for at nå klimamålsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Og der vil små sensorer (IoT-enheder) installeret i f.eks. bygninger, varmesystemer og renseanlæg spille en vigtige rolle til styring af energiforbrug, varme, indeklima osv.

I et nyt projekt Embedded AI – støttet af det nationale forskningscenter DIREC – vil forskere sammen med industrien undersøge, hvordan man kan udvikle AI (kunstig intelligens), der kan implementeres i IoT-enheder, så de kan mere selv. I dag er sensorer nemlig afhængige af AI-algoritmer på cloud-platforme eller decentrale netværk (Edge Computing), hvor data og kommando sendes via internet / trådløse netværk.

”Det er helt åbenlyst, at man ikke vil kunne det samme som med skyen og edge, men det vil koste mindre, bruge mindre energi og kunne reagere hurtigere. Det vil også øge sikkerheden og privacy, fordi man kan holde data, der hvor de opsamles. Så der er mange fordele ved embedded AI, siger projektleder Jan Madsen, der er professor, sektionsleder og vicedirektør på DTU Compute.

I projektet samarbejder DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og CBS med pumpeproducenten Grundfos Holding, motor- og maskinproducenten MAN Energy Solution, vinduesproducenten VELUX og teknologivirksomheden Indesmatech.

Flytte AI fra store platforme til små

l løbet af projektets tre år vil partnerne arbejde med konkrete problemstillinger hos de fire industripartnere. De er stærke repræsentanter for virksomheder, der vil kunne styrke konkurrenceevnen ved at kende de rigtige værktøjer og platforme til at udnytte embedded AI (eAI) i deres produkter.

I projektet vil man undersøge selve processen med at komme fra store platforme til små, udforske egnede tool-platforme, tjekke hvilke muligheder nye typer chip giver for embedded AI og kortlægge, hvordan embedded AI vil kunne ændre forretningsmodellerne for virksomheder.

”Ren forskningsmæssigt sker der meget inden for embedded AI. Forskellen fra det og vores projekt er, at vi samarbejder tæt med virksomhederne og tager udgangspunkt i deres problemstillinger og deres visioner for, hvor de gerne vil hen med embedded AI. Vi vil finde noget specifikt for hver case, men vi får også identificeret det, der er generisk og gælder på tværs af virksomhederne,” siger Jan Madsen.

Grundfos oplever et vidensgab
Ideen til DIREC-projektet er kommet gennem netværksmøder, hvor forskningsinstitutioner og industri snakker om fremtidige kompetencer og teknologibehov. Her har Thorkild Kvisgaard, Head of Electronics, Director Technology Innovation hos Grundfos, siddet med ved bordet.

Han fortæller, at virksomheden ser et klart behov for at kunne flytte noget af den kunstige intelligens fra de store platforme, som kører på mainframe computere osv., ned og køre i mere embedded devices (AIoT), selvom det bliver meget ressourcebegrænsede platforme at arbejde på. For man kan spare energi, og man undgår at skulle sende data over internettet og være afhængig af internettet og cloudløsninger, der kører uden for ens egen kontrol.

”Det vil naturligvis vise sig, at man ikke kan lave helt så meget på platforme med begrænsede ressourcer, men de grænser kender vi ikke i dag. Og måske kan vi lave meget mere, end vi tror. Hvis vi arbejder med noget, der ikke er tidskritisk, kan det godt være, at embedded AI har tid til at bruge flere minutter på at regne noget ud, hvis det er en proces, der er langsom og kompleks,” siger Thorkild Kvisgaard.

”Vi har i Grundfos selv eksperimenteret med teknologien, men vi oplever et gab mellem det, som data science-eksperter arbejder med på store cloud-platforme, og det som IoT-programmører arbejder med. Så vi håber, at projektet også vil skabe bedre forståelse for hinandens arbejdsområder.”

Chip bliver afgørende


Industripartneren Indesmatech agerer både lokalkontor for chipproducenter, faciliterer forskellige udviklingsprojekter med ny teknologi og hjælper virksomheder med at udvikle teknologi, som de ikke selv kan løse.

Virksomheden glæder sig til at få klarlagt mulighederne, når man arbejder med Embedded AI-algoritmer, forklarer co-founder af Indesmatech Rune Domsten:

”Det, der er interessant ved projektet Embedded AI ud over den software, man bruger til AI, er at få undersøgt, hvilke chips og hardwareplatforme man skal eksekvere på og bruge i de forskellige situationer. Fordi batteriforbruget i sensorer bliver virkelig afhængig af, hvilke chips man anvender, og det kan være et spørgsmål, om batteriet holder i f.eks. fem eller ti år.”

Selv om industripartnerne i DIREC-projektet som store virksomheder allerede er i gang med AI, vil projektet også kunne få stor betydning for især små virksomheder, der halter bagefter med kunstig intelligent, mener projektleder Jan Madsen:

”Mens det måske forskningsmæssigt kan virke ret uinteressant at udvikle små AI-algoritmer, er der faktisk store forskningsmæssige udfordringer i at udvikle effektive arkitekturer og metoder, der kan bruges i mindre og ressourcebegrænsede sensorer/IoT-enheder. Det kan desuden være dét, der får en lille virksomhed i gang med at bruge AI til komplekse opgaver og processer.”

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

Partnere i Embedded AI:

  • DTU
  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • CBS
  • Grundfos Holding A/S
  • MAN Energy Solution
  • Indesmatech
  • VELUX

Kontakt
Jan Madsen
DTU Compute
DTU
jama@dtu.dk

Kategorier
Nyheder

Virksomheder og forskere skal udvikle digitale værktøjer, der kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads

1. december 2021

Virksomheder og forskere skal udvikle digitale værktøjer, der kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads

Hvordan ser næste generation af Zoom og Teams ud? Det spørgsmål har forskere og virksomheder sat sig for at udforske i et nyt DIREC-projekt, som er ledet af Lektor Eve Hoggan. Projektet vil samle forskere fra universiteter over hele Danmark samt flere industrielle samarbejdspartnere. Hoggan skal lede projektet REWORK, som skal nytænke og udvikle fremtidens hybride arbejdsformer.

Foto: Søren Kjeldgaard

Der er mange grunde til at tage fjern- og hybridarbejde til sig. Bekymringer for klimasituationen er stigende, det er svært at krydse grænser, det kan gøre det lettere at opnå balance mellem arbejde og privatliv, magtfordelinger i samfundet kan potentielt genoprettes bare for at nævne et par stykker. Det betyder, at efterspørgslen efter systemer, der understøtter hybridarbejde, vil stige markant.

Den nylige COVID-19-pandemi og den medfølgende nedlukning demonstrerede de potentielle fordele og muligheder ved hjemmearbejde, såvel som de iøjnefaldende mangler, som dette medfører. Zoom-træthed som følge af høje kognitive belastninger og intense mængder øjenkontakt, er kun toppen af et ubehageligt isbjerg, hvor problemet i forhold til manglende fysisk tilstedeværelse er og bliver en stædig begrænsning.

Forskningsprojektet REWORK: The Futures of Hybrid Work, ledet af lektor Eve Hoggan, har til formål at forske i digitale teknologier til hybridarbejde. Målet er at designe og udvikle værktøjer og processer som kan støtte organisationer i at udforske og forberede sig på et vellykket samarbejde i fremtiden.

Fjern- og hybridarbejde vil helt sikkert være en del af fremtidens arbejdsformer, men hvordan skal disse fremtidige arbejdsformer se ud?

“Jeg tror, vi skal sigte højere end blot at tilpasse de systemer, vi allerede har,” siger lektor Eve Hoggan og fortsætter; ”Vi skal være modigere og overveje en anden fremtid for vores arbejdsplads, hvis vi vil sikre et succesfuldt samarbejde. Og det er, hvad REWORK handler om. Vi vil især fokusere på fysisk tilstedeværelse og fysiske omgivelser i en digital/analog ramme, da dette er en af de vigtigste hindringer for vellykket hybridarbejde.”

En af de virksomheder, som har brug for disse værktøjer, er Bankdata. For dem er det afgørende at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Ifølge Peter Bering, Head of Digitalization hos Bankdata, skal arbejdspladsen være fleksibel med gode muligheder for socialt samvær, og her spiller virksomhedens digitale produkter en vigtig rolle.

”Den hybride arbejdsplads er mere end blot en god videoforbindelse. Den skal også være kendetegnet af højt engagement, kreativitet og samhørighed, hvilket ikke er nemt at opnå med den teknologi, vi anvender i dag. Men vi er ambitiøse på dette område, og derfor har vi valgt at indgå i – og ikke mindst bidrage til – den nyeste forskning på området igennem et samarbejde med DIREC”, siger Peter Bering.

Lene Bach Graversen, Head of Facility hos Arla, håber, at de i projektet får nogle flere digitale værktøjer, som kan understøtte det agile samarbejde på distancen.

”Som mange andre virksomheder er vi er et sted, hvor vi ikke ved præcist, hvad fremtiden vil byde. Vi håber, at den sparring og viden, vi får ud af det, kan rette vores blik på, hvad det er for nogle værktøjer, som medarbejderne har brug for til at optimere onlinemøder, som er blevet en fast del af vores arbejde. Mange af vores medarbejdere arbejder både hjemme og på kontoret, og vi kan se, at det giver nogle fordele og ulemper. Vi har brug for at se, hvilke andre værktøjer, der findes, og hvordan man kan udvikle dem, så vi kan fortsætte med at støtte vores medarbejdere. Det er netop styrken i at samarbejde på tværs, at man kan hente inspiration hos hinanden.”

Mads Troelsgaard, CEO og Co-founder af SynergyXR, deltager i projektet, både fordi de rigtig gerne vil videndele med universiteterne, men også fordi de rigtig gerne vil stille deres platform inden for AR/VR og Mixed Reality til rådighed i projektet.

De har de seneste ti år udviklet AR/VR og Mixed Reality applikationer inden for træning og uddannelse for nogle af de største virksomheder i verden.

På deres platform kan du mødes med kolleger i Hololens, med VR-briller eller i et rum på en pc, og den vej igennem forklare tung viden på et helt andet plan end du kan på Zoom eller Teams. Virksomhederne kan også selv uploade videoer, billeder, pdf-materiale eller andet, og den vej igennem selv lave deres eget AR/VR-setup. De bygger det, de kalder ’the corporate metaverse’, hvor virksomhederne selv kan bygge deres egne metaverse.

”Der er en masse ting, der tiltaler os i det her samarbejde. Vi har en platform, som er nem at gå til, og som giver mulighed for at mødes på en helt ny måde, og som forandrer måden, som virksomheder samarbejder på distancen. Derudover vil vi rigtig gerne bidrage med vores mange års erfaring som tech-specialister indenfor XR-teknologi. Den anden vej rundt håber vi på at få en masse ny viden, både om hvad der sker derude men også for at få feedback på vores platform. Og at vi også kan hjælpe med at uddanne fremtidens medarbejdere til at bedre forstå potentialet med XR-teknologi er heller ikke dårligt. På den måde ser vi en masse ’wins’ i samarbejdet”.

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

REWORK

I ReWork deltager følgende partnere::

  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • IT-Universitetet i København
  • RUC
  • Alexandra Instituttet
  • Catch (Center for Art, Design, and Technology)
  • Microsoft Research, Cambridge UK
  • L&T InfoTech
  • Khora
  • Zimulate
  • KeyLoop
  • Studio Koh
  • Synergy XR
  • Lead
  • BEC
  • Cadpeople
  • Bankdata
  • Arla

Kontakt:
Eve Hoggan
Institut for Datalogi
Aarhus Universitet
M: +45 93 50 85 56
eve.hoggan@cs.au.dk

Følg projektet på cs.au.dk/rework eller på Twitter @ReWork_Direc

Kategorier
Nyheder

Forklarlig kunstig intelligens skal øge sygehuses brug af AI

26. november 2021

Forklarlig kunstig intelligens skal øge sygehuses brug af AI

I nyt DIREC-projekt samarbejder AI-forskere med sygehuse om at skabe mere nyttig AI og AI-algoritmer, der er lettere at forstå.

AI (kunstig intelligens) vinder gradvist større plads i medicinske hjælpeteknologier såsom billedbaseret diagnose, hvor den kunstige intelligens med overmenneskelig præcision kan analysere skanningsbilleder. AI er derimod sjældent designet som en samarbejdspartner for lægepersonalet.

I et nyt human-AI-projekt EXPLAIN-ME – støttet af det nationale forskningscenter DIREC vil AI-forskere sammen med læger udvikle forklarlig kunstig intelligens (Explainable AI – XAI), der kan give klinikere feedback, når de uddanner sig på hospitalernes træningsklinikker.

”I den vestlige verden vurderes omkring hver tiende diagnose at være forkert, så patienterne ikke får den rette behandling. Forklaringen kan skyldes manglende erfaring og træning. Vores XAI-model vil hjælpe lægepersonalet med at træffe beslutninger og virke lidt som en mentor, der giver råd og respons, når de træner,” forklarer Aasa Feragen, projektleder og professor på DTU Compute.

I projektet samarbejder DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet med læger på trænings- og simulationscentret CAMES på Rigshospitalet, NordSim på Aalborg Universitetshospital samt kræftlæger på Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Ultralydsskanning af gravide 


På CAMES vil DTU og Københavns Universitet udvikle en XAI-model, der kigger læger og jordemødre over skulderen, når de i træningsklinikken ultralydsskanner ’gravide’ træningsdukker.

Inden for ultralydsskanning arbejder klinikere ud fra specifikke ’standardplaner’, som viser forskellige dele af fostrets anatomi, så man kan reagere ved komplikationer. Reglerne bliver implementeret i XAI-modellen, der bliver integreret i en simulator, så lægen får feedback undervejs.

Forskerne træner den kunstige intelligens på rigtige data fra Rigshospitalets ultralydsskanninger fra 2009 til 2018, og det er primært billeder fra de almindelige nakkefolds- og misdannelsesskanninger, som alle gravide tilbydes cirka 12 og 20 uger inde i graviditeten. Når XAI-modellerne om godt et års tid vil blive anvendt på træningsklinikken, skal man først tjekke, om modellen også virker i simulatoren, eftersom EAI-modellen er trænet på rigtige data, mens træningsdukken er kunstige data.

Ifølge læger afhænger kvaliteten af ultralydsskanninger og evnen til at stille rette diagnoser af, hvor megen træning lægerne har fået.

”Hvis vores model undervejs kan fortælle lægen, at der mangler en fod i billedet for, at billedet er godt nok, vil lægen muligvis kunne lære hurtigere. Hvis vi også kan få XAI-modellen til at fortælle, at sonden på ultralydsapparatet skal flyttes lidt for at få alt med i billedet, så kan det måske anvendes i lægepraksis også. Det ville være fantastisk, hvis XAI også kan hjælpe mindre trænede læger til at lave skanninger, der er på højde med de meget trænede læger,” siger Aasa Feragen.

Forskningslektor og leder af CAMES’ forskningsgruppe inden for kunstig intelligens Martin Grønnebæk Tolsgaard understreger, at mange læger er interesserede i at få hjælp af AI-teknologien til at fastlægge den bedste behandling for patienterne. Og her er forklarlig AI vejen frem.

”Mange af de AI-modeller, der findes i dag, giver ikke særlig god indsigt i, hvorfor de kommer frem til en bestemt beslutning. Det er vigtigt for os at blive klogere på. Hvis man ikke forklarer, hvorfor den kunstige intelligens kommer frem til en given beslutning, så tror klinikerne ikke på beslutningen. Så hvis man vil bruge AI til gøre klinikerne bedre, så er det ikke nok bare at få beslutningerne, men også behov for gode forklaringer, det vil sige Explainable AI.”

Løbende feedback ved robotkirurgi 


Robotkirurgi giver kirurger mulighed for at udføre deres arbejde med mere præcision og kontrol end traditionelle kirurgiske værktøjer. Det reducerer fejl og øger effektiviteten, og forventningen er, at AI vil kunne forbedre resultaterne yderligere.

I Aalborg skal forskerne udvikle en XAI-model, der støtter lægerne i træningscentret NordSim, hvor både danske og udenlandske læger kan træne kirurgi og operationer i robotsimulatorer med f.eks. grisehjerter. Modellen skal give løbende feedback til klinikerne, imens de træner en operation, og uden at det forstyrrer, fortæller Mikael B. Skov, professor på Department of Computer Science ved AAU:

”I dag er det typisk sådan, at man først får at vide, hvis man skulle have gjort noget anderledes, når man er færdig med at træne en operation. Vi vil gerne se på, hvordan man kan komme med den her feedback mere kontinuerligt, således, at man bedre forstår, om man har gjort noget rigtigt eller forkert. Det skal helst gøres sådan, at personerne lærer det hurtigere og samtidig begår færre fejl, inden de skal ud og lave rigtige operationer. Vi skal derfor se på, hvordan man kan komme med forskellige typer af feedback, som f.eks. advarsler, uden at det afbryder for meget”.

Billedanalyser ved nyrekræft


Læger skal ofte træffe beslutninger under tidspres, f.eks. i forbindelse med kræftdiagnoser, fordi man vil undgå, at kræften spreder sig. En falsk positiv diagnose kan derfor betyde, at patienten får fjernet en rask nyre og påføres andre komplikationer. Selv om erfaringen viser, at AI-metoder er mere præcise i vurderingerne end lægerne, har lægerne brug for en god forklaring på, hvorfor de matematiske modeller klassificerer en tumor som godartet eller ondartet.

I DIREC-projektet vil forskere fra Roskilde Universitet udvikle metoder, hvor kunstig intelligens analyserer medicinske billeder til brug ved diagnosticering af nyrekræft. Lægerne vil hjælpe dem med at forstå, hvilken feedback der er brug for fra AI-modellerne, så man finder en balance mellem, hvad der er teknisk muligt, og hvad der er klinisk nødvendigt.

”Det er vigtigt, at teknologien skal kunne indgå i hospitalernes praksis, og derfor har vi især fokus på at designe de her metoder inden for ’Explainable AI’ i direkte samarbejde med de læger, der rent faktisk skal bruge den i deres beslutningstagning. Her trækker vi især på vores ekspertise inden for Participatory Design, som er en systematisk tilgang til at opnå den bedste synergi mellem, hvad AI-forskeren kan komme op med af teknologiske innovationer, og hvad lægerne har brug for,” siger Henning Christiansen, professor i datalogi på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

EXPLAIN-ME

Partnere i projektet EXPLAIN-ME: Learning to Collaborate via Explainable AI in Medical Education

  • DTU
  • Københavns Universitet
  • Aalborg Universitet
  • Roskilde Universitet
  • CAMES – Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation på Rigshospitalet i København
  • NordSim – Center for færdighedstræning og simulation på Aalborg Universitetshospital
  • Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Projektperiode: 1. oktober 2021 til 30. april 2025

Kontakt:
Aasa Feragen
Professor på DTU Compute
M: +45 26 22 04 98
afhar@dtu.dk

Anders Nymark Christensen
DTU Compute
+45 45 25 52 58
anym@dtu.dk