Kategorier
Nyheder

Projektkoordinator søges til nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi

December 2024

Projektkoordinator søges til nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi

Vil du arbejde i feltet mellem digital forskning, innovation og erhvervslivet? Arbejde med at styrke Danmarks position som et af de førende lande inden for digital forskning og innovation i Europa? Bidrage til skabelsen af spændende netværk, events og projekter på tværs af landets universiteter og den private og offentlige sektor?

Vi søger en engageret og kompetent event- og projektkoordinator, der i tæt samarbejde med DIREC’s direktør og COO understøtter styringen af centerets forsknings- og innovationsprojekter samt udviklingen, tilrettelæggelsen og afviklingen af centerets mange forskellige aktiviteter.

Digital Research Centre Denmark (DIREC) blev etableret i 2020 med støtte fra Innovationsfonden og senest Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi er et unikt partnerskab mellem alle universiteter i Danmark og Alexandra Instituttet, som driver forskning i verdensklasse på tværs af geografi og faglige områder. Vi samler det digitale økosystem for forskning og innovation og bidrager til udviklingen af ansvarlige digitale løsninger, der fremmer Danmarks vækst og velfærd. Vi har hurtigt etableret os som en dynamisk organisation med et lille dedikeret team og en bred vifte af aktiviteter.

Stillingsbeskrivelse

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

    • planlægning, organisering og afvikling af videnskabelige konferencer og events mv. Dette inkluderer fx programlægning, rejseplanlægning, budgettering, lokalereservationer, forplejning mv.
      koordinerende administrativ rolle i forbindelse med centerets forsknings- og innovationsprojekter, herunder indsamling af diverse projektdata
    • diverse kommunikationsopgaver, bl.a. annoncering af events, opdatering af hjemmeside og diverse tekstforfatning af nyheder o. lign. (primært LinkedIn og WordPress)
    • generel administrativ support samt ad hoc-opgaver (af både administrativ og praktisk art)

Projektkoordinator, der:

      • kan arbejde selvstændigt og er god til at tage imod feedback
      • har en udadvendt og imødekommende personlighed med et stærkt servicegen
      • kan bevare overblikket i perioder med højt tempo og besidder gode evner til at organisere, prioritere og strukturere det daglige arbejde
      • er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk
      • kan begå sig i et miljø med høj faglighed blandt kolleger og samarbejdspartnere og er nysgerrig på AI og andre digitale teknologier
Vi tilbyder

Et attraktivt job i en lille agil organisation med et entreprenørielt mindset, der er fokuseret på at skabe resultater og gøre en forskel. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på høj energi og godt humør. Du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af verdens allerbedste digitale forskere og får indsigt i den nyeste digitale udvikling.

DIREC har p.t. finansiering indtil udgangen af 2026, og stillingen er således i første omgang tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse. DIREC-sekretariatet drives af Alexandra Instituttet, og du vil blive ansat her med mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og andre af organisationens arrangementer.

Du vil være fysisk placeret i Aarhus ved Alexandra Instituttet men må forvente noget rejseaktivitet, primært i Danmark.

Samtaleforløb
Vi forventer første samtalerunde i uge 3-4 og anden samtalerunde i uge 4-5.

Ansøgningsfrist
12.01.2025

Tiltrædelsesdato
Forventet 01.03.2025

Arbejdstid
37 timer

Arbejdssted
Åbogade 34, Aarhus N

Hjemmeside
direc.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte

Malene Hjulmand Bundgaard
malene.hjulmand@direc.dk
3029 7129

Gå til stillingsopslag

Kategorier
Nyheder

Season’s greetings from DIREC

17 December 2024

Season's Greetings from DIREC 

As the year draws to a close, we are grateful as we look back on another great year at Digital Research Centre Denmark (DIREC). From the very beginning, our mission has been to conduct world-class research across geography and disciplines and unite the digital ecosystem for research and innovation and contribute to the development of responsible digital solutions that promote Denmark’s growth and welfare. 

Since 2020, we’ve had the privilege of launching nearly 50 projects, all designed to foster collaboration among researchers from universities and between research and industry. Visiting these projects and seeing how new collaborations have taken shape has been inspiring. Some of the collaborations created have already laid the groundwork for securing additional research funding, further strengthening the partnerships developed in the projects. 

This year, we’ve also had the pleasure of co-creating some incredible events that unite the ecosystem. We’re very proud of the D3A conference, co-hosted with the Pioneer Centre for AI and the Danish Data Science Academy, which brought together more than 500 researchers to share insights, gain new knowledge, exchange ideas, and build valuable connections. We are well underway with the planning of the third edition, which will take place on August 26-27, 2025. Other highlights of 2024 included the Digital Tech Summit as well as our events targeted young researchers, such as Young Researcher Entrepreneurship Bootcamp and DIREC PhD day

From a media perspective, 2024 has been the year of AI with a twist of quantum computing. As digital technology takes center stage, DIREC has been fortunate to be part of the conversation. While AI strongly influences the agenda, we remain committed to balancing this focus with other equally important research areas, including software engineering and architecture, cybersecurity, verification, user interface design, data privacy, robotics, embedded systems, handling large datasets, clever algorithms, and digital business models. We firmly believe that combining these fields is the key to creating successful and innovative solutions. 

Just before the year ended, we received excellent news that DIREC will receive additional funding for 2025-2026 from Forskningsreserven. This funding allows us to continue our work and explore new ways to further develop a world-class digital research ecosystem right here in Denmark. But we cannot do it alone – we rely on your continued support and collaboration.  

Looking ahead to 2025, we are filled with excitement for what’s to come. We wish you a Merry Christmas and a Happy New Year, and we look forward to joining forces in the new year.  

Warm regards,
Thomas Riisgaard Hansen  

Kategorier
Cybersecurity Nyheder

Forskere skal styrke Beumers bagagesystemer mod cyberangreb

10. december 2024

Forskere skal styrke Beumers bagagesystemer mod cyberangreb

Med bagagehåndteringssystemer i alverdens lufthavne har den danske logistikgigant Beumer et særligt fokus på risikoen for cyberangreb. Nu har Beumer indledt et samarbejde med et forskerhold for at regne sig frem til det bedste forsvar mod hackere.

Mange danskere er det forløbne år trådt ind i en lufthavn for at tage på ferie. I langt de fleste tilfælde går turen glat, men et enkelt hackerangreb kan vende op og ned på situationen.

Digitale systemer er limen, der holder moderne lufthavnslogistik sammen – derfor er de oplagte mål for hackere. Hvis logistiksystemerne i en lufthavn bliver hacket, og bagage ikke kommer frem til tiden, skaber det ikke blot frustration og forsinkelser i flytrafikken. Det indikerer alvorlige svagheder i lufthavnens sikkerhed og skaber store økonomiske tab for lufthavnen og flyselskaberne.

En af de virksomheder, der er på vagt overfor hackerangreb, er den danske virksomhed Beumer, der har hundredvis af bagagesystemspecialister siddende i Danmark. Med 1500 bagagehåndteringssystemer i lufthavne verden over er cyberangreb højt på Beumers agenda. Derfor har virksomheden et intensivt fokus på cybersikkerhed og styrker konstant sin software for at imødekomme de nye trusler i cyberspace.

“Cybersikkerhed er i høj grad på radaren i topledelsen. Vi øger hele tiden modstandsdygtigheden i vores systemer for at være på forkant med eventuelle trusler og forbedrer hele tiden sikkerheden i de systemer, vi leverer til vores kunder,” siger Claus Riber, Senior Manager, Software Cyber Security hos Beumer.

Ny vej mod sikker IoT

I dag forbindes flere og flere fysiske produkter til internettet, som derfor kaldes Internet of Things (IoT). Det samme er tilfældet for nogle af Beumers bagagehåndteringssystemer. Den avancerede software kan spore og overvåge bagagens placering i realtid. Det forbedrer effektiviteten og præcisionen i bagagehåndteringen

For at være på forkant med truslerne indgår Beumer i projektet Secure Internet of Things, som er støttet af DIREC. Projektet har til formål at udvikle nye metoder til at modellere og vurdere risici inden for cybersikkerhed.

Derfor er et hold forskere med i udviklingen af Beumers systemer for at skabe en matematisk model, der kan automatisere virksomhedens risikovurderinger og sikre, at Beumers certifikater konstant er opdateret samt at håndteringen af certifikaterne er i overensstemmelse med de nyeste standarder.

“Vi vil gerne have klare svar på, hvilke konsekvenser vores valg af software har. Lige nu er det en manuel proces, der er tidskrævende og baseret på mange personlige skøn. Vi vil gerne kunne sige til vores kunder, at vores modstandsdygtighed også er matematisk bevist. Det vil give os en markant fordel i markedet, ” siger Claus Riber.

En cykellås i cyberspace

Lederen af forskerholdet, der skal forbedre Beumers sikkerhed, er professor i datalogi på Aarhus Universitet Jaco van de Pol. Med de såkaldte ‘attack-defense trees’ kan forskerne modellere, hvordan hackere potentielt kan trænge ind i systemet, så Beumer hele tiden kan være et skridt foran.

“Det handler om at skabe overblik over hackernes handlingsrum og komme frem til en beregning af effektiviteten af virksomhedens forsvar. Ved hjælp af algoritmer kan vi regne os frem til den bedste forsvarsstrategi, siger Jaco van de Pol og fortsætter:

“Det er svært for mange virksomheder at vide præcist, hvilke områder de skal prioritere i deres sikkerhedsbudgetter. Med vores metode kan vi komme med specifikke estimater, der kan pege udsatte virksomheder i den rigtige retning. Lidt ligesom når en kompetent cykelhandler hjælper dig med at finde den rigtige cykellås til dit behov.”

Solid evidens krydret med praksis

Med en kombination af praktisk erfaring og teoretisk dybde forventer Beumer at stå endnu stærkere rustet til fremtidens udfordringer inden for cybersikkerhed.
I den kommende tid følger flere workshops med forskerholdet og mange faglige diskussioner om, hvordan forskernes teoretiske tilgang kan implementeres i Beumers hverdag.

“Solid videnskabelig evidens har ikke altid højeste prioritet i den kommercielle verden. Derfor er det meget spændende for os at få indblik i den nyeste akademiske viden og kombinere den med vores praktiske tilgang i hverdagen. Indtil videre har projektet sparet os rigtig meget tid i researchfasen, og vi glæder os til at kunne implementere løsningerne,” afslutter Claus Riber.

Læs mere om projektet her.

Kategorier
Health tech Nyheder

Ministerbesøg: Dansk digital forskning som drivkraft

28. november 2024

Ministerbesøg: Dansk digital forskning som drivkraft

Kunstig intelligens og mennesker er bedre sammen end hver for sig. En solrig efterårsdag i november fik digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen og formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt syn for sagen på CAMES, et simuleringstræningscenter på Rigshospitalet. Her havde DIREC havde inviteret til en snak om, hvordan centeret arbejder for at gøre Danmark til et af de førende lande i Europa inden for digital forskning og innovation.

Direktør i DIREC, Thomas Riisgaard Hansen, havde tre budskaber til ministeren.

  1. Saml det digitale forsknings- og innovationsøkosystem til en stærkere helhed.
    Ved at få Danmarks mange initiativer til at supplere hinanden kan vi skabe kraftfulde synergier, der forstærker indsatsen og mangedobler effekten.
  2. Investér bredt i fremtidens digitale teknologier.
    AI er i fokus nu, men i 2030 kan andre teknologier tage føringen. Vi skal styrke AI-indsatsen, men samtidig sikre langsigtet innovation ved at satse på en bred vifte af digitale teknologier.
  3. Skab vækst og stærke offentlige løsninger ved at bygge på Danmarks unikke styrker.
    Vi skal ikke kopiere Silicon Valley, men udvikle succeser, der udspringer af vores egne forsknings- og erhvervsmæssige fortrin – her vinder vi ved at turde satse målrettet.
AI som mentor for sundhedspersonale

På mødet fik ministeren også præsenteret et konkret eksempel på, hvordan forskning, innovation og iværksætteri kan gå hånd i hånd. Professor Aasa Feragen og Professor og Læge Martin G. Tolsgaard præsenterede deres case i Explain Me-projektet, som er finansieret af DIREC. Her undersøger forskere fra DTU og KU i samarbejde med forskere og læger fra CAMES, hvordan kunstig intelligens kan spille en rolle som mentor for mindre erfarne klinikere og vejlede dem i at udføre højkvalitetsscanninger selv uden dybdegående ekspertise.

Der er i dag stor forskel på kvaliteten af ultralydsscanninger af gravide, og klinikere er udfordrede på at finde de risiko-graviditeter, der kræver forebyggende behandling, i tide. Det understreger behovet for at standardisere kvaliteten af ultralydsscanninger på tværs af klinikere og hospitaler.

Ved hjælp af AI-beslutningsstøtte og forklarbare AI-modeller, har teamet vist, hvordan man kan løfte diagnostikken af risikograviditeter markant i forhold til eksisterende standarder. Som eksempel kan man fange ca. 25% flere gravide, der føder for tidligt – noget, der både er farligt for børnene og dyrt for sundhedsvæsnet.

Resultaterne fra Explain Me-projektet har været så lovende, at der nu er etableret et spinout, Prenaital, der skal kommercialisere forskningen og sikre dens vej til klinikkerne.

Læs mere om Explain Me-projektet here.

Kategorier
Cybersecurity Nyheder

Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet

18. november 2024

Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet

Danmark går glip af markante forbedringer af samfundet, fordi store mængder følsomme data ikke kan deles på tværs af organisationer. Nu har et forskerhold af dataloger fundet en måde at kryptere data, så de kan deles og behandles anonymt med maskinlæring.

Hver dag indsamler virksomheder, forskere og institutioner store mængder data, som ikke ser dagens lys på grund af privatlivs- eller konkurrencehensyn. Men hvad ville der ske, hvis disse data kunne anonymiseres og deles på tværs af organisationer – for eksempel i jagten på at skabe bedre medicin eller optrevle kriminelle netværk? Deling og kryptering af data er afgørende for, at disse scenarier kan lade sig gøre.

I projektet “Privacy and Machine Learning” har et hold af dataloger med støtte fra DIREC taget et afgørende skridt mod en løsning, der baner vejen for, at endnu mere data kan deles til gavn for hele samfundet.

“Der er stort potentiale i at bruge følsomme data til at forbedre forskellige sektorer. For eksempel i form af bedre medicin eller bedre opsporing af hvidvask. Det handler bare om at at udvikle krypteringsteknologier, der tillader at vi kan behandle anonymiserede data,” forklarer Peter Scholl, lektor i datalogi på Aarhus Universitet og leder af projektet.

Decentral anonymisering er vejen frem

Udfordringen med deling af følsomme data ligger i at sikre, at data forbliver private under behandlingen. Her kommer krypteringsmetoden multiparty computation (MPC) ind i billedet.

MPC er en teknik, der tillader flere parter at dele krypterede data, uden at afsløre deres input for hinanden. På den måde kan alle parter tilgå det samlede resultat uden at det kan spores, hvem der bidrager med hvilke data.

“Med MPC kan vi behandle data, som forbliver krypterede for alle parter. Ingen kan se de andres data, men de kan stadig lære noget om resultatet og bruge dem til at udvikle nye produkter,” uddyber Peter Scholl.

I finansverdenen kan metoden bane vejen for, at banker kan samarbejde om svindelopsporing ved at kombinere deres kunders betalingsdata uden at afsløre kundernes identitet eller konkurrencefølsomme oplysninger. Det samme gælder for sundhedsvæsenet, hvor hospitaler vil kunne få adgang til større datasæt, hvis patienters scanningsbilleder kunne deles på tværs af landet.

Jagten på effektivitet

MPC er ikke en gratis affære. Serverplads, strømforbrug og andre store investeringer spiller kraftigt ind. Balancen mellem pris, sikkerhed og ydeevne er hårfin. Derfor har projektet også fokus på at finde måder, som gør krypteringen mere effektiv.

Den udfordring arbejder Hiraku Morita på at løse som postdoc i datalogi ved Københavns og Aarhus Universitet. I artiklen “MAESTRO: Multi-party AES using Lookup Tables” benytter han og forskerteamet en ny teknik, der med såkaldte opslagstabeller kan hjælpe algoritmen med at udføre de påkrævede beregninger og øge algoritmens effektivitet.

“De fleste mennesker kan svare hurtigt på, hvad fem gange fem er, fordi vi har lært tabellerne udenad eller kan huske dem visuelt. På samme måde kan vi hjælpe algoritmen med at huske de mange svære funktioner, den skal beregne, så den ikke bruger mere båndbredde end nødvendigt,” siger Hiraku Morita.

Han fortæller, at industrien allerede har udtrykt interesse for teknologien.

“Mange virksomheder har vist interesse for at bruge vores metoder, men det kan tage lang tid at få en protokol klar til kommerciel brug. Måske ser vi det ske inden for de næste par år,” afslutter Hiraku Morita.

Læs mere om projektet her.

Lektor Peter Scholl t.v. og postdoc Hiraku Morita t.h.

Kategorier
Diversity Nyheder

Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning

18. november 2024

Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning

En gruppe forskere fra ITU har for første gang kortlagt kønsrepræsentationen i IT-undervisningen på danske gymnasier. Her viste det sig, at kvindelige rollemodeller er helt fraværende i de danske undervisningsmaterialer. Projektet har siden vakt international anerkendelse, og forskerne har præsenteret resultaterne på ICER-konferencen i Australien.

Melissa Høegh Marcher (tv.) og Ingrid Maria Christensen har begge en kandidatgrad i datalogi fra ITU.

Da Melissa Høegh Marcher og Ingrid Maria Christensen påbegyndte deres kandidatprojekt ved ITU, havde de deres bange anelser. De vidste godt, at kønsrepræsentationen i IT-undervisningen på danske gymnasier sandsynligvis ville være skæv, men resultaterne af deres forskning var alligevel opsigtsvækkende.

I de undervisningsmaterialer fra HHX, som de undersøgte, fandtes en sandhed, som aldrig havde været kortlagt tidligere: Det danske undervisningsmateriale indeholdt ikke en eneste kvinde med en relation til IT, der både var synlig med navn og ansigt.

“I Danmark tror vi, vi har ligestilling alle steder i samfundet, men ofte diskriminerer vi uden at være opmærksomme på det. For eksempel via undervisningsmaterialer uden kvindelige rollemodeller. Det her studie udstiller på bedste vis de skjulte diversitetsproblemer, der er, når vi skal uddanne samfundets helt unge studerende, og det er helt unikt,” siger Nanna Inie, Postdoc i Computer Science på ITU, der er medforfatter til artiklen sammen med Claus Brabrand, leder af Computer Science på ITU.

Erfaring fra første parket

Som kvinder i en mandsdomineret verden havde de to nyudklækkede dataloger førstehåndserfaring med betydningen af kvindelige rollemodeller. Faktisk valgte de begge at søge ind på Computer Science på grund af et åbent hus-arrangement på ITU, hvor kvindelige studerende præsenterede studiet.

“Jeg havde aldrig overvejet IT som en karriere, så det var egentligt lidt for sjov, at jeg deltog i arrangementet. Men det at se en kvinde tale om IT med kæmpe passion gjorde en enorm forskel for mig,” siger Melissa Høegh Marcher.

Ingrid Maria Christensen fortæller en lignende historie: “Det var første gang, jeg så kvinder som udviklere, og jeg kunne pludselig spejle mig i dem. Uden den oplevelse er jeg ikke sikker på, at jeg havde valgt den vej.”

Melissa Høegh Marcher og Ingrid Maria Christensen på ICER-konferencen i Melbourne, Australien, der fokuserer på uddannelse og IT.

Undervisningsmaterialer gav unikke svar

I undersøgelsen analyserede Melissa og Ingrid undervisningsmaterialer fra faget Informatik, som er obligatorisk på HHX. De gennemgik tekster, billeder, lyd og videoer med fokus på at optælle kønsmæssig repræsentation i form af pronomener, navne og rollemodeller.

Resultaterne afslørede en klar skævhed. I 66 materialer, der indeholdt pronomener, var 64% mandlige og kun 19% kvindelige. Af 98 materialer, der nævnte navne, var 72% mandlige navne, mens kun 20% var kvindelige. Den mest markante forskel viste sig i analysen af rollemodeller. Her var samtlige rollemodeller mænd.

“Det var virkelig uventet at se en så total mangel på kvindelige rollemodeller i de materialer, som skal introducere danske unge til IT. Det signalerer til pigerne, at de måske ikke hører hjemme i IT, og det er ingen tjent med,” siger Ingrid Maria Christensen.

“Vi ved, at teams med høj diversitet skaber bedre produkter. Derfor bør der være et samfundsmæssigt incitament til at sikre, at alle køn kan se sig selv i IT,” siger Melissa Høegh Marcher og tilføjer: “Forfattere og udgivere må tage ansvar for at inkludere de kvindelige rollemodeller og fokusere på at repræsentere begge køn på en måde, der gør faget tilgængeligt for alle.”

International anerkendelse

De opsigtsvækkende resultater har siden ført til international anerkendelse, efter at resultaterne blev offentliggjort i artiklen Invisible Women in IT: Examining Gender Representation in K-12 ICT Teaching Materials.

Denne sommer fremlagde forskerne deres resultater for et globalt publikum ved ICER-konferencen i Melbourne, Australien, der fokuserer på netop uddannelse og IT.

“Vi blev overraskede over, at ingen andre havde kortlagt kønsrepræsentationen i IT-undervisningsmaterialer. Det var en stor oplevelse at møde andre forskere og dele vores resultater. Vi håber, at vores arbejde kan inspirere til lignende undersøgelser globalt,” afslutter Melissa Høegh Marcher.

Du kan læse artiklen i sin fulde form her.

Kategorier
Nyheder

40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026

1. november 2024

40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026

Regeringen præsenterede fredag den 1. november 2024 en aftale om fordeling af forskningsmidler i 2025. Samlet set fordeles 5,5 mia. kr. til forskning og innovation og 40,0 mio. kr. til at videreføre DIREC. 

Regeringen og Folketingets partier er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til at videreføre Digital Research Centre Denmark – DIREC i 2025-2026. Indsatsen skal bidrage til dansk forskning i verdensklasse inden for digitale teknologier, herunder særligt kunstig intelligens, og omsætte forskningen til værdiskabende anvendelser af digitale teknologier for erhvervslivet og den offentlige sektor.

Indsatsen skal desuden sikre sammenhæng mellem aktører i forsknings- og innovationsøkosystemet i forhold til anvendelse af kunstig intelligens samt regnekraft og kvantecomputere. Indsatsen skal bygge bro mellem forskning i datalogi og andre forskningsområder, herunder inden for samfundsvidenskab og humaniora. Endelig skal indsatsen bidrage til at styrke Danmarks digitale konkurrenceevne og udbredelsen af kunstig intelligens i Danmark. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Professor Jan Madsen, som er medlem af bestyrelsen i DIREC, har været med i hele processen om at skabe det nationale forskningscenter for digital teknologi, og han er begejstret for de muligheder, som den nye bevilling giver:

“Det er en fantastisk god nyhed, og en anerkendelse af den værdi, som DIREC skaber for både digital forskning og samfund. Vi kan nu sikre, at det helt unikke samarbejde, der gennem DIREC er skabt mellem computer science-miljøerne fra alle 8 danske universiteter, kan fortsætte. Det er meget vigtigt for Danmarks rolle i den digitale transformation”

Bestyrelsesmedlem Professor Helle Zinner Henriksen fortsætter:

“Dejligt at se, at den gode indsats i DIREC 1.0 har båret frugt og har ført til, at forskningsmiljøer på tværs af institutioner og ikke mindst faglige discipliner får flere muligheder for at udforske avancerede teknologiske løsninger til store samfundsudfordringer. Udfordringer som kræver dyb teknisk- og forretningsindsigt, som DIREC har formået at demonstrere i praksis i første runde.”

“Der er meget snak i Danmark og Europa om udfordringer med vækst og innovation, men i DIREC vil vi ikke snakke, vi vil handle og skabe digitale dream teams på tværs af universiteter, forskningsområder, erhvervsliv og den offentlige sektor. Det er en fantastisk nyhed, at vi får mulighed for at fortsætte arbejdet gennem den nye bevilling,” afslutter direktør i DIREC, Thomas Riisgaard Hansen.

Link til aftaler om fordeling af forskningsreserve

Fakta
  • Aftalerne om forskningsreserven er de første delaftaler af finansloven for 2025.
  • Regeringen og Folketingets partier er enige om aftaler, der fordeler 5,5 mia. kr. til forskning og innovation. Pengene er fordelt efter følgende temaer:◦ Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer 2,3 mia. kr.
    ◦ Kritisk teknologi, sikkerhed og digitalisering 1,2 mia. kr.
    ◦ Sundhed og life science 0,8 mia. kr.
    ◦ Trivsel, læring og sammenhængskraft 0,1 mia. kr.
    ◦ Fri forskning og fremtidens talentbase 1 mia. kr.
  • Det offentlige forskningsbudget for 2025 udgør 30,3 mia. kr. svarende til 1 pct. af BNP.
  • Hverken forskningsbudgettet eller forskningsreserven har været højere før.
Kategorier
Cybersecurity Nyheder

eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp

11. oktober 2024

eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp

Tradingplatformen eToro satser stort på samarbejde med den akademiske verden. Senest har virksomhedens blockchain-lab i København tilknyttet en ph.d.-studerende, som er med til at holde virksomheden opdateret med den nyeste viden inden for kryptovaluta og blockchain.

Er der tid og overskud til at skæve til den akademiske verden, når man er en af verdens førende tradingplatforme? I eToros tilfælde er svaret et rungende “selvfølgelig!”

Tradinggiganten råder over sit eget blockchain-lab i København, der løbende tester den nyeste viden inden for blockchain og ønsker at være på forkant med teknologien. Derfor tilknyttede eToro ph.d.-studerende Henrik Axelsen fra Københavns Universitet i forbindelse med det DIREC-finansierede projekt “AI & Blockchain for complex business processes.”

“Vi ønsker at være førende inden for blockchain-teknologi og integrere det i vores produkter. Det er nyttigt for os at være på forkant med udviklingen, og derfor engagerer vi os meget i den akademiske verden” siger Omry Ross, Chief Blockchain Officer hos eToro, som også er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

DIREC løste bureaukratiske forhindringer

eToros samarbejde sigter mod at bygge bro mellem industri og akademisk forskning med det mål at give eToro nye indsigter og fremme innovation inden for blockchain som helhed.

“Viden er den valuta, der sikrer, at vi er med, hvor det sker inden for AI og blockchain. Det behøver ikke skabe en bedre bundlinje for os. Det handler også om at bidrage til, at alle bliver klogere,” siger Omry Ross.

Men akademisk viden kommer ikke altid let. På trods af eToros positive indstilling forskning oplever virksomheden, at det kan være svært at tilknytte forskere. Ofte kræver det lange ansøgningsprocesser og tidshorisonter, men den strømlinede proces i DIREC-projektet gjorde det muligt for eToro at løse de bureaukratiske udfordringer.

“Kommercielle virksomheder har ofte brug for at komme i gang hurtigt. Og det kan den akademiske verden ikke altid leve op til. Men i DIREC-projektet blev det hele besluttet meget hurtigt. Det var en simpel proces, som jeg håber, mange andre kan tage ved lære af. For hvis det var lettere at tilknytte ph.d.-studerende, ville vi gøre det meget oftere,” siger Omry Ross.

Kryptovaluta mod global ulighed

eToro har i dag 38 millioner registrerede bruger af platformen, hvor man kan handle med alt fra enkeltaktier til kryptovaluta. Men på sigt ønsker virksomheden at løse nogle af klodens største problemer. For eksempel at støtte de 1,3 milliarder mennesker, som i dag står uden for den traditionelle finansielle infrastruktur. Derfor gav det god mening at tilknytte ph.d.-studerende Henrik Axelsen, som bl.a. dykkede ned i spørgsmålet om, hvordan finansverdenen kan decentraliseres via blockchain.

“Vi mener, at blockchain kan gøre os i stand til at forbedre den måde, vi tænker finansielle tjenester, så de bliver mere effektive og kan adressere problemerne med finansiel inklusion,” siger Omry Ross.

Et eksempel på eToros engagement inden for dette område er initiativet GoodDollar.
Projektet sigter mod at reducere global ulighed ved at uddele en universel basisindkomst (UBI) i form af kryptovalutaen GoodDollar. Valutaen er i dag uddelt til næsten en million mennesker, som ikke har en bank.

“GoodDollar-projektet viser, at kryptovaluta kan bringe fordele med sig for rigtig mange mennesker, som står uden for det traditionelle finansielle system,” slutter Omry Ross.

Er du nysgerrig på eToros engagement i den akademiske verden og projektet AI & blockchain for Complex Business Processes? Læs mere om projektet her.

Kategorier
Cybersecurity Nyheder

Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata

10. oktober 2024

Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata

Data fra GPSer og telefonmaster har fået stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund. Men de digitale fodaftryk rummer markante skævheder, som favoriserer nogle samfundsgrupper over andre. I et nyt projekt støttet af DIREC vil ITU-lektor Vedran Sekara gøre op med bias i mobilitetsdata.

Om du er på vej til arbejde eller flygter fra hungersnød. I en tid, hvor rejsekort og smarte mobiltelefoner efterlader digitale spor, bliver mobilitetsdata brugt til at give vigtige indsigter i menneskers bevægelser.

Digital infrastruktur så som telefoner og rejsekort kan pinge telemaster og GPS-satellitter, og derfor er mobilitetsdata er blevet et kraftfuldt værktøj for beslutningstagere, byplanlæggere og sundhedsmyndigheder. Men hvad hvis disse digitale kort over menneskelig aktivitet kun fortæller historien om nogle grupper – og overser andre?

Det er det centrale spørgsmål, som Vedran Sekara, lektor ved IT-Universitetet i København har stillet sig selv. Det seneste år har han med støtte fra Digital Research Centre Denmark (DIREC) undersøgt emnet med forskningsprojektet “Understanding Biases and Diversity of Big Data used for Mobility Analysis”.

Den skjulte ulighed i data

Mobilitetsdata bruges i dag til alt fra byplanlægning over epidemi-tracking til katastrofehåndtering. Men der er alarmerende skævheder i algoritmerne, som Vedran Sekara ønsker at korrigere.

Ifølge forskeren er der bias i de fleste mobilitetsdata. I nogle datasæt har han fundet frem til, at halvdelen af den brugte mobilitetsdata er genereret af de 20 procent rigeste mennesker, og kun fem procent kommer fra de 20 procent fattigste.

“Der er klare mønstre i, hvem der ejer smartphones. Det er oftest rige, mænd og højere uddannede. Kvinder, ældre, og børn er derfor markant underrepræsenterede i de mobilitetsdata, der bliver indsamlet via telefoner. På trods af skævheden bliver disse data brugt til at indrette vores samfund,” siger Vedran Sekara.

Skævheden i mobilitetsdata er ikke blot en akademisk bekymring. Den har reelle konsekvenser for, hvordan ressourcer fordeles.

“Der er stor risiko for, at vi fokuserer vores kræfter på at hjælpe dem, der genererer mest data og som oftest er de rigeste og stærkeste i samfundet, mens de fattige bliver ignoreret. Under jordskælv eller epidemier har vi set, at fattige regioner er dårligere dækket af data, som så risikerer at få dårligere adgang til ressourcer end rige mennesker, fordi vi har bedre data for de rige og derfor sender mere hjælp til dér, hvor de er,” siger Vedran Sekara.

Jagten på en løsning

I sit forskningsprojekt arbejder Vedran Sekara og hans team på at udvikle nye algoritmer, der kan korrigere skævhederne. Men opgaven har vist sig at være meget kompleks.

“Vi fandt frem til, at hvis vi ønsker at korrigere skævhederne, er vi nødt til at lave specifikke modeller for hvert lokalområde. Hvert område har sine egne biases, og det betyder, at vi ikke altid kan bruge de samme algoritmer til at korrigere resultaterne,” siger Vedran Sekara.

Med DIRECs støtte på 500.000 kroner har Vedran og hans team skrevet flere artikler om emnet. Samtidig har projektet åbnet muligheden for at søge flere midler, der kan muliggøre endnu mere forskning om bias i mobilitetsdata.

“DIRECs støtte har været enormt vigtig. De har givet funding til at undersøge problemet på en lille skala, så vi i fremtiden kan lave endnu større projekter. DIREC har virkelig været en katalysator for at få det hele i gang,” slutter Vedran Sekara.

Alle data, som bruges i Vedran Sekaras forskning, er pseudonymiseret og lever således op til både den europæiske og amerikanske datalovgivning.

Læs mere om projektet her.

Kategorier
AI Nyheder

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

23. september 2024

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

Den danske forsker Emil Njor har i de seneste år markeret sig som en dansk pioner inden for forskningsfeltet TinyML. På Harvard University har han bidraget til at skabe en ny generation af datasæt til lokale maskinlæringsmodeller, der kan behandle data miljørigtig og uden internetforbindelse.

Forestil dig en fremtid, hvor kunstig intelligens ikke er begrænset til kraftfulde datacentre eller avancerede computere, men er indlejret i alt fra din egen kaffemaskine til industriens sensorer. Det scenarie kan blive til virkelighed med fremkomsten af TinyML, som gør det muligt at køre avancerede AI-modeller på små enheder uden netforbindelse.

En af pionererne inden for dansk forskning i TinyML er ph.d.-studerende Emil Njor fra DTU. I DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance” arbejder han på at udvikle maskinlæringsmodeller, der er så komprimerede og effektive, at de kan køre på meget små computere, som er meget mere robuste end systemer, der kræver at både en internetforbindelse og en virkende cloud løsning.

“Da jeg startede på DTU, var der ikke rigtig nogen, der kendte til TinyML. I dag er vi 3-4 ph.d.-studerende, som arbejder inden for feltet, og interessen er eksploderet, fordi man kan gøre alle apparater intelligente uden at være afhængig af internettet eller store mængder energi,” siger Emil Njor.

AI uden skyen

Emil Njors passion for TinyML ligger i høj grad i de miljømæssige fordele. Effektive lokale computere kan nemlig bidrage til mindre ressourcespild, fordi de gør enheder mindre afhængige af konstant datakommunikation med servere i “skyen”.

“Jeg prøver at gå den modsatte vej af de store maskinlæringsmodeller, som bruger mange ressourcer. I stedet arbejder vi på at klippe og klistre modellerne sammen, så de bruger færre ressourcer og kan køre mere energieffektivt på små enheder,” siger han.

Som et eksempel nævner han vejrstationer, der kan bruge mikrofoner til at måle regn eller lytte til vindens hastighed, i stedet for de traditionelle bevægelige dele, der nemt går i stykker.

“Det er en efterspurgt løsning. Især i udviklingslande, hvor der mangler præcise vejrdata, og traditionelle vejrstationer er dyre at vedligeholde.”

Skubber teknologien fremad på Harvard University

I løbet af sin ph.d. har Emil Njor været på et ophold på Harvard University, hvor han hjalp amerikanske forskere med at forfine datasæt og publicere ny forskning, der kan skubbe forskningen i TinyML fremad.

“De datasæt, vi har brugt i årevis, er ofte små, fejlbehæftede og ikke repræsentative for virkeligheden. På Harvard University skabte vi et datasæt, der er 100 gange større og med færre fejl end dem, man tidligere har brugt,” forklarer Njor.

Njor ser mange muligheder for TinyML fremover, især i applikationer, hvor der kræves hurtige og pålidelige svar uden netværksforbindelse. Selvkørende biler er endnu et godt eksempel.

“Biler har brug for effektive sensorer, som kan arbejde uden internet, og TinyML kan give dem den nødvendige kapacitet til at reagere hurtigt – for eksempel hvis en fodgænger pludselig krydser vejen. Teknologien kan virkelig gøre en forskel i praksis, og det er dét, der motiverer mig,” afslutter Emil Njor.

Er du interesseret i at lære mere om Emils arbejde med TinyML? Dyk ned i DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance”.

Emil Njor, ph.d.-studerende ved DTU Compute