Kategorier
Nyheder

Siden 1980’erne har Susanne designet danskernes digitale hverdag

2. oktober 2023

Siden 1980’erne har Susanne designet danskernes digitale hverdag

Susanne Bødkers forskning inden for menneske-maskine-interaktion (HCI) har i årtier haft dyb indflydelse på, hvordan vi interagerer med teknologi i vores hverdag og arbejdsliv. 
I 2001 blev hun den første danske professor i nye arbejdsformer på Center for New Ways of Working ved Aarhus Universitet.

Foto: Morten Koldby

It-løsninger skal designes af mennesker for mennesker, digitale redskaber skal være intuitive at bruge og gøre en forskel i hverdagen. Faktisk skal teknologiske løsninger være menneskets forlængede arm, uden vi tænker over det.

Forskningsområdet Human-Computer Interaction (HCI) spiller en central rolle for den teknologi, vi dagligt omgiver os med – og for måden, arbejdsmarkedet udvikler sig, så nye it-løsninger bedst muligt understøtter menneskelig brug.

En af Danmarks førende forskere på HCI-området er Susanne Bødker, datalogiprofessor ved Aarhus Universitet og flere gange hædret for sine forskningsresultater inden for menneske-maskine-interaktion.

Siden 1980’erne har den aarhusianske forsker været med til at designe danskernes digitale hverdag og arbejdsliv, så teknologien udvikler sig på en konstruktiv måde og forholder sig kritisk til udfordringer og muligheder.

Aktuelt er hun især optaget af, hvordan hybridarbejde udfordrer virksomheder og medarbejdere og på godt og ondt forandrer samspillet og relationen mellem mennesker på en arbejdsplads.

– Hybridarbejde bliver kun mere udbredt, så vi er nødt til at forholde os kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger, og til måden vi organiserer os på og leder på. 
Når en arbejdsplads med flere hundrede medarbejdere for eksempel beslutter, at alle aktiviteter fremover skal kunne foregå hybridt, stiller det nye krav til personaleledelse. Det forandrer selve arbejdets og mødernes natur, når medarbejderne altid skal kunne deltage remote. Det får betydning for, hvad man kan dele med hinanden, hvornår og hvordan – i virkeligheden forandrer det alt, hvad deltagerne ser, hører og oplever, for på skærmen er vi stadig kun ’flade mennesker’, siger Susanne Bødker.

Se kritisk og undersøgende på din organisation

Når hun rådgiver organisationer i, hvordan man bedst indretter sig som en moderne hybrid arbejdsplads, involverer det derfor både teknologien, de fysiske omgivelser og de ledelsesmæssige aspekter af hybridarbejde.

– Virksomheder har vidt forskellige udfordringer, og teknologien skal tænkes ind i den konkrete kontekst. Er man en softwarevirksomhed med ansatte over hele verden og slås med, at folk ikke gider flytte til Aarhus? Er man en bank og vil erstatte fysiske kundemøder med online møder? Vil man bare gerne have, at folk frit skal kunne vælge at arbejde hjemmefra og nøjes med at møde fysisk på kontoret et par dage om ugen, så er det nødvendigt at organisere sig anderledes, så man møder på kontoret de samme dage. Enhver virksomhed er nødt til at forholde sig til sin egen virkelighed og aktuelle udfordringer.

Hendes mangeårige forskning i brugergrænseflader og brugeroplevelser har ført til nye metoder og teorier, som har vakt opsigt internationalt. I 2017 modtog hun et ERC Advanced Grant på mere end 2 mio. euro af det Europæiske Forskningsråd til forskning i brugergrænseflader for kompleks menneskelig brug af computere og forskningsprojektet ”Common Interactive Objects”. Målet var at undersøge muligheden for at opbygge åbne og delbare platforme og fællesskaber på brugerens – og ikke computersystemernes – præmisser.

Senest deltager hun i ReWork-projektet, som er finansieret af Digital Research Centre Denmark. Rework er et multidisciplinært forskningsprojekt, hvor forskere, en række virksomheder og tre anerkendte kunstnere udforsker fremtiden hybride arbejdsplads og ikke mindst teknologier, der understøtter aspekter som menneskelige behov, relations- og artikulationsarbejde samt legemliggørelse og tilstedeværelse.

Inspirerer flere kvinder til en it-uddannelse

Som en af få kvindelige dataloger og topforskere herhjemme har hun i årenes løb inspireret flere unge kvinder til at vælge en it-karriere, et tema, som er vigtigt for hende. Derfor har hun blandt andet været aktiv som medlem af udvalget for mangfoldighed på Aarhus Universitet.

Et af hendes stærke argumenter til unge kvinder lyder, at udviklingen på it- og teknologiområdet er fundamental for selve udviklingen af vores samfund, og hvordan det skal se ud i fremtiden – som datalog har man derfor udsigt til indflydelse, gode velbetalte job og en høj grad af frihed.

Kategorier
Nyheder

Interdisciplinær AI-workshop trækker internationale topforskere til Danmark – skal du med?

9. august 2023

Interdisciplinær AI-workshop trækker internationale topforskere til Danmark – skal du med?

Der er lagt op til et forskertræf i den helt tunge kaliber, når DIREC inviterer til workshoppen ’Verifiable and Robust AI’ i november.

På workshoppen, som finder sted på Sandbjerg Gods i Sønderborg den 6.-10. november, mødes danske og internationale topforskere inden for AI, machine learning og formal methods – og der er garanti for masser af spændende diskussioner og erfaringsudveksling på tværs af fagområder.

Det fortæller lektor Manfred Jaeger fra Institut for datalogi ved Aalborg Universitet (AAU), som er en af arrangørerne bag workshoppen.

– Med workshoppen ’Verifiable and robust AI’ vil vi gerne bringe to grupper af forskere tættere sammen – på den ene side nogle af Danmarks stærkeste eksperter inden for maskinlæring og AI – og på den anden side eksperter inden for de formelle analyseprocesser, korrekthed og sikkerhed i programmering.

– Det er to relativt forskellige forskertyper, som mødes for første gang på en fælles workshop – den ene gruppe er især optaget af formelle metoder og er meget teoretisk og matematisk funderet, mens AI-/maskinlærings-eksperterne også er matematisk fokuseret, men de anvender andre teknikker, forklarer Manfred Jaeger.

Målet er skabe nye faglige netværk og forhåbentlig at skyde gang i flere samarbejder på tværs af universiteterne.

– Måske sidder der folk i København, som kan få et gavn af et samarbejde med forskere fra Aalborg eller Aarhus Universitet og omvendt. Vi vil gerne medvirke til at skabe nye relationer, lyder det fra Manfred Jaeger, som glæder sig til at byde velkommen til en stribe spændende keynotes fra udenlandske topuniversiteter –Moshe Vardi fra Rice University, Jan Krêtínský fra Tecnhnical University of Munich og Bernhard Steffen fra TU Dortmund University for blot at nævne tre af hovednavnene.

– Workshoppen henvender sig til forskere fra alle landets universiteter – vi håber på en stærk deltagelse fra de danske forskermiljøer, så folk, som normalt ikke deltager i de samme workshops og konferencer får lejlighed til at møde hinanden.

Boris Düdder fra Københavns Universitet (KU), Thomas Hildebrandt, KU, Jaco van de Pol, Aarhus Universitet (AU), Kim Guldstrand Larsen, Aalborg Universitet (AAU), Manfred Jaeger (AAU) er arrangører af workshoppen, som er sponsoreret af DIREC.

Læs mere og tilmeld dig her

Kategorier
Nyheder

Hackerangreb er i kraftig stigning – nu skal forskere lukke sikkerhedshuller i IoT-teknologi

6. juli 2023

Hackerangreb er i kraftig stigning

– nu skal forskere lukke sikkerhedshuller i IoT-teknologi

Udbredelsen af IoT har afsløret sårbarheder i fysiske enheder forbundet til internettet. Selv hjertestartere kendt fra gadebilledet kan være mål for hackerangreb. Et igangværende DIREC-projekt skal styrke sikkerheden og beskytte data.

Med Internet of Things (IoT) bliver flere og flere fysiske objekter forbundet med internettet, så de kan kommunikere med hinanden og med mennesker.

Termostater, køleskabe, trafik- og overvågningssystemer er bare nogle af de enheder, som i dag kan fjernstyres ved hjælp af IoT-teknologi.

Udstyret med sensorer indsamler enhederne data og sender informationer via internettet, så data kan bruges til at kontrollere og overvåge enhederne eksternt.

IoT-enheder har åbnet nye muligheder for funktionalitet og bekvemmelighed, men samtidig opstår nye sikkerhedsrisici. En af de største udfordringer ved de IoT- enheder er nemlig, at de er forbundet med internettet, men har for lidt regnekraft til at være udstyret med de samme sikkerhedsforanstaltninger som fx traditionelle computere og smartphones.

Derfor er de potentielle mål for cyberangreb og angreb på vores privatliv, fordi hackere kan udnytte sårbarheder i IoT-enheder til at få adgang til følsomme oplysninger eller ligefrem tage kontrol over de fysiske enheder.

Nye certificeringskrav er på vej

Sikker IoT er derfor omdrejningspunktet for et projekt ved Digital Research Centre (DIREC). Her skal forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School sammen med Alexandra Instituttet og en række danske virksomheder identificere sikkerhedskrav til IoT-systemer. Målet er at udvikle algoritmer til kvantitativ risikovurdering og beslutningstagen og at skabe værktøjer til at designe og certificere et IoT-sikkerhedstræningsprogram.
 
Projektteamet er sammensat af forskere og fageksperter fra virksomhederne og skal sikre, at forskerne tager fat på de rigtige spørgsmål, og at ekspertisen fra de forskellige faggrupper kommer i spil i nye løsninger, som kan afprøves og evalueres ude i virksomhederne.

Hjertestarteren – en aktuel case

IT-virksomheden Seluxit er en af de virksomheder, som deltager i projektet. Seluxit udvikler og leverer løsninger inden for IoT- og cloud-teknologi og tilbyder et bredt spektrum af produkter og tjenester til forskellige industrier og sektorer.
 
Ifølge projektleder Tsvetomir Ivanov giver Seluxits medvirken i projektet adgang til ny viden om de vigtigste trends inden for IoT og software – og især har man lært at tænke sikkerhed ind som noget af det første, når man udvikler en ny løsning for en kunde.
 
Der er stor forskel på, hvad IoT-enheder bruges til. Et af de mere samfundskritiske eksempler er de hjertestartere, som hænger rundt omkring i Danmark klar til at redde liv.
 
Desværre er hjertestarterne lette ofre for både hærværk og tyveri, og hos Seluxit har man derfor udviklet et overvågningsprogram, som skal beskytte det livsvigtige udstyr.
 
– Udfordringen med hjertestarterne er, at alle skal kunne få hurtig adgang til dem. Derfor sker det desværre også, at nogen knuser ruden og begår hærværk mod udstyret, ligesom der er risiko for, at hjertestartere bliver hacket eller stjålet. Alt det er vi nødt til at tage højde for i vores overvågningsløsning, forklarer Tsvetomir Ivanov.
 
I princippet vil en hacker kunne bryde ind i hjertestarterens tekniske system og fx sende besked om, at batteriet er fint, selvom det ikke er. I værste fald kan det føre til dødsfald, hvis udstyret ikke virker, som det skal, fortæller han.
 
– For at forhindre den situation, har vi indbygget en række ekstra sikkerhedsmekanismer i vores system. Så når det gælder hjertestarteren, er det ikke alene muligt at monitorere batteriet, man kan også holde øje med, om nogen har åbnet og lukket lågen til kabinettet, og om udstyret har været fjernet. På den måde kan vi overvåge, om nogen har skadet udstyret eller har pillet ved det.
 
Sikkerhedssystemet kan tilpasses mange forskellige formål og enheder, fortæller Tsvetomir Ivanov.
 
– Vores sikkerhedssystem gør allerede en forskel for mange kunder, og vi samarbejder med forskerne om hele tiden at forbedre vores sikkerhedstræningsprogrammer. Man vil aldrig kunne sikre sig 100 procent imod hackerangreb, men vi kan sætte realistiske mål for, hvordan vi optimerer sikkerheden.
 
Han giver et eksempel på, hvordan man i alle led i udviklingen af IoT-systemer har fokus på sikkerheden:
 
– En af de enkle måder at øge sikkerheden på er at ændre processerne, som vi også har gjort i vores virksomhed. Fx har vi udpeget personer, som er ansvarlige for at bringe eksternt software ind i huset. Vi er afhængige af at bruge komponenter, som er klargjort udefra, derfor har vi brug for at sikre, at de komponenter er testet, inden vi introducerer dem i vores systemer.
 
I takt med at IoT-teknologi bliver mere omkostningseffektiv og tilgængelig, forventes antallet af IoT-enheder at vokse markant, og anvendelsen af IoT vil brede sig til nye områder og industrier – derfor er behovet for IoT-sikkerhed større end nogensinde.
 
Målet med projektet er at gøre danske virksomheder i stand til at opnå sikkerhedscertificering af deres IoT-enheder. Det vil betyde et forspring på et marked, hvor nye certificeringskrav fra EU, USA og det britiske marked er på vej.
 

Secure Internet of Things (SIOT)

De deltager i projektet:

Forskerteamet består af forskere fra Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Copenhagen Business School (CBS) og Alexandra Instituttet.

Fra erhvervslivet deltager TERMA, Grundfos, Develco Products, Beumer Group, Micro Technic, SecuriOT og Seluxit.

 

Kategorier
Nyheder

Maja forsker i grønne algoritmer: Alle projekter tæller

15. juni 2023

Maja forsker i grønne algoritmer: Alle projekter tæller

Maja Hanne Kirkeby er lektor ved Roskilde Universitet (RUC) og arbejder tæt sammen med virksomheder og andre forskere på at udvikle grønnere softwareløsninger.

Et DIREC-projekt om grønne algoritmer blev sidste år startskuddet til en række nye forskningsprojekter og efterfølgende et tæt samarbejde med it-virksomheden Nine A/S.

Ifølge Maja Hanne Kirkeby er der brug for endnu mere forskning og innovation inden for energieffektiv softwareudvikling og infrastruktur. Software er en af de helt tunge CO2-udledere, og forskningsområdet fortjener endnu større bevågenhed, siger hun.

For nyligt har Nine i samarbejde med Maja Hanne Kirkeby og Roskilde Universitet afholdt et ’hackathon’ om grønne algoritmer med deltagelse af forskere fra hele verden. Her testede og sammenlignede man energiforbruget i en række implementeringer af den samme løsning.

DIREC-projekt blev et rygstød

For hendes eget vedkommende har DIREC-projektet været en løftestang til nye spændende projekter.

– Sidste år var jeg optaget af et projekt om energilabling af webbaseret software med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, efterfølgende blev jeg kontaktet af Computerworld, og så ringende CCO Michael Wätjen fra Nine, som syntes, det var en enormt spændende dagsorden og gerne ville teste et samarbejde, så det ene projekt har ført det andet med sig.

– Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på det her problem, og hvor meget energi vores software bruger. Der er ved at komme mere gang i forskningen på området, men der er meget, vi overhovedet ikke har set på endnu.

Planen er, at hackaton bliver en tilbagevendende begivenhed, og arrangørerne havde i år fået Energy Cluster Denmark og IT Branchen med som sponsorer.

Hvad er dit råd til andre unge forskere, som gerne vil have skub i karrieren og gang i flere spændende projekter?

– Søg, søg! Søg alle midlerne, både de store og de små poser penge, alt hjælper. For mit vedkommende har DIREC-projektet været medvirkende til, at jeg har modtaget forskningsmidler andre steder fra. Og så har det ikke mindst betydet, at jeg har kunnet ansætte forskningsassistenter og virkelig dygtige studerende, som netop har afleveret deres bachelorafhandling – også om energireducering. Resultaterne ser lovende ud, så midlerne har ikke kun løftet mig, men også de studerende, som har været med.

Torsdag deltager Maja Hanne Kirkeby i Nine’s paneldebat på Folkemødet på Bornholm. Sammen med IT-virksomheden KMD og en repræsentant fra Energi- og Klimaministeriet sætter hun fokus på, hvordan smart softwaredesign kan sænke energiforbruget.

Kategorier
Nyheder

Et samarbejde om algoritmer kan skubbe ”laboratorium på en chip” ud i den virkelige verden

13. juni 2023

Et samarbejde om algoritmer kan skubbe ”laboratorium på en chip” ud i den virkelige verden

Af Søren Bjørn-Hansen

Det er svært at få et komplekst stykke hardware til at fungere med alle variablerne i den virkelige verden. Men gennem et DIREC-projektsamarbejde kom Luca Pezzarossa meget tættere på at have en fungerende prototype.

Foto: Bax Lindhardt

For de fleste mennesker betyder udtrykket ”digital micro fluidics” ikke ret meget. Men det er en teknologi, der kan revolutionere laboratoriearbejde.

“Idéen er, at alt det, en biokemiker normalt bruger meget tid på at gøre med pipetter, kan gøres af en enkelt chip i stedet,” forklarer Luca Pezzarossa og viser en kort video af teknologien i brug.

Laboratoriet på en chip er i bund og grund et biokemisk laboratorium skaleret ned til størrelsen af en lille bærbar enhed – en mikroprocessor. Idéen er at få små dråber af væske til at bevæge sig rundt på en chip ved at aktivere en sekvens af elektroder. Luca Pezzarossa’s opgave er at få hardwaren og softwaren til at fungere sammen for at flytte de mikrofluidiske dråber på den rigtige måde.

“Men én ting, der er meget almindelig inden for dette felt, er, at de personer, der laver denne forskning, ikke er biokemikere,” siger han.
Problemet med det er, at der er begrænsninger i den virkelige verden, der gør det meget sværere at flytte dråberne.

“To dråber må ikke komme så tæt på hinanden, som de gør i en simulering, fordi de så ville røre hinanden og flyde sammen. Rent biologisk kan nogle dråber også efterlade en forurenende rest. Bloddråber trækker et spor for eksempel, og så kan andre dråber ikke bevæge sig derhen, hvor blodet har været før,” forklarer Luca Pezzarossa.

Det eksempel repræsenterer et vanskeligt problem. At oversætte noget fra en brugervenlig højniveau-protokol – noget, der er nyttigt for en biokemiker – til en styresekvens er meget svært. Især når begrænsningerne er komplekse virkelighedsbaserede problemer, som f.eks. en dråbe, der efterlader en forurenende blodsti på chippen.

“Da jeg præsenterede disse udfordringer på et DIREC-seminar, sagde to algoritmeorienterede forskere: ‘Det her er meget spændende fra et teoretisk synspunkt. Vi bør ansøge om et DIREC Explore-projekt.’ Og det gjorde vi så,” siger Luca Pezzarossa.

Digital Research Centre Denmark (DIREC) støtter tværfaglig forskning – ofte med eksterne partnere – med såkaldte Explore-projekter, der er små agile forskningsprojekter med det formål at undersøge nye ideer.

I størstedelen af 2022 arbejdede han sammen med to andre lektorer, Eva Rotenberg fra DTU Compute og Lene Monrad Favrholdt fra Syddansk Universitet, på at udvikle algoritmer, der kunne styre denne tidsplanlægning og ruteplanlægning på anvendte cyber-fysiske systemer – mens DTU-forskningsassistent Kasper Skov Johansen, der nu er ph.d.-studerende ved DTU, stod for det meste af det praktiske arbejde.

Foto: Bax Lindhardt

“Vi endte med at opbygge et matematisk framework til at beskrive begrænsningerne. Hvad er de forskellige grænser og regler, som disse dråber skal overholde?” forklarer han.

De har fremlagt ideerne og ved, hvor de vil føre projektet hen næste gang. Nu leder de bare efter finansiering. På lang sigt er deres mål at forbedre laboratoriet på en chip, så det fungerer godt i den virkelige verden i stedet for i en simulering.

Luca Pezzarossa tror, at en prototype er et par år væk. Men det afhænger alt sammen af, hvordan brugerne af laboratoriet på en chip reagerer.

“Når folk begynder at bruge noget, vil de sige ‘det burde ikke opføre sig sådan’. Men det er netop pointen. At forsøge at gøre noget nyttigt og ikke bare flytte farvede dråber rundt. Nogle problemer opdager man kun, når man bringer tingene ud i den virkelige verden,” siger han.

Gennem deres samarbejde opdagede teamet, at det var meget mere komplekst at udvikle de rigtige algoritmer, end de troede. De lykkedes kun delvist med at skabe de rigtige algoritmer. Og det er okay, synes Luca Pezzarossa:

“Det er et svært problem at løse. Og det er også formålet med DIREC Explore. Du udforsker en idé og ser, om der er mere, du kan gøre. Og i dette tilfælde var der mere. Derfor leder vi efter mere finansiering.”

Ifølge Luca Pezzarossa var DIREC Explore-projektet afgørende, fordi det fik dem til at tænke anderledes.

“Vi forsøgte at bringe to verdener sammen, der er meget forskellige. Jeg kommer fra den integrerede systemverden, der er meget støjende og virkelig. Vi bygger ting indeni raketter og biler. Men algoritmeverdenen er meget formel og abstrakt på samme tid. Og det, tror jeg, var et af målene med explore-projektet, at bringe folk sammen fra forskellige felter,” siger han og fortsætter:

“Jeg lærte meget om kommunikation og behovet for at forklare ting på et fælles sprog. Det er nogle gange svært, men det er det hele værd. Ellers er du i din perfekte kasse med alle de ting, du ved. Og det er også god forskning, i princippet. Men den virkelige verden er ikke lavet af perfekte kasser.”

Luca Pezzarossa er adjunkt på DTU Compute. Han kom først til DTU fra sit hjemland Italien som en del af et Erasmus-udvekslingsprogram i 2012. Han skrev sin kandidatafhandling på DTU to år senere og har været her siden da.

Kategorier
Nyheder

Et kommercielt mindset er lige så vigtigt som den gode idé

7. juni 2023

Et kommercielt mindset er lige så vigtigt som den gode idé

DIREC arbejder for, at Danmark får flere universitetsbaserede tech startups, og der er masser af inspiration af hente hos succesiværksættere som læge Søren Andreas Just og robotforsker fra SDU, Thiusius Rajeeth Savarimuthu. Sammen står de bag virksomheden ROPCA og robotten Arthur, som skal revolutionere hverdagen på travle sygehusafdelinger.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu (left) and Søren Andreas Just, founders of ROPCA

Robotten Arthur scanner patienter, som mistænkes for at have leddegigt. Med en scanning af patientens hænder kan robotten lynhurtigt afgøre, om der er tegn på leddegigt eller ej og dermed vurdere, om patienten skal fortsætte i et behandlingsforløb. Hos patienter der allerede har leddegigt, kan Arthur, se om der er nogen tegn til sygdomsaktivitet.

Det er simpelt: Patienten scanner sit sygesikringsbevis, følger de anvisninger, robotten giver verbalt og via video på skærmen. Billederne bliver automatisk analyseret af AI, som skriver en rapport.

Rapporten tilføjes patientjournalen, og ud fra den, svar på blodprøver og samtale med patient kan lægen så stille en diagnose, fortæller Søren Andreas Just, som er overlæge ved OUH Svendborg Sygehus, hvor han er leder af gigtambulatoriet.

Sammen med Thiusius Rajeeth Savarimuthu står han bag robotten Arthur, som allerede er på flere danske sygehuse, hvor den i øjeblikket testes.

Skal nedbringe ventelisterne

Formålet med Arthur er at nedbringe ventelisterne, så de travle sygehusafdelinger og specialisterne kan koncentrere sig om de patienter, som virkelig er syge af leddegigt.

– Robotten er klar, den er CE-mærket og godkendt til at blive brugt på europæiske sygehuse, fortæller Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der som robotteknolog har stået i spidsen for den tekniske udvikling af Arthur. Thiusius er professor i medicinske robotter og daglig vice leder af SDU Robotics. Han og Søren Just mødtes tilfældigt til et forældremøde på skolen. De faldt i snak, og lige siden har de kørt tæt parløb om udviklingen af Arthur.

Ifølge direktør Thomas Riisgaard Hansen fra Danmarks nationale forskningscenter i digitale teknologier (DIREC) har de danske universiteter et helt særligt miljø, som understøtter digitale iværksættere, og det økosystem skal forskerne blive endnu bedre til at udnytte.

– Vi støtter op om økosystemet omkring universitetsbaserede tech startups ved bl.a. at tilbyde uddannelse og mødesteder for kommende iværksættere. Vores mål er at give flere forskere mulighederne og modet til at skabe virksomheder baseret på deres forskning, så den næste generation af tech startups bliver skabt her i Danmark

Det er utrolig svært og en træg proces at sælge til sundhedssektoren. Når du først er inde, er det til gengæld en stor kage, du kan tage en bid af. Men man skal have tålmodighed og have de rigtige investorer med.
Thiusius Rajeeth Savarimuthu, medstifter af ROPCA

Ifølge ROPCAs to stiftere har netop det tætte samarbejde mellem SDU og OUH været helt afgørende for en vellykket udviklingsproces.

– På SDU og OUH er vi virkelig lykkedes med at skabe et fantastisk økosystem for startups, og det nye supersygehus får et direkte link til det tekniske fakultet. I fremtiden kan vi rulle vores robotter fra laboratoriet på SDU Robotics direkte til sygehuset og teste dem der, fortæller Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Søren Just tilføjer, at det er vigtigt, at alle i teamet er lige involveret i projektet.

– Man laver ikke ”bare” en bestilling af en robot og regner med, at om tre år bliver løsningen serveret på et sølvfad. Så får man helt sikkert ikke den løsning, man har brug for. Udviklingsprocessen er lang og kompleks og kræver, at alle i projektet engagerer sig 100 procent.

ROPCAs gode råd til universitetsbaserede startups: 


  1. Afdæk alle vinkler af det problem, dit produkt skal løse. Når vi taler teknologi til sundhedssektoren, skal man som tekniker fx have adgang til en dygtig kliniker, som kender arbejdsgangene på en sygehusafdeling – og kender patienterne.

  2. Det rigtige team er afgørende. Allerede fra begynderstadiet det er en stor hjælp at have dygtige folk omkring sig, så man fx ikke udvikler løs i blinde uden at tænke på markedet eller omvendt.

  3. Invester den nødvendige tid og energi – undervejs i processen skal der træffes masser af valg og fravalg. Det kræver megen sparring, når man er flere sammen om en udviklingsproces.

  4. Undersøg mulighederne for at få støtte fra Innovationsfonden, det kan fx være via Innofounder-ordningen. På den måde kan I prøve livet som iværksættere af og finde ud af, om det er noget for jer. Det er fundamentalt anderledes at etablere en virksomhed end at have et 8-16-job.

  5. Det kommercielle aspekt er vigtigt. Sørg for, at der er kommercielle kræfter i teamet, der kan lave en ordentlig businesscase og ikke mindst sælge jeres produkt.  
Kategorier
Nyheder Nyheder

Data sladrer om uregelmæssigheder, inden det går galt

25. maj 2023

Data sladrer om uregelmæssigheder, inden det går galt

En defekt på et udslåningsanlæg i Brasilien betød, at produktionen stod stille i tre dage. Hændelsen har fået SANOVO TECHNOLOGY GROUP til at investere tid og data i et DIREC-forskningsprojekt, som inddrager maskinlæring og IoT og skal forebygge lignende nedbrud i fremtiden.

Hvert minut var dyrebart, da en kritisk maskinkomponent brød sammen, og den nye reservedel skulle fragtes hele vejen fra SANOVO i Danmark til Brasilien, hvor udslåningsanlæget i mellemtiden stod stille.

Hos SANOVO TECHNOLOGY GROUP, som er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af avancerede maskiner og udstyr til æggeindustrien, arbejder man på at undgå lignende situationer i fremtiden.

Derfor deltager virksomheden i et projekt ved det nationale center for digitale teknologier (DIREC), hvor de sammen med forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet undersøger, hvordan man ved hjælp af data kan afsløre selv små afvigelser på et produktionsanlæg.

-Hvis vi på en eller anden måde kan få et varsel, for eksempel en måned før, der sker noget med en bestemt komponent, kan vi gribe ind hurtigere og spare kunden for, at produktionslinjen står stille, fortæller Steven Beck Klingberg, som er System Manager hos SANOVO TECHNOLOGY GROUP.

Vi kan formentlig spare en del penge på rejseaktivitet, men ellers er det vores kunder, som det vil have stor betydning for. Står en maskine stille i en uge, kan det koste kunden flere hundrede tusinde Euro i tabt produktion.
– Steven Beck Klingberg, System Manager hos SANOVO TECHNOLOGY GROUP

Data sladrer om uregelmæssigheder

Virksomheden trækker flere hundrede datapunkter ud af anlæg rundt om i verden. Hidtil har man været mest interesseret i produktionsdata, men senest har forskerne altså rettet opmærksomheden mod de data, som fortæller noget om maskinens tilstand, forklarer professor Fabrizio Montesi fra SDU, som leder projektet.

-Vi bruger IoT, edge- og cloud-teknologier til at akkumulere data om funktionen af maskiner, der er implementeret i produktions- og testmiljøer. Ved at analysere disse data identificerer vi forhold og tendenser, der indikerer afvigelse fra normal funktion. Den indsigt kan så bruges til at forudsige, hvornår en maskine har brug for service.

Hans kollega på projektet, associate professor Marco Chiarandini, supplerer:

– Det særlige ved SANOVO er, at mængden af data er stor,
mens fejl på hovedkomponenten er yderst sjældne. Derfor er klassisk
overvågning og traditionelle maskinlæringsteknikker ikke egnede, og vi har været nødt til skræddersy andre datavidenskabelige teknikker til sekventiel dataanalyse.

Vil nedbringe antallet af servicerejser

Som sidegevinst kan projektet være med til at nedbringe antallet af servicerejser, et mål, som er vigtigt for SANOVO af både klimamæssige og økonomiske hensyn.

Virksomheden har servicemedarbejdere ansat i Danmark, Holland, Italien, Syd- og Nordamerika, Malaysia, Japan og Kina – hver afdeling har sit eget ekspertiseområde. En servicetekniker har mellem 150 og 200 rejsedage om året, samlet tæller serviceorganisationen lidt over 100 ansatte.

-Hvis vi kan forudse, at en maskine snart har brug for et serviceeftersyn, bliver det nemmere at planlægge servicerejserne og minimere rejseaktiviteten – og det vil kunne mærkes. Dels vil vi have bedre forståelse for, hvad der er galt, inden vi sender en servicetekniker ud i verden, så han kan have de rigtige maskindele med. Dels vil vi gerne fange problemerne i opløbet, så vi kan planlægge smartere og minimere antallet af rejser, siger Steven Beck Klingberg.

Forskere og studerende tør udfordre

SANOVO’s rolle i DIREC-projektet er at bidrage med fagviden om de relevante maskindata. Der er flere hundrede målepunkter i maskinerne, men ikke alle har betydning for maskinens kritiske komponenter.

– Vi har primært hjulpet forskerne med at finde ud af, hvilke målepunkter, der er vigtige. På den måde er vi sparringspartnere under hele processen, fortæller Steven Beck Klingberg.

At projektet er vigtigt for virksomheden, er der ingen tvivl om. En række af SANOVO’s specialister har været involveret i projektet, som også følges med stor interesse hos topledelsen.

Samarbejdet mellem forskere og en højtspecialiseret virksomhed bringer en masse ny viden og ideer på bordet, mener Steven Beck Klingberg.

– Både forskerne og de studerende, vi samarbejder med, er kanongode til at stille spørgsmål, som udfordrer os, og det har været fedt at få andre øjne på undervejs i processen. Forskerne kommer med en åben tankegang og en helt ny viden. Det har været fantastisk at få noget modspil, for man bliver nok lidt snæversynet, når man arbejder med de samme ting i den samme branche dag ud og dag ind.

Også forskerne ser en stor værdi i samarbejdet.
– Det at identificere et projekt af konkret værdi for Sanovo har været nøglen til at få støtte og interesse fra de rigtige personer i virksomheden, hvilket har været afgørende for samarbejdets succes. Alle parter har været ret åbne i researchfasen, og vi bliver alle rigere af den nye erfaring og vidensudveksling, lyder det fra Fabrizio Montesi.

FAKTA

SANOVO TECHNOLOGY GROUP er verdensledende indenfor procesløsninger til æggeindustrien, men er tillige specialiseret indenfor en lang række andre forretningsområder så som enzymer, pharma, rugeri og spraytørring af andre proteinkilder.

Det innovative ingeniørarbejde til æggeindustrien startede i 1961, og i dag er SANOVO TECHNOLOGY GROUP et selskab med knap 600 medarbejdere og kunder over hele verden. Med egne service- og salgskontorer på seks kontinenter samt produktion i Danmark, Holland, Slovakiet og Italien er SANOVO TECHNOLOGY GROUP en global partner i æg industrien.

Det overordnede formål med DIREC-projektet ’DeCoRe: Tools and Methods for the Design and Coordination of Reactive Hybrid Systems’ er at udforske anvendeligheden af teknologier og metoder til design af hybride systemer, der inkluderer IoT, edge og cloud-løsninger, i industrien.

Læs mere om projektet

 

Projektdeltagere:

  • Fabrizio Montesi, Professor, SDU
  • Thomas Hildebrandt, Professor KU
  • Kim Guldstrand Larsen, Professor, AAU
  • Marco Chiarandini, Associate Professor, SDU
  • Narongrit Unwerawattana, Scientific Programmer, SDU
  • Steven Beck Klingberg, System Manager, Sanovo Technology Group
  • Morten Marquard, Direktør, DCR Solutions
  • Claudio Guidi, Chairman of the board of directors, Italiana Software
  • Jonas Vestergaard Grøftehauge, Strategic Maintenance Systems, SANOVO TECHNOLOGY GROUP
Kategorier
Nyheder

Fremtidens programmeringssprog udvikles i Danmark

15. maj 2023

Fremtidens programmeringssprog udvikles i Danmark

Den 9. december 2021 fik virksomheder og organisationer verden over en alvorlig overraskelse, da en kritisk sårbarhed i open source-logningsmodulet Log4J, som bruges af millioner af applikationer, blev opdaget. Sikkerhedshullet kunne udnyttes af hackere til at få adgang til de bagvedliggende systemer og netværk.

Heldigvis blev hullet hurtigt lukket, men verden over sad systemejere og udviklere tilbage med dilemmaet om på den ene side at være afhængig af logningsmoduler og open-source kode udviklet af eksterne firmaer og udviklere, og på den anden side at skulle levere løsninger, som er både sikre og troværdige.

På Aarhus Universitet og Københavns Universitet sidder to unge forskere, Magnus Madsen og Troels Henriksen, med en potentiel løsning til dette dilemma. De vil tilføje en ekstra dimension kaldet effektsystemer til de programmeringssprog, som anvendes i dag. Det gør det lettere at vedligeholde programmer og opdage sårbarheder ved at holde styr på, hvordan kodestumper og biblioteker, som man ikke selv har udviklet, opfører sig.

Danmark fører an på fremtidens programmeringssprog
Vi har længe haft en tradition for at udvikle nye programmeringssprog, og danskere står bag flere af de mest brugte sprog. I 1980’erne udviklede Bjarne Stoustrup C++ programmeringssproget, og Anders Hejlsberg står bag udviklingen af Typescript.

Når det kommer til at udvikle den næste generation af programmeringssprog, der understøtter effektsystemer, er vi igen helt i front i Danmark med hele to innovative programmeringssprog. Magnus Madsen og hans kolleger fra Aarhus Universitet står bag programmeringssproget Flix, som er et relativt nyt sprog. De har udviklet Flix med henblik på at kombinere de bedste aspekter af funktionel programmering og logikprogrammering. Programmeringssproget er designet til at udvikle moderne applikationer med et fokus på at undgå fejl ved hjælp af et stærkt type- og effektsystem.

I den anden ende af Danmark på Københavns Universitet har Troels Henriksen og hans kolleger arbejdet på et andet nyt programmeringssprog kaldet Furthark. Sproget blev oprindeligt udviklet til at understøtte komplekse beregninger i finanssektoren, hvor der var behov for regnekraft, som grafikkortprocessorer kan levere. Således er sproget rigtig godt til at understøtte avancerede applikationer, der skal optimeres til at køre parallelt. Også i Furthark er effektsystemer en central byggeklods.

Fokus på hastighed og brugervenlighed
Selvom begge programmeringssprog har overlappende funktionalitet, er de ikke direkte konkurrenter, da de er målrettet forskellige arbejdsområder. Derfor var det helt naturligt, at de to forskere startede et samarbejde i regi af Digital Research Centre Denmark (DIREC), hvor de fik mulighed for at forbedre effektsystemer.

Ifølge Troels Henriksen og Magnus Madsen er der to store udfordringer ved praktisk anvendelse af effektsystemer:

– Den ene udfordring er, at det kan tage lang tid for en computer at kontrollere, at de programmer, der skrives, overholder de opstillede regler – og det sænker programmørens produktivitet. Vi arbejder derfor fokuseret på at optimere hastigheden af de oversættere (compilere), som tjekker koden. Den anden udfordring er brugervenlighed. Hvis anvendelse af effektsystemer kræver for meget af programmøren, og fejlmeddelelserne er for svære at forstå, vil folk ikke anvende dem, uanset hvor mange fordele de har. Vi arbejder derfor også på at gøre effektsystemer mere brugervenlige.

Samarbejdet på tværs af universiteter har givet meget inspiration og skabt nye relationer. Magnus Madsen uddyber, at han flere gange har besøgt Københavns Universitet for at tale med deres programmeringssprogsforskere. Hver af dem har deres egen holdning og ideer til, hvordan man kan løse specifikke problemer, og det at få nye perspektiver og opbygge nye samarbejdsrelationer har været meget værdifuldt, påpeger han.

Fra nichesprog til mainstream
Til spørgsmålet om, hvorvidt store virksomheder i fremtiden vil bruge Flix og Futhark til at udvikle software, f.eks. til finanssektoren, trækker både Troels Henriksen og Magnus Madsen på smilebåndet.

– Det er en lang og svær rejse at gå fra nichesprog til mainstream. Først skal vi have hobbyprogrammørerne til at tage sprogene til sig, og derefter skal sprogene udbredes til deres netværk og arbejdspladser. De store virksomheder er ofte konservative i deres valg af nye programmeringssprog, og de vil sandsynligvis være de sidste til at anvende nye sprog.

For nu fokuserer de to forskere på at gøre det så let som muligt at anvende Flix og Furthark ved at udvikle god dokumentation, vejledninger og websider, og så må vi se, hvad fremtiden bringer.

Udforsk programmeringssprogene:

·   https://flix.dev
·   https://futhark-lang.org

Test Flix i en online simulator:

·   https://play.flix.dev

Test Futhark i en online simulator:

·   http://playground.futhark-lang.org/

Læs mere om projektet Ergonomic and Practical Effect Systems

Hvad er effektsystemer?

Effektsystemer er en måde at beskrive, hvordan en funktion eller et delelement af et program interagerer med omverden. Det vil sige, hvad sker der rent faktisk, når man afvikler koden.

I programmeringssprog med effektsystemer er det normalt obligatorisk at specificere, hvilke virkninger en funktion kan have, når den oprettes. Ved at specificere det, kan man også bedre begrænse og styre, hvordan forskellige dele af programmet kan interagere med hinanden og med omverden. På den måde kan man med effektsystemer bedre kunne holde styr på, hvad kodestumper og biblioteker, som man f.eks. ikke selv har udviklet, gør. Samtidig kan effektsystemer gøre det lettere at vedligeholde programmer og i visse tilfælde få dem til at køre meget hurtigere ved at identificere kodeelementer, som kan køres parallelt.

Kategorier
Nyheder

Intelligent teknologi skal være med til at forhindre en gentagelse af oversvømmelserne i 2011 og 2013

13. april 2023

Intelligent teknologi skal være med til at forhindre en gentagelse af oversvømmelserne i 2011 og 2013

Danmark skal forberede sig på mere ekstremt vejr i fremtiden. Ved hjælp af maskinlæring og kunstig intelligens vil forskere effektivt forebygge oversvømmelser.

Januar 2023 blev den vådeste måned nogensinde målt i Danmark – udviklingen tilskrives klimaforandringer, og i fremtiden skal vi ruste os til at håndtere endnu større mængder regn- og spildevand.

Ny forskning fra et projekt ved det nationale forskningscenter for digital teknologi (DIREC) kan være med til at forberede Danmark på mere ekstreme vejrforhold. Forskerne arbejder på at forbedre mulighederne for at forstå og styre vand i byområder. Projektet er et samarbejde mellem bl.a. forskere fra AAU og ITU, HOFOR og Aarhus Vand.

I dag udnytter vi ikke potentialet i digitale teknologier, når det kommer til at optimere vores vandforvaltning. I projektet vil forskere forsøge at styre flowet af regnvand i spildevandssystemet og reducere risikoen for overløb og oversvømmelser. Det sker ved at kombinere de nuværende matematiske modeller for, hvordan vand bevæger sig, med datadrevent maskinlæring.

Ifølge forskerne er det muligt at måle, styre og regulere vand intelligent med en digital tilgang. Ved at bruge avanceret maskinlæring kan de pege på den bedste løsning, der kan guide regn- og spildevand de rigtige steder hen, fx under skybrud og stormflod, hvor vandsystemerne bliver presset til det yderste.

Maskinlæring gearer systemet til ekstremt vejr

En af projektpartnerne er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR. Projektleder Gitte Rosenkranz er involveret i projektet, som endnu er i en tidlig fase.

– Vi vil gerne undgå situationer som i 2011 og 2013, hvor kloaksystemet blev overbelastet, og især København blev hårdt ramt af oversvømmelser. I perioder med voldsomme og pludselige mængder regn kommer systemet under ekstremt pres, og det kan være svært at tage højde for forskellige scenarier. Det kræver et avanceret koordineringsarbejde, og det er her, maskinlæring og kunstig intelligens kommer ind i billedet. Maskinlæring kan være med til at pege på den bedste løsning i situationen og baseret på avancerede beregninger sørge for at lede regn- og spildevand de rigtige steder hen, forklarer Gitte Rosenkranz.

Et spændende projekt for alle parter

Forskningsprojekter som det igangværende kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet som en fremtidig frontløber på vandtech, og forsyningsbranchen internationalt er i fuld gang med at geare systemerne til fremtidens mere ekstreme vejrsituationer, fortæller Gitte Rosenkranz.

– De udfordringer, vi står over for, går ikke væk, derfor er forsyningsbranchen internationalt ved at rykke sig.

Styrken ved DIREC-projektet er, at projektet inddrager så mange forskellige specialister i arbejdet – både it-specialister og eksperter på vandfagområdet, mener Gitte Rosenkranz.

– Det er en kæmpe styrke at arbejde sammen på tværs af fagområderne, og at alle samtidig synes, projektet er vigtigt, sjovt og spændende.


Fakta om projektet

Den hastigt voksende anvendelse af maskinlæringsteknikker i cyberfysiske systemer fører til bedre løsninger og produkter med en bedre tilpasningsevne, ydeevne, effektivitet, funktionalitet og brugervenlighed. I projektet betragtes vandsystemet som et cyber-fysisk system, der består af en fysisk virkelighed – selve vandet – og infrastrukturen, der overvåges og styres af forbundne software og hardware-elementer.

Sammen med de eksterne partnere, Aarhus Vand, HOFOR, Grundfos og Seluxit, skal forskere fra AAU og ITU udvikle metoder og værktøjer, der fx kan styre udledningen af vand i regnvandsbassiner til vandløb ved brug af avanceret maskinlæring.

Projektdeltagere:

  • Professor Kim Guldstrand Larsen, AU
  • Professor Thomas Dyhre Nielsen, AAU
  • Professor Andrzej Wasowski, ITU
  • Postdoc Martijn Goorden, AAU
  • PhD student Esther Hahyeon, AAU
  • PhD Student Mohsen Ghaffari, ITU
  • Associate Professor Martin Zimmermann, AAU
  • Assistant Professor Christian Schilling, AAU
  • Head of Analytics and AI Thomas Asger Hansen, Grundfos
  • CEO Daniel Lux, Seluxit
  • Chief Innovation Officer, Kasten Lumbye, Aarhus Vand
  • Projektleder Kristoffer Tønder Nielsen, Aarhus Vand
  • Research and Business Lead Malte Skovby Ahm, Aarhus Vand
  • Engineer Mathias Schandorff Arberg, Aarhus Vand
  • Projektleder Gitte Rosenkranz, HOFOR
  • Senior Specialist Lone Bo Jørgensen

Læs mere om projektet

 

Besøg hos HOFOR den 22. september 2022 med deltagere fra AAU, ITU, DHI, Biofos og HOFOR

Kategorier
Nyheder

Klimaforandring: Vi skal handle nu, og vi skal bruge digital teknologi

28. marts 2023

Klimaforandring: Vi skal handle nu, og vi skal bruge digital teknologi

Den nye rapport fra FN’s klimapanel er fyldt med mere fortvivlende læsning. Der skal fart på den digitale udvikling, og forskere kan spille en lederrolle i udviklingen af digitale løsninger, der skal modvirke klimaforandringerne.

Selvfølgelig kan digitalisering ikke i sig selv fjerne CO2-udledningen, men flere rapporter har slået fast, at digital teknologi kan gøre en forskel, når det kommer til klimaforandringer. En rapport fra Englands nationale videnskabsakademi estimerer, at digital teknologi kan bidrage med 1/3 af Englands CO2e reduktionsmål i 2030, og Boston Consulting Group estimerer, at digitale løsninger kan reducere virksomheders CO2e-udledning med 5-10% svarende til en reduktion på 2,6-5,3 gigatons CO2e-udledning, hvis løsningerne rulles ud globalt.

Der er mange områder, hvorpå digital teknologi kan gøre en stor forskel. AI og algoritmer kan fx hjælpe med at beregne, hvordan vi bedst kan opvarme vores hjem, producere mest effektivt, transportere med mindst muligt energiforbrug og udnytte IT-infrastrukturen optimalt.

Fælles for de gode digitale løsninger er, at de udvikles i samarbejde. I Danmarks nationale forskningscenter for digital teknologi (DIREC) arbejder forskere sammen med virksomheder og offentlige organisationer om at udvikle og forbedre den bagvedliggende teknologi, som skal bruges til at bekæmpe klimaforandringerne.

Fokus på vejtrafik, oversvømmelser og online møder – tre konkrete projekter, som kan gøre en klimaforskel

De seneste år har forskere tilknyttet DIREC i samarbejde med virksomheder udviklet et værktøj, som kan give landets kommuner et bedre overblik over CO2-udledningen på det danske vejnet. I stedet for at bygge fremtidige trafikplaner og bæredygtighedsmål på antagelser om, hvordan trafikken forventes at påvirke CO2-udledningen, kan man med det nye værktøj foretage nøjagtige prognoser og beregninger af de forventede klimaeffekter, når man planlægger fremtidige infrastrukturinvesteringer.

Et andet sted, hvor man kan spare CO2, er ved at erstatte fysiske møder med virtuelle. Forskning viser, at online møder og konferencer sparer 96% CO2 i forhold til fysiske møder. Selvom vi er kommet langt med videokonferenceløsninger, er der stadigvæk mange aspekter af at mødes fysisk, som online møder ikke erstatter. I et andet af vores projekter arbejder forskere, virksomheder og designere sammen om at skabe fremtidens virtuelle mødeplatform.

Til bl.a. at afværge konsekvenserne af klimaforandringer er forskere og fagpersoner også i gang med at udvikle et intelligent vandsystem til styring af regn- og spildevand. Systemet skal kontrollere de hastigt stigende vandmængder og forebygge oversvømmelser.

Mange digitale løsninger er allerede nu klar til at kunne bidrage til reduktion af energiforbrug og CO2-udledning. I takt med denne udvikling skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på bagsiden af medaljen, nemlig at mere teknologi også kan øge energiforbruget og CO2-udledningen. For eksempel udleder store AI-modeller som ChatGPT energi, svarende til 626 tons CO2, når de trænes. Det svarer til 360 danskeres årlige energiforbrug.

Der er brug for endnu mere forskning, innovation og samarbejde på tværs, hvor forskere og virksomheder og organisationer arbejder mod et fælles mål om at adressere klimaudfordringerne med hjælp fra digital teknologi og AI.