Kategorier
Business innovation Digital entrepreneurship Nyheder

Det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin ide frem 

11. december 2023

Det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin ide frem 

Kurt Nielsen er en af pionererne bag en krypterings- og blockchainteknologi til beskyttelse af følsomme data mens de bruges, og medstifter af Partisia. Her fortæller han om rejsen fra forsker til CEO. 

Det hele begyndte som to forskningsprojekter på Aarhus Universitet, da et lille hold forskere med forskellige baggrunde inden for kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling fandt sammen. Samarbejdet resulterede i en skelsættende teknologi inden for kryptografi, og i 2008 så tech-virksomheden Partisia dagens lys. 
 
CEO og partner Kurt Nielsen kommer med en baggrund inden for matematik og økonomi og var med fra begyndelsen – fra den første idé opstod hos professor Ivan Damgård på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet til etableringen af Partisia, som i dag, 15 år senere, er førende inden for avanceret kryptografi og blockchainteknologier til blandt andet den finansielle sektor. 
 
Dengang var Kurt Nielsen i fuld gang med sin ph.d., da han faldt i snak med professor Ivan Damgård. I de kommende år arbejdede de tæt sammen om udviklingen og udrulningen af den nye krypteringsteknologi, og et samarbejde med den daværende fødevareproducent Danisco blev det store gennembrud. 
 
Danisco var på daværende tidspunkt i gang med et omfattende omstruktureringsforløb og blev den første virksomhed til at anvende den nye krypteringsteknologi. Samarbejdet blev det industrigennembrud, som forskerholdet havde arbejdet hen imod i årevis – både teknologisk og kommercielt, og fra da af tog tingene fart, og flere offentlige og private samarbejder fulgte. 

Fra teknologisk gennembrud til iværksættereventyr

 
Fra at tro, man har løsningen, til man har skabt en levedygtig forretning er der langt. Processen kræver tålmodighed, siger Kurt Nielsen. Partisia var tidligt ude med en helt ny teknologi, og det tog mange år, før markedet var klar til at købe ind, fortæller han. 
 
Undervejs møder man masser af modstand og svære diskussioner om alt fra strategi til økonomi. Det skal man være indstillet på, og skal man have en chance for at få succes, kræver det, at teamet kan udfordre hinanden, lytte og indgå kompromisser, når det gælder. 
 
Hvad betyder det at komme med en baggrund som forsker, når man etablerer en virksomhed?
 
”I mit arbejde som forsker og lektor på KU opstår der konstant nye ideer. Jeg bliver drevet frem af de ideer og får energi af det. Jeg tror, at mange forskere har den samme drivkraft – det, som afgør, om man får succes med et produkt eller en virksomhed, er den kommercielle tilgang, og den svinger meget fra forsker til forsker. 
 
Ikke alle har den, men der findes fantastisk dygtige grundforskere, som har en god forståelse for, hvordan man bringer en ide videre, og som forstår, at det kræver samarbejde med folk med andre ekspertiser at drive sin idé frem. 
 
Personligt har jeg i hele min universitetskarriere været ”iværksætter”, og allerede tidligt i min karriere hjalp jeg nogle venner med at starte et selskab, men så sprang dotcom-boblen, og jeg vendte tilbage til universitetet og en ph.d., imens jeg overvejede mine fremtidsmuligheder. 
 
At være iværksætter er en tilstand. Du skal hele tiden se efter nye muligheder og være interesseret i at sammensætte stærke teams. 
Det gælder internt i en virksomhed og på universitetet, når man arbejder sammen om forskningsprojekter. Teamet er afgørende.” 
 
Hvor har du det her iværksættergen fra? 


”Det er et godt spørgsmål. Jeg har altid selv opsøgt mulighederne, jeg prøver at skabe noget via mit arbejde og ikke være låst til et bestemt job hele livet. I virkeligheden har jeg aldrig betragtet mig selv som lønmodtager, selvom jeg har fået og får løn som forsker. Det er lysten til at skabe og udvikle, som driver mig.”  
 
Om Partisia  
Partisia er et spinout fra Aarhus Universitet etableret af internationalt anerkendte forskere og eksperter i avanceret kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling samt erfaringer med at bringe forskningsidéer på markedet. Kombinationen af kompetencer gør Partisia i stand til rettidigt at levere løsninger, der både er bundsolide og yderst innovative. 
 
Som pioner har Partisia solgt sikker multiparty computation (MPC) og andre softwareløsninger til beskyttelse af privatlivets fred siden 2008. Partisia fokuserede oprindeligt på sikre auktioner for råvarer som produktionskontrakter, energirelaterede produkter og auktioner brugt til salg af spektrumlicenser.  
 
Siden den første kommercielle brug er MPC-teknologien modnet markant og blevet mere agil og ikke mindst meget hurtigere, hvilket gradvist har forvandlet MPC til en generisk infrastruktur til privatlivsbevarende beregninger.  
 
Parallelt med denne udvikling har Partisia udviklet infrastruktur til styring af krypteringsnøgler og generisk infrastruktur til sikker beregning samt forskellige applikationer på tværs af platforme fra cloud computing til blockchain-teknologier. 
 
Som en del af kommercialiseringsstrategien er udvalgte virksomheder blevet flyttet og modnet i separate spinouts sammen med investorer og andre forretningspartnere, det vil særligt sige Sepior.com (kryptografisk nøglehåndtering) og Partisia (applikationer og infrastruktur, der kombinerer MPC og blockchain-teknologier). I 2022 blev Sepior solgt til en større amerikansk blockchain virksomhed, Blockdaemon, og Partisia er i dag i fuld gang med en større opskalering nu også med fokus på kvantecomputere. 
 
Læs om DIREC’s indsatsområde Digital Tech Startups 
 

Partisia-teamet samlet i sommeren 2023

Kategorier
Business innovation Digital entrepreneurship Nyheder

Ph.d.-projekt blev startskuddet – nu styrer forskerteam mod internationalt gennembrud

9. august 2023

Ph.d.-projekt blev startskuddet – nu styrer forskerteam mod internationalt gennembrud

”Det her kan blive rigtig stort”, gik det op for et hold forskere fra Aarhus Universitet, da et ph.d.-projekt viste sig at have stort anvendelsesmæssigt potentiale. Projektet blev startskuddet til virksomheden Coana, som nu har kurs mod et internationalt gennembrud inden for JavaScript og open source-teknologi.

Det hele begyndte som et forskningsprojekt, da Martin Torp og Benjamin Barslev, begge ph.d.’er fra Aarhus Universitet, skabte fundamentet til softwarevirksomheden Coana.

Snart gik det op for teamet, at man havde fat i noget stort, fortæller Anders Møller, professor ved Aarhus Universitet og medstifter af den aarhusianske iværksættervirksomhed.

Anders Møller er en af verdens førende eksperter inden for programanalyse for JavaScript/TypeScript og har i en årrække arbejdet tæt sammen med de to ph.d.-studerende.

Forskerteam sad med ’nøglen’

Coanas programanalyse afslører, hvordan virksomheder er påvirket af ændringer og sikkerhedshuller i open source-teknologier, identificerer sårbarheder i JavaScript-kode og filtrerer falske advarsler fra. Det betyder, at it-afdelinger kan fokusere på de vigtige sikkerhedsproblemer og spare tid og ressourcer, fordi unødvendig støj og falske advarsler bliver sorteret fra, forklarer han.

Da Benjamin og Martin nærmede sig afslutningen
på ph.d.-projektet, gik det op for os, at det havde potentiale til noget endnu større, og at vi faktisk sad med nøglen til at løse nogle af de tungeste udfordringer inden for open source og afhængighedsstyring, som virksomheder over hele verden slås med.

Anders Møller, professor, Aarhus Universitet

For nylig har de tre udvidet teamet med ansættelsen af en stærk strategisk profil i skikkelse af Anders Søndergaard som CEO.

Søndergaard skal stå for en ambitiøs salgsstrategi og sikre den tætte kontakt til kunder, alt imens udviklerne arbejder videre med en prototype og er i tæt kontakt med softwareudviklere fra virksomheder over hele verden.

-Vi har en tidlig prototype klar allerede og sigter efter et launch til efteråret. Vores ambition er, at den teknologi, vi bygger, bliver standarden inden for dependency management.

Virksomheden er stadig i den tidlige fase, hvad angår markedsanalyse og den videre produktudvikling, men Coana har en unik prototype, og ingen i verden kan det samme som Coanas programanalyse til open source-fejlfinding, uddyber han.

En ting er at have et lovende produkt og en tung forskningsviden – noget andet at skabe en forretning. Hvad vidste du på forhånd om at drive en virksomhed?

– Meget lidt. Det er første gang for mig, og det er en ny verden for flere af os. Der er rigtig meget forretningsviden, man ikke har, når man kommer fra universitets- og forskningsverdenen – hvad skal man være opmærksom på, når man etablerer virksomhed, hvordan udvikler man en markedsstrategi osv.? Det er tidskrævende og samtidig superspændende. Mit eget hovedfokus er fortsat på forskningsdelen, mens resten af teamet er engageret i Coana på fuld tid.

Hvordan kan det være en fordel, at I har rødder i forskningsverdenen, og at du både er involveret i forskning og nu også i en virksomhed?

– Der er masser af synergi mellem forskningen på universitetet og det, der foregår her. Det, vi nåede frem til med det her forskningsprojekt, viste sig at have langt mere praktisk potentiale, end den forskning, jeg ellers har arbejdet med.

– Der er masser af forskning fra universiteterne, som bliver publiceret, og folk læser det, og så bliver det i den akademiske verden, men kommer ikke videre. Nu har vi den her særlige kombination af et solidt fundament i form af mange års forskning – og virkelige problemer, som skal løses ude i virksomhederne.

Har du et par gode råd at give videre til andre universitetsforskere, som overvejer at stifte virksomhed?

– Aarhus Universitet har et stærkt iværksættermiljø bl.a. omkring The Kitchen og universitetets Technology Transfer Office, som kan hjælpe med netværk og rådgivning om funding og forretningsudvikling. De har været en fantastisk hjælp for os i den første fase, så jeg kan kun anbefale andre at udnytte de muligheder, de giver.

– Det kan kræve en massiv indsats at opnå ”product market fit”. Det er nødvendigt at ens indledende forestilling om, hvad der kan have kommerciel værdi, bliver afprøvet og tilpasset gennem dybdegående markedsanalyser. Man kan med fordel – i god akademisk stil – opstille hypoteser og foretage eksperimenter for at undersøge hvordan man bedst kan afhjælpe kundernes væsentligste ”pain points”.

– Sørg for at etablere det rigtige team fra begyndelsen, især for at dække de kompetencer, som man selv mangler, hvis man ikke tidligere har erfaring med at opbygge en virksomhed, lyder det fra Anders Møller.

FAKTA

Softwarevirksomheden Coana er stiftet i 2022 af professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet sammen med Martin Torp og Benjamin Barslev, begge ph.d.’er fra Aarhus Universitet, og Anders Søndergaard. Det er Martin og Benjamins ph.d.-arbejde, som har skabt fundamentet for Coana. Med ansættelsen af Anders Søndergaard som CEO er iværksættervirksomheden blevet styrket på strategi og markedsanalyse, ligesom Anders Søndergaard har et stærkt internationalt netværk. Virksomheden tæller i dag seks ansatte.

Med bevillinger fra Innovationsfonden, Aarhus Universitets iværksættermiljø ’The Kitchen’ og den europæiske ERC-ordning, som bevilger EU-midler til proof of concept-projekter, har Coana bevist sit vækstpotentiale.

FACTS

The software company Coana was founded in 2022 by Professor Anders Møller from the Department of Computer Science at Aarhus University along with Martin Torp and Benjamin Barslev, both PhD graduates from the Department of Computer Science, Aarhus University, and Anders Søndergaard. Martin and Benjamin’s PhD work has formed the foundation for Coana. With the appointment of Anders Søndergaard as CEO, the startup has been strengthened in strategy and market analysis, and Anders Søndergaard has a strong international network. The company currently has six employees.

With grants from the Innovation Fund Denmark, Aarhus University’s entrepreneurial environment ‘The Kitchen,’ and the European ERC scheme, which grants EU funds for proof-of-concept projects, Coana has proven its growth potential.

Kategorier
Business innovation Digital entrepreneurship Nyheder

Et kommercielt mindset er lige så vigtigt som den gode idé

7. juni 2023

Et kommercielt mindset er lige så vigtigt som den gode idé

DIREC arbejder for, at Danmark får flere universitetsbaserede tech startups, og der er masser af inspiration af hente hos succesiværksættere som læge Søren Andreas Just og robotforsker fra SDU, Thiusius Rajeeth Savarimuthu. Sammen står de bag virksomheden ROPCA og robotten Arthur, som skal revolutionere hverdagen på travle sygehusafdelinger.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu (left) and Søren Andreas Just, founders of ROPCA

Robotten Arthur scanner patienter, som mistænkes for at have leddegigt. Med en scanning af patientens hænder kan robotten lynhurtigt afgøre, om der er tegn på leddegigt eller ej og dermed vurdere, om patienten skal fortsætte i et behandlingsforløb. Hos patienter der allerede har leddegigt, kan Arthur, se om der er nogen tegn til sygdomsaktivitet.

Kategorier
Digital entrepreneurship Nyheder

Tech-startups skal have et økonomisk løft for at konkurrere med nabolande

Innovationsleder på DTU

Tech-startups skal have et økonomisk løft for at konkurrere med nabolande

Det rette mindset er vigtigt for tech-startups, men penge i den tunge ende er også vigtigt. Når startups begynder at vokse, skal der være kapital til at vokse, uden at de skal ud af landet og til SIlicon Valley, Israel eller England, skriver Mark Riis.

Kategorier
Digital entrepreneurship Nyheder

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

21. juni 2022

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

I slutningen af maj samledes 55-60 yngre forskere fra de datalogiske institutter på tværs af hele landet for at blive undervist i iværksætteri. Kurset, der er et samarbejde mellem DIREC, Pioneer Centre for AI, Fonden for Entreprenørskab og Danish Data Science Academy, har både givet grobund for konkrete startups og en introduktion til det økosystem for innovation, der er på de danske universiteter.

Vigtigst af alt så fik forskerne plantet et mindset i at tænke i entreprenørskab, forklarer Mark Riis, Head of Innovation på DTU Compute, og idémand til kurset samt leder af DIRECs arbejde med entreprenørskab.

“Det har stor værdi at plante det her mindset, fordi forskere er vant til at arbejde på en anden måde og først publicere, når det sidste punktum er sat. Entreprenørskab handler om at eksperimentere og teste sin idé af med omverdenen og markedet, således at man hele tiden får feedback. Udover at få skabt det her mindset så har kurset også været med til at tænde en ild hos nogle af deltagerne til at starte en virksomhed på baggrund af deres forskning. Det bliver spændende at se, hvordan de konkrete startup-ideer udvikler sig.”

Det intense tredageskursus har også handlet om at introducere deltagerne til det økosystem for innovation, som findes rundt om på de danske universiteter. Det er ifølge Mark Riis vigtigt, at man som forsker forstår, at man har langt bedre mulighed for at blive hjulpet, når man er en del af økosystemet med mentorer og investorer.

“Jeg ser kurset som en samarbejdsplatform, fordi det at lave en startup er en holdøvelse, hvor man bliver nødt til at kende til andre fagligheder. Det gælder både i forhold til at møde andre forskere, som måske arbejder med andre fagligheder inden for computer science. Men det gælder også i forhold til at få øjnene op for at arbejde med venturekapital tidligt i forløbet, og derfor havde vi inviteret en række early stage venturekapitalister med, som var interesseret i at se, hvad der sker inden for forskningen lige nu.”

Udover en introduktion til økosystemet blev deltagerne også introduceret til andre områder, som hvordan man kommercialiserer sin forskningsidé eller software, hvorvidt man skal arbejde med open source, hvordan man beskytter sin software, og hvordan man tænker etikken ind og sikrer sig, at man ikke misbruger brugernes data. Deltagerne fik desuden en introduktion til begrebet ML Ops, som handler om, hvordan man går fra teoretiske AI-modeller til software, som man kan bruge i et produkt, og som skaber værdi for kunderne.

“Iværksætteri er et håndværk i sig selv. Vi har vendt det mere generiske, men samtidig forsøgt at skræddersy kurset til det digitale område, og det tror jeg er en af grundene til, at mange af deltagerne synes, at det var interessant.”

Nu skal kurset evalueres, og så skal det skaleres, så det kan tilbydes til flere unge forskere fremover. Men allerede til oktober er der en followup for deltagerne til dette års Digital Tech Summit. Her får alle deltagerne mulighed for at pitche deres forretningsidé og mødes med mulige investorer, så de unge forskere bringes videre ind i økosystemet.

Kategorier
Business innovation Digital entrepreneurship Nyheder

DIREC Tech Talk: Hvordan skaber vi flere succeser som Humio?

DIREC TECH TALK

DIREC Tech Talk: Hvordan skaber vi flere succeser som Humio?

Salget af Humio for milliarder af dollars har skabt mange overskrifter om den danske iværksættervirksomhed på det seneste. De stiller alle det samme spørgsmål: Hvordan bringer vi dansk verdensklasseforskning i spil og udvikler flere danske tech-succeser? Thomas Riisgaard Hansen, administrerende direktør for DIREC, stillede Humios grundlægger og CTO, Kresten Krab Thorup, dette spørgsmål.

Se interviewet her:


When asked how we get more successes like Humio, Kresten Krab Thorup answers clearly:

“Du skal tænke stort fra starten. Der skal være nogen, der er de bedste, så hvorfor ikke dig? Hvis du kan få noget venturekapital, så handler det om at komme hurtigt i gang, få tingene udviklet og frigivet til kunderne. Som grundlægger sælger du selvfølgelig ud af din virksomhed, men du gør det for at fremskynde processen.”

Samarbejde med forskningsmiljøer kunne også være en interessant vej frem, og når forskere og virksomheder arbejder sammen, bør de betragte deres fælles idé som et væddemål:

“Tænk på det som et væddemål. Er din idé levedygtig? Hvis du har drivkraften til at gøre det selv på den bedst mulige måde, kan du komme rigtig langt. Og samtidig tiltrækker det forskellige interessante profiler til din virksomhed. Og det er virksomheden, der kan eksekvere. Det er det, vi har haft succes med at gøre.”

Kort sagt, Humio muliggør indsigt i enorme mængder logdata, som ofte er spredt ud over mange forskellige servere i skyen. Med Humios system kan virksomheder se, hvad der sker med deres servere, og få indsigt i logdata i realtid. I dag anvendes systemet af store virksomheder som Microsoft og Bloomberg.

Kresten Krab Thorup er datalog fra Aarhus Universitet og en af medstifterne af IT-virksomheden Trifork. Han grundlagde Humio i 2016 sammen med to tidligere Trifork-kolleger, Christian Hvitved og Geeta Schmidt. De startede Humio, fordi de så et hul i markedet for en løsning, der kunne håndtere analyse af store mængder logdata.

De udviklede en prototype og begyndte med 4-5 medarbejdere i det første år. Opstarten har især krævet en teknisk forståelse for, hvordan man bruger hardwaren på den bedst mulige måde, samt en forståelse af cloud-teknologi, forklarer Kresten Krab Thorup:

“Cloud er blevet en ny arkitektonisk begrænsning. I dag er det ikke den fysiske hardware, der styrer ydelsen og hvad der kan lade sig gøre. Det er prisen på en service. Det er et direkte input til arkitekturen. Det er meget billigere at opbevare i skyen end på en almindelig harddisk, og hvis du kan få det til at køre med maksimal ydelse, vil det være meget billigere. At forstå det er ekstremt vigtigt.”

Humio har valgt at skabe deres egen database. Dette er nøglen til deres teknologi. Men man bliver mere succesfuld ved at samle forskellige kompetencer for at skabe en solid virksomhed:

“Det kræver et helt økosystem af forskellige færdigheder, herunder front- og back-end udviklere, UX-designere, sælgere og revisorer,” siger han og tilføjer:

“De fleste har en tendens til at samle sig med ligesindede. Men det er vigtigt at samle sig med folk, der ved noget helt andet, fordi det er ofte ved grænsefladen, at idéer udvikles.”