Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder Nyheder

“Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” må ikke begrænse antallet af IT-specialister

13. januar 2022

"Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark" må ikke begrænse antallet af IT-specialister

Der er udsolgt, vi har ikke flere digitale specialister på hylderne, og vi må ikke øge antallet af studerende på IT-uddannelserne i universitetsbyerne. Universiteterne skal fastfryse optaget på 2019-niveau.

Af Thomas Riisgaard Hansen, CEO i DIREC

Det er konsekvensen af de nuværende planer fra universiteterne, som er baseret på rammerne udstukket i aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”.

Med andre ord bliver universiteterne nødt til at afvise unge, der gerne vil læse en IT-uddannelse i fx hovedstaden og tilbyde dem en studieplads i en anden by, som ligger langt væk fra de jobs og virksomheder, der gerne vil tilbyde dem studiejobs og ansætte dem, når de er færdiguddannet.

Mangel på IT-specialister rammer hele samfundet


Det er et kæmpe problem for Danmark og vores konkurrenceevne, at der ikke uddannes nok IT-specialister. Hvem skal sikre Mærsk og Vestas’ IT-systemer og sørge for, at de og andre danske virksomheder ikke bliver ramt af hackerangreb? Hvem skal udvikle nye danske unicorns?

I 2021 tiltrak 11 danske IT-startups og vækstvirksomheder (1 placeret i Midtjylland og 10 i Region Hovedstaden) over 200 millioner, og samlet set blev der investeret 7 milliarder i disse selskaber. Men hvis de skal fastholdes i Danmark, skal de kunne rekruttere dygtige IT-medarbejdere. Ligeledes skal der bruges IT-specialister til at hjælpe alle de virksomheder, der er i gang med en digital transformation og inden for offentlig digitalisering. Og behovet for IT-specialister bliver kun større i takt med, at avancerede AI-algoritmer og håndtering af store datamængder bliver et grundvilkår for at være konkurrencedygtig.

Digital Research Centre Denmark (DIREC) er sat i søen for at hjælpe på problemet med en målsætning om at øge antallet af kandidater inden for det digitale med 35% frem mod 2025. Og selv om en stigning på 35% langt fra løser problemet, vil det sørge for et større udbud.

Udfordringen er størst i de store byer


På nuværende tidspunkt er manglen på IT-specialister klart størst i de store byer. En søgning på alle IT-jobs den 10. januar 2022 viste, at der i hele landet var 1.930 ledige jobs. Af de jobs ligger 78,8% af dem i de fire store universitetsbyer.

  • 52,2 % Storkøbenhavn (1023 IT-jobs)
  • 
16,0 % Aarhus (327 IT-jobs)
  • 
5,2 % Aalborg (107 IT-jobs)

  • 4,6 % Odense (93 IT-jobs)

For alle universitetsbyerne gælder det, at udbuddet af IT-jobs er væsentligt større end antallet af de IT-specialister, der dimitterer fra IT-uddannelserne i byerne hvert år.

Nødvendigt med et højt antal IT-specialister i de store byer


Fra DIREC’s side er der et stort ønske om at kunne opbygge gode IT-arbejdspladser i hele landet og sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft bredt fordelt i landet, og vi vil gerne arbejde aktivt for den agenda. Men vi mener, at det er nødt til at være en både-og-mission, hvor vi parallelt med, at vi uddanner alle dem, der gerne vil have en IT-uddannelse i de store byer, aktivt arbejder på modeller, der også gør det muligt at uddanne sig inden for IT uden at skulle flytte til en af de store byer.

At begrænse antallet af digitale specialister i de store byer er alt for risikabelt for Danmarks fremtid og vækst, og det bør ikke være en konsekvens af at følge en agenda om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Kategorier
Nyheder

Nyt projekt skal gøre det nemmere at designe og certificere IoT-systemer

8. december 2021

Nyt projekt skal gøre det nemmere at designe og certificere IoT-systemer

IoT-enheder indgår i infrastrukturen i både samfundet og i vores privatliv. Mange af disse enheder kører i ukontrollerede, potentielt fjendtlige miljøer, hvilket gør dem sårbare over for sikkerhedsangreb. Med det stigende antal sikkerhedskritiske IoT-enheder, såsom medicinske og industrielle IoT-enheder, er IoT-sikkerhed herudover et offentligt sikkerhedsproblem. Således er behovet for sikkerhed i disse systemer endda blevet anerkendt på regerings- og lovgivningsniveau, f.eks. i EU, USA og Storbritannien, hvilket resulterer i et lovgivningsforslag om i det mindste at indføre et minimum af sikkerhed i implementerede IoT-produkter.

Foto: Søren Kjeldgaard

Professor Jaco van de Pol skal lede DIREC-projektet Secure IoT systems (SIoT), som har til formål at modellere sikkerhedstrusler og implementere modforanstaltninger til IoT-systemer og -tjenester, samt at udvikle sikre løsninger og analysere de tilbageværende sikkerhedsrisici.

“Vores mål med SiOT-projektet er at gøre det nemmere at udvikle og certificere sikre IoT-enheder. Sikkerhed og privatliv er meget vigtigt for mange mennesker og organisationer, der bruger IoT-enheder til målinger i smarte byer, udendørsområder, logistikkæder og i deres private hjem. Det er udfordrende at udvikle IoT-enheder, da de er fysisk små og skal køre på lavt strømforbrug. Alligevel skal de udføre nøjagtige målinger og kommunikere med høj effektivitet. Så hvordan kan man opnå sikkerhed oveni i dette? Vi vil levere nye værktøjer til at modellere sikkerhedstrusler, implementere modforanstaltninger og analysere de aktuelle sikkerhedsrisici.”

Jaco van de Pol fortsætter: ”Jeg er glad for at kunne arbejde med et team, der består af både universitetsforskere og eksperter fra virksomheder. Det vil sikre, at projektet tager fat på de rigtige spørgsmål, og at vi kan finde nye løsninger ved at kombinere ekspertisen fra flere faggrupper. Og vi kan evaluere løsningerne ude i virksomhederne.”

Strategien er at anvende algoritmer fra automatteori og spilteori til at automatisere risikoanalyser og udarbejdelse af sikkerhedsstrategier. Implementeringen af sikkerhedspolitikkerne vil tage hensyn til både tekniske og sociale aspekter, specielt anvendelighed i organisationer og uddannelse af personer.

For TERMA A/S, som er en del af projektet, er motivationen at kende IoT-landskabet for at gøre dem mere modstandsdygtig over for cyberangreb. Samant Khajuria, Chief Specialist Cybersecurity hos TERMA A/S, forklarer:

“Når vi integrerer IoT-systemer i vores branche, er vores hovedformål at øge sikkerheden i sikkerhedskritiske systemer. Vores systemer anvendes både i forsvaret og i den private sektor som vindmølleparker, lufthavne eller havne. Vi ved, at IoT-enheder før eller siden bliver oplagte brikker i puslespillet i at levere gode systemer i fremtiden. Og før vi integrerer enheder i sådanne systemer, er det vigtigt at forstå truslerne og risiciene. For det andet vil vi gerne samarbejde med universiteter i Danmark, for forskerne arbejder med dette hver dag. Vi er blot brugere af teknologien.”

Jørgen Hartig er administrerende direktør og partner i SecurIOT, som også deltager i projektet. Han håber, at projektet vil bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed på begge sider af “bordet” om miljøet i industri 4.0. De hører ofte kunder sige: “Hvorfor skulle hackerne gå efter os? Vi producerer ikke noget interessant…” eller “vi har haft produktion i 25 år, og vi har ikke haft nogen problemer” eller “der er ingen forbindelser mellem it-systemer og OT-systemer.”

”Det sidste udsagn vil blive udfordret dramatisk over de kommende 5-10 år. IoT- og OT-leverandører vil lancere nye teknologiske løsninger, der vil anvende cloud-aktiverede applikationer og 5G-forbindelser til produktionsgulvet, så der ikke vil være nogen “afstand” i fremtiden. Jeg siger ikke, at det er forkert, jeg siger bare, at forbrugerne og IoT-leverandørerne skal arbejde med cybertrusler og -risici på en struktureret måde.”

Ifølge Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab på Alexandra Instituttet, er der behov for at forbedre cybersikkerheden i IoT, hvilket også er årsagen til, at de deltager i projektet:

”Vi ser et behov for akademisk forskning i tæt samarbejde med virksomhederne for at håndtere dette. Vi håber, at de værktøjer og metoder, der udvikles i dette projekt, vil blive implementeret og forbedre IoT-cybersikkerheden, så vi alle er klar til fremtiden, hvor vi både forventer en stigning i truslerne fra cyberkriminelle og som en konsekvens, en stigning i kravene og regulering på dette område, som virksomhederne skal være klar til at håndtere.”

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

SIoT

In SIoT, the following parties will participate as collaborators:

  • Aarhus University
  • Aalborg University
  • DTU
  • Copenhagen Business School
  • Alexandra Institute
  • Terma
  • Grundfos
  • Develco Products
  • Beumer Group
  • Micro Technic
  • SecuriOT
  • Seluxit

Contact
Jaco van de Pol
Department of Computer Science
Aarhus University
jaco@cs.au.dk

Kategorier
Nyheder

Industri og forskere skal flytte AI fra skyen og ud til IoT-enhederne

13. december 2021

Industri og forskere skal flytte AI fra skyen og ud til IoT-enhederne

I nyt DIREC-projekt samarbejder computer science-forskere med industrien om at udvikle kunstig intelligens, så sensorer og devices kan klare flere ting selv lokalt.

Foto: Kaare Smith, DTU

Digitalisering af samfundet er én af forudsætningerne for at nå klimamålsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Og der vil små sensorer (IoT-enheder) installeret i f.eks. bygninger, varmesystemer og renseanlæg spille en vigtige rolle til styring af energiforbrug, varme, indeklima osv.

I et nyt projekt Embedded AI – støttet af det nationale forskningscenter DIREC – vil forskere sammen med industrien undersøge, hvordan man kan udvikle AI (kunstig intelligens), der kan implementeres i IoT-enheder, så de kan mere selv. I dag er sensorer nemlig afhængige af AI-algoritmer på cloud-platforme eller decentrale netværk (Edge Computing), hvor data og kommando sendes via internet / trådløse netværk.

”Det er helt åbenlyst, at man ikke vil kunne det samme som med skyen og edge, men det vil koste mindre, bruge mindre energi og kunne reagere hurtigere. Det vil også øge sikkerheden og privacy, fordi man kan holde data, der hvor de opsamles. Så der er mange fordele ved embedded AI, siger projektleder Jan Madsen, der er professor, sektionsleder og vicedirektør på DTU Compute.

I projektet samarbejder DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og CBS med pumpeproducenten Grundfos Holding, motor- og maskinproducenten MAN Energy Solution, vinduesproducenten VELUX og teknologivirksomheden Indesmatech.

Flytte AI fra store platforme til små

l løbet af projektets tre år vil partnerne arbejde med konkrete problemstillinger hos de fire industripartnere. De er stærke repræsentanter for virksomheder, der vil kunne styrke konkurrenceevnen ved at kende de rigtige værktøjer og platforme til at udnytte embedded AI (eAI) i deres produkter.

I projektet vil man undersøge selve processen med at komme fra store platforme til små, udforske egnede tool-platforme, tjekke hvilke muligheder nye typer chip giver for embedded AI og kortlægge, hvordan embedded AI vil kunne ændre forretningsmodellerne for virksomheder.

”Ren forskningsmæssigt sker der meget inden for embedded AI. Forskellen fra det og vores projekt er, at vi samarbejder tæt med virksomhederne og tager udgangspunkt i deres problemstillinger og deres visioner for, hvor de gerne vil hen med embedded AI. Vi vil finde noget specifikt for hver case, men vi får også identificeret det, der er generisk og gælder på tværs af virksomhederne,” siger Jan Madsen.

Grundfos oplever et vidensgab
Ideen til DIREC-projektet er kommet gennem netværksmøder, hvor forskningsinstitutioner og industri snakker om fremtidige kompetencer og teknologibehov. Her har Thorkild Kvisgaard, Head of Electronics, Director Technology Innovation hos Grundfos, siddet med ved bordet.

Han fortæller, at virksomheden ser et klart behov for at kunne flytte noget af den kunstige intelligens fra de store platforme, som kører på mainframe computere osv., ned og køre i mere embedded devices (AIoT), selvom det bliver meget ressourcebegrænsede platforme at arbejde på. For man kan spare energi, og man undgår at skulle sende data over internettet og være afhængig af internettet og cloudløsninger, der kører uden for ens egen kontrol.

”Det vil naturligvis vise sig, at man ikke kan lave helt så meget på platforme med begrænsede ressourcer, men de grænser kender vi ikke i dag. Og måske kan vi lave meget mere, end vi tror. Hvis vi arbejder med noget, der ikke er tidskritisk, kan det godt være, at embedded AI har tid til at bruge flere minutter på at regne noget ud, hvis det er en proces, der er langsom og kompleks,” siger Thorkild Kvisgaard.

”Vi har i Grundfos selv eksperimenteret med teknologien, men vi oplever et gab mellem det, som data science-eksperter arbejder med på store cloud-platforme, og det som IoT-programmører arbejder med. Så vi håber, at projektet også vil skabe bedre forståelse for hinandens arbejdsområder.”

Chip bliver afgørende


Industripartneren Indesmatech agerer både lokalkontor for chipproducenter, faciliterer forskellige udviklingsprojekter med ny teknologi og hjælper virksomheder med at udvikle teknologi, som de ikke selv kan løse.

Virksomheden glæder sig til at få klarlagt mulighederne, når man arbejder med Embedded AI-algoritmer, forklarer co-founder af Indesmatech Rune Domsten:

”Det, der er interessant ved projektet Embedded AI ud over den software, man bruger til AI, er at få undersøgt, hvilke chips og hardwareplatforme man skal eksekvere på og bruge i de forskellige situationer. Fordi batteriforbruget i sensorer bliver virkelig afhængig af, hvilke chips man anvender, og det kan være et spørgsmål, om batteriet holder i f.eks. fem eller ti år.”

Selv om industripartnerne i DIREC-projektet som store virksomheder allerede er i gang med AI, vil projektet også kunne få stor betydning for især små virksomheder, der halter bagefter med kunstig intelligent, mener projektleder Jan Madsen:

”Mens det måske forskningsmæssigt kan virke ret uinteressant at udvikle små AI-algoritmer, er der faktisk store forskningsmæssige udfordringer i at udvikle effektive arkitekturer og metoder, der kan bruges i mindre og ressourcebegrænsede sensorer/IoT-enheder. Det kan desuden være dét, der får en lille virksomhed i gang med at bruge AI til komplekse opgaver og processer.”

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

Partnere i Embedded AI:

  • DTU
  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • CBS
  • Grundfos Holding A/S
  • MAN Energy Solution
  • Indesmatech
  • VELUX

Kontakt
Jan Madsen
DTU Compute
DTU
jama@dtu.dk

Kategorier
Nyheder

Virksomheder og forskere skal udvikle digitale værktøjer, der kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads

1. december 2021

Virksomheder og forskere skal udvikle digitale værktøjer, der kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads

Hvordan ser næste generation af Zoom og Teams ud? Det spørgsmål har forskere og virksomheder sat sig for at udforske i et nyt DIREC-projekt, som er ledet af Lektor Eve Hoggan. Projektet vil samle forskere fra universiteter over hele Danmark samt flere industrielle samarbejdspartnere. Hoggan skal lede projektet REWORK, som skal nytænke og udvikle fremtidens hybride arbejdsformer.

Foto: Søren Kjeldgaard

Der er mange grunde til at tage fjern- og hybridarbejde til sig. Bekymringer for klimasituationen er stigende, det er svært at krydse grænser, det kan gøre det lettere at opnå balance mellem arbejde og privatliv, magtfordelinger i samfundet kan potentielt genoprettes bare for at nævne et par stykker. Det betyder, at efterspørgslen efter systemer, der understøtter hybridarbejde, vil stige markant.

Den nylige COVID-19-pandemi og den medfølgende nedlukning demonstrerede de potentielle fordele og muligheder ved hjemmearbejde, såvel som de iøjnefaldende mangler, som dette medfører. Zoom-træthed som følge af høje kognitive belastninger og intense mængder øjenkontakt, er kun toppen af et ubehageligt isbjerg, hvor problemet i forhold til manglende fysisk tilstedeværelse er og bliver en stædig begrænsning.

Forskningsprojektet REWORK: The Futures of Hybrid Work, ledet af lektor Eve Hoggan, har til formål at forske i digitale teknologier til hybridarbejde. Målet er at designe og udvikle værktøjer og processer som kan støtte organisationer i at udforske og forberede sig på et vellykket samarbejde i fremtiden.

Fjern- og hybridarbejde vil helt sikkert være en del af fremtidens arbejdsformer, men hvordan skal disse fremtidige arbejdsformer se ud?

“Jeg tror, vi skal sigte højere end blot at tilpasse de systemer, vi allerede har,” siger lektor Eve Hoggan og fortsætter; ”Vi skal være modigere og overveje en anden fremtid for vores arbejdsplads, hvis vi vil sikre et succesfuldt samarbejde. Og det er, hvad REWORK handler om. Vi vil især fokusere på fysisk tilstedeværelse og fysiske omgivelser i en digital/analog ramme, da dette er en af de vigtigste hindringer for vellykket hybridarbejde.”

En af de virksomheder, som har brug for disse værktøjer, er Bankdata. For dem er det afgørende at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Ifølge Peter Bering, Head of Digitalization hos Bankdata, skal arbejdspladsen være fleksibel med gode muligheder for socialt samvær, og her spiller virksomhedens digitale produkter en vigtig rolle.

”Den hybride arbejdsplads er mere end blot en god videoforbindelse. Den skal også være kendetegnet af højt engagement, kreativitet og samhørighed, hvilket ikke er nemt at opnå med den teknologi, vi anvender i dag. Men vi er ambitiøse på dette område, og derfor har vi valgt at indgå i – og ikke mindst bidrage til – den nyeste forskning på området igennem et samarbejde med DIREC”, siger Peter Bering.

Lene Bach Graversen, Head of Facility hos Arla, håber, at de i projektet får nogle flere digitale værktøjer, som kan understøtte det agile samarbejde på distancen.

”Som mange andre virksomheder er vi er et sted, hvor vi ikke ved præcist, hvad fremtiden vil byde. Vi håber, at den sparring og viden, vi får ud af det, kan rette vores blik på, hvad det er for nogle værktøjer, som medarbejderne har brug for til at optimere onlinemøder, som er blevet en fast del af vores arbejde. Mange af vores medarbejdere arbejder både hjemme og på kontoret, og vi kan se, at det giver nogle fordele og ulemper. Vi har brug for at se, hvilke andre værktøjer, der findes, og hvordan man kan udvikle dem, så vi kan fortsætte med at støtte vores medarbejdere. Det er netop styrken i at samarbejde på tværs, at man kan hente inspiration hos hinanden.”

Mads Troelsgaard, CEO og Co-founder af SynergyXR, deltager i projektet, både fordi de rigtig gerne vil videndele med universiteterne, men også fordi de rigtig gerne vil stille deres platform inden for AR/VR og Mixed Reality til rådighed i projektet.

De har de seneste ti år udviklet AR/VR og Mixed Reality applikationer inden for træning og uddannelse for nogle af de største virksomheder i verden.

På deres platform kan du mødes med kolleger i Hololens, med VR-briller eller i et rum på en pc, og den vej igennem forklare tung viden på et helt andet plan end du kan på Zoom eller Teams. Virksomhederne kan også selv uploade videoer, billeder, pdf-materiale eller andet, og den vej igennem selv lave deres eget AR/VR-setup. De bygger det, de kalder ’the corporate metaverse’, hvor virksomhederne selv kan bygge deres egne metaverse.

”Der er en masse ting, der tiltaler os i det her samarbejde. Vi har en platform, som er nem at gå til, og som giver mulighed for at mødes på en helt ny måde, og som forandrer måden, som virksomheder samarbejder på distancen. Derudover vil vi rigtig gerne bidrage med vores mange års erfaring som tech-specialister indenfor XR-teknologi. Den anden vej rundt håber vi på at få en masse ny viden, både om hvad der sker derude men også for at få feedback på vores platform. Og at vi også kan hjælpe med at uddanne fremtidens medarbejdere til at bedre forstå potentialet med XR-teknologi er heller ikke dårligt. På den måde ser vi en masse ’wins’ i samarbejdet”.

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

REWORK

I ReWork deltager følgende partnere::

  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • IT-Universitetet i København
  • RUC
  • Alexandra Instituttet
  • Catch (Center for Art, Design, and Technology)
  • Microsoft Research, Cambridge UK
  • L&T InfoTech
  • Khora
  • Zimulate
  • KeyLoop
  • Studio Koh
  • Synergy XR
  • Lead
  • BEC
  • Cadpeople
  • Bankdata
  • Arla

Kontakt:
Eve Hoggan
Institut for Datalogi
Aarhus Universitet
M: +45 93 50 85 56
eve.hoggan@cs.au.dk

Følg projektet på cs.au.dk/rework eller på Twitter @ReWork_Direc

Kategorier
Nyheder

Forklarlig kunstig intelligens skal øge sygehuses brug af AI

26. november 2021

Forklarlig kunstig intelligens skal øge sygehuses brug af AI

I nyt DIREC-projekt samarbejder AI-forskere med sygehuse om at skabe mere nyttig AI og AI-algoritmer, der er lettere at forstå.

AI (kunstig intelligens) vinder gradvist større plads i medicinske hjælpeteknologier såsom billedbaseret diagnose, hvor den kunstige intelligens med overmenneskelig præcision kan analysere skanningsbilleder. AI er derimod sjældent designet som en samarbejdspartner for lægepersonalet.

I et nyt human-AI-projekt EXPLAIN-ME – støttet af det nationale forskningscenter DIREC vil AI-forskere sammen med læger udvikle forklarlig kunstig intelligens (Explainable AI – XAI), der kan give klinikere feedback, når de uddanner sig på hospitalernes træningsklinikker.

”I den vestlige verden vurderes omkring hver tiende diagnose at være forkert, så patienterne ikke får den rette behandling. Forklaringen kan skyldes manglende erfaring og træning. Vores XAI-model vil hjælpe lægepersonalet med at træffe beslutninger og virke lidt som en mentor, der giver råd og respons, når de træner,” forklarer Aasa Feragen, projektleder og professor på DTU Compute.

I projektet samarbejder DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet med læger på trænings- og simulationscentret CAMES på Rigshospitalet, NordSim på Aalborg Universitetshospital samt kræftlæger på Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Ultralydsskanning af gravide 


På CAMES vil DTU og Københavns Universitet udvikle en XAI-model, der kigger læger og jordemødre over skulderen, når de i træningsklinikken ultralydsskanner ’gravide’ træningsdukker.

Inden for ultralydsskanning arbejder klinikere ud fra specifikke ’standardplaner’, som viser forskellige dele af fostrets anatomi, så man kan reagere ved komplikationer. Reglerne bliver implementeret i XAI-modellen, der bliver integreret i en simulator, så lægen får feedback undervejs.

Forskerne træner den kunstige intelligens på rigtige data fra Rigshospitalets ultralydsskanninger fra 2009 til 2018, og det er primært billeder fra de almindelige nakkefolds- og misdannelsesskanninger, som alle gravide tilbydes cirka 12 og 20 uger inde i graviditeten. Når XAI-modellerne om godt et års tid vil blive anvendt på træningsklinikken, skal man først tjekke, om modellen også virker i simulatoren, eftersom EAI-modellen er trænet på rigtige data, mens træningsdukken er kunstige data.

Ifølge læger afhænger kvaliteten af ultralydsskanninger og evnen til at stille rette diagnoser af, hvor megen træning lægerne har fået.

”Hvis vores model undervejs kan fortælle lægen, at der mangler en fod i billedet for, at billedet er godt nok, vil lægen muligvis kunne lære hurtigere. Hvis vi også kan få XAI-modellen til at fortælle, at sonden på ultralydsapparatet skal flyttes lidt for at få alt med i billedet, så kan det måske anvendes i lægepraksis også. Det ville være fantastisk, hvis XAI også kan hjælpe mindre trænede læger til at lave skanninger, der er på højde med de meget trænede læger,” siger Aasa Feragen.

Forskningslektor og leder af CAMES’ forskningsgruppe inden for kunstig intelligens Martin Grønnebæk Tolsgaard understreger, at mange læger er interesserede i at få hjælp af AI-teknologien til at fastlægge den bedste behandling for patienterne. Og her er forklarlig AI vejen frem.

”Mange af de AI-modeller, der findes i dag, giver ikke særlig god indsigt i, hvorfor de kommer frem til en bestemt beslutning. Det er vigtigt for os at blive klogere på. Hvis man ikke forklarer, hvorfor den kunstige intelligens kommer frem til en given beslutning, så tror klinikerne ikke på beslutningen. Så hvis man vil bruge AI til gøre klinikerne bedre, så er det ikke nok bare at få beslutningerne, men også behov for gode forklaringer, det vil sige Explainable AI.”

Løbende feedback ved robotkirurgi 


Robotkirurgi giver kirurger mulighed for at udføre deres arbejde med mere præcision og kontrol end traditionelle kirurgiske værktøjer. Det reducerer fejl og øger effektiviteten, og forventningen er, at AI vil kunne forbedre resultaterne yderligere.

I Aalborg skal forskerne udvikle en XAI-model, der støtter lægerne i træningscentret NordSim, hvor både danske og udenlandske læger kan træne kirurgi og operationer i robotsimulatorer med f.eks. grisehjerter. Modellen skal give løbende feedback til klinikerne, imens de træner en operation, og uden at det forstyrrer, fortæller Mikael B. Skov, professor på Department of Computer Science ved AAU:

”I dag er det typisk sådan, at man først får at vide, hvis man skulle have gjort noget anderledes, når man er færdig med at træne en operation. Vi vil gerne se på, hvordan man kan komme med den her feedback mere kontinuerligt, således, at man bedre forstår, om man har gjort noget rigtigt eller forkert. Det skal helst gøres sådan, at personerne lærer det hurtigere og samtidig begår færre fejl, inden de skal ud og lave rigtige operationer. Vi skal derfor se på, hvordan man kan komme med forskellige typer af feedback, som f.eks. advarsler, uden at det afbryder for meget”.

Billedanalyser ved nyrekræft


Læger skal ofte træffe beslutninger under tidspres, f.eks. i forbindelse med kræftdiagnoser, fordi man vil undgå, at kræften spreder sig. En falsk positiv diagnose kan derfor betyde, at patienten får fjernet en rask nyre og påføres andre komplikationer. Selv om erfaringen viser, at AI-metoder er mere præcise i vurderingerne end lægerne, har lægerne brug for en god forklaring på, hvorfor de matematiske modeller klassificerer en tumor som godartet eller ondartet.

I DIREC-projektet vil forskere fra Roskilde Universitet udvikle metoder, hvor kunstig intelligens analyserer medicinske billeder til brug ved diagnosticering af nyrekræft. Lægerne vil hjælpe dem med at forstå, hvilken feedback der er brug for fra AI-modellerne, så man finder en balance mellem, hvad der er teknisk muligt, og hvad der er klinisk nødvendigt.

”Det er vigtigt, at teknologien skal kunne indgå i hospitalernes praksis, og derfor har vi især fokus på at designe de her metoder inden for ’Explainable AI’ i direkte samarbejde med de læger, der rent faktisk skal bruge den i deres beslutningstagning. Her trækker vi især på vores ekspertise inden for Participatory Design, som er en systematisk tilgang til at opnå den bedste synergi mellem, hvad AI-forskeren kan komme op med af teknologiske innovationer, og hvad lægerne har brug for,” siger Henning Christiansen, professor i datalogi på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Om DIREC – Digital Research Centre Denmark

Det nationale forskningscenter DIREC skal sætte Danmark i front med de nyeste digitale teknologier gennem digital forskning i verdensklasse. For at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hjælper DIREC derudover med at udbygge kapaciteten inden for både forskning og uddannelse af dataloger. Centeret har et samlet budget på 275 millioner og er støttet af Innovationsfonden med 100 millioner. Partnerkredsen bag er et unikt samarbejde på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Centerets aktiviteter sker på baggrund af samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Projekterne går på tværs af brancher og omhandler bl.a. kunstig intelligens, Internet of Things, algoritmer og cybersikkerhed.

Læs mere på direc.dk

EXPLAIN-ME

Partnere i projektet EXPLAIN-ME: Learning to Collaborate via Explainable AI in Medical Education

  • DTU
  • Københavns Universitet
  • Aalborg Universitet
  • Roskilde Universitet
  • CAMES – Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation på Rigshospitalet i København
  • NordSim – Center for færdighedstræning og simulation på Aalborg Universitetshospital
  • Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Projektperiode: 1. oktober 2021 til 30. april 2025

Kontakt:
Aasa Feragen
Professor på DTU Compute
M: +45 26 22 04 98
afhar@dtu.dk

Anders Nymark Christensen
DTU Compute
+45 45 25 52 58
anym@dtu.dk

Kategorier
Nyheder

Fem nye digitale forsknings- og innovationsprojekter for 115 millioner kr 

18. november 2021

Fremtidens digitale arbejdsplads, samarbejdende robotter og AI på hospitaler:

Fem nye digitale forsknings- og innovationsprojekter for 115 millioner kr

Møder på Zoom og Teams er blevet hverdag under Corona, men hvordan ser den næste generation af digitale værktøjer ud, og hvordan kan de være med til at understøtte fremtidens hybride arbejdsplads? De spørgsmål har forskere og virksomheder sat sig for at udforske i et af de fem nye projekter, som det nationale forskningscenter for avancerede digitale teknologier (DIREC) netop har søsat.

Centret, der er støttet af Innovationsfonden, er et samarbejde, der går på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Samlet set er der igangsat projekter for 115 millioner kroner, hvoraf de 31,7 millioner kroner kommer fra DIREC. Andre projekter handler om, hvordan man styrer og programmerer flere robotter på en gang, sikrer IoT-enheder, accelererer brugen af kunstig intelligens på hospitaler og understøtter kunstig intelligens på meget små enheder, som smarte termostater, vinduer og garagedøre. 

Styrken i projekterne er, at samarbejdet foregår på tværs af universiteterne og industrien, forklarer Thomas Riisgaard Hansen, direktør for DIREC:

”De mest innovative løsninger kommer altid, når vi sætter folk sammen på tværs. Det kan være på tværs af universiteter, fagligheder og på tværs af forskning og industri. Således er det et krav i alle de projekter, vi søsætter, at vi altid har flere partnere involveret med forskellige kompetencer”.

Det handler de fem forsknings- og innovationsprojekter om:

AI på hospitaler
Det meste forskning i medicinsk AI, når aldrig klinikerne. Målet er i projektet “Explain Me” er at undersøge, hvordan man kan skabe mere nyttig AI på hospitaler og lave AI-algoritmer, som er lettere at forstå for brugerne. Algoritmerne vil i projektet blive testes af i medicinske træningssimulatorer blandt læger og sygeplejersker og på patientdata inden for urologi.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.
Læs mere her

Samarbejdende robotter
Hvordan styrer og programmerer man robotter, når det ikke kun handler om én robot, men fx otte robotter, der skal samarbejde. Det scenarie er fx relevant inden for landbruget eller ved store ulykker, hvor mange biler er kørt sammen på motorvejen. I projektet HERD vil forskere og industri se på, hvordan man styrer og programmerer dem.

Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, CBS, Teknologisk Institut, Roboto og Agro Intelligence.
Læs mere her

Fremtidens hybride arbejdsplads
Vi kender alle Zoom og Teams, som er blevet hverdag under corona, men hvordan bliver næste generation af digitale værktøjer, som kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads? I projektet ReWork er forskere gået sammen med en række virksomheder om at designe og udvikle processer og værktøjer, der kan forbedre det gode samarbejde på distancen. De vil både se på, hvordan man digitalt kan understøtte fremtidens arbejdsgange, men de vil også se på, hvordan man kan bruge digitalisering til at gøre det lettere at kombinere familieliv med arbejdsliv.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, Alexandra Instituttet, Arla, Bankdata, kunstnerkollektivet Catch, Microsoft, Zimulate, Keyloop, LTI, Cadpeople, Khora, LEAD+ og BEC Financial Technologies.
Læs mere her

Embedded AI
Hvordan arbejder man med avanceret AI, når det ikke foregår i de store systemer, men ude i edge´n på mindre enheder? Men modsat skyen er ressourcerne begrænsede på små enheder, og derfor vil man i projektet udvikle metoder og værktøjer, der optimerer programmering på små enheder.

Projektet er et samarbejde mellem DTU Compute, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, CBS, Grundfos, MAN Energy Solutions, Velux og Indesmatech.
Læs mere her

Sikre IoT-enheder
I projektet “Secure Internet of Things” ser man på, hvordan vi håndterer sikkerhed, efterhånden som vi putter mere intelligens ind i alt fra smarte termostater til garagedøre.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, DTU Compute, CBS, Alexandra Instituttet, Terma, Develco Products, Beumer Group og Logos Payment Solutions.
Læs mere her

Kategorier
Nyheder

Forskere og industri arbejder sammen om at udvikle ny teknologi, der kan forhindre oversvømmelser

Forskere og industri arbejder sammen om at udvikle ny teknologi, der kan forhindre oversvømmelser

Oversvømmelser er med tiden blevet en samfundsudfordring, som forekommer oftere og oftere. Men i fremtiden kan avanceret maskinlæring komme oversvømmelserne til livs. Et forskningsprojekt i regi af Digital Research Center Denmark (DIREC) undersøger i øjeblikket, hvordan man kontrollerer vand i en by, og dermed undgår oversvømmelser, som potentielt kan koste menneskeliv. 

Som en del af projektet har forskerne udviklet en ny software, der kan styre udledningen af vand i regnvandsbassiner til vandløb ved brug af avanceret maskinlæring. Her tager man udgangspunkt i de store mængder data fra sensorer, som bl.a. kan afkode vandstanden.

Hvert regnvandsbassin er i dag udstyret med vandbremser. Med den nye teknologi vil man supplere disse med nogle aktive kontrolmekanismer, der kan erstatte de statiske konstruktioner. Kontrolmekanismerne bliver trænet efter en masse simuleringer af mulige vejrudfald, og på den måde kan man reagere og handle i alle typer vejr og hindre oversvømmelser.

Det har ifølge professor og forskningsleder Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet potentialet til at forhindre oversvømmelser i den grad, som vi så i Tyskland i sommer. 

“Med den her software og data kan vi styre, hvor vandet skal ledes hen, og endnu vigtigere, hvor det ikke skal ledes hen. Teknologien har samtidig perspektivet til at blive skaleret op, så vi kan forhindre store oversvømmelser,” forklarer han.

Nyt forskningscenter binder industri og forskere sammen

Projektet er et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet, IT-Universitetet, Grundfos, Hofor, Seluxit og Aarhus Vand. Projektet kører i regi af forskningscentret DIREC, som blev søsat sidste år med en investering på 100 millioner kroner fra Innovationsfonden med det formål bl.a. at styrke samarbejdet mellem forskere og private og offentlige organisationer om at udnytte nye digitale teknologier.

Projektet er kommet godt fra start, da det bygger videre på tidligere projekter, hvor der er blevet udviklet omkostningseffektive IoT-målere og software til modellering af regnvandsbassiner og oversvømmelse. Denne viden bliver ført ind i det nye projekt, hvor fokus er på at gøre de automatiske beslutningsprocesser transparente.

Hos Aarhus Vand ser man store potentialer i samarbejdet, fordi man med projektet kan få et datadrevet overblik over hele vandkredsløbet. Malte Kristian Skovby Ahm, der arbejder med forretningsudvikling, IoT og digitalisering hos Aarhus Vand ser et stort potentiale i at binde it-fagmiljøet sammen med vandfagområdet.

“Ved hjælp af de her algoritmer får vi en datadreven digital tvilling, som er fremkommet på baggrund af de aktuelle sammenhænge i systemet. Det kan fortælle hvorvidt vi har for mange eller få målere, og om de er placeret korrekt. Og netop det er udgangspunktet for, at vi kan blive bedre til at forudsige, hvordan systemet vil agere i ekstreme situationer,” forklarer Malte Kristian Skovby Ahm.

Innovationsfondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, glæder sig over de store resultater, der allerede er nået gennem DIREC. 
”DIREC er Innovationsfondens største investering nogensinde. Forskningscentret er med til at sætte Danmark på det digitale verdenskort og samarbejdet på tværs af universiteter, sektorer og virksomheder giver unikke muligheder for, at Danmark kan få endnu større gavn af digitaliseringen og de digitale muligheder”, siger Anne-Marie Levy Rasmussen.

Thomas Riisgaard Hansen, direktør for DIREC, ser også en enorm styrke i at kunne arbejde sammen på tværs af forskningsmiljøer, virksomheder og det offentlige for at kunne løfte de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Det er netop det, som DIREC kan være med til at facilitere.

“Konkurrencen på det digitale område er utrolig høj, og der vil blive stillet endnu større krav til, hvad virksomhedernes digitale produkter skal kunne. Og samtidig står vi overfor nogle samfundsudfordringer, som kræver, at vi står sammen, fordi ellers kan vi ikke matche kompleksiteten eller kapaciteten i de udfordringer. Det kræver, at vi sætter det bedste team. Hvis vi kombinerer forskerens blik for, hvad der er state-of-art med virksomhedernes indsigt i de problemer, der skal løses. så kan vi skabe nogle unikke løsninger, som kan give os nogle konkurrencefordele,” forklarer Thomas RIisgaard Hansen.

Fakta om DIREC

Siden centeret startede i oktober sidste år, er der blevet søsat ca. 20 projekter og uddelt cirka 77 millioner kroner. Der er stor interesse fra industrien for at være med og indtil videre er godt 50 virksomheder med i et eller flere DIREC-projekter og har forpligtet sig til at investere ca. 70 millioner kroner i de digitale forskningsprojekter. Læs mere om projektet og DIREC på direc.dk

Fakta om Innovationsfonden

Innovationsfonden er Danmarks største offentlige forsknings- og innovationsfond. Fonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets største udfordringer. Det gælder grønne teknologier, nye klimaløsninger, sundere fødevarer, et bedre sundhedsvæsen, renere miljø, grønnere transport, et opstarts-eventyr, der er under opsejling – og en helt masse andet. Læs mere: www.innovationsfonden.dk

Kategorier
Nyheder

Tiltrædelsesforelæsning: Vi udbreder kun digitaliseringen med succes, hvis det sker ansvarligt

Tiltrædelsesforelæsning:

Vi udbreder kun digitaliseringen med succes, hvis det sker ansvarligt

Hvis vi skal udnytte de samfundsmæssige fordele med digitalisering, er det yderst vigtigt, at både forskere og erhvervslivet aktører sikrer, at udbredelsen af digitale teknologier sker ansvarligt.

Der er mulighed for at høre hvordan, når Louise Barkhuus, der er blevet professor i datalogi på ITU i sommer, holder tiltrædelsesforelæsning torsdag d. 14. oktober. Louise Barkhuus er tilknyttet DIREC og leder af den workstream, der handler om Diversitet, etik og databeskyttelse.

Hun har taget sin ph.d. fra ITU i 2004, har undervist på bl.a. Cornell University og UCSD i USA og forsker i deling af følsomme personoplysninger online, de såkaldte privacy issues. Hun er særligt interesseret i brugeroplevelser og persondataproblematikker, som de udfolder sig i mødet med lokationsbaserede applikationer og sociale medier.

I sin tiltrædelsesforelæsning vil hun tale om, hvordan vi deler personlige oplysninger online, hvordan udviklere kan imødekomme brugere, og hvad den digitale fremtid bringer. I takt med digitaliseringen og indførelsen af komplicerede regler for opbevaring af data er det kun blevet sværere for den enkelte at gennemskue, hvor mange personlige oplysninger man deler på nettet, hvor de havner, og hvem der kan tilgå dem.

Ifølge Louise Barkhuus bliver opbevaring og deling af persondata kun et større problem i fremtiden. Vi skal forberede os på endnu flere og værre hackerangreb. Men brugen af persondata i teknologier har så store fordele, at vi lærer at leve med det. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på større gennemskuelighed.

Læs hele interviewet med Louise Barkhuus her, som ITU har lavet i anledning af hendes tiltrædelse.

Hun giver tiltrædelsesforelæsning på ITU d. 14. okt. kl. 15, og der er reception kl. 16.

Kategorier
Nyheder

Det offentliges næste digitale kvantespring kræver mere it-forskning

Det offentliges næste digitale kvantespring kræver mere it-forskning og samarbejde med universiteterne

Vi er rigtig langt med digitaliseringen i det offentlige, men hvis vi skal tage det næste kvantespring i digitaliseringen, skal vi have mere intelligens ind og udvikle nye typer af løsninger.

Sådan lyder det fra Thomas Riisgaard Hansen, direktør i DIREC i en klumme i ingeniøren d. 29. september 2021.

Ifølge ham er  det oplagt at se på, hvordan vi kan bruge den enorme mængde offentlige data inden for maskinlæring og cyber-fysiske systemer for at komme til det næste niveau af digitalisering.

Det gælder især omkring den grønne omstilling, hvor digitale teknologier kommer til at spille en afgørende rolle. Her kan kommuner og regioner bruge digitalisering til at reducere deres energiforbrug. Sensorer og IoT-data kan være med til at identificere spild fra vandledninger og optimere strømforbrug.

I DIREC har man igangsat en stribe projekter inden for digitale teknologier. Forskere fra Aalborg-, Aarhus- og Syddansk Universitet kigger i samarbejde med virksomhederne MIR og Rambøll på, hvordan de kan bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata. Ideen er at bygge et værktøj, som kommunerne kan bruge til at lave trafik-analyser, og som giver mulighed for at sige: Hvad sker der, hvis vi har store eller små biler? Eller hvad nu hvis vi får elbiler?

Kategorier
Nyheder

Roskilde Universitet er nu en del af DIREC

1. september 2021

Roskilde Universitet er nu en del af det nye nationale forskningscenter DIREC

Det nyetablerede forskningscenter DIREC vil styrke det digitale Danmark med it-forskning i verdensklasse, som skal anvendes i erhvervslivet og i det offentlige. På Roskilde Universitet arbejder man bl.a. med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.