Kategorier
Future of work Nyheder Researcher spotlight

I fire årtier har Susanne designet danskernes digitale hverdag

4. oktober 2023

I fire årtier har Susanne designet danskernes digitale hverdag

Susanne Bødkers forskning inden for menneske-maskine-interaktion (HCI) har i årtier haft dyb indflydelse på, hvordan vi interagerer med teknologi i vores hverdag og arbejdsliv. 
I september kunne hun fejre 40-års jubilæum på Aarhus Universitet.

Foto: Morten Koldby

It-løsninger skal designes af mennesker for mennesker, digitale redskaber skal være intuitive at bruge og gøre en forskel i hverdagen og fungere som en forlænget arm, uden vi tænker over det.

Forskningsområdet Human-Computer Interaction (HCI) spiller en central rolle for den teknologi, vi dagligt omgiver os med – og for måden, arbejdsmarkedet udvikler sig, så nye it-løsninger bedst muligt understøtter menneskelig brug.

En af Danmarks førende forskere på HCI-området er Susanne Bødker, datalogiprofessor ved Aarhus Universitet og flere gange hædret for sine forskningsresultater inden for menneske-maskine-interaktion.

Siden 1980’erne har den aarhusianske forsker været med til at designe danskernes digitale hverdag og arbejdsliv, så teknologien udvikler sig på en konstruktiv måde og forholder sig kritisk til udfordringer og muligheder.

Aktuelt er hun især optaget af, hvordan hybridarbejde udfordrer virksomheder og medarbejdere og på godt og ondt forandrer samspillet og relationen mellem mennesker på en arbejdsplads.

– Hybridarbejde bliver kun mere udbredt, så vi er nødt til at forholde os kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger, og til måden vi organiserer os på og leder på. 
Når en arbejdsplads med flere hundrede medarbejdere for eksempel beslutter, at alle aktiviteter fremover skal kunne foregå hybridt, stiller det nye krav til personaleledelse. Det forandrer selve arbejdets og mødernes natur, når medarbejderne altid skal kunne deltage på distancen. Det får betydning for, hvad man kan dele med hinanden, hvornår og hvordan – i virkeligheden forandrer det alt, hvad deltagerne ser, hører og oplever, for på skærmen er vi stadig kun ’flade mennesker’, siger Susanne Bødker.

Se kritisk og undersøgende på din organisation

Når hun rådgiver organisationer i, hvordan man bedst indretter sig som en moderne hybrid arbejdsplads, involverer det derfor både teknologien, de fysiske omgivelser og de ledelsesmæssige aspekter af hybridarbejde.

– Virksomheder har vidt forskellige udfordringer, og teknologien skal tænkes ind i den konkrete kontekst. Er man en softwarevirksomhed med ansatte over hele verden og slås med, at folk ikke gider flytte til Aarhus? Er man en bank og vil erstatte fysiske kundemøder med online møder? Vil man bare gerne have, at folk frit skal kunne vælge at arbejde hjemmefra og nøjes med at møde fysisk på kontoret et par dage om ugen, så er det nødvendigt at organisere sig anderledes, så man møder på kontoret de samme dage. Enhver virksomhed er nødt til at forholde sig til sin egen virkelighed og aktuelle udfordringer.

Hendes mangeårige forskning i brugergrænseflader og brugeroplevelser har ført til nye metoder og teorier, som har vakt opsigt internationalt. I 2017 modtog hun et ERC Advanced Grant på mere end 2 mio. euro af det Europæiske Forskningsråd til forskning i brugergrænseflader for kompleks menneskelig brug af computere og forskningsprojektet ”Common Interactive Objects”. Målet var at undersøge muligheden for at opbygge åbne og delbare platforme og fællesskaber på brugerens – og ikke computersystemernes – præmisser.

Senest deltager hun i ReWork-projektet, som er finansieret af Digital Research Centre Denmark. Rework er et multidisciplinært forskningsprojekt, hvor forskere, en række virksomheder og tre anerkendte kunstnere udforsker fremtiden hybride arbejdsplads og ikke mindst teknologier, der understøtter aspekter som menneskelige behov, relations- og artikulationsarbejde samt legemliggørelse og tilstedeværelse.

Kategorier
Nyheder Researcher spotlight

Mød Miao Zhang, der arbejder med black-box problemet inden for automatiseret deep learning

8. APRIL 2022

Mød Miao Zhang, der arbejder med black-box problemet inden for automatiseret deep learning

Den 31-årige Miao Zhang fra Kina fokuserer på områder som automatiseret maskinlæring og deep learning. Områderne er stadig i deres tidlige stadier, men automatiseret deep learning har et stort potentiale, da systemet kan opbygge sig selv uden menneskelig interaktion.

Miao arbejder som adjunkt ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet. Han er også en del af DIREC-arbejdsstrømmen Advanced and Efficient Big Data Management and Analysis. Projektet fokuserer på, hvordan vi kan udvikle nye effektive prototyper, der muliggør brugen af big data i industrien. Miao fokuserer især på at opbygge effektive og forklarlige prototyper til forskellige opgaver og data på en automatiseret måde. Kan du fortælle os lidt om din baggrund, og hvorfor du bosatte dig i Danmark som datalog? Jeg er interesseret i maskinlæring, automatiseret deep learning og forklarlig AI. Jeg håber, at jeg kan introducere automatiseret deep learning og forklarlig AI til det danske datavidenskabssamfund, da forskningen inden for dette emne er sjælden. Derudover valgte jeg at komme til Aalborg, fordi det er et ungt og meget aktivt universitet, der giver mange muligheder for unge forskere. Jeg har flere venner, der arbejder her, og de anbefalede mig også at slutte mig til deres gruppe, Center for Data-Intensive Systems (DAISY), som har et internationalt ry. Jeg tror, jeg kan lære meget her. Jeg synes, arbejdsforholdene i Danmark og Aalborg er rigtig gode. Vi har meget fleksibel arbejdstid, så jeg kan fokusere på min forskning. Derudover synes jeg, at Aalborg er en miljøvenlig by, og jeg nyder virkelig livet her. Kan du fortælle os om dit forskningsområde? Jeg har brede forskningsinteresser inden for maskinlæring og kunstig intelligens – især automatiseret deep learning og forklarlig AI. Jeg er interesseret i automatisk udvikling af effektive, skalerbare og robuste algoritmer til maskinlæring, data mining, datastyring og deep learning-applikationer med formelle teoretiske garantier og forklaringer. Jeg ser mig selv arbejde med disse problemer i min nærmeste forskningsfremtid. Hvad er de videnskabelige udfordringer og perspektiver i dit projekt? Selvom teknikkerne inden for deep learning er blevet anvendt inden for forskellige områder som computer vision, ansigtsgenkendelse, medicinsk billedbehandling, naturlig sprogbehandling, data mining og datastyring, er designet af deep learning-systemer tidskrævende – og det er stadig et “black box”-problem at forklare, hvorfor det udviklede deep learning-system fungerer. Automatiseret deep learning er processen med at bygge deep learning-systemer til forskellige problemer uden menneskelig indblanding. Forklarlig AI handler om at forklare, hvorfor det udviklede system fungerer – og det kan også hjælpe med at designe deep learning-systemet. Automatiseret deep learning og forklarlig AI er stadig i deres tidlige stadier, og vi skal stadig definere nogle forskningsproblemer, forbedre effektiviteten og forklare, hvorfor det automatiserede designede system virker. Hvordan kan din forskning gøre en forskel for virksomheder og samfund? Automatiseret deep learning sigter mod at bygge et bedre deep learning-system på en data-drevet og automatiseret måde, så de fleste praktikere i deep learning kan bygge en højtydende maskinlæringsmodel uden at være ekspert på deep learning-området. Automatiseret deep learning kan tilbyde end-to-end deep learning-løsninger, og disse løsninger er ofte bedre end hånddesignede deep learning-systemer. Disse automatiserede systemer kan sænke tærsklen for deep learning og gøre det nemt for alle at bruge disse teknikker til at løse deres egne problemer.
Om Miao Zhang
  • Masters Degree fra University of Science and Technology i Beijing
  • PhD i Informationsteknologi fra University of Technology Sydney, Australien
  • PostDoc ved Machine Learning Group, Monash University, Australien
  • Adjunkt på Aalborg Universitet.

Read more

Kategorier
Nyheder Researcher spotlight

Mød Martin Zimmermann, hvis forskning fokuserer på verifikationsværktøjer

31. marts 2022

Mød Martin Zimmermann, hvis forskning fokuserer på verifikationsværktøjer

Den 39-årige Martin Zimmermann fra Tyskland arbejder med korrekte og sikre systemer. Siden sommeren 2021 har han arbejdet som lektor i forskningsgruppen for Distribuerede, Embedded og Intelligente Systemer (DEIS) ved Institut for Datalogi, Aalborg Universitet.

Zimmermann er en del af DIREC-projektet Verifiable and Safe AI for Autonomous Systems. Projektets mål er at udvikle metoder og værktøjer til sikkerhedskritiske systemer inden for forskellige domæner. Her arbejder han på at forstå fundamentet for korrekte og sikre systemer. Kan du fortælle om dit forskningsområde? Software og embedded systemer findes overalt i vores hverdag, fra medicinske enheder til fly og airbags i vores biler. Disse softwaresystemer er ofte meget komplekse, og det er udfordrende at udvikle korrekte systemer. Derfor har vi brug for verifikationssoftware, der kan tjekke sådanne systemer for fejl. Nyhederne er fulde af historier om potentielle sårbarheder i software og embedded systemer. Nogle af disse sårbarheder har eksisteret i flere år og er meget svære at finde. De er måske ikke synlige i daglig brug – kun når man forsøger at udnytte et system. Det bliver endnu mere udtalt, når man ser på distribuerede systemer, der består af flere komponenter, som interagerer med hinanden. Som for eksempel et website til billetsystemet i en biograf, hvor man klikker på den sæde, man ønsker at reservere, mens andre gør det samtidig. Systemet skal kunne håndtere mange samtidige anmodninger. Verifikation forsøger at automatisere ræsonneringen og automatisk bevise, at systemet er korrekt og sikkert. Hvordan kan vi gøre disse systemer mere sikre? Personligt ser jeg dette som en form for spil. Jeg vil designe et system, der lever i et miljø, så jeg ser det som et spil mellem systemet og miljøet. Systemet vil opfylde en bestemt egenskab, og miljøet vil forsøge at bryde systemet. Og ved at anskue det som et spil kan man opnå meget stærke garantier. Det er meget svært at få komplekse systemer til at være korrekte. Og hvis du har et sikkerhedskritisk system, skal du have disse garantier opnået via verifikationssoftware. Hvis du bruger software, der styrer en airbag, vil du gerne være sikker på, at det fungerer korrekt. Det er nemt at overse fejl – så man kan ikke stole på, at mennesker tjekker koden. Hvad er potentialet ved verifikation? Verifikation er en meget udfordrende opgave. Det er svært for et menneske at argumentere for, at et system er korrekt, og det er også svært for en computer, så desværre er det ikke universelt anvendeligt. Verifikation bruges til systemer, der er sikkerhedskritiske, men selv her er der en afvejning mellem verifikationsomkostninger og udviklingsomkostninger. Et af vores mål er at udvikle teknikker, der er nemme at bruge i praksis. Vi arbejder på fundamentet for verifikationssprog og forsøger at forstå, hvor langt vi kan presse deres udtrykskraft, før det bliver urealistisk at verificere noget. Det kan tage timer eller dage at verificere noget, så det er en beregningsmæssigt dyr opgave. Vi forsøger at forstå, hvad der er muligt og at finde problemer og anvendelsesområder, hvor vi kan løse opgaven hurtigere. En anden vigtig ting er, at vi har brug for præcise specifikationssprog til verifikation. Du kan ikke bruge naturligt sprog. Verifikationsalgoritmen kræver en præcis specifikation med præcise semantikker, så vi udvikler forskellige logikker for at se, om de kan bruges af ingeniører til faktisk at skrive specifikationer. Hvis det er for kompliceret for praktikeren, f.eks. ingeniøren, vil det ikke blive brugt. Man skal finde den gyldne mellemvej mellem udtrykskraft og brugervenlighed. Kendte du Aalborg Universitet, før du blev ansat? Jeg har haft forbindelse til Aalborg siden min ph.d., hvor jeg arbejdede på et europæisk projekt med partnere fra hele Europa, herunder DEIS-gruppen i Aalborg. Jeg har været i Aalborg et par gange under min ph.d. og kendte folk her. Aalborg er centralt i Europa, når det kommer til verifikation og design af systemer. Der er mange samarbejdspartnere, og der er et godt forhold til industrien sammenlignet med andre steder. Det er et rigtig godt sted.

Om Martin Zimmermann

  • PhD from RWTH Aachen University.
  • Postdoc ved Warsaw University og University of Saarland in Saarbrücken.
  • Forelæser ved University of Liverpool.
  • Lektor ved Aalborg Universitet.

Read more

Kategorier
Nyheder Researcher spotlight

Mød Tijs Slaats, der netop har vundet en pris for bedste algoritme til process mining

Mød Tijs Slaats, der netop har vundet en pris for bedste algoritme til process mining

Tijs er Associate Professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen for Process Modelling and Intelligence. I DIREC arbejder han på Bridge-projektet AI and Blockchains for Complex Business Processes.

Tijs’ forskningsinteresser omfatter deklarative og hybride procesmodeller, blockchain-teknologier, process mining og udvikling af informationssystemer.

Kan du fortælle lidt om, hvad I forsker i, og hvad I forventer at få ud af jeres forskning?
Vi forsøger at beskrive processer. Det kan være grundlæggende ting, som vi gør som mennesker. Det kan være samling af en bil på en fabrik, men det kunne også være behandling af patienter på et hospital. Hvis en patient bliver indlagt på et hospital, så har de brug for hjælp og behandling.

Det har det tilfælles, at du kommer igennem et antal trin og aktiviteter, som gør, at du når dit mål, og de aktiviteter er relateret til hinanden. Det kan være medicin, som skal tages i en bestemt rækkefølge.

I vores forskning er vi kommet frem til en matematisk metode til at beskrive sådanne processer. Årsagen til at vi gør det, er at det giver dig redskaber til at sikre, at processen foregår på den måde, som du ønsker den skal.

I det nye projekt for DIREC tager vi skridtet videre. Vi har observeret, at mange virksomheder og organisationer ligger inde med mange data om, hvordan de har udført deres arbejde. Og vi kan kigge på de data og analysere os frem til, hvordan de rent faktisk udfører deres arbejde, fordi måden, som mange folk udfører deres arbejde på, ikke nødvendigvis matcher den måde, som de forventer at gøre det på. Måske laver de ubevidst shortcuts.

Vores idé er at finde de her data, analysere dem og ud fra det får vi en model.

Her er det vigtigt, at denne model også er forståelig for brugerne, så de kan forstå, hvordan de udfører deres arbejde. Det kalder vi process mining, og det er et rimeligt stort akademisk område. For to år siden udviklede jeg en algoritme, og den var med i en konkurrence, hvor man sammenligner, hvilken algoritme der er mest præcis til at beskrive de her “logs of behaviour”, og her vandt vi.

Læs mere her

Hvad forventer du at få ud af forskningen?
Vores samarbejde med virksomhederne er især vigtigt. I projektet samarbejder vi med virksomheden Gekkobrain, som arbejder med DevOps, og de er interesseret i at analysere store ERP-systemer og i at finde redskaber, som kan optimere et system, og som kan finde anormaliteter. Disse systemer er ret komplekse, så det er vigtigt at kunne identificere, hvor det går galt.

Gekkobrain ligger inde med store mængder data, fordi de samarbejder med store virksomheder, som har meget store mængder log-data, og de her systemer er så komplekse, så det er med til at give nogle ekstra udfordringer for vores algoritmer. De er lidt mere komplekse, end det vi ellers ville træne dem med.

At få adgang til sådanne komplekse data er et vigtigt perspektiv.

Hvordan kan jeres forskning gøre en forskel for virksomheder og samfund?
Den største impact med vores arbejde og modeller er, at du kan få indsigt i, hvordan du udfører dit arbejde. Det giver dig et objektivt billede af, hvad der er blevet lavet.

Virksomheder kan bruge det til at finde ud af, om der er steder, hvor de udfører deres arbejde på en uhensigtsmæssig måde, og på den måde kan undgå de ekstra omkostninger.

De kan bruge det til at finde steder, hvor man som virksomhed ikke har et overblik over, hvordan tingene udføres, så på den måde giver det et forståeligt og visuelt overblik over, at her er den måde, som I normalt udfører jeres arbejde.

Kan du fortælle lidt om din baggrund og hvordan du havnede med at arbejde med det her forskningsområde?
Jeg har oprindeligt en bachelorgrad i informations- og kommunikationsteknologi fra Fontys University of Professional Education, arbejdede derefter i industrien, hvor jeg var leder af webshopudviklingsteamet hos en hollandsk e-handelsudbyder og fungerede som projektleder på implementeringen af ​​vores produkt for to store kunder; Ferrari og Hewlett Packard.

Jeg besluttede at flytte til Danmark efter at have mødt min (danske) kone på et tidspunkt hvor jeg allerede overvejede at videreuddanne mig, mens min kone var fast bosat i Danmark. Så det gav god mening, at jeg var den, der skulle flytte.

Jeg fik min cand.scient. og ph.d.-grad på IT-Universitetet i København. Der blev jeg interesseret i området forretningsprocesmodellering, fordi det giver mig mulighed for at kombinere grundlæggende teoretisk forskning med meget konkrete industrielle anvendelser. Især Process mining giver virkelig interessante udfordringer, fordi det handler om at gøre traditionelle modeller forståelige for virksomheder, noget der først for nylig er kommet fokus på inden for det mere generelle AI-område.

Efter en kort ansættelse som postdoc på ITU takkede jeg ja til et tenure-track adjunkt-ansættelse ved DIKU, hvilket var en rigtig god mulighed, fordi det betyder en (næsten) fast stilling til relativt yngre forskere. Dette var på det tidspunkt usædvanligt i Danmark.