Vi står overfor en række store samfundsudfordringer som den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft, nye teknologiske muligheder med kunstig intelligens, en øget sikkerhedstrussel mod Danmark og et presset sundhedsvæsen. Selvom Danmark er et lille land, kan vi sagtens gøre en forskel, hvis vi samarbejder på tværs af universiteter, erhvervsliv og den offentlige sektor og griber de muligheder, som digitale teknologier rummer.

Fællesnævneren er samarbejde
17 nye projekter med et samlet budget på 32,2 millioner kr. blev støttet af DIREC i 2022, og forskningskapaciteten inden for digitale teknologier blev øget yderligere med ansættelsen af en række nye talentfulde ph.d.-studerende og postdocs. Alle projekter har samarbejde på tværs af universiteter og mellem universiteter og virksomheder som omdrejningspunkt, og netop sammensætningen af forskere, fagfolk, organisationer og virksomheder viser tydeligt, hvilke muligheder og værdi de digitale teknologier rummer.

Projekterne dækker en bred kam af avancerede digitale teknologier og use cases, og undersøger bl.a., hvordan vi kan øge sikkerheden ved online valg, hvordan vi kan bruge miljødata mere aktivt for at understøtte den grønne omstilling, og hvordan robotter og AI kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, hvornår et robotanlæg skal serviceres.

Få et overblik over projekterne

Støtte til unge forskere
Blandt de nye projektledere, finder man ti yngre forskere, der har fået bevillinger – nogle for første gang – til undersøgende projekter inden for emner som optimering af programmeringssprog, bias i store datasæt, verificering af algoritmer og energioptimering af hardware og software.

Bevillingerne giver de unge forskere et fagligt skub til at drive deres forskning stærkere fremad, samtidigt med at de får vigtig erfaring med projektledelse. De unge forskere bidrager med kreativitet, energi og nye perspektiver på digital forskning, hvilket er nødvendigt, når vi skal finde løsninger på de store samfundsudfordringer, vi står overfor.

Få et overblik over projekterne

Vi ønsker at give de ph.d.-studerende på tværs af de danske universiteter de bedste forudsætninger for at dygtiggøre sig og nå ud over rampen med deres forskning. Derfor støttede vi i 2022 også fire landsdækkende ph.d.-kurser. Udover kurser inden for digitale teknologier, var der også fokus på forskningsformidling til personer uden for forskningsverden og på at kommercialisere ens forskningside som iværksætter.

Kvanteteknologi i et digitalt perspektiv
2022 blev også året, hvor vi udvidede vores nuværende forskningsområder med et nyt specielt indsatsområde, nemlig kvanteteknologi.

Der bliver investeret massivt i kvanteteknologi, og de seneste år er der gjort store teknologiske fremskridt. Men parallelt med udviklingen af ny hardware til kvanteberegning, er der behov for avanceret digital teknologi til at udvikle kvante-software, der rent faktisk kan bruges til noget nyttigt.

Selvom der stadigvæk er mange udfordringer, som skal løses for virkelig at kunne få gavn af teknologien, vurderer vi, at tiden er inde til at udforske digital forskning og kvante, så vi sikrer, at forskere og undervisere i Danmark opbygger kompetencer og viden om, hvordan man skriver programmer og algoritmer baseret på kvanteteknologi.

Vi har nu for alvor taget hul på dette arbejde med en række aktiviteter, hvor fokus er på at skabe et dansk fællesskab af forskere inden for digitale teknologier, som kan udvikle fremtidens software til kvantecomputere, så Danmark og dansk erhvervsliv kan udnytte de mange muligheder inden for kvanteteknologi.

Få et overblik over vores kvante-aktiviteter

Mødested for digital forskning og innovation
Mødesteder mellem forskere og mellem forskere og erhvervsliv er et fokusområde. Hen over året har vi inviteret danske og udenlandske forskere til at fortælle om deres forskning, for at give alle et indblik i den nyeste forskning og mulighederne med digitale teknologier.

Erhvervsliv og universiteter mødtes til konferencen Digital Tech Summit i Bellacenteret, hvor flere af forskerne fra DIREC var på scenen for at fortælle om den nyeste forskning. Desuden havde vi samlet alle universiteterne på en fælles DIREC-universitetsstand, hvor der bl.a. var oplæg og præsentationer af nye prototyper relateret til vores projekter.

Vi gentog også succesen fra forrige år, og samlede ca. 260 forskere fra alle landets universiteter til DIREC-seminar på Hotel Marselis i Aarhus. Her stod den på spændende oplæg fra både danske og internationale topforskere og erhvervsfolk, workshops, videndeling og netværk.

Flere unge skal vælge en IT-uddannelse
På trods af krisetegn i økonomien og ekstraordinær stor usikkerhed om den nære fremtid for mange virksomheder, er der stadig mangel på IT-professionelle, og i DIREC arbejder vi aktivt med denne dagsorden.

Tænketanken Mandag Morgen stod i 2022 bag det første danske tech-topmøde, TechReal, for gymnasieelever. Ca. 800 elever deltog, hvoraf 200 af dem var forbi DIREC’s scene. Her var fokus på at inspirere unge til at vælge en IT-uddannelse ved at præsentere dem for en række opnåelige rollemodeller, der har gjort karriere som iværksættere.

Udover rollemodeller er dedikerede lærerkræfter en vigtig inspiration for de unge, når de skal vælge uddannelse. Sidst på året støttede vi derfor konferencen for informatikundervisere, hvor formålet netop var at klæde underviserne bedre på med den nyeste IT-viden og inspiration til undervisningen.

Innovation hos virksomhederne
Mere end 50 forskellige virksomheder og offentlige organisationer og myndigheder deltager i DIREC-projekter, hvor fokus er på at omsætte forskning til værdiskabende løsninger for dem.

Projekterne spænder bredt og involverer en lang række avancerede digitale teknologier. I et af projekterne undersøger forskere fra SDU, DTU og ITU i samarbejde med bl.a. Universal Robots, som er ledende producent inden for kollaborative robotter, hvordan AI kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, præcist hvornår et robotanlæg kræver service og vedligehold. Målet er ’self-maintenance’, hvor robotterne selv kan måle deres sundhedstilstand, genkende fejlsymptomer og reagere på afvigelser’. Teknologien forventes at kunne spare industrivirksomheder for milliarder i tabt produktion og generelle serviceomkostninger.

I et andet projekt undersøger en forskergruppe fra ITU i samarbejde med de grønlandske myndigheder, hvordan et internetvalg vil påvirke grønlændernes tillid til valgprocessen ved at undersøge, om tekniske verificeringer af softwaren i internetvalgsystemerne vil kunne aflæses i øget tillid blandt vælgerne.

Find flere historier fra vores projekter

Det kommende år
Vi står over for en lang række store samfundsudfordringer, som den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft, nye teknologiske muligheder med kunstig intelligens og automatisering, en øget sikkerhedstrussel mod Danmark og et presset sundhedsvæsen. Avanceret digital teknologi kan hjælpe med at understøtte løsninger på mange af disse udfordringerne. Nogle af teknologierne er udviklet og kan tages i brug nu, mens andre stadigvæk kræver forskning, innovation og udvikling.

I 2023 vil vores fokus være at udnytte den nationale platform af forskere inden for digitale teknologier, som DIREC repræsenterer, til bedst muligt at understøtte løsninger på nutidens udfordringer. Vi har allerede sat mange projekter i søen, som understøtter aktuelle samfundsudfordringer, og et hovedmål for 2023 og frem er at sikre, at disse projekter kommer godt i mål, og at den viden, der opsamles i disse projekter, kommer bredt ud, så den kan være gavn i samfundet.

Diskussionen handler ikke om, hvorvidt vi skal anvende digital teknologi eller ej, men om hvordan vi får skabt og udviklet gode digitale løsninger som gavner alle, og som alle kan drage fordel af. Dårlige digitale løsninger rammer os alle og specielt de mest udsatte i samfundet – og det vil derfor fortsat være et vigtigt fokusområde.

Diskussionen om, hvordan vi skaber gode digitale løsninger, bør baseres på en faglig dyb forståelse af, hvad teknologien kan, og hvordan den virker i sammenspil med det omgivende samfund. Her er DIREC en vigtig stemme i samfundsdebatten, der kan formidle den dybere forståelse af, hvad kunstig intelligens, robotteknologi, blockchain, kvanteteknologi og lignende teknologier er.

Innovation opstår, når mennesker med forskellige kompetencer og perspektiver mødes, og vi vil igen i 2023 have fokus på at lave events, hvor hovedfokus er at få forskere til at mødes med forskere, som de ikke arbejder sammen med til dagligt, og få virksomheder og organisationer til at mødes med forskere for gensidigt at lære og inspirere hinanden.

Tak for et godt år!
Thomas Riisgaard Hansen
direktør, DIREC

FAKTA

• Antal projekter i alt: 42
• Antal nyansættelser: 59
• Antal eksterne projektpartnere: 57
• Samlet budget for projekterne: 256 millioner DKK
• Samlet støtte til projekterne: 83 millioner DKK
• Antal publikationer: 52

Hos Alexandra Instituttet og Digital Research Centre Denmark (DIREC) søger vi nemlig en videopraktikant til vores kommunikationsafdeling. Vi leder efter en engageret og fagligt stærk studerende, som har lyst til at kaste sig ud i et hav af spændende og udfordrende kommunikationsopgaver – med video som omdrejningspunktet.

Video, sociale medier og masser af faglig udvikling



Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

• Produktion af video – fra idéudvikling til færdigt produkt.
• Strategisk brug af sociale medier.
• Udvikling af dit helt eget projekt ­– men med daglig støtte og sparring med teamets stærke kommunikative fagligheder.

Du har de grundlæggende videofærdigheder
 – vi har opgaverne og er klar med faglig sparring 

Vi ser gerne, at du gennem din igangværende uddannelse har erfaring med videokommunikation og journalistik og har lyst til at afprøve og udvikle de kompetencer.

Vi lægger vægt på, at du

• er nysgerrig og tænker kreativt i valg af video som medie
• er vant til at bruge sociale medier
• kan håndtere at have sideløbende opgaver med forskellige deadlines
• arbejder selvstændigt og struktureret
• er udadvendt og ikke bange for at skulle kontakte og interviewe mennesker med mange forskellige fagligheder.

Stillingen er delt mellem Alexandra Instituttet og Digital Research Centre Denmark, som hører til i samme lokaler midt i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus Nord tæt på Journalisthøjskolen.

Ansøgning
Send din ansøgning til kommunikationschef Marlene Nybro Thomsen på marlene.thomsen@alexandra.dk

17 nye projekter inden for digital forskning og innovation blev søsat i DIREC i 2022. Over halvdelen af dem var reserveret til unge forskere for at give dem et rygstød til at drive deres forskning endnu stærkere fremad. Blandt et konkurrencepræget felt, udvalgte vi 10 spændende projekter, og vi håber, at disse unge forskere vil bidrage med kreativitet, energi og nye perspektiver på digital forskning.

Iblandt de 17 projekter, var der også en række større projekter, hvor forskere skal samarbejde med stærke aktører i erhvervslivet og den offentlige sektor og bl.a. se på, hvordan man kan øge sikkerheden ved online valg, hvordan miljødata kan bruges mere aktivt og understøtte den grønne omstilling, og hvordan robotter og kunstig intelligens kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, hvornår et robotanlæg skal serviceres.
Endelig har vi støttet et par nye grundforskningsprojekter, bl.a. inden for algoritmik, der kan forbedre mange af de algoritmer, der bruges i vores IT-systemer.

Fællesnævneren for alle vores projekter er samarbejde – både på tværs af de danske universiteter og på tværs af erhvervslivet og den offentlige sektor.

Er du nysgerrig på vores projekter, kan du finde mere information her.

Relationsskabende aktiviteter
For at kunne skabe projekter og drive initiativer, der gør en reel forskel og bidrager til Danmarks vækst og konkurrenceevne, ser vi det som essentielt, at vi mødes og danner relationer – både med personer vi ikke kender og med personer, som fx har en anden baggrund eller andre værdier end os selv. Vi arbejder derfor fokuseret på at skabe møderum, hvor vi kan kombinere fagligt indhold med gode muligheder for at vedligeholde, genopfriske og skabe nye relationer på kryds og tværs.

I 2022 har disse møderum blandt andet været til vores kvanteseminar i foråret, hvor vi samlede knap 100 personer og sammen med ATV og IDA stillede skarpt på kvanteteknologi fra både et forskningsmæssigt og et forretningsmæssigt perspektiv. I foråret samlede vi også ph.d.-studerende og postdocs fra alle danske universiteter på DTU Skylab til ”Young researcher entrepreneurship academy” og underviste dem i mulighederne for at kombinere forskning med iværksætteri. I september inviterede vi til DIREC-seminar i skoven ved Marlisborg. Udover interessante keynotes fra anerkendte internationale forskere og spændende workshops drevet af vores workstream-ledere, var der god tid til at dyrke og skabe relationer og forstærke fællesskab inden for digitale teknologier.

I efteråret var vi også en del af i TechReal – Ungdommens tech-topmøde, som var arrangeret af Tænketanken Mandag Morgen. Her mødtes 800 gymnasieelever fra hele landet for at forholde sig til, hvordan vi skaber verdens mest velfungerende, digitaliserede demokratiske samfund. I slutningen af oktober samlede vi universiteterne og erhvervslivet i Bellacenteret til Digital Tech Summit, hvor fokus netop var på at styrke relationerne imellem.

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge flere relationsskabende aktiviteter i 2023, og vil også næste år gå sammen med stærke aktører, når der skal planlægges arrangementer. Det har været en fornøjelse at samarbejde med blandt andet AI Pioneercenter, Mandag Morgen, ATV, Danish Datascience Academy (DDSA), ADD-projektet, Digital Lead og IDA her i 2022.

Kvanteteknologi og grøn omstilling

2022 blev også året, hvor vi udvidede vores nuværende fokusområder inden for digitale teknologier med to nye områder, henholdsvis kvanteteknologi og grøn omstilling.

Kvanteteknologi er i en brydningstid. Selvom der stadigvæk er mange udfordringer, som skal løses for virkelig at kunne få gavn af teknologien, vurderer vi, at det er den rette timing. Kvante-området har været præget af især fysik og matematik, men nu er tiden klar til at udforske digital forskning og kvante, så vi sikrer, at forskere og undervisere i Danmark opbygger kompetencer og viden om, hvordan man skriver programmer og algoritmer baseret på kvanteteknologi.

Det andet område, vi aktivt har forfulgt, er digitalisering og den grønne omstilling. Selvfølgelig kan digitalisering ikke i sig selv fjerne CO2-udledningen, men nye digitale teknologier kan markant effektivisere den måde, vi bruger energi på, og hjælpe med at planlægge og prioritere klimaindsatser, så CO2-udledningen reduceres maximalt. Ligeledes kan digitalisering være med til at guide nye anlægsprojekter, så vi får mest muligt ud af de vindmøller, vi opstiller, og de kabler vi graver ned. Og endelig kan intelligente digitale løsninger være med til at guide investeringer inden for grøn omstilling og modvirke green washing. Der er et stort uudnyttet potentiale, og vi har i 2022 arbejdet på at skaffe yderligere finansiering til området og vil fortsætte indsatsen i 2023.

Dette er et lille vindue ind til nogle af vores aktiviteter her i 2022. Er du nysgerrig på, hvad vi ellers har lavet, kan du finde mere information på direc.dk

Med dette vil vi gerne afslutte året, sige en stor tak til alle, der har bidraget til DIREC i 2022 og ønske alle vores samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår – og på gensyn i 2023.

Bedste hilsner fra 
Malene og Thomas

Foto: Steen Brogaard

Hvis vi skal finde løsninger på de store samfundsudfordringer som klimakrisen, mangel på arbejdskraft, en øget sikkerhedstrussel mod Danmark og et presset sundhedsvæsen, skal vi gribe de muligheder, som digitale teknologier rummer.

Mange af mulighederne kender vi allerede, andre kan vi endnu kun drømme om. Senest er vi blevet blæst bagover af chatbotten ChatGPT, som via kunstig intelligens kan svare på både eksamens- og filosofiske spørgsmål, programmere småprogrammer og skrive julesange. Hver dag udvikles der ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på.

Midt i det digitale kapløb er det vigtigt, at vi ikke overlader den digitale udvikling til Kina, Silicon Valley og de store internationale tech-virksomheder. Danmark og Christiansborg skal fortsat opprioritere digitalisering. Ikke for at gennemtvinge mere IT, men for at sikre, at den digitalisering, vi udvikler og får, er baseret på danske værdier og rettet mod danske udfordringer. Vi skal diskutere de politiske og etiske dilemmaer og vise resten af verden, hvordan et godt digitalt samfund er skruet sammen – et der aktivt udvikler og udnytter de nye muligheder, men også tøjler digital teknologi til alle borgers bedste.

Kapløbet er benhårdt, og skal vi forsvare vores plads blandt de bedst, kræver det, at vi fortsat investerer i forskning og innovation inden for de nye avancerede digitale teknologier. Vi er et lille land, men samarbejder vi på tværs af universiteter, erhvervsliv og det offentlige kan vi gøre en reel forskel. I Digital Research Centre Denmark (DIREC) er samarbejde på tværs en del af vores DNA. For netop samarbejde mellem forskere, fagfolk, organisationer og virksomheder viser så tydeligt, hvilke muligheder og værdi digitale teknologier rummer.

Et godt eksempel herpå kommer fra vores sundhedssektor, som er udfordret af rekordhøj mangel på arbejdskraft. I 2025 vil vi ifølge Dansk Sygeplejeråd mangle mindst 6.000 sygeplejersker, og også manglen på speciallæger er et kæmpe problem i en historisk presset sektor. Der skal findes løsninger nu, og nogle af disse løsninger er digitale.

På flere sygehuse samarbejder sundhedsprofessionelle, forskere og teknologi-virksomheder allerede om forsøg med at anvende kunstig intelligens i screeningsprogrammer og i udredningen af patienter med symptomer på alvorlig sygdom. Som eksempel fik Radiologer i Region Hovedstaden reduceret deres arbejdspres med hele 62,6% i et forsøg med brug af kunstig intelligens i brystkræftsscreening.

Der er altså store menneskelige og effektivitetsmæssige gevinster at hente ved at benytte digitale teknologier i sundhedssektoren, men vi er kun lige begyndt rejsen og har endnu kun angrebet de lette problemer. Der er et kæmpe potentiale i teknologien, men skal vi udnytte mulighederne, kræver det, at vi udvikler nye algoritmer, som kan håndtere større datamængder, nedbrydning af de juridiske barrierer og øget samarbejde på tværs.

Også klimakrisen kræver, at vi udnytter digitale teknologier. Samarbejdet mellem forskere, fagfolk og virksomheder giver os hver dag ny værdifuld viden om, hvordan vi ved hjælp af digitale teknologier kan bidrage til at løse problemerne.

Selvfølgelig kan digitalisering ikke i sig selv fjerne CO2-udledningen, men nye teknologier som IoT kan markant effektivisere den måde, vi bruger energi på, og hjælpe med at planlægge og prioritere klimaindsatser, så CO2-udledningen reduceres maximalt – og de indsamlede data kan guide os til bedre grønne investeringer. Tilsvarende kan kunstig intelligens og digitale tvillinger være med til at øge udbyttet fra vindmøller med op til 20 %. Det betyder, at man reelt får en gratis sjette vindmølle for hver fem, man sætter op. Og det er bare et blandt et hav af eksempler på hvordan digitalisering kan hjælpe den grønne omstilling.

Hvis Danmark fortsat skal være et digitalt foregangsland, er det nødvendigt med politiske visioner for området og et overblik over den digitale udvikling – og ikke mindst en politisk stillingtagen til brugen af digitale teknologier. Det er på ingen let opgave, og vi håber derfor, at regeringen og den nye digitaliseringsminister vil fokusere på samarbejde og inddragelse. I Digital Research Center Denmark er vi klar til at sætte os ved bordet og bidrage med viden om de nyeste landvindinger inden for avancerede digital teknologi, der har positiv indvirkning på de store samfundsudfordringer, vi står overfor.

Om DIREC 
Digital Research Centre Denmark (DIREC) er et dansk forskningscenter, der har til formål at udføre digital forskning i verdensklasse for at sikre, at Danmark er i front i forhold til nye digitale teknologier. Herudover skal DIREC udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier ved danske universiteter og medvirke til at tilfredsstille det store behov for højtuddannede it-specialister hos virksomheder og den offentlige sektor. DIREC skal desuden via samarbejder med virksomheder og den offentlige sektor bidrage til Danmarks konkurrencedygtighed ved at sikre udvikling af nye produkter og løsninger baseret på de nyeste digitale teknologier.
DIREC har et budget på 275 millioner kroner over fem år, hvoraf Innovationsfonden har støttet med 100 millioner kroner.

Indlægget er bragt som en kommentar på Finans.dk den 20/12 2022.

Står det til universiteter, brancheforeninger og erhvervslivet skal landets gymnasieelever have meget mere it-undervisning på skemaet, og fagligheden skal styrkes blandt lærerkræfterne.

Gymnasieunderviserne spiller nemlig en vigtig rolle for de unges digitale dannelse og for valg af uddannelse og erhvervskarriere, og derfor vil universiteter og brancheorganisationer gerne styrke samarbejdet med gymnasierne.

Forleden inviterede Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-Vest, Videncenter for Digital Handel, IT-lærerforeningen og Danmarks digitale forskningscenter DIREC derfor til konference om Informatikundervisning. Det foregik på Hotel Legoland i Billund, hvor ca. 90 informatik-undervisere fra gymnasieuddannelserne mødte op.

Lærernes begejstring smitter de unge

Faglig koordinator Ida Christine Vestergaard Andersen fra Institut for datalogi ved Aarhus Universitet er en af tovholderne på konferencen. Håbet er, at universiteter og virksomheder kan inspirere underviserne, og at den fælles begejstring for it og teknologi vil smitte af på de unge, siger hun.

– De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft en lærer i folkeskolen eller gymnasiet, som har gjort et særligt indtryk med sin viden og faglige begejstring. Vi har brug for den begejstring – også på det digitale område, som fylder meget i vores samfund og hverdag. Derfor vil vi gerne støtte underviserne, så informatik-undervisningen på gymnasieniveau bliver endnu stærkere, siger hun.

Mange gymnasieskoler kæmper med at finde informatik-undervisere, og ofte er der bare en enkelt eller to undervisere pr. gymnasium til at undervise eleverne i informatik, fortæller hun.

Typisk kommer underviserne med en baggrund inden for andre klassiske gymnasiefag og er altså nye i det it-faglige, og flere giver derfor udtryk for, at de har behov for inspiration og ny viden. Udviklingen på området går stærkt, og det kan være svært selv at holde sig opdateret, fortæller Ida Christine Vestergaard Andersen.

Stærke erhvervskræfter, startups og it-forskere var med

Professor Pernille Bjørn fra Datalogisk Institut i København var blandt dagens oplægsholdere. Hun gav blandt andet sit bud på, hvordan man kan gøre undervisningen mere konkret og levende for de unge, så den sætter gang i kreativiteten og nysgerrigheden.

– Når man laver undervisningsforløb, skal man ikke kun tænke på, hvordan man lærer folk at programmere, men også hvilke historier man putter ind i selve opgaverne, og hvad disse historier er inspireret af. Om de fx prøver at udfordre, hvad teknologi er, eller at hjælpe folk til at blive bedre til at være innovative, siger hun.

Lasse Ahrendt, som underviser i informatik på HTX på Herningsholm Erhvervsgymnasium, var kommet for at høre mere om især cybersikkerhed og etik, som er interesser, han gerne vil give videre til sine elever.

Især ville han gerne klædes på til at tage flere etiske diskussioner med eleverne, fortalte han.

– Etik kan være en svær ting at tage med eleverne, som nogle gange meget ukritisk kan forbruge alle mulige medier. Det var rigtig fedt at få nogle værktøjer til, hvordan man kan diskutere det på en god måde sammen med dem.

Den digitale dannelse skal løftes

På konferencen kunne underviserne blive klogere på, hvad der sker inden for de nyeste teknologier og et fagområde, som konstant udvikler sig. Der var bl.a. indlæg om machine learning, blockchain-teknologi, IoT og kunstig intelligens, ligesom der var inspiration at hente om VR- og AR-teknologi, FEMTECH, LEGOs digitale værktøjer, etik, forretning, innovation og oplæg om cybersikkerhed, TIKTOK og meget mere.

– Der findes ikke længere nogen industri eller noget hjørne af det danske samfund, der ikke er bygget på det digitale. Med det for øje vil vi gerne være med til, sammen med erhvervsliv og forskere, at støtte undervisernes digitale kompetencer, så de kan give det videre til de unge, siger Ida Christine Vestergaard Andersen.

– Forhåbentlig vil det betyde, at vi rekrutterer flere til it-uddannelserne, men også, at de unge generelt får en bedre forståelse for de teknologier, som gennemsyrer vores samfund, påvirker vores sociale relationer, adfærd og digitale rettigheder som borgere i et demokratisk samfund. I erhvervslivet er der både brug for generalister med en god, dyb forståelse for digitale teknologier og for endnu flere specialister på området.

FAKTA om Informatik-konferencen i Billund

• Informatikkonferencen fandt sted på Hotel Legoland i Billund den 15.-16. november og var den første af sin slags.
• En del undervisere måtte takke nej til at deltage. Besparelser gør, at de ikke kan få lov til at komme afsted på kurser eller opkvalificering.
• Mange af informatikunderviserne er ildsjæle, som ofte må bruge deres fritid på at udvikle systemer, apps og lignende, så deres elever kan få lov til at udforske digitale teknologier.

Samtidig bliver vi flere ældre, behandlingskrævende borgere, der stiller større krav til behandlingskvaliteten. Så hvordan løser vi udfordringerne, og hvor skal arbejdskraften komme fra, når vi ikke kan nå at uddanne og tiltrække nye sygeplejersker og læger i det tempo, vi har brug for?

AI kan være en del af løsningen

En af løsningerne skal findes i den digitale udvikling, nærmere bestemt i AI-teknologi. Alene i 2021 og 2022 er over 200 nye AI-algoritmer i medicinsk udstyr blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, og vi er også i fuld gang i Danmark.

AI-algoritmer kan fx analysere røntgen- og scanningsbilleder og være en værdifuld hjælp for radiologer, som får frigivet tid. I stedet for, at to radiologer verificerer et røntgenbillede, kan algoritmen gøre det ud for den ene radiolog.

I Region Hovedstaden har man gennemført forsøg med AI i brystkræftscreeningen, og resultaterne er lidt af en øjenåbner. Fx faldt antallet af falsk-positive svar med 25 procent, samtidig med at arbejdspresset på radiologerne blev reduceret med 62,6 procent.

Lignede positive resultater har man på Bispebjerg Hospital, hvor man sammen med det danske firma Radiobotics har arbejdet med at lade AI-algoritmer analysere røntgenbilleder og har fundet ud af, at det ikke bare sparer tid, men også har positiv indflydelse på det videre patientforløb.

Også når det gælder opsporing af patienter med særlig risiko for at udvikle blodforgiftning, viser AI lovende resultater ifølge et større forsøg lavet i samarbejde mellem det aarhusianske firma Enversion og Region Midtjylland. At kunne identificere patienter med høj risiko for kritisk sygdom er netop afgørende for at organisere behandlingen og bruge ressourcerne bedst muligt, lyder det samstemmende fra lægefaglige eksperter.

En hurtig og præcis diagnosticering betyder, at sygehuset vil kunne sætte hurtigt ind med den rette behandling. Udover at blive hurtigere rask og få bedre langtidsprognoser vil patienten belaste sundhedssystemet mindre – for patienter, som får den rigtige behandling tidligt i forløbet, vil være mindre behandlingskrævende og kræve kortere indlæggelse på sygehus.

Spørgsmålet er ikke om, men hvordan

Når det gælder AI i sundhedsvæsenet, er vi kun lige begyndt rejsen og har angrebet de lette problemer. Der er et kæmpe potentiale i teknologien, men skal vi udnytte mulighederne, kræver det, at vi udvikler nye AI-algoritmer, som kan håndtere større datamængder, kan arbejde med tidsserier, er gode til at forklare deres fund og meget mere. Et område, som vi i Danmark også forsker aktivt i bl.a. i regi af Digital Research Center Denmark (Direc).

Det store spørgsmål er altså ikke, om teknologien kan være med til at løse problemerne og endda være med til at bringe det danske sygehusvæsen tilbage i front på behandlingskvalitet og effektivitet – det er derimod om vores sundhedsvæsen er klar til at implementere de nye løsninger. Og hvilke udfordringer, der opstår i mødet mellem digital forskning og hverdagen på et travlt sygehus.

Der er derfor brug for politisk handling og endnu mere fokus på den digitale udvikling i sundhedssektoren. Og der er brug for flere tværfaglige samarbejder mellem landets supersygehuse, universiteter, it-forskere og teknologivirksomheder.

På sundhedsområdet er der virkelig en opgave at tage fat på, og AI er et af midlerne, som kan bringe det danske sundhedsvæsen tilbage i den hvide førerkittel, hvis vi prioriterer opgaven rigtigt.

Vi skal ikke blindt lade os forføre af løfter om teknologiens uendelige muligheder, men vi skal arbejde målrettet med at udnytte de faktiske muligheder – og fjerne eller mindske de barrierer, som forstyrrer.

Fem barrierer for at implementere nye teknologier i sundhedssektoren

På Digital Tech Summit i oktober mødtes teknologivirksomheder, forskere, innovatører og sundhedsprofessionelle for at tale om implementering af nye teknologier i det danske sundhedsvæsen.

Sessionen var arrangeret af DIREC, Pioneer Center for AI, CBS, DTU og Danish Life Science Cluster.

Ifølge eksperter er de største udfordringer for udvikling og implementering af AI på landets sygehuse:

Der er stadig for mange juridiske barrierer. En godkendelse af en algoritme kan f.eks. godt kræve mere end 20 godkendelser.

• Adgang til data og stramme lovkrav til, hvordan data kan bruges.
• Løsninger skal udvikles i fællesskab mellem forskere, virksomheder og sundhedsprofessionelle, og der er behov for at øge samarbejdet på tværs.
• Der er en mangel på AI-specialister til at udvikle og implementere teknologien. Det gælder både hos virksomheder og på hospitalerne.
• Implementering kræver organisatorisk parathed i hele systemet – fra regionschefen til afdelingsledere. Det vil kræve strukturelle ændringer at få teknologien i spil.
• Selvom AI-udviklingen går stærkt er problemerne inden for sundhedsvæsenet meget komplekse, og der er behov for yderligere udvikling af både håndtering af store datamængder, udvikling af nye og bedre algoritmer og udvikling af AI-baserede forklaringsmodeller.

Årets tema var Building European Tech Resilience. I en tid med krige, geopolitisk usikkerhed, pandemier og sårbare forsyningskæder er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan den teknologiske udvikling håndteres. Digital Tech Summit er et oplagt sted at diskutere fundamentet for de digitale teknologier, der skal være med til at løse udfordringerne.  

Vi takker for de mange spændende oplæg, der satte fokus på forskellige perspektiver af årets tema, og for møder med forskere, studerende, startups, virksomheder, NGO’er, som tror på, at den digitale udvikling er en forudsætning for at løse nogle af samfundets mest presserende problemstillinger – fra klimaforandringer til demokratiske udfordringer. 

Sammen med Pioneer Centre for AI, CBS, DTU og Danish Life Cycle Cluster satte vi fokus på udviklingen af digitale teknologier til sundhedssektoren, som er domineret af en rekordhøj mangel på arbejdskraft. På hovedscenen havde vi samlet et stærkt panel til en drøftelse af hvordan man håndterer udfordringerne ved at implementere banebrydende kunstig intelligens i sundhedssektoren. 

På vores stand i smørhullet mellem vores otte universitets-partnere havde vi besøg af forskere, studerende, startups og etablerede virksomheder, som ville vide mere om DIREC’s arbejde med at styrke den digitale forskning på tværs af universiteterne og erhvervslivet – det private og det offentlige. 

Endelig blev der sat fokus på en række spændende DIREC-projekter inden for hybridt arbejde, digitale teknologier til vandforsyning i byerne, Greentech og smarte byer samt hvilken rolle robotteknologi, droner og kunstig intelligens spiller for bæredygtigt landbrug.

En særlig tak til de medvirkende virksomhedspartnere og forskere, som er involveret i DIREC-projekterne.  

Vi glæder os til at sprede mange flere stærke nyheder om al den spændende forskning, som er med til at forandre verden til det bedre.  

Forskning i verdensklasse, som har et solidt dansk aftryk – og som skal ud at gøre en konkret forskel for virksomheder og samfund. 
 

Læs artiklen på TechSavvy

Brugen af kunstig intelligens er en vigtig del af løsningen, når der skal ressourceoptimeres og tænkes anderledes. Men er sundhedsvæsnet modent til at implementere de nye løsninger, og hvilke udfordringer opstår i mødet mellem den digitale forskning og dagligdagen på et travlt sygehus?

”Kunstig intelligens og maskinlæring kan forbedre måden, vi forebygger og diagnosticerer sygdomme, optimerer behandlinger, øger kvaliteten og fjerner fejl. Rigtig mange potentielle innovationer er på vej lige nu, mange er lovende forskningsbaserede AI-løsninger, og alligevel er det en udfordring at få dem testet og implementeret i sundhedssektoren, fortæller Thomas Riisgaard Hansen, direktør i Digital Research Centre Denmark (DIREC).

Hvad spænder ben for udviklingen, og hvor ligger de reelle udfordringer? Er det teknologien, som nærmer sig, men stadig er for fejlfuld og begrænset til reelt at skabe værdi i sundhedsvæsenet? Er det data og lovgivning, der besværliggør udviklingen af algoritmer? Er det sundhedsvæsenet, der har problemer med at indarbejde ny teknologi og ændre arbejdsgange? Er det mangel på ressourcer og penge? Eller ligger problemet et helt andet sted? Dette tema blev diskuteret på sessionen ‘How to navigate the challenges of implementing groundbreaking AI in the healthcare sector’ til dette års Digital Tech Summit.

”Det er en bunden opgave at få udnyttet de teknologiske muligheder i sundhedsvæsenet, men det kræver også, at vi ikke bliver forført af vilde løfter om, hvad teknologien kan, men i stedet arbejder målrettet på at udnytte de reelle muligheder og på at fjerne eller mindske de barrierer, der står i vejen,” siger Thomas Riisgaard Hansen, som selv har arbejdet med sundhedsinnovation i 20 år og var moderator på sessionen.

Han fik selskab af teknologivirksomheder, forskere, innovatører og sundhedsprofessionelle, som gav hver deres bud på, hvordan vi i fællesskab understøtter udviklingen af nye løsninger, som kommer patienter og personale til gode.

Seancen bød på tre konkrete cases om implementering af AI i sundhedsvæsenet:

Getting Access to Health Data and Ways to Leverage it in the Health Sector
Henrik Løvig, Enversion & Gitte Kjeldsen, Danish Life Science Cluster

Getting AI innovations implemented internationally
Mads Jarner Brevadt, Co-founder & CEO, Radiobotics & Janus Uhd Nybing, Ledende Forskningsradiograf, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Medstifter, Radiologisk AI Testcenter RAIT

Getting Research Implemented in the Daily Practices in a Hospital Setting
Mads Nielsen, Professor, KU and Ilse Vejborg, Head of Department, Rigshospitalet

Hver case tog afsæt i erfaringer med implementering af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og fremhævede de udfordringer og best practise, som man har identificeret set både fra teknologiudviklernes og ikke mindst de sundhedsprofessionelles øjne.

Sessionen blev arrangeret af DIREC, Pioneer Centre for AI, CBS, DTU, og Danish Life Science Cluster. 

Kommentar bragt i FINANS den 13. juli 2022:

Lige nu sprænger vi det ene loft efter det andet for, hvor store temperaturstigninger klimaforandringerne kommer til at medføre. I vores søgen efter handlemuligheder, som skal afværge katastrofen, er digitalisering alle steder og intet sted på samme tid.

Der hersker ingen tvivl om, at der skal digital teknologi til at styre et intelligent elnet – et såkaldt smart grid – drive et power-to-x-anlæg eller styre robotter til vertikalt landbrug. Men fælles for brugen af digital teknologi i disse eksempler er, at det digitale bliver tænkt som understøttende i stedet for en driver i sig selv.

Ifølge en rapport fra The Royal Society i England kan digitalisering bidrage til en tredjedel af den reduktion af CO2, som England skal realisere frem mod 2030. Tager man rapporten for gode varer, kan vi komme rigtig langt med at tænke digitalisering og den grønne omstilling endnu mere sammen.

Brug mindre energi, opnå det samme

Digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling på en lang række områder. Det mest oplagte område er bedre udnyttelse af energi og ressourcer. Hvis vi laver en digital kopi af den fysiske verden gennem satellit- og sensordata samt samkøring af eksisterende datakilder, kan vi begynde at teste, hvordan vi bedst leverer de samme ydelser med meget mindre brug af energi.

Kunstig intelligens, algoritmer og simuleringer kan være med til løbende at udregne, hvordan vi bedst opvarmer vores boliger, producerer mest effektiv, transporterer med mindst muligt energiforbrug, og udnytter IT-infrastrukturen bedst muligt. Google har vist, hvordan de kunne reducere deres energiforbrug til køling af datacentre med 30 procent ved brug af algoritmer, og lignende besparelser kan findes mange andre steder.

Mange af de mest progressive virksomheder er allerede i gang med at udnytte teknologien til at klima- og energioptimere. Udfordringen er at turde uddelegere flere opgaver til algoritmer, og det er kun muligt, hvis vi finder nye måder at lave sikre, effektive og tillidsfulde digitale løsninger.

Som et eksempel har Airbus vist, hvordan et nyt flydesign kan spare 20 procent af brændstofforbruget og samtidigt give mere plads til passagerer – udfordringen er blot, at flyet kun kan styres af algoritmer. Hvis vi skal turde overlade styringen mere til algoritmer uden at frygte for hackerangreb og seriøse softwarefejl, har vi brug for mere forskning og innovation i digitale teknologier.

Den bedste udnyttelse af investeringer

Digitalisering har også et stort potentiale i forhold til de anlægsprojekter, der skal til for at sikre en grøn omstilling. Algoritmer, der kan fjerne spidsbelastninger og forudsige forbrug i forhold til elnettet, kan markant reducere den mængde kabler, der skal graves ned. Og man kan spare store beløb og accelerere den grønne omstilling ved at lægge kabler de rigtige steder og i den rigtige rækkefølge. Ligeledes kan avancerede algoritmer være med til at placere vindmøller mest optimalt og føre til bedre udnyttelse af vindmølleparkerne.

Et andet område, hvor digitalisering kan gøre en stor forskel, er at guide og hjælpe til udvælgelsen af grønne investeringer ved at tilbyde et mere objektivt datagrundlag. I en tid hvor næsten alle produkter og virksomheder er mærket med ”grøn”, kan det være svært at navigere mellem de produkter og virksomheder, der gør en reel forskel for klimaet, og dem som ”kun” bidrager med en symbolsk indsats.

Med digitalisering kan vi også udvikle løsninger, der automatisk overvåger store datamængder og giver et mere objektivt eller nuanceret billede af klimapåvirkningen. Selvom der allerede findes mange gode eksempler, har vi brug for mere forskning og udvikling i digitale løsninger til at simulere investeringer og skabe et bedre datagrundlag for grønne investeringer.

Dematerialisering kan gøre en forskel

Endelig er der den egenskab ved digitalisering, at vi kan tage det fysiske og repræsentere det virtuelt. Derved kan vi virtualisere brugssituationer, som ikke er mulige i den fysiske verden. Det mest nærliggende eksempel er videokonferencer, der sparer transport. Selvom værktøjer som Teams og Zoom blev voldsomt populære under corona, er det nødvendigt at forbedre mødeoplevelsen yderligere for at sikre værktøjernes fortsatte popularitet post corona. Igen har vi brug for forskning og innovation for at realisere mulighederne.

Der er mange andre scenarier, hvor dematerialisering kan gøre en forskel. Hvis vi hurtigt og energieffektivt kan streame computerspil, er der ikke behov for en computer og spillekonsol i hvert hjem. Hvis vi effektivt, billigt og i høj kvalitet kan producere eller 3D-printe lokalt, kan vi spare transport af varer på tværs af kloden. Gevinsten her er ikke i at gøre ting mere effektive, men helt at kunne fjerne behovet for fysisk at eje eller transportere varer og mennesker.

Kort sagt er der kæmpe gevinster at komme efter på det digitale område, når det gælder klimaudfordringer. Fordelen ved de digitale løsninger er, at når de først er udviklet, så er de hurtige at rulle ud bredt. Nogle af teknologierne er allerede udviklet, og der er mange gode projekter i gang med at implementere løsninger baseret på disse teknologier.

Men der er et hav af muligheder, hvor den teknologi, som vi har i dag enten stadigvæk er umoden, eller hvor der er behov for ny forskning og innovation. Potentialet er for stort til ikke at gøre digitalisering til et selvstændigt fokusområde inden for den grønne omstilling.