I 2015 var bare ti pct. at de studerende på IT-Universitetet i København kvinder, men så tog ledelsen og en række stærke forskerkræfter affære og igangsatte en stribe initiativer for at vende udviklingen og få flere kvinder med ombord.

I dag er antallet af kvindelige studerende fordoblet, og ITU arbejder målrettet videre på at øge diversiteten og appellere til en bredere talentmasse blandt fremtidige studerende.

Professor og leder af Center for Computing Education Research Claus Brabrand har stået i spidsen for dette nationale forskningsprojekt og brede samarbejde, som skal sætte fokus på diversitet på it-uddannelserne.

– Traditionelt har datalogi været domineret af unge mænd, som i forvejen kender til programmering og allerede har interesse for it. Men der er brug for, at flere får interesse for at tage en it-uddannelse. I 2030 vil Danmark iflg. IDA mangle 22.000 it-specialister, derfor nytter det ikke, at vi kun rekrutterer fra halvdelen af talentmassen, siger Claus Brabrand.

Opgaver skal dreje sig om mennesker – ikke ting

En af de største aha-oplevelser undervejs har været, at man med relativt simple greb kan skærpe interessen for it-faget hos et bredere felt af de unge.

– Der er ret store effekter at hente i forhold til opgavetemaer i undervisningen og i at lade flere opgaver involvere mennesker snarere end ting. En lang række forsøg viser, at de kvindelige studerende typisk er mere interesseret i opgaver, hvor emnet er ’mennesker’ frem for ting. Det samme gælder for de studerende (både mandlige og kvindelige), som aldrig har programmeret før, fortæller Claus Brabrand.

I et forsøg blev de studerende fx bedt om at vælge mellem to identiske opgaver, men med forskellige temaer.

Den ene opgave gik ud på at udvikle en app, som sammensætter kompatible medarbejdere til et projektteam, den anden gik ud på at udvikle en app, som sammensætter kompatible reservedele til en maskine.

“Det er vigtigt, at studierne appellerer til mange forskellige mennesker”.
Claus Brabrand, professor ved ITU

Opgaven var bare en af mange, som satte fokus på menneske versus ting, og forsøgene viste, at de kvindelige studerende havde en massiv præference for at foretrække opgaver, som drejede sig om mennesker. Det samme gjaldt studerende, som ikke tidligere havde programmeret.

– Begge opgaver går ud på at sammensætte noget, så det passer ind i en sammenhæng, og opgaverne var formuleret fuldstændig identisk helt ned til sætningsniveau. I virkeligheden så vi, at en stor gruppe af de studerende har en præference for at vælge opgaver om mennesker frem for ting. Så et godt råd til underviserne er at anvende opgaver, som har med mennesker at gøre, når det er muligt. Når man kan, bør man altså favorisere temaer, som involverer mennesker, siger Claus Brabrand.

ITU har også arbejdet målrettet med kommunikationen internt og eksternt for at appellere til alle typer studerende – fx ved at demonstrere, at en it-uddannelse giver en række jobfordele – og at alle kan lære at kode, præcis som man kan lære at læse og skrive.

– Mange kvinder går glip af gode karrieremuligheder, for et job inden for it giver en god løn, fleksibilitet og gode arbejdsvilkår, og så får man mulighed for at påvirke verden, når man er med til at udvikle fremtidens it-løsninger. Det forsøger vi at kommunikere til flere.

En blødere studiestart har positiv effekt

Endelig har ITU haft succes med et tredages Onboarding-program for studerende uden programmeringserfaring. Kurset er frivilligt og har vist sig at være en stor succes blandt studerende, som ikke tidligere har prøvet at programmere.

– Halvdelen af de kvinder, som begynder på softwareudvikling, har aldrig programmeret før, og det samme gælder for 30 pct. af mændene. Hvis man ingen programmeringserfaring har på forhånd, viser forskningen, at man klarer sig dårligere, får dårligere karakterer og er mere tilbøjelig til at springe fra studiet.

– Vores erfaringer med Onboarding-programmet er, at de cirka 300, som har deltaget, klarer sig lige så godt som de studerende, som har programmeringserfaring inden studiestart. Kurset har altså en klar positiv betydning for at få en god studiestart.