Søg
Close this search box.
Kategorier
Future of work Nyheder

Fejlkilde eller nødvendig? Forskere gransker menneskets plads i fremtidens produktion

2. juli 2024

Fejlkilde eller nødvendig? Forskere gransker menneskets plads i fremtidens produktion

Samarbejdet mellem mennesker og teknologi er heftigt debatteret. For er der overhovedet brug for menneskers indblanding, hvis teknologien selv kan klare arbejdet? Et forskningssamarbejde mellem Copenhagen Business School og Syddansk Universitet – støttet af DIREC – fremhæver vigtigheden af menneskelig inddragelse i automatiserede systemer.

Teknologi bliver en stadigt større del af industrielle processer og almindelige menneskers daglige liv. Derfor bliver det stadigt vigtigere at forstå baggrunden for menneskers samarbejde med maskinen.

I forskningsprojektet Cyber-physical systems with humans in the loop støttet af Digital Research Centre Denmark (DIREC) har forskere fra Department of Digitalization ved Copenhagen Business School og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets Software Engineering Section ved Syddansk Universitet undersøgt vigtigheden af menneskets rolle i cyber-fysiske systemer (CPS).

CPS er systemer, som forbinder fysiske objekter og software. Mekanismen gør det muligt for de fysiske komponenter at interagere med hinanden og udveksle information. Eksempelvis i avancerede industriprocesser.

Forskernes mål er at tage de første spadestik til et bedre begrebsapparat og en fælles forståelse af menneskets samarbejde med teknologien. En fælles forståelse, som i dag halter.

“Der er mange i industrien, som mener, at mennesker er en fejlkilde og en risikofaktor. De ønsker at automatisere mennesket ud, og dermed har mennesket ingen indflydelse på designet af systemerne. Men i en stor del af den akademiske litteratur ser man den tankegang som et problem. I stedet bør man designe systemer, hvor mennesket har en rolle at spille. Dermed ser vi en modsætning mellem literaturen og den virkelige verden,” siger Torkil Clemmensen, Professor ved Department of Digitalization på Copenhagen Business School.

Samarbejde mellem humaniora og teknik

Forskningsteamet har kombineret humanistiske og tekniske tilgange i projektet, der består af litteraturreviews, softwareudvikling og interviews med udvalgte industripartnere.

Kombinationen af forskellige forskningsdomæner er et vigtigt succeskriterium for projektet, og det har bragt mange gode perspektiver med sig ifølge Mahyar Tourchi Moghaddam, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Med sin tekniske baggrund har han udviklet en kunstig intelligens, som sørger for at mennesket holdes “in the loop”, når maskinen tager beslutninger.

“Vi undersøger emnet fra forskellige perspektiver, og det har været meget gavnligt ikke altid at skulle tænke i tekniske løsninger på problemet, men i stedet overveje, hvordan systemerne kan inddrage mennesket på den bedst mulige måde,” siger han.

Mennesker spiller faktisk en rolle

Samarbejdet mellem de to forskningsdomæner har ledt forskerne på sporet af en konklusion om, at mennesket har en rolle at spille i samarbejdet med maskinen. Ja, faktisk er mennesket ret svært at slippe af med, når cyber-fysiske systemer skal arbejde optimalt. Nu er udfordringen at identificere de funktioner, hvor mennesket skaber mest værdi, og det bør den fremtidige forskning have fokus på.

“Vi skal finde balancen mellem teknologisk innovation og menneskelige evner. Derfor er det nødvendigt med mere konkret forskning på tværs af forskningsdicipliner for at fremme en harmonisk sameksistens mellem menneske og maskine,” slutter Torkil Clemmensen.

Konklusionerne fra “Cyber-physical systems with humans in the loop” udkommer senere i en videnskabelig artikel.

Læs mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Internet of Behaviour bliver rygraden i fremtidens produktion

22. juni 2022

Internet of Behaviour bliver rygraden i fremtidens produktion

Virksomheder investerer i stigende grad i systemer med sensorer, der kan opfange medarbejderes interaktion med fysiske genstande som fx motorer og robotter. Inde i de fysiske genstande sidder der små computere, som skal tilpasse sig optimalt til den sammenhæng, genstanden skal bruges i, for at den bliver en kommerciel eller brugsmæssig succes. 

Netop dette område optager Mahyar Tourchi Moghaddam, som er Assistant Professor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Moghaddam er tilknyttet DIREC og projektet ‘Cyber-Physical Systems with Humans in the Loop’, som skal udforske og kortlægge, hvordan man som softwareingeniør bedst designer cyber-fysiske systemer, der er tilpasset brugerne og den sammenhæng, de skal fungere i. 

Cyber-fysiske systemer (CPS) er et system af samarbejdende computerbaserede elementer, som styrer fysiske genstande. CPS bliver betegnet som rygraden i fremtidens samfund, da der er uanede anvendelsesmuligheder som fx robotkirurgi, trafikstyring og styring af varme, lys osv. i vores boliger. Når vi indretter os med endnu flere af denne type systemer, er udfordringen at sikre, at de små computere optimalt tilpasser sig den sammenhæng, som de skal bruges i. Der nytter det ikke, at de fejler. De skal være pålidelige, brugbare, effektive, fejltolerante og modstandsdygtige over for hackerangreb. 

“For at de her systemer skal lykkes, er det vigtigt, at dem, der programmerer systemerne samarbejder med dem, der bruger systemerne. I projektet undersøger forskerne, hvordan man kan anvende sensorer til at opfange brugernes måde at interagere med systemer. Det kan for eksempel være sensorer eller kameraer, som opfanger fabriksmedarbejderes bevægelser, når de samarbejder med robotter,” forklarer Mahyar Tourchi Moghaddam.

Målet med projektet er at udbrede viden om cyber-fysiske systemer til industrien og identificere relevante områder, som vil være oplagte at undersøge nærmere i samarbejde med industripartnere. Undervejs studerer forskerne de forskellige menneskelige involveringer, der er med denne type systemer. Ifølge Mahyar Tourchi Moghaddam fokuserer softwareingeniører og -arkitekter ikke på interaktionen mellem system og menneske. De er mere optagede af systemets funktionalitet. 

“Hvis systemet fungerer som det skal, tænker vi ikke meget på brugerne. Vi vil derfor studere brugernes indvirkning på et system, fordi det kan være meget værdifuldt for en virksomhed at forstå denne indvirkning,” siger han.

Projektet er en kombination af litteraturreviews, workshops med udvalgte industripartnere og  oplagte use cases. En af de oplagte use cases er brugen af robotteknologi i industrien. Det gælder fx mindre robotter, der arbejder i en produktion sammen med mennesker, hvor de skal samle en produktdel op og lægge den på et samlebånd. 

“I dag er det sådan, at robotter deaktiverer sig selv, hvis en person kommer for tæt. Men i fremtiden vil vi gerne have, at robotterne tilpasser deres bevægelse i forhold til de ansattes bevægelser, så de undgår situationer, hvor robotterne er nødt til at deaktivere, fordi de udgør en risiko for de mennesker, som de arbejder tæt sammen med.”

Læs mere om projektet her.

Se video om Internet of Behaviours af Mahhyar Tourchi Moghaddam.