Spekulativt design hedder en relativt ny metode og selvstændig forskningsgenre, som sætter spørgsmålstegn ved teknologiforskningens basale antagelser – som at teknologi pr. definition er godt, ændrer folks liv til det bedre og løser verdens problemer.

Digitale teknologier kan bidrage til at løse store og små samfundsudfordringer, men vi skal være opmærksomme på, at de digitale landvindinger også har en bagside og ofte fører nye dilemmaer med sig.

For nylig satte designere og dataloger derfor hinanden stævne på Københavns Universitet for at udfordre måden, man tænker nye teknologier på.

’Confronting Data through Design Methods’ var overskriften på det tre dage lange ph.d.-kursus arrangeret af DIREC i samarbejde med Lektor Naja Holten Møller, ph.d.-studerende Trine Rask Nielsen, Kristin Kaltenhäuser og Lektor Tariq O. Andersen fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Kurset var målrettet ph.d.-studerende, som arbejder i spændingsfeltet Computer-Supported Cooperative Work (CSCW), Human-Computer Interaction (HCI), Participatory Design (PD) og Critical Data Studies.

Fungerer teknologien blandt rigtige mennesker? 
Naja Holten Møller er stifter af Confronting Data Co-lab, som er et samarbejde mellem forskere, som arbejder med kritisk vigtige offentlige teknologier inden for bl.a. sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Ifølge Naja Holten Møller er det nødvendigt, at forskere forholder sig kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger og sætter spørgsmålstegn ved, om slutproduktet nu også lever op til centrale demokratiske værdier.

–  Vi skal udfordre samtalen, så vi får fokus på alle perspektiver af digitaliseringen – også de negative. Udviklere skal ikke kun have fokus på brugerinterface, men også på kritiske spørgsmål som – hvordan kommer den her teknologi til at virke i praksis? Fører den her teknologi til, at personalet faktisk får bedre arbejdsvilkår, eller at patienten eller den ledige borger får et bedre forløb? På sundhedsområdet arbejder vi meget med data, men hvordan bruger vi de data, så de understøtter et godt arbejdsmiljø og en bedre patientkommunikation – dét er det centrale, siger Naja Holten Møller, som sammen med Majken Overgaard, stifter af det digitale kunstkollektiv Korridor, og Professor James Auger udfordrede de ph.d.-studerende til fx at arbejde med metoder fra kunstverdenen for at se mere kritisk på udviklingen af teknologi.

Forskere har et særligt ansvar  
Når emnet er aktuelt, skyldes det en stigende bekymring for, hvordan data og teknologi påvirker vores samfund. I den spekulative designproces undersøger designerne derfor hvilke værdier, antagelser, fortællinger og forpligtelser, som ubevidst driver teknologiudviklingen – man skræller så at sige markedsdrevne interesser og begrænsninger væk og retter fokus mod de borgere og medarbejdere, som skal bruge teknologien. Hvad medfører den på godt og ondt? Forandrer den samfundet i en ansvarlig retning?

Juliane Busboom er ph.d.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og er involveret i det treårige DIREC-forskningsprojekt REWORK, som har fokus på den fremtidige hybride arbejdsplads.

– I mit arbejde er spekulativt design som metode vigtig for at afdække flere sider af den hybride arbejdsplads. I dag kan medarbejdere arbejde online på alle tider af døgnet fra forskellige tidszoner. Ét er den tekniske infrastruktur (fx systemer til at understøtte onlinemøder), som hele tiden forbedres, så vi får bedre lyd, billede osv. – men hvad betyder det hybride arbejde for inklusionen og samarbejdet mellem mennesker? Hvordan harmonerer det med vores værdier?

– Vi skal tage debatten og overveje fordele og ulemper, inden vi udvikler samfundet i en bestemt retning. I spekulativt design udfordrer vi fantasien og forestiller os, hvordan verden ville se ud, hvis vi havde adgang til den og den teknologi, som vi endnu kun kan drømme om. Hvilken impact ville den få?

– Tænk, hvis vi kunne skrue tiden tilbage, til før de sociale medier blev opfundet. Hvis vi havde kunnet se nogle af de dilemmaer og den impact, som sociale medier fx har fået på unge menneskers liv. Hvad ville det have betydet for udviklingen?

– På samme måde skal vi inden for mit forskningsfelt overveje muligheder og begrænsninger, så vi undgår at skabe en fremtid, hvor man sidder 700 medarbejdere i samme virksomhed og kommunikerer med hinanden via en skærm. Som designere har vi et ansvar for at forholde os kritisk til den fremtid, som vi er med til at udvikle, afslutter Juliane Busboom.