Kategorier
Nyheder

Hvad nu hvis? Designere og forskere skal udfordre teknologiens skyggesider 

22. februar 2023

Hvad nu hvis? Designere og forskere 
skal udfordre teknologiens skyggesider  

Hvordan skaber vi fremtidens teknologier og bevarer samtidig en kritisk tilgang til de mange nye muligheder? Workshop om spekulativt design udfordrede de ph.d.-studerende til at se kritisk på teknologiens bagsider.

Spekulativt design hedder en relativt ny metode og selvstændig forskningsgenre, som sætter spørgsmålstegn ved teknologiforskningens basale antagelser – som at teknologi pr. definition er godt, ændrer folks liv til det bedre og løser verdens problemer.

Digitale teknologier kan bidrage til at løse store og små samfundsudfordringer, men vi skal være opmærksomme på, at de digitale landvindinger også har en bagside og ofte fører nye dilemmaer med sig.

For nylig satte designere og dataloger derfor hinanden stævne på Københavns Universitet for at udfordre måden, man tænker nye teknologier på.

’Confronting Data through Design Methods’ var overskriften på det tre dage lange ph.d.-kursus arrangeret af DIREC i samarbejde med Lektor Naja Holten Møller, ph.d.-studerende Trine Rask Nielsen, Kristin Kaltenhäuser og Lektor Tariq O. Andersen fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Kurset var målrettet ph.d.-studerende, som arbejder i spændingsfeltet Computer-Supported Cooperative Work (CSCW), Human-Computer Interaction (HCI), Participatory Design (PD) og Critical Data Studies.

Fungerer teknologien blandt rigtige mennesker? 
Naja Holten Møller er stifter af Confronting Data Co-lab, som er et samarbejde mellem forskere, som arbejder med kritisk vigtige offentlige teknologier inden for bl.a. sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Ifølge Naja Holten Møller er det nødvendigt, at forskere forholder sig kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger og sætter spørgsmålstegn ved, om slutproduktet nu også lever op til centrale demokratiske værdier.

–  Vi skal udfordre samtalen, så vi får fokus på alle perspektiver af digitaliseringen – også de negative. Udviklere skal ikke kun have fokus på brugerinterface, men også på kritiske spørgsmål som – hvordan kommer den her teknologi til at virke i praksis? Fører den her teknologi til, at personalet faktisk får bedre arbejdsvilkår, eller at patienten eller den ledige borger får et bedre forløb? På sundhedsområdet arbejder vi meget med data, men hvordan bruger vi de data, så de understøtter et godt arbejdsmiljø og en bedre patientkommunikation – dét er det centrale, siger Naja Holten Møller, som sammen med Majken Overgaard, stifter af det digitale kunstkollektiv Korridor, og Professor James Auger udfordrede de ph.d.-studerende til fx at arbejde med metoder fra kunstverdenen for at se mere kritisk på udviklingen af teknologi.

Forskere har et særligt ansvar  
Når emnet er aktuelt, skyldes det en stigende bekymring for, hvordan data og teknologi påvirker vores samfund. I den spekulative designproces undersøger designerne derfor hvilke værdier, antagelser, fortællinger og forpligtelser, som ubevidst driver teknologiudviklingen – man skræller så at sige markedsdrevne interesser og begrænsninger væk og retter fokus mod de borgere og medarbejdere, som skal bruge teknologien. Hvad medfører den på godt og ondt? Forandrer den samfundet i en ansvarlig retning?

Juliane Busboom er ph.d.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og er involveret i det treårige DIREC-forskningsprojekt REWORK, som har fokus på den fremtidige hybride arbejdsplads.

– I mit arbejde er spekulativt design som metode vigtig for at afdække flere sider af den hybride arbejdsplads. I dag kan medarbejdere arbejde online på alle tider af døgnet fra forskellige tidszoner. Ét er den tekniske infrastruktur (fx systemer til at understøtte onlinemøder), som hele tiden forbedres, så vi får bedre lyd, billede osv. – men hvad betyder det hybride arbejde for inklusionen og samarbejdet mellem mennesker? Hvordan harmonerer det med vores værdier?

– Vi skal tage debatten og overveje fordele og ulemper, inden vi udvikler samfundet i en bestemt retning. I spekulativt design udfordrer vi fantasien og forestiller os, hvordan verden ville se ud, hvis vi havde adgang til den og den teknologi, som vi endnu kun kan drømme om. Hvilken impact ville den få?

– Tænk, hvis vi kunne skrue tiden tilbage, til før de sociale medier blev opfundet. Hvis vi havde kunnet se nogle af de dilemmaer og den impact, som sociale medier fx har fået på unge menneskers liv. Hvad ville det have betydet for udviklingen?

– På samme måde skal vi inden for mit forskningsfelt overveje muligheder og begrænsninger, så vi undgår at skabe en fremtid, hvor man sidder 700 medarbejdere i samme virksomhed og kommunikerer med hinanden via en skærm. Som designere har vi et ansvar for at forholde os kritisk til den fremtid, som vi er med til at udvikle, afslutter Juliane Busboom.

Om Confronting Data Co-lab

Confronting Data Co-lab er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Datalogi ved Københavns Universitet.

Målet med den tværfaglige gruppe er at stille skarpt på de datadrevne teknologiers indflydelse på den retning, samfundet bevæger sig i – og om det nu også er i tråd med fælles samfundsværdier.

I arbejdet inddrager forskerne erfaringer, færdigheder og perspektiver fra borgere, samfund og industrien for at se digitale teknologier i en større sammenhæng.

 

Kategorier
Afholdte arrangementer Phd school

PhD course: Confronting Data Through Design Methods

PHD Course

Confronting Data Through Design Methods

 
Join this new PhD course and explore different modes of inquiry with data-applying design methods.


The focus will be on the implications for researchers working in the fields of Computer-Supported Cooperative Work (CSCW), Human-Computer Interaction (HCI), Participatory Design (PD) and Critical Data Studies, but the course is open to PhD students from all areas of work and design studies.


Lectures by:



  • Majken Overgaard, who is heading CATCH known for its curatorial focus on the possibilities of imagining new technological futures as activism. She is an external lecturer at ITU and the co-founder of Korridor – a new digital art collective – investigating emerging culture and art online right now, such as blockchains, web3 and NFT.
  • James Auger, who is the director of the design department at LMF, ENS Paris-Saclay and co-director of the Centre de Recherche en Design (ENS & ENSCI). He is also an Associate Professor at RMIT (Europe). His work explores ways through which practice-based design research can lead to more considered and democratic technological futures.
  • Naja Holten Møller, who is an Associate Professor at DIKU. She is the founder of the Confronting Data Co-lab, a cooperation of scholars working and acting together in support of the stakeholders we encounter and engage with in our research, focusing on critical public technologies.

The participants gain knowledge of:

  • speculative design as a method
  • how to apply speculative design in practice,
  • and the criteria for evaluating research within this field.

The PhD course is organized by Ass. Prof. Naja L. Holten Møller and PhD fellow Trine Rask Nielsen and Kristin Kaltenhäuser from the University of Copenhagen with support from DIREC.

Kategorier
Afholdte arrangementer

Gør din forskning synlig og forståelig uden for forskningsverdenen

27. september 2022

Gør din forskning synlig og forståelig uden for forskningsverdenen

På dette års DIREC-seminar inviterede vi ph.d.-studerende og andre interesserede i at synliggøre deres forskning uden for den akademiske verden til en workshop med Peter Hyldgård, som har mere end 20 års erfaring med videnskabsjournalistik og kommunikation.

Forskning er nøglen til vores forståelse af samfundets udfordringer, menneskets forudsætninger og teknologiens muligheder. Derfor er det vigtigt at forskning gøres tilgængeligt for så mange som muligt.

I forskningsverdenen har publicering i videnskabelige tidsskrifter en helt særlig status, og hvert år udgives millioner af forskningsartikler, doktorafhandlinger, bøger og antologier på tværs af kloden og inden for alle discipliner. Desværre er det meget få, der læser disse mange publiceringer. Det er derfor nødvendigt også at fokusere på andre typer formidling, der når ud til en bredere målgruppe, da det bidrager til at give forskning en mere tydelig rolle i samfundet og gør forskning mere interessant og vedkommende for den bredere befolkning.

På workshoppen var der fokus på, hvordan man fortæller en god historie om sin forskning, som alle kan forstå – uden at gå på kompromis med det faglige indhold, og hvordan man bygger bro til et publikum, der ikke umiddelbart har interesse i/viden om emnet

Peter Hyldgård præsenterede flere enkle værktøjer til at finde en historie om sin forskning, som kan bruges i mange sammenhænge: Når man skal søge midler, når man interviewes af en journalist – eller når man skal fortælle din onkel Adam om sit arbejde.

Workshoppen var en blanding af oplæg og små øvelser med en lidt større afsluttende øvelse, hvor deltagerne gav en – meget kort – mundtlig ‘pitch’ af deres forskning.