DIREC https://direc.dk/da/ Digital Research Centre Denmark Mon, 18 Nov 2024 14:20:44 +0000 da-DK hourly 1 https://direc.dk/wp-content/uploads/2021/02/DIREC_logo_2023-favicon-150x150.png DIREC https://direc.dk/da/ 32 32 Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet https://direc.dk/da/fra-sundhedsdata-til-bankoplysninger-forskere-vil-dele-foelsomme-data-til-gavn-for-samfundet/ Mon, 18 Nov 2024 14:02:26 +0000 https://direc.dk/fra-sundhedsdata-til-bankoplysninger-forskere-vil-dele-foelsomme-data-til-gavn-for-samfundet/ Danmark går glip af markante forbedringer af samfundet, fordi store mængder følsomme data ikke kan deles på tværs af organisationer. Nu har et forskerhold af dataloger fundet en måde at kryptere data, så de kan deles og behandles anonymt med maskinlæring.

The post Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet appeared first on DIREC.

]]>

18. november 2024

Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet

Danmark går glip af markante forbedringer af samfundet, fordi store mængder følsomme data ikke kan deles på tværs af organisationer. Nu har et forskerhold af dataloger fundet en måde at kryptere data, så de kan deles og behandles anonymt med maskinlæring.

Hver dag indsamler virksomheder, forskere og institutioner store mængder data, som ikke ser dagens lys på grund af privatlivs- eller konkurrencehensyn. Men hvad ville der ske, hvis disse data kunne anonymiseres og deles på tværs af organisationer – for eksempel i jagten på at skabe bedre medicin eller optrevle kriminelle netværk? Deling og kryptering af data er afgørende for, at disse scenarier kan lade sig gøre.

I projektet “Privacy and Machine Learning” har et hold af dataloger med støtte fra DIREC taget et afgørende skridt mod en løsning, der baner vejen for, at endnu mere data kan deles til gavn for hele samfundet.

“Der er stort potentiale i at bruge følsomme data til at forbedre forskellige sektorer. For eksempel i form af bedre medicin eller bedre opsporing af hvidvask. Det handler bare om at at udvikle krypteringsteknologier, der tillader at vi kan behandle anonymiserede data,” forklarer Peter Scholl, lektor i datalogi på Aarhus Universitet og leder af projektet.

Decentral anonymisering er vejen frem

Udfordringen med deling af følsomme data ligger i at sikre, at data forbliver private under behandlingen. Her kommer krypteringsmetoden multiparty computation (MPC) ind i billedet.

MPC er en teknik, der tillader flere parter at dele krypterede data, uden at afsløre deres input for hinanden. På den måde kan alle parter tilgå det samlede resultat uden at det kan spores, hvem der bidrager med hvilke data.

“Med MPC kan vi behandle data, som forbliver krypterede for alle parter. Ingen kan se de andres data, men de kan stadig lære noget om resultatet og bruge dem til at udvikle nye produkter,” uddyber Peter Scholl.

I finansverdenen kan metoden bane vejen for, at banker kan samarbejde om svindelopsporing ved at kombinere deres kunders betalingsdata uden at afsløre kundernes identitet eller konkurrencefølsomme oplysninger. Det samme gælder for sundhedsvæsenet, hvor hospitaler vil kunne få adgang til større datasæt, hvis patienters scanningsbilleder kunne deles på tværs af landet.

Jagten på effektivitet

MPC er ikke en gratis affære. Serverplads, strømforbrug og andre store investeringer spiller kraftigt ind. Balancen mellem pris, sikkerhed og ydeevne er hårfin. Derfor har projektet også fokus på at finde måder, som gør krypteringen mere effektiv.

Den udfordring arbejder Hiraku Morita på at løse som postdoc i datalogi ved Københavns og Aarhus Universitet. I artiklen “MAESTRO: Multi-party AES using Lookup Tables” benytter han og forskerteamet en ny teknik, der med såkaldte opslagstabeller kan hjælpe algoritmen med at udføre de påkrævede beregninger og øge algoritmens effektivitet.

“De fleste mennesker kan svare hurtigt på, hvad fem gange fem er, fordi vi har lært tabellerne udenad eller kan huske dem visuelt. På samme måde kan vi hjælpe algoritmen med at huske de mange svære funktioner, den skal beregne, så den ikke bruger mere båndbredde end nødvendigt,” siger Hiraku Morita.

Han fortæller, at industrien allerede har udtrykt interesse for teknologien.

“Mange virksomheder har vist interesse for at bruge vores metoder, men det kan tage lang tid at få en protokol klar til kommerciel brug. Måske ser vi det ske inden for de næste par år,” afslutter Hiraku Morita.

Læs mere om projektet her.

Lektor Peter Scholl t.v. og postdoc Hiraku Morita t.h.

The post Fra sundhedsdata til bankoplysninger: Forskere vil dele følsomme data til gavn for samfundet appeared first on DIREC.

]]>
Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning https://direc.dk/da/kvinderne-der-blev-glemt-studie-afsloerer-total-mangel-paa-kvindelige-rollemodeller-i-it-undervisning/ Mon, 18 Nov 2024 10:11:59 +0000 https://direc.dk/kvinderne-der-blev-glemt-studie-afsloerer-total-mangel-paa-kvindelige-rollemodeller-i-it-undervisning/ 18. november 2024
En gruppe forskere fra ITU har for første gang kortlagt kønsrepræsentationen i IT-undervisningen på danske gymnasier. Her viste det sig, at kvindelige rollemodeller er helt fraværende i de danske undervisningsmaterialer. Projektet har siden vakt international anerkendelse, og forskerne har præsenteret resultaterne på ICER-konferencen i Australien.

The post Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning appeared first on DIREC.

]]>

18. november 2024

Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning

En gruppe forskere fra ITU har for første gang kortlagt kønsrepræsentationen i IT-undervisningen på danske gymnasier. Her viste det sig, at kvindelige rollemodeller er helt fraværende i de danske undervisningsmaterialer. Projektet har siden vakt international anerkendelse, og forskerne har præsenteret resultaterne på ICER-konferencen i Australien.

Da Melissa Høegh Marcher og Ingrid Maria Christensen påbegyndte deres kandidatprojekt ved ITU, havde de deres bange anelser. De vidste godt, at kønsrepræsentationen i IT-undervisningen på danske gymnasier sandsynligvis ville være skæv, men resultaterne af deres forskning var alligevel opsigtsvækkende.

I de undervisningsmaterialer fra HHX, som de undersøgte, fandtes en sandhed, som aldrig havde været kortlagt tidligere: Det danske undervisningsmateriale indeholdt ikke en eneste kvinde med en relation til IT, der både var synlig med navn og ansigt.

“I Danmark tror vi, vi har ligestilling alle steder i samfundet, men ofte diskriminerer vi uden at være opmærksomme på det. For eksempel via undervisningsmaterialer uden kvindelige rollemodeller. Det her studie udstiller på bedste vis de skjulte diversitetsproblemer, der er, når vi skal uddanne samfundets helt unge studerende, og det er helt unikt,” siger Nanna Inie, Postdoc i Computer Science på ITU, der er medforfatter til artiklen sammen med Claus Brabrand, leder af Computer Science på ITU.

Erfaring fra første parket

Som kvinder i en mandsdomineret verden havde de to nyudklækkede dataloger førstehåndserfaring med betydningen af kvindelige rollemodeller. Faktisk valgte de begge at søge ind på Computer Science på grund af et åbent hus-arrangement på ITU, hvor kvindelige studerende præsenterede studiet.

“Jeg havde aldrig overvejet IT som en karriere, så det var egentligt lidt for sjov, at jeg deltog i arrangementet. Men det at se en kvinde tale om IT med kæmpe passion gjorde en enorm forskel for mig,” siger Melissa Høegh Marcher.

Ingrid Maria Christensen fortæller en lignende historie: “Det var første gang, jeg så kvinder som udviklere, og jeg kunne pludselig spejle mig i dem. Uden den oplevelse er jeg ikke sikker på, at jeg havde valgt den vej.”

Undervisningsmaterialer gav unikke svar

I undersøgelsen analyserede Melissa og Ingrid undervisningsmaterialer fra faget Informatik, som er obligatorisk på HHX. De gennemgik tekster, billeder, lyd og videoer med fokus på at optælle kønsmæssig repræsentation i form af pronomener, navne og rollemodeller.

Resultaterne afslørede en klar skævhed. I 66 materialer, der indeholdt pronomener, var 64% mandlige og kun 19% kvindelige. Af 98 materialer, der nævnte navne, var 72% mandlige navne, mens kun 20% var kvindelige. Den mest markante forskel viste sig i analysen af rollemodeller. Her var samtlige rollemodeller mænd.

“Det var virkelig uventet at se en så total mangel på kvindelige rollemodeller i de materialer, som skal introducere danske unge til IT. Det signalerer til pigerne, at de måske ikke hører hjemme i IT, og det er ingen tjent med,” siger Ingrid Maria Christensen.

“Vi ved, at teams med høj diversitet skaber bedre produkter. Derfor bør der være et samfundsmæssigt incitament til at sikre, at alle køn kan se sig selv i IT,” siger Melissa Høegh Marcher og tilføjer: “Forfattere og udgivere må tage ansvar for at inkludere de kvindelige rollemodeller og fokusere på at repræsentere begge køn på en måde, der gør faget tilgængeligt for alle.”

International anerkendelse

De opsigtsvækkende resultater har siden ført til international anerkendelse, efter at resultaterne blev offentliggjort i artiklen Invisible Women in IT: Examining Gender Representation in K-12 ICT Teaching Materials.

Denne sommer fremlagde forskerne deres resultater for et globalt publikum ved ICER-konferencen i Melbourne, Australien, der fokuserer på netop uddannelse og IT.

“Vi blev overraskede over, at ingen andre havde kortlagt kønsrepræsentationen i IT-undervisningsmaterialer. Det var en stor oplevelse at møde andre forskere og dele vores resultater. Vi håber, at vores arbejde kan inspirere til lignende undersøgelser globalt,” afslutter Melissa Høegh Marcher.

Du kan læse artiklen i sin fulde form her.

The post Kvinderne, der blev glemt: Studie afslører total mangel på kvindelige rollemodeller i IT-undervisning appeared first on DIREC.

]]>
DIGITAL TECH SUMMIT https://direc.dk/da/digital-tech-summit/ Tue, 05 Nov 2024 08:45:43 +0000 https://direc.dk/digital-tech-summit/ 5. - 6. november 2025
Digital Tech Summit er Nordens største deep tech konference og messe og det årlige mødested for forskere fra landets universiteter og deres partnere fra dansk erhvervsliv.

The post DIGITAL TECH SUMMIT appeared first on DIREC.

]]>

Mød os på:

Digital tech summit

Bridging Academia and Industry

Digital Tech Summit er Nordens største deep tech konference og messe og det årlige mødested for forskere fra landets universiteter og deres partnere fra dansk erhvervsliv.

Digitale teknologier forandrer vores samfund og industrier med stor hast. Derfor er det Digital Tech Summits fornemste opgave at diskutere disse, give publikum indblik i de akademiske forksningsmiljøer og deres industrielle samarbejder.

Sammen med Ingeniørens redaktion og universiteterne har vi lagt et program, der forsøger at give både indsigt og udsyn.

Men Digital Tech Summit er så meget mere end et fyldigt talerprogram. Det er også mødestedet for industri og universiteter. Det er et tilbud til studerende og virksomheder om at finde hinanden i samtale om karrieremuligheder. Her møder de danske startupmiljøer politikere og repræsentanter fra industrien.

The post DIGITAL TECH SUMMIT appeared first on DIREC.

]]>
40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026 https://direc.dk/da/40-mio-kr-til-viderefoersel-af-direc-i-2025-2026/ Fri, 01 Nov 2024 11:39:56 +0000 https://direc.dk/40-mio-kr-til-viderefoersel-af-direc-i-2025-2026/ 1. november 2024
Regeringen præsenterede fredag den 1. november 2024 en aftale om fordeling af forskningsmidler i 2025. Samlet set fordeles 5,5 mia. kr. til forskning og innovation og 40,0 mio. kr. til at videreføre DIREC. 

The post 40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026 appeared first on DIREC.

]]>

1. november 2024

40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026

Regeringen præsenterede fredag den 1. november 2024 en aftale om fordeling af forskningsmidler i 2025. Samlet set fordeles 5,5 mia. kr. til forskning og innovation og 40,0 mio. kr. til at videreføre DIREC. 

Regeringen og Folketingets partier er enige om at afsætte 40,0 mio. kr. i 2025 til at videreføre Digital Research Centre Denmark – DIREC i 2025-2026. Indsatsen skal bidrage til dansk forskning i verdensklasse inden for digitale teknologier, herunder særligt kunstig intelligens, og omsætte forskningen til værdiskabende anvendelser af digitale teknologier for erhvervslivet og den offentlige sektor.

Indsatsen skal desuden sikre sammenhæng mellem aktører i forsknings- og innovationsøkosystemet i forhold til anvendelse af kunstig intelligens samt regnekraft og kvantecomputere. Indsatsen skal bygge bro mellem forskning i datalogi og andre forskningsområder, herunder inden for samfundsvidenskab og humaniora. Endelig skal indsatsen bidrage til at styrke Danmarks digitale konkurrenceevne og udbredelsen af kunstig intelligens i Danmark. Midlerne udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Professor Jan Madsen, som er medlem af bestyrelsen i DIREC, har været med i hele processen om at skabe det nationale forskningscenter for digital teknologi, og han er begejstret for de muligheder, som den nye bevilling giver:

“Det er en fantastisk god nyhed, og en anerkendelse af den værdi, som DIREC skaber for både digital forskning og samfund. Vi kan nu sikre, at det helt unikke samarbejde, der gennem DIREC er skabt mellem computer science-miljøerne fra alle 8 danske universiteter, kan fortsætte. Det er meget vigtigt for Danmarks rolle i den digitale transformation”

Bestyrelsesmedlem Professor Helle Zinner Henriksen fortsætter:

“Dejligt at se, at den gode indsats i DIREC 1.0 har båret frugt og har ført til, at forskningsmiljøer på tværs af institutioner og ikke mindst faglige discipliner får flere muligheder for at udforske avancerede teknologiske løsninger til store samfundsudfordringer. Udfordringer som kræver dyb teknisk- og forretningsindsigt, som DIREC har formået at demonstrere i praksis i første runde.”

“Der er meget snak i Danmark og Europa om udfordringer med vækst og innovation, men i DIREC vil vi ikke snakke, vi vil handle og skabe digitale dream teams på tværs af universiteter, forskningsområder, erhvervsliv og den offentlige sektor. Det er en fantastisk nyhed, at vi får mulighed for at fortsætte arbejdet gennem den nye bevilling,” afslutter direktør i DIREC, Thomas Riisgaard Hansen.

Link til aftaler om fordeling af forskningsreserve

Fakta
  • Aftalerne om forskningsreserven er de første delaftaler af finansloven for 2025.
  • Regeringen og Folketingets partier er enige om aftaler, der fordeler 5,5 mia. kr. til forskning og innovation. Pengene er fordelt efter følgende temaer:◦ Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer 2,3 mia. kr.
    ◦ Kritisk teknologi, sikkerhed og digitalisering 1,2 mia. kr.
    ◦ Sundhed og life science 0,8 mia. kr.
    ◦ Trivsel, læring og sammenhængskraft 0,1 mia. kr.
    ◦ Fri forskning og fremtidens talentbase 1 mia. kr.
  • Det offentlige forskningsbudget for 2025 udgør 30,3 mia. kr. svarende til 1 pct. af BNP.
  • Hverken forskningsbudgettet eller forskningsreserven har været højere før.

The post 40 mio. kr til videreførelse af DIREC i 2025-2026 appeared first on DIREC.

]]>
eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp https://direc.dk/da/etoro-vil-vinde-blockchain-kaploebet-med-universiteternes-hjaelp/ Fri, 11 Oct 2024 11:23:26 +0000 https://direc.dk/etoro-vil-vinde-blockchain-kaploebet-med-universiteternes-hjaelp/ 11. oktober 2024
Tradingplatformen eToro satser stort på samarbejde med den akademiske verden. Senest har virksomhedens blockchain-lab i København tilknyttet en ph.d.-studerende, som er med til at holde virksomheden opdateret med den nyeste viden inden for kryptovaluta og blockchain.

The post eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp appeared first on DIREC.

]]>

11. oktober 2024

eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp

Tradingplatformen eToro satser stort på samarbejde med den akademiske verden. Senest har virksomhedens blockchain-lab i København tilknyttet en ph.d.-studerende, som er med til at holde virksomheden opdateret med den nyeste viden inden for kryptovaluta og blockchain.

Er der tid og overskud til at skæve til den akademiske verden, når man er en af verdens førende tradingplatforme? I eToros tilfælde er svaret et rungende “selvfølgelig!”

Tradinggiganten råder over sit eget blockchain-lab i København, der løbende tester den nyeste viden inden for blockchain og ønsker at være på forkant med teknologien. Derfor tilknyttede eToro ph.d.-studerende Henrik Axelsen fra Københavns Universitet i forbindelse med det DIREC-finansierede projekt “AI & Blockchain for complex business processes.”

“Vi ønsker at være førende inden for blockchain-teknologi og integrere det i vores produkter. Det er nyttigt for os at være på forkant med udviklingen, og derfor engagerer vi os meget i den akademiske verden” siger Omry Ross, Chief Blockchain Officer hos eToro, som også er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

DIREC løste bureaukratiske forhindringer

eToros samarbejde sigter mod at bygge bro mellem industri og akademisk forskning med det mål at give eToro nye indsigter og fremme innovation inden for blockchain som helhed.

“Viden er den valuta, der sikrer, at vi er med, hvor det sker inden for AI og blockchain. Det behøver ikke skabe en bedre bundlinje for os. Det handler også om at bidrage til, at alle bliver klogere,” siger Omry Ross.

Men akademisk viden kommer ikke altid let. På trods af eToros positive indstilling forskning oplever virksomheden, at det kan være svært at tilknytte forskere. Ofte kræver det lange ansøgningsprocesser og tidshorisonter, men den strømlinede proces i DIREC-projektet gjorde det muligt for eToro at løse de bureaukratiske udfordringer.

“Kommercielle virksomheder har ofte brug for at komme i gang hurtigt. Og det kan den akademiske verden ikke altid leve op til. Men i DIREC-projektet blev det hele besluttet meget hurtigt. Det var en simpel proces, som jeg håber, mange andre kan tage ved lære af. For hvis det var lettere at tilknytte ph.d.-studerende, ville vi gøre det meget oftere,” siger Omry Ross.

Kryptovaluta mod global ulighed

eToro har i dag 38 millioner registrerede bruger af platformen, hvor man kan handle med alt fra enkeltaktier til kryptovaluta. Men på sigt ønsker virksomheden at løse nogle af klodens største problemer. For eksempel at støtte de 1,3 milliarder mennesker, som i dag står uden for den traditionelle finansielle infrastruktur. Derfor gav det god mening at tilknytte ph.d.-studerende Henrik Axelsen, som bl.a. dykkede ned i spørgsmålet om, hvordan finansverdenen kan decentraliseres via blockchain.

“Vi mener, at blockchain kan gøre os i stand til at forbedre den måde, vi tænker finansielle tjenester, så de bliver mere effektive og kan adressere problemerne med finansiel inklusion,” siger Omry Ross.

Et eksempel på eToros engagement inden for dette område er initiativet GoodDollar.
Projektet sigter mod at reducere global ulighed ved at uddele en universel basisindkomst (UBI) i form af kryptovalutaen GoodDollar. Valutaen er i dag uddelt til næsten en million mennesker, som ikke har en bank.

“GoodDollar-projektet viser, at kryptovaluta kan bringe fordele med sig for rigtig mange mennesker, som står uden for det traditionelle finansielle system,” slutter Omry Ross.

Er du nysgerrig på eToros engagement i den akademiske verden og projektet AI & blockchain for Complex Business Processes? Læs mere om projektet her.

The post eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp appeared first on DIREC.

]]>
Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata https://direc.dk/da/naar-big-data-svigter-itu-forsker-afsloerer-huller-i-mobilitetsdata/ Thu, 10 Oct 2024 08:40:28 +0000 https://direc.dk/naar-big-data-svigter-itu-forsker-afsloerer-huller-i-mobilitetsdata/ 10. oktober 2024
Data fra GPSer og telefonmaster har fået stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund. Men de digitale fodaftryk rummer markante skævheder, som favoriserer nogle samfundsgrupper over andre. I et nyt projekt støttet af DIREC vil ITU-lektor Vedran Sekara gøre op med bias i mobilitetsdata.

The post Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata appeared first on DIREC.

]]>

10. oktober 2024

Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata

Data fra GPSer og telefonmaster har fået stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund. Men de digitale fodaftryk rummer markante skævheder, som favoriserer nogle samfundsgrupper over andre. I et nyt projekt støttet af DIREC vil ITU-lektor Vedran Sekara gøre op med bias i mobilitetsdata.

Om du er på vej til arbejde eller flygter fra hungersnød. I en tid, hvor rejsekort og smarte mobiltelefoner efterlader digitale spor, bliver mobilitetsdata brugt til at give vigtige indsigter i menneskers bevægelser.

Digital infrastruktur så som telefoner og rejsekort kan pinge telemaster og GPS-satellitter, og derfor er mobilitetsdata er blevet et kraftfuldt værktøj for beslutningstagere, byplanlæggere og sundhedsmyndigheder. Men hvad hvis disse digitale kort over menneskelig aktivitet kun fortæller historien om nogle grupper – og overser andre?

Det er det centrale spørgsmål, som Vedran Sekara, lektor ved IT-Universitetet i København har stillet sig selv. Det seneste år har han med støtte fra Digital Research Centre Denmark (DIREC) undersøgt emnet med forskningsprojektet “Understanding Biases and Diversity of Big Data used for Mobility Analysis”.

Den skjulte ulighed i data

Mobilitetsdata bruges i dag til alt fra byplanlægning over epidemi-tracking til katastrofehåndtering. Men der er alarmerende skævheder i algoritmerne, som Vedran Sekara ønsker at korrigere.

Ifølge forskeren er der bias i de fleste mobilitetsdata. I nogle datasæt har han fundet frem til, at halvdelen af den brugte mobilitetsdata er genereret af de 20 procent rigeste mennesker, og kun fem procent kommer fra de 20 procent fattigste.

“Der er klare mønstre i, hvem der ejer smartphones. Det er oftest rige, mænd og højere uddannede. Kvinder, ældre, og børn er derfor markant underrepræsenterede i de mobilitetsdata, der bliver indsamlet via telefoner. På trods af skævheden bliver disse data brugt til at indrette vores samfund,” siger Vedran Sekara.

Skævheden i mobilitetsdata er ikke blot en akademisk bekymring. Den har reelle konsekvenser for, hvordan ressourcer fordeles.

“Der er stor risiko for, at vi fokuserer vores kræfter på at hjælpe dem, der genererer mest data og som oftest er de rigeste og stærkeste i samfundet, mens de fattige bliver ignoreret. Under jordskælv eller epidemier har vi set, at fattige regioner er dårligere dækket af data, som så risikerer at få dårligere adgang til ressourcer end rige mennesker, fordi vi har bedre data for de rige og derfor sender mere hjælp til dér, hvor de er,” siger Vedran Sekara.

Jagten på en løsning

I sit forskningsprojekt arbejder Vedran Sekara og hans team på at udvikle nye algoritmer, der kan korrigere skævhederne. Men opgaven har vist sig at være meget kompleks.

“Vi fandt frem til, at hvis vi ønsker at korrigere skævhederne, er vi nødt til at lave specifikke modeller for hvert lokalområde. Hvert område har sine egne biases, og det betyder, at vi ikke altid kan bruge de samme algoritmer til at korrigere resultaterne,” siger Vedran Sekara.

Med DIRECs støtte på 500.000 kroner har Vedran og hans team skrevet flere artikler om emnet. Samtidig har projektet åbnet muligheden for at søge flere midler, der kan muliggøre endnu mere forskning om bias i mobilitetsdata.

“DIRECs støtte har været enormt vigtig. De har givet funding til at undersøge problemet på en lille skala, så vi i fremtiden kan lave endnu større projekter. DIREC har virkelig været en katalysator for at få det hele i gang,” slutter Vedran Sekara.

Alle data, som bruges i Vedran Sekaras forskning, er pseudonymiseret og lever således op til både den europæiske og amerikanske datalovgivning.

Læs mere om projektet her.

The post Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata appeared first on DIREC.

]]>
Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard https://direc.dk/da/dansk-forsker-former-fremtidens-maskinlaering-paa-harvard/ Mon, 23 Sep 2024 13:04:02 +0000 https://direc.dk/dansk-forsker-former-fremtidens-maskinlaering-paa-harvard/ 23. september 2024
Den danske forsker Emil Njor har i de seneste år markeret sig som en dansk pioner inden for forskningsfeltet TinyML. På Harvard University har han bidraget til at skabe en ny generation af datasæt til lokale maskinlæringsmodeller, der kan behandle data miljørigtig og uden internetforbindelse.

The post Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard appeared first on DIREC.

]]>

23. september 2024

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

Den danske forsker Emil Njor har i de seneste år markeret sig som en dansk pioner inden for forskningsfeltet TinyML. På Harvard University har han bidraget til at skabe en ny generation af datasæt til lokale maskinlæringsmodeller, der kan behandle data miljørigtig og uden internetforbindelse.

Forestil dig en fremtid, hvor kunstig intelligens ikke er begrænset til kraftfulde datacentre eller avancerede computere, men er indlejret i alt fra din egen kaffemaskine til industriens sensorer. Det scenarie kan blive til virkelighed med fremkomsten af TinyML, som gør det muligt at køre avancerede AI-modeller på små enheder uden netforbindelse.

En af pionererne inden for dansk forskning i TinyML er ph.d.-studerende Emil Njor fra DTU. I DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance” arbejder han på at udvikle maskinlæringsmodeller, der er så komprimerede og effektive, at de kan køre på meget små computere, som er meget mere robuste end systemer, der kræver at både en internetforbindelse og en virkende cloud løsning.

“Da jeg startede på DTU, var der ikke rigtig nogen, der kendte til TinyML. I dag er vi 3-4 ph.d.-studerende, som arbejder inden for feltet, og interessen er eksploderet, fordi man kan gøre alle apparater intelligente uden at være afhængig af internettet eller store mængder energi,” siger Emil Njor.

AI uden skyen

Emil Njors passion for TinyML ligger i høj grad i de miljømæssige fordele. Effektive lokale computere kan nemlig bidrage til mindre ressourcespild, fordi de gør enheder mindre afhængige af konstant datakommunikation med servere i “skyen”.

“Jeg prøver at gå den modsatte vej af de store maskinlæringsmodeller, som bruger mange ressourcer. I stedet arbejder vi på at klippe og klistre modellerne sammen, så de bruger færre ressourcer og kan køre mere energieffektivt på små enheder,” siger han.

Som et eksempel nævner han vejrstationer, der kan bruge mikrofoner til at måle regn eller lytte til vindens hastighed, i stedet for de traditionelle bevægelige dele, der nemt går i stykker.

“Det er en efterspurgt løsning. Især i udviklingslande, hvor der mangler præcise vejrdata, og traditionelle vejrstationer er dyre at vedligeholde.”

Skubber teknologien fremad på Harvard University

I løbet af sin ph.d. har Emil Njor været på et ophold på Harvard University, hvor han hjalp amerikanske forskere med at forfine datasæt og publicere ny forskning, der kan skubbe forskningen i TinyML fremad.

“De datasæt, vi har brugt i årevis, er ofte små, fejlbehæftede og ikke repræsentative for virkeligheden. På Harvard University skabte vi et datasæt, der er 100 gange større og med færre fejl end dem, man tidligere har brugt,” forklarer Njor.

Njor ser mange muligheder for TinyML fremover, især i applikationer, hvor der kræves hurtige og pålidelige svar uden netværksforbindelse. Selvkørende biler er endnu et godt eksempel.

“Biler har brug for effektive sensorer, som kan arbejde uden internet, og TinyML kan give dem den nødvendige kapacitet til at reagere hurtigt – for eksempel hvis en fodgænger pludselig krydser vejen. Teknologien kan virkelig gøre en forskel i praksis, og det er dét, der motiverer mig,” afslutter Emil Njor.

Er du interesseret i at lære mere om Emils arbejde med TinyML? Dyk ned i DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance”.

Emil Njor, ph.d.-studerende ved DTU Compute

The post Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard appeared first on DIREC.

]]>
Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr https://direc.dk/da/tech-og-forsvarsaktoerer-styrket-samarbejde-mellem-forskning-og-forsvar-kan-goere-cybersikkerhed-til-et-erhvervseventyr/ Wed, 18 Sep 2024 11:59:57 +0000 https://direc.dk/tech-og-forsvarsaktoerer-styrket-samarbejde-mellem-forskning-og-forsvar-kan-goere-cybersikkerhed-til-et-erhvervseventyr/ 18. september 2024
Vi står med en unik mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien, samtidig med at vi kan gøre Danmark mere robust over for hybride trusler, skriver Lars Bo Larsen fra National Forsvarsteknologisk Center, Thomas Riisgaard Hansen fra DIREC og Peer Heldgaard Kristensen fra Security Tech Space.

The post Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr appeared first on DIREC.

]]>

18. september 2024

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr

Vi står med en unik mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien, samtidig med at vi kan gøre Danmark mere robust over for hybride trusler, skriver Lars Bo Larsen fra National Forsvarsteknologisk Center, Thomas Riisgaard Hansen fra DIREC og Peer Heldgaard Kristensen fra Security Tech Space.

Der er efterhånden ingen, der er i tvivl om, at der foregår en hybridkrig mod både militære installationer og civile mål inden for blandt andet energi- og transportområdet.

Danmark er i forvejen et af verdens mest digitaliserede lande, hvor digitale systemer indgår i alt fra transportmidler, energiselskaber og sygehuse. Det gør os sårbare, hvis vi ikke opbygger et cyberskjold mod den hybridkrig, som kun vil vokse over de kommende år.

Vi så i forsommeren, hvor galt det kan gå, da fly måtte omdirigeres eller aflyses, fordi deres GPS-signaler blev forstyrret. Vi har også set angreb på danske forsyningsselskaber, som var tæt på at lamme el, vand og varme, og som kun blev afværget, fordi selskaberne gik i manuel drift.

For at beskytte både kritiske, militære og civile infrastrukturer, så kræver det, at vi får et cyberskjold, som kan beskytte os mod de her angreb. Det omfatter alt fra, at vi kan sikre robust datadeling mellem militære og samfundskritiske enheder. Vi skal også sikre, at man altid ved, hvem man kommunikerer med og være med til at detektere, hvis der sker et angreb.

Enormt potentiale

For at kunne opnå det, så kræver det, at staten både investerer mere i cybersikkerhed og uddanner langt flere med cyber-kompetencer, end vi gør i dag. Men området rummer også et enormt økonomisk potentiale, som kan gå hen og blive Danmarks nye erhvervseventyr.

Vi har mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien til 13 milliarder kroner, samtidig med at vi gør Danmark mere robust over for cyberangreb.

It- og cybersikkerhedsbranchen er i forvejen en vigtig spiller for vores økonomi. Alene cybersikkerhedsindustrien beskæftiger lidt over 10.000 ansatte i dag, hvilket svarer til ti procent af hele it-branchen. Men området kan vokse til det dobbelte, hvis man ser på det behov, der er for at beskytte vores digitale infrastruktur.

Nye reguleringer, EU’s NIS2-direktiv og øget politisk fokus på forsvar og beredskab kommer til at øge efterspørgslen på personer med kompetencer inden for cybersikkerhed. En rapport, som Deloitte netop har udgivet, vurderer, at et acceptabelt cybersikkerhedsniveau vil kræve fire-fem gange så mange ansatte inden for cybersikkerhed, som tilfældet er i dag, herunder både ansatte i it-branchen og andre brancher.

Behov for målrettet indsats

Den gode nyhed er, at vi i Danmark allerede har rammerne og et veletableret økosystem inden for cybersikkerhed, som vi kan bygge videre på.
Vi har et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet har dog primært fokuseret på digital sikkerhed i virksomhederne. Vi har brug for at løfte det til et samfundsmæssigt og kommercielt anliggende.

Det kræver en målrettet indsats. Derfor foreslår vi, at regeringen afsætter 20 millioner kroner årligt til cyberforskning og samtidig opretter et nyt dual use-program mellem Forsvaret og forskningsverdenen.

Selvom den danske cybersikkerhedsindustri ikke er stor i international sammenhæng, så er den stærk på en række områder. Det gælder nye kryptografi-metoder, som for eksempel kan sikre vores data mod de kommende kvantecomputere. Det gælder også AI-overvågningsalgoritmer, som kan detektere fejl og unormal adfærd og cyberangreb.

Vi har algoritmer, som kan udføre beregninger på de data, der ligger i skyen, uden at de bliver udsat for hackerangreb. Her ligger der et væsentligt potentiale, også rettet mod eksport, hvis man fokuserer kapacitetsopbygningen mod produkter og ydelser til både forsvarsindustrien og den civile sektor.

Læs hele indlægget på Altinget.dk

The post Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr appeared first on DIREC.

]]>
Digitale ledere: Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet https://direc.dk/da/digitale-ledere-digitale-ledere-der-er-brug-for-langsigtede-projekter-hvis-danmark-skal-positionere-sig-i-ai-kaploebet/ Mon, 16 Sep 2024 11:36:38 +0000 https://direc.dk/digitale-ledere-digitale-ledere-der-er-brug-for-langsigtede-projekter-hvis-danmark-skal-positionere-sig-i-ai-kaploebet/ 16. september 2024
På trods af, at Danmark er kommet godt fra start på digitaliseringsområdet, mangler vi langsigtede projekter, der kan positionere os i AI-kapløbet. Vi bør satse på at samle de bedste talenter – særligt op til det kommende EU-formandskab, skriver Andreas Espersen og Thomas Riisgaard Hansen i Altinget. 

The post Digitale ledere: Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet appeared first on DIREC.

]]>

16. september 2024

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Danmark er kommet godt fra start i AI- og digitaliseringskapløbet. Vi har været tidligt ude med at udbrede digital infrastruktur og digitale offentlige services. Dansk industri spytter store summer i it. Det samme gør de offentlige og private fonde, og på de danske universiteter udvikles der banebrydende forskning i digital teknologi.

Alligevel snævrer vores forspring ind. Vi skal have omsat mere forskningsbaseret viden til løsninger, der gavner det danske samfund, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige herhjemme.
Vi ved, at virksomheder, som er gode til at udnytte de nye muligheder med AI og anden digital teknologi, kan få en unik konkurrencefordel.

I de danske medicinalfirmaer kan AI og digitalisering effektivisere udviklingen af ny medicin, og i retail-branchen kan AI hjælpe med at tilpasse priser og produkter til et skiftende marked.

AI kan også gøre det lettere for vores virksomheder at fastholde kompetencer i Danmark, understøtte virksomheders digitale transformation, sikre datagrundlaget for den grønne omstilling og skabe grobund for nye globale servicevirksomheder.

Mangel på langsigtede projekter

Men selvom udviklingen inden for det digitale går stærkt, kommer det til at være et langt sejt træk at få tilpasset og integreret ny teknologi i banebrydende produkter, som reelt skaber værdi for vores virksomheder.

Vi skal som land være i stand til at skabe et robust digitalt økosystem, som kan følge med på den lange bane, og som har tålmodighed til at vente på at opdyrke de virkelige potentialer fra den digitale teknologi.

Et økosystem, som samler de mest innovative forskere på tværs af virksomheder og universiteter og internt på universiteterne på tværs af discipliner og geografiske grænser.

Kigger vi på det danske økosystem for digital forskning og innovation, vrimler det med gode initiativer. Men fællesnævneren for dem er ‘kortsigtede projekter med midlertidig finansiering.’

Erfaringer viser, at det kan tage år at opbygge tillid og gode samarbejdsrelationer, og det kan derfor være svært for aktørerne i økosystemet at opbygge værdiskabende relationer, når de primært er bundet op på kortvarige projekter.

I flere af vores europæiske nabolande har de for længst kridtet skoene og investeret i langsigtede initiativer, der kan forankre viden og tilbyde kontinuitet og koordinering på tværs. Så sent som i sommer allokerede Norge 850 millioner norske kroner til forsknings- og innovationscentre inden for AI og det digitale.

Det samme skal vi gøre i Danmark ved at øremærke en del af forskningsreserven til centre, som har et længere perspektiv, og hvis rolle er at koordinere forskning og innovationsindsatsen inden for strategisk vigtige områder.

Dansk positionering i EU

Siden 2020 har Danmark haft et nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi – Digital Research Centre Denmark (DIREC).

Centeret er lykkedes med at samle de bedste hjerner og ressourcer fra hele landet, tiltrække international talent, fremme tværfaglig forskning, dyrke unge talenter, og skabe stærkere bånd mellem universiteter og industri.

Men selvom centeret har en langsigtet vision, er der tale om et fem-årigt projekt med midlertidig finansiering.

I 2025 overtager Danmark EU-formandsskabet, og vi vil få alle tiders mulighed for at vise Danmarks digitale talenter.

Det er nu, vi skal ændre vores fokus fra kortsigtet til langsigtet og turde satse på ambitiøse satsninger som DIREC, der har den fornødne tid og tyngde til at markere sig som en vigtig dansk stemme i EU, og som kan tage en aktiv del i at forme europæisk forskning og innovationspolitik.

På den måde kan vi vise vores europæiske naboer, at vi i den grad er med helt fremme i digitaliseringskapløbet, og ikke mindst de kommende generationer, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre en innovativ og bæredygtig fremtid.

Bragt i Altinget den 16. september 2024.

The post Digitale ledere: Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet appeared first on DIREC.

]]>
Interview med Partisias CTO https://direc.dk/da/interview-med-partisias-cto/ Thu, 12 Sep 2024 13:04:19 +0000 https://direc.dk/interview-med-partisias-cto/ 12. september 2024
Fra forskning til forretning: Hvordan starter man en virksomhed baseret på banebrydende forskning? Og hvilke udfordringer står deep-tech spin-out startups over for?

The post Interview med Partisias CTO appeared first on DIREC.

]]>

12. september 2024

Interview med Partisias CTO

Fra forskning til forretning: Hvordan starter man en virksomhed baseret på banebrydende forskning? Og hvilke udfordringer står deep-tech spin-out startups over for?

Se interviewet med Partisias CTO, Peter Frands Frandsen, der taler om kommercialiseringen af deep-tech forskning.

Det hele startede som to forskningsprojekter ved Aarhus Universitet, hvor et lille hold af forskere med forskellige baggrunde inden for kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling gik sammen. Samarbejdet resulterede i banebrydende kryptografiteknologi, og i 2008 blev tech-virksomheden Partisia grundlagt.

I dag er Partisia en global pioner inden for Multiparty Computation (MPC) og avanceret kryptografisk sikret privatliv.

The post Interview med Partisias CTO appeared first on DIREC.

]]>