5. marts 2026
Debatindlæg i Børsen den 5. marts 2026
Af Mikkel Baun Kjærgaard, Professor, SDU Software Engineering, Claus Brabrand, Head of Center for Computing Education Research, ITU, Jan Madsen, Head of Department, Professor, DTU Compute, Karen Skjerbæk Jørgensen, CCO Digital Health, Trifork & Thomas Riisgaard Hansen, Managing Director, DIREC
Når produktionen af kode bliver lettere, tror nogle, at behovet for faglighed forsvinder. I virkeligheden sker det modsatte. Når AI kan skrive kode, bliver det endnu vigtigere, at uddanne mennesker, der kan stille kravene.
Fristen for at søge ind på en uddannelse nærmer sig, og der er især ét spørgsmål der går igen: Er det spild af tid at uddanne sig til datalog eller softwareingeniør? Som repræsentanter for en stor del af det digitale økosystem i Danmark er vores klare overbevisning, at det afgørende ikke ligger i evnen til at skrive koden, men i evnen til at tage ansvar for den.
Som forældre i techbranchen med børn i teenagealderen er vi alle stødt på disse spørgsmål fra vores observante unge poder: “Er datalogi ikke ved at blive ligegyldigt? Alle kan jo kode med AI.”
Og det er ikke kun os, der får spørgsmålet. Vi hører det blive hvisket i alle kroge af samfundet. Spørgsmålet kræver et godt svar, og det får du i bunden af artiklen, men lad os først opridse, hvor vrangforestillingen stammer fra.
Den kommer selvfølgelig fra USA. I 2025 blev 125.000 ansatte i den amerikanske techbranche fyret, og tech-direktørerne skiftes til at prale over, hvor mange årsværk
Dette har skabt et narrativ om, at softwareudvikling er på vej til at blive automatiseret væk. Men det narrativ er misvisende. Og hvis man drager konklusionen, at datalogi er på vej til at blive irrelevant, tegner man et forkert billede af fremtidens behov.