Digitalisering og den grønne om­stilling

Digitalisering kan sætte skub i den grønne omstilling. AI og algoritmer kan hjælpe med at beregne, hvordan vi bedst kan opvarme vores hjem, producere effektivt, transportere med mindst muligt energiforbrug og udnytte IT-infrastrukturen optimalt.

I DIREC opbygger vi aktivt en vidensbase omkring, hvordan digital teknologi kan hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer. Vi har igangsat en række projekter inden for digitalisering og den grønne omstilling. Projekterne skal være med til at udvikle den bagvedliggende teknologi, der kan bidrage til den grønne omstilling og give os ny viden om de muligheder, der åbner sig baseret på ny avanceret digital teknologi.

Hvordan kan digitale teknologier bidrage?

Verden har brug for en grøn omstilling, hvor vi skal gå fra udledning af 51 milliarder ton kuldioxid til nul eller måske endda til en negativ udledning på verdensplan. En sådan omstilling kræver en total tilpasning af vores samfund, og i den forbindelse kan og skal digitale løsninger spille en væsentlig rolle. Forskellige rapporter anslår, at digitale løsninger kan bidrage til mindst 15 % reduktion af CO2-udledningen.

Udforsk rapporterne og vores projekter herunder.

I denne rapport fra The Royal Society har en ekspertgruppe undersøgt potentialet i at bruge digital teknologi til at reducere emissioner. Rapporten konkluderer, at næsten en tredjedel af de reduktioner på 50 % af CO2-emissionerne, som Storbritannien skal foretage inden 2030, kan opnås gennem eksisterende digital teknologi.

Her er en linksamling af eksempler på, hvordan digitalisering kan bidrage til at reducere CO2-udledning, energiforbrug og hjælpe med klimatilpasning.

Datafundamentet for den grønne omstilling

For at drive den grønne omstilling er der behov for data, der kan sikre, at de beslutninger, vi træffer, får en positiv effekt på klimaet. Det kan for eksempel være at udvikle digitale tvillinger af byer, vindmølleparker, fabrikker, elnet eller bygninger, hvor man kan simulere forskellige tiltag og investere, hvor gevinsten er størst. Satellitdata og automatisk indsamlede sensordata kan give et datagrundlag, der kan modvirke grønvask og vise fremgang i forhold til mål. En digital database vil også kunne guide private forbrugere til de mest bæredygtige løsninger.

Udforsk DIREC-projekter inden for dette emne.

Både samfund og industri har en væsentlig interesse i velfungerende udendørs og indendørs mobilitetsinfrastrukturer, der er effektive, forudsigelige, miljøvenlige og sikre. For udendørs mobilitet er reduktion af trængsel højt på den politiske dagsorden, ligesom reduktion af CO2-udledninger, da transportsektoren er den næststørste målt på drivhusgasemissioner. For indendørs mobilitet repræsenterer korridorer og elevatorer flaskehalse for mobilitet i store bygningskomplekser. 
 
Mængden af ​​mobilitetsrelateret data er steget massivt, hvilket muliggør en stadig bredere vifte af analyser. Når de kombineres med digitale repræsentationer af vejnet og bygningsinteriør, rummer disse data potentialet for at muliggøre en mere finkornet forståelse af mobilitet og for at muliggøre mere effektiv, forudsigelig og miljøvenlig mobilitet. 

Baseret på observationer af jorden opbygger og vedligeholder en række danske offentlige organisationer vigtige datagrundlag, der bruges til beslutningstagning, fx til at eksekvere miljølovgivning eller træffe planlægningsbeslutninger i både private og offentlige organisationer i Danmark.

Sammen med nogle af disse offentlige organisationer har dette projekt til formål at understøtte den digitale acceleration af den grønne omstilling ved at styrke datagrundlaget for miljødata.

Der er behov for, at offentlige organisationer udnytter nye datakilder og skaber et skalerbart datavarehus for jordobservationsdata. Dette vil involvere opbygning af behandlingsbehandlingspipelines til multimodal databehandling og design af brugerorienterede datahubs og analyser.

Mindre energiforbrug og CO2-udledning

Med digitalisering kan vi bygge intelligens ind i vores produkter og bruge mindre energi og udlede mindre CO2. Der er mange fordele ved intelligent software: Fx kan det sikre, at vores it-systemer bruger mindre energi. Det kan administrere vores datacentre mest effektivt og hjælpe os med at vælge den mest bæredygtige godstransport. Det kan understøtte præcisionslandbrug og eliminere behovet for fysiske møder ved at tilbyde effektive virtuelle alternativer. Udforsk DIREC-projekter inden for dette emne.  
Computerenheder bruger en betydelig mængde energi. Implementering af algoritmer i hardware ved hjælp af feltprogrammerbare gate-arrays (FPGA’er) kan være mere energieffektive end at udføre dem i software på en processor. Dette projekt udforsker klassiske sorterings- og stifindende algoritmer og sammenligner deres energieffektivitet og ydeevne, når de implementeres i hardware. Brugen af ​​FPGA’er er stigende i mainstream computing, og projektet kan gøre det muligt for softwareudviklere at bruge et funktionelt sprog til effektivt at implementere algoritmer i FPG’er og reducere energiforbruget.

I dag har robotter og droner et stadigt bredere sæt opgaver. Imidlertid er sådanne robotter begrænset i deres kapacitet til at samarbejde med hinanden og med mennesker.

Hvordan kan vi udnytte de potentielle fordele ved at have flere robotter, der arbejder parallelt for at reducere tiden til færdiggørelse? Hvis robotter får opgaven kollektivt som en sværm, kan de potentielt koordinere deres drift i farten og tilpasse sig baseret på lokale forhold for at opnå optimal eller næsten optimal opgaveydelse.

Sammen med industrielle partnere har dette projekt til formål at adressere samarbejde med flere robotter og designe og evaluere teknologiske løsninger, der gør det muligt for brugere at engagere og kontrollere autonome multirobotsystemer.

Klimatilpasning

Endelig kan digitale løsninger hjælpe med at afbøde konsekvenserne af klimaændringer ved at simulere vandstrømmene og undersøge forskellige tiltag til at forhindre oversvømmelser.

Udforsk projektet, der adresserer dette.

Den hastigt voksende anvendelse af maskinlæringsteknikker i cyberfysiske systemer fører til bedre løsninger og produkter med hensyn til tilpasningsevne, ydeevne, effektivitet, funktionalitet og brugervenlighed.

Cyberfysiske systemer er dog ofte sikkerhedskritiske, fx selvkørende biler eller medicinsk udstyr, og behovet for verifikation mod potentielt dødsulykker er af afgørende betydning.

Sammen med industrielle partnere har dette projekt til formål at udvikle metoder og værktøjer, der vil sætte industrien i stand til automatisk at syntetisere konstruktionsmæssigt korrekte og næsten optimale controllere til sikkerhedskritiske systemer inden for en række forskellige domæner.