Søg
Close this search box.

24. august 2021

Den digitale transformation fortjener bedre rammer i Danmark

Klumme: Det skal være nemmere for virksomheder at få adgang til it-forskning og it-kompetencer. Det er absolut nødvendigt, at vi styrker rammevilkårene for, at digitale teknologier samt viden og kompetencer om disse teknologier kommer flest mulige virksomheder til gode.

Nye tal fra EU viser, at 50 procent af nye vækstvirksomheder har en base i it og/eller digitale teknologier.

Samtidig viser undersøgelsen ”Digital competitiveness ranking 2020”, udgivet af World Competitiveness Center IMD, som er en sammenligning af 64 landes evne til at anvende digitale teknologier som en nøgledriver til økonomisk transformation i erhvervslivet, den offentlige administration og det bredere samfund, at Danmark er med helt fremme med en flot tredjeplads, kun overgået af USA og Singapore.