Søg
Close this search box.

13. juli 2022

Digitalisering kan i den grad sætte skub i den grønne omstilling

Kunstig intelligens og algoritmer kan være med til at udregne, hvordan vi bedst opvarmer vores boliger, producerer effektivt, transporterer med mindst muligt energiforbrug, og udnytter IT-infrastrukturen optimalt som led i den grønne omstilling. Men det kræver, at vi tør uddelegere flere opgaver til algoritmer og satse mere på forskning og udvikling.

Kommentar bragt i FINANS den 13. juli 2022:

Lige nu sprænger vi det ene loft efter det andet for, hvor store temperaturstigninger klimaforandringerne kommer til at medføre. I vores søgen efter handlemuligheder, som skal afværge katastrofen, er digitalisering alle steder og intet sted på samme tid.

Der hersker ingen tvivl om, at der skal digital teknologi til at styre et intelligent elnet – et såkaldt smart grid – drive et power-to-x-anlæg eller styre robotter til vertikalt landbrug. Men fælles for brugen af digital teknologi i disse eksempler er, at det digitale bliver tænkt som understøttende i stedet for en driver i sig selv.

Ifølge en rapport fra The Royal Society i England kan digitalisering bidrage til en tredjedel af den reduktion af CO2, som England skal realisere frem mod 2030. Tager man rapporten for gode varer, kan vi komme rigtig langt med at tænke digitalisering og den grønne omstilling endnu mere sammen.

Brug mindre energi, opnå det samme

Digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling på en lang række områder. Det mest oplagte område er bedre udnyttelse af energi og ressourcer. Hvis vi laver en digital kopi af den fysiske verden gennem satellit- og sensordata samt samkøring af eksisterende datakilder, kan vi begynde at teste, hvordan vi bedst leverer de samme ydelser med meget mindre brug af energi.

Kunstig intelligens, algoritmer og simuleringer kan være med til løbende at udregne, hvordan vi bedst opvarmer vores boliger, producerer mest effektiv, transporterer med mindst muligt energiforbrug, og udnytter IT-infrastrukturen bedst muligt. Google har vist, hvordan de kunne reducere deres energiforbrug til køling af datacentre med 30 procent ved brug af algoritmer, og lignende besparelser kan findes mange andre steder.

Mange af de mest progressive virksomheder er allerede i gang med at udnytte teknologien til at klima- og energioptimere. Udfordringen er at turde uddelegere flere opgaver til algoritmer, og det er kun muligt, hvis vi finder nye måder at lave sikre, effektive og tillidsfulde digitale løsninger.

Som et eksempel har Airbus vist, hvordan et nyt flydesign kan spare 20 procent af brændstofforbruget og samtidigt give mere plads til passagerer – udfordringen er blot, at flyet kun kan styres af algoritmer. Hvis vi skal turde overlade styringen mere til algoritmer uden at frygte for hackerangreb og seriøse softwarefejl, har vi brug for mere forskning og innovation i digitale teknologier.

Den bedste udnyttelse af investeringer

Digitalisering har også et stort potentiale i forhold til de anlægsprojekter, der skal til for at sikre en grøn omstilling. Algoritmer, der kan fjerne spidsbelastninger og forudsige forbrug i forhold til elnettet, kan markant reducere den mængde kabler, der skal graves ned. Og man kan spare store beløb og accelerere den grønne omstilling ved at lægge kabler de rigtige steder og i den rigtige rækkefølge. Ligeledes kan avancerede algoritmer være med til at placere vindmøller mest optimalt og føre til bedre udnyttelse af vindmølleparkerne.

Et andet område, hvor digitalisering kan gøre en stor forskel, er at guide og hjælpe til udvælgelsen af grønne investeringer ved at tilbyde et mere objektivt datagrundlag. I en tid hvor næsten alle produkter og virksomheder er mærket med ”grøn”, kan det være svært at navigere mellem de produkter og virksomheder, der gør en reel forskel for klimaet, og dem som ”kun” bidrager med en symbolsk indsats.

Med digitalisering kan vi også udvikle løsninger, der automatisk overvåger store datamængder og giver et mere objektivt eller nuanceret billede af klimapåvirkningen. Selvom der allerede findes mange gode eksempler, har vi brug for mere forskning og udvikling i digitale løsninger til at simulere investeringer og skabe et bedre datagrundlag for grønne investeringer.

Dematerialisering kan gøre en forskel

Endelig er der den egenskab ved digitalisering, at vi kan tage det fysiske og repræsentere det virtuelt. Derved kan vi virtualisere brugssituationer, som ikke er mulige i den fysiske verden. Det mest nærliggende eksempel er videokonferencer, der sparer transport. Selvom værktøjer som Teams og Zoom blev voldsomt populære under corona, er det nødvendigt at forbedre mødeoplevelsen yderligere for at sikre værktøjernes fortsatte popularitet post corona. Igen har vi brug for forskning og innovation for at realisere mulighederne.

Der er mange andre scenarier, hvor dematerialisering kan gøre en forskel. Hvis vi hurtigt og energieffektivt kan streame computerspil, er der ikke behov for en computer og spillekonsol i hvert hjem. Hvis vi effektivt, billigt og i høj kvalitet kan producere eller 3D-printe lokalt, kan vi spare transport af varer på tværs af kloden. Gevinsten her er ikke i at gøre ting mere effektive, men helt at kunne fjerne behovet for fysisk at eje eller transportere varer og mennesker.

Kort sagt er der kæmpe gevinster at komme efter på det digitale område, når det gælder klimaudfordringer. Fordelen ved de digitale løsninger er, at når de først er udviklet, så er de hurtige at rulle ud bredt. Nogle af teknologierne er allerede udviklet, og der er mange gode projekter i gang med at implementere løsninger baseret på disse teknologier.

Men der er et hav af muligheder, hvor den teknologi, som vi har i dag enten stadigvæk er umoden, eller hvor der er behov for ny forskning og innovation. Potentialet er for stort til ikke at gøre digitalisering til et selvstændigt fokusområde inden for den grønne omstilling.