5. september 2025
Vil man vide hvad der rører sig i dansk data science, så er der lykkeligvis mange steder at gå hen efterhånden. Men med alle de konferencer, meetups og summits, kan programmerne ind imellem blive lidt tynde og kamme over med kommercielle interesser.
Ét sted, nemlig konferencen D3A, begynder dog så småt at ligne og føles som et videnskabeligt åndehul, hvor forskerne faktisk kommer – lige såvel som fagfolk fra erhvervslivet og det offentlige. Her er det ikke kommercielle interesser der har førsteprioritet, i stedet diskuteres de seneste idéer og udviklinger på tværs af videnskabelige underfelter inden for data science.
D3A står for Danish Digitalization, Data Science, and AI, og når konferencen føles som et åndehul, skyldes det givetvis, at det er nogle af de nye centrale akademiske institutioner på området, der står bag. Nemlig The Pioneer Centre for Artificial Intelligence, Danish Data Science Academy og Digital Research Center Denmark, nok bedre kendt som DIREC.
Det er tredje gang at D3A holdes. Konferencen afholdes årligt over to dage (tre hvis man tæller den indledende karrieredag med). DataTech har besøgt konferencen første dag.
Læs hele reportagen i Ingeniøren (kræver abonnement)