I fire årtier har Susanne designet danskernes digitale hverdag

It-løsninger skal designes af mennesker for mennesker, digitale redskaber skal være intuitive at bruge og gøre en forskel i hverdagen og fungere som en forlænget arm, uden vi tænker over det.

Forskningsområdet Human-Computer Interaction (HCI) spiller en central rolle for den teknologi, vi dagligt omgiver os med – og for måden, arbejdsmarkedet udvikler sig, så nye it-løsninger bedst muligt understøtter menneskelig brug.

En af Danmarks førende forskere på HCI-området er Susanne Bødker, datalogiprofessor ved Aarhus Universitet og flere gange hædret for sine forskningsresultater inden for menneske-maskine-interaktion.

Siden 1980’erne har den aarhusianske forsker været med til at designe danskernes digitale hverdag og arbejdsliv, så teknologien udvikler sig på en konstruktiv måde og forholder sig kritisk til udfordringer og muligheder.

Aktuelt er hun især optaget af, hvordan hybridarbejde udfordrer virksomheder og medarbejdere og på godt og ondt forandrer samspillet og relationen mellem mennesker på en arbejdsplads.

– Hybridarbejde bliver kun mere udbredt, så vi er nødt til at forholde os kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger, og til måden vi organiserer os på og leder på. 
Når en arbejdsplads med flere hundrede medarbejdere for eksempel beslutter, at alle aktiviteter fremover skal kunne foregå hybridt, stiller det nye krav til personaleledelse. Det forandrer selve arbejdets og mødernes natur, når medarbejderne altid skal kunne deltage på distancen. Det får betydning for, hvad man kan dele med hinanden, hvornår og hvordan – i virkeligheden forandrer det alt, hvad deltagerne ser, hører og oplever, for på skærmen er vi stadig kun ’flade mennesker’, siger Susanne Bødker.

Se kritisk og undersøgende på din organisation

Når hun rådgiver organisationer i, hvordan man bedst indretter sig som en moderne hybrid arbejdsplads, involverer det derfor både teknologien, de fysiske omgivelser og de ledelsesmæssige aspekter af hybridarbejde.

– Virksomheder har vidt forskellige udfordringer, og teknologien skal tænkes ind i den konkrete kontekst. Er man en softwarevirksomhed med ansatte over hele verden og slås med, at folk ikke gider flytte til Aarhus? Er man en bank og vil erstatte fysiske kundemøder med online møder? Vil man bare gerne have, at folk frit skal kunne vælge at arbejde hjemmefra og nøjes med at møde fysisk på kontoret et par dage om ugen, så er det nødvendigt at organisere sig anderledes, så man møder på kontoret de samme dage. Enhver virksomhed er nødt til at forholde sig til sin egen virkelighed og aktuelle udfordringer.

Hendes mangeårige forskning i brugergrænseflader og brugeroplevelser har ført til nye metoder og teorier, som har vakt opsigt internationalt. I 2017 modtog hun et ERC Advanced Grant på mere end 2 mio. euro af det Europæiske Forskningsråd til forskning i brugergrænseflader for kompleks menneskelig brug af computere og forskningsprojektet ”Common Interactive Objects”. Målet var at undersøge muligheden for at opbygge åbne og delbare platforme og fællesskaber på brugerens – og ikke computersystemernes – præmisser.

Senest deltager hun i ReWork-projektet, som er finansieret af Digital Research Centre Denmark. Rework er et multidisciplinært forskningsprojekt, hvor forskere, en række virksomheder og tre anerkendte kunstnere udforsker fremtiden hybride arbejdsplads og ikke mindst teknologier, der understøtter aspekter som menneskelige behov, relations- og artikulationsarbejde samt legemliggørelse og tilstedeværelse.