4. februar 2026
Techgiganternes globale dominans hviler på tillid. Men mistilliden øges lige nu i takt med Trumps eskapader, og Europa har tre muligheder for at udnytte netop det, skriver Thomas Riisgaard Hansen, direktør i DIREC.
Dette debatindlæg blev bragt i Altinget den 2. februar 2026. Læs artiklen i Altinget
De amerikanske techgiganter har gennem de seneste årtier udnyttet vores meget høje tillid til deres produkter i skyen.
Fordelene ved at overlade drift og infrastruktur til et datacenter frem for at have egne servere stående i kælderen har fremstået indlysende. Men Donald Trumps seneste eskapader har ændret dynamikken.
Trump udfordrer en central præmis: tilliden til USA som stabil retsstat. Denne tillid er i de seneste år begyndt at erodere markant.
Hvor skydata tidligere blev brugt til snævert definerede formål, er grænserne gradvist blevet mere uklare. Nu bliver udvalgte skydata brugt til at træne AI-modeller.
USA har samtidig lukket cloud-konti tilhørende europæiske borgere og organisationer. Og senest har striden om Grønland rejst spørgsmålet om, hvilke politiske og økonomiske magtmidler der kan bringes i anvendelse i en ny verdensorden.
Her ligger techgiganternes største blinde vinkel. Mens mange teknologivirksomheder i USA umiddelbart hilser Trumps angreb på EU-regulering velkommen, overser de den langt mere fundamentale trussel mod deres forretningsmodel: en verden, hvor tilliden til USA som stabil og forudsigelig partner ikke længere kan tages for givet.
Meget få organisationer kan tillade sig at outsource kontrollen over deres mest kritiske systemer, hvis tilliden til leverandøren og det bagvedliggende politiske system ikke er tæt på 100 procent.
Skal vi i Europa udnytte muligheden er der behov for, at vi strategisk går efter åbningen. Med fokus på forskning, innovation, talent, hastighed og politisk handlekraft. Det kræver at vi udnytter følgende tre muligheder:
Udskiftning af it-infrastruktur er dyrt og kræver organisatorisk omstilling, og hvis det europæiske alternativ ikke både er bedre og billigere, kan det være svært at retfærdiggøre investeringen.
Så målet for Europa er ikke at konkurrere med de nuværende løsninger, men de løsninger, vi forventer kommer på markedet i 2027 og 2028.
Thomas Riisgaard Hansen
Direktør, DIREC
Og netop her er der en unik mulighed inden for kunstig intelligens. Mange digitale løsninger er ved at blive gentænkt i en AI-verden, så der kan komme et naturligt pres for at opgradere de nuværende systemer med AI-først løsninger. Og selvom medierne er fyldt med nyheder om milliardinvesteringer i amerikanske virksomheder, er kapløbet ikke tabt.
De fleste store AI-firmaer er alle fokuseret på en grundide fokuseret på store sprogmodeller. Men AI er meget andet end store sprogmodeller, og er vi dygtige til at stille de rigtige spørgsmål og vælge alternative tilgange, er der store muligheder for Europa her.
Faktisk startede det nuværende AI-boom slet ikke i Silicon Valley, men i Toronto i Canada, hvor en række forskere turde forfølge alternative ideer inden for AI.
En anden stor udfordring for Europa er, at der er en tendens til hurtigt at opnå monopol eller duopol indenfor digitalisering. Her har vi en oplagt svaghed i Europa grundet vores mere fragmenterede markedet og mindre erfaring med at opbygge virksomheder baseret på massiv kapital.
Sandsynligheden for, at dette ændrer sig på den korte bane, er formodentlig lille, og her bør vi i Europa arbejde på andre alternative modeller. Paradoksalt nok kan en alternativ strategi være at bygge mere ovenpå åbne platforme baseret på Open Source-teknologi – hvor en del af det vil være udviklet i Kina.
En strategi, hvor vi bygger videre på de bedste teknologier og tilpasser dem vores værdier og markedsforhold, vil give os et boost. Den kinesiske tankegang er, at den største værdi skabes ikke ved at opbygge en AI-virksomhed værdsat til trillioner, men ved at sørge for, at teknologien kommer ud i samfundet til gavn for alle virksomheder.
Endelig skal vi være bedre til at hjælpe vores egne virksomheder i den globale konkurrence. Kinas beslutning om at afvise køb af Nvidia-chips til fordel for egen udvikling er ét konkret eksempel.
Thomas Riisgaard Hansen
Direktør, DIREC
I en perfekt verden vil vi indføre fælles regler for alle. Men i den nuværende situation er det ikke holdbart, at vi i Europa spiller efter skærpede regler.
Nedbrydningen af tilliden til amerikanske techvirksomheder kan ikke reguleres eller ændres gennem dyre lobbyindsatser.
Og hvis de fortsat danser efter Trumps pibe, kan det vise sig at være den største økonomiske trussel mod techgiganterne i årtier.
Europæiske tech-virksomheder har fået en unik mulighed for at komme ind i kapløbet, men det vil kræve, at vi kan tiltrække det rigtige talent, sørge for at accelerere hastigheden og deltage i konkurrencen baseret på vores egne styrkepositioner.
