60 år gammelt fotografi fik Stig Nyman til at undre sig: Kan data vende op og ned på den danske model?

Data er blevet et centralt redskab HR-afdelingens værktøjskasse. Ny teknologi har gjort det muligt at monitorere alt fra mødeaktivitet til mail-vaner, og mange arbejdspladser indsamler store mængder data for at fremme ydelse og trivsel.

Mens dataindsamling i mange tilfælde kan være til gavn for både medarbejdere og ledelse, kan der også være faldgruber, viser ny forskning fra Copenhagen Business School (CBS).

“Vi skal spørge os selv: hvem har egentlig gavn af de data, der bliver indsamlet? Hvis det altid er arbejdsgiveren, der sætter dagsordenen, påvirker det, hvilke beslutninger, der træffes og ikke træffes,” siger Stig Nyman, postdoc ved CBS og leder af forskergruppen, der har brugt en årrække på at undersøge emnet og blandt andet har publiceret denne videnskabelige artikel.

Således er scenen sat for Stig Nymans overtagelse af stafetten fra Naja Holten Møller, som deltog i forrige udgave af DIRECs Researcher Relay-serie.

Læs den artikel her.

Kampen om data er vendt

I midten af 1900-tallet var fagforeninger opsatte på at bruge data til at skabe grundlaget for politiske beslutninger om bedre arbejdsvilkår. Det blev tydeligt for Stig Nyman, da han i Arbejdermuseets arkiv fandt et billede fra 1960’erne af tre fagforeningsfolk, der observerer en syerske med notesblok og kuglepenne med det formål at forbedre arbejdsvilkårene. Brugen af data i fagbevægelsen er imidlertid blevet overhalet indenom.

“I dag bruger arbejdsgiverne data i langt højere grad end arbejdstagerne. Når dataindsamlingen primært drives af arbejdsgivere, er der en risiko for, at den bruges til kontrol frem for forbedring af arbejdsvilkår,” siger Stig Nyman og fortsætter:

“Hvis eksempelvis fagbevægelsen begynder at indsamle og anvende mere data strategisk, kan det blive et værdifuldt redskab til at dokumentere arbejdspres, forbedre vilkår og forstærke medarbejdernes stemme i forhandlinger,” forklarer Stig Nyman.

Stress og fartbøder i hjemmeplejen

Gennem et samarbejde med blandt andet fagforeningerne FOA og HK har Stig Nyman og hans team undersøgt, hvordan faglige organisationer kan indsamle og bruge data til at belyse udfordringer som tidspres og arbejdsbelastning.

Forskerne arrangerede fremtids-workshops for de tillidsvalgte og benyttede metoden “Artefacts from the future” til at blive klogere på muligheder og dilemmaer ved dataindsamling.

De fremstillede blandt andet en fiktiv app for tillidsvalgte i hjemmeplejen. Appen indeholdt dataanalyse af GPS-data indsamlet blandt FOA’s medlemmer, som blandt andet viste, at mange ofte kører for hurtigt i arbejdstiden.

”Det interessante var, at flere deltagere fortalte, at de havde oplevet at få fartbøder, fordi de følte sig tvunget til at køre for hurtigt mellem plejebesøg. For dem blev den fiktive data-analyse en synliggørelse af problemet. Deres reaktioner viser, hvordan data har en egenskab til at gøre usynlige ting – som arbejdsviklår – synlige,” fortæller Stig Nyman.

En justering af den danske model?

I sidste ende lægger spørgsmålet om dataindsamling op til en gentænkning af den danske model, ifølge Stig Nyman. For dataindsamling vil kræve investeringer i teknologisk infrastruktur, som sikrer, at data kan lagres og forvaltes af fagbevægelsen selv – ikke af arbejdsgiverne.

Men er det overhovedet fagbevægelsens opgave at indsamle og lagre data, og vil medlemmerne betale, hvad det koster? Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne behandler.

“Med data er det ofte sådan, at den, der betaler orkestret, bestemmer, hvilken musik, der skal spilles. Men hvis vi ønsker at skabe balance i magtforholdet på arbejdsmarkedet, er dette en samtale, vi må åbne for,” siger Stig Nyman.

I de kommende år vil Stig Nyman og hans team undersøge potentialet for at indsamle data i flere forskellige grupper i samfundet. I mellemtiden sender han stafetten videre til Louise Harder Fischer, lektor på ITU, med følgende spørgsmål:

“Hvis man har en organisation, der gerne vil i gang med kunstig intelligens, hvad er så det vigtigste, man skal være opmærksom på?”