DIREC-projekt

DIPS in Space: Cybersikkerhed til satelitter

Projektværdi

En satellit glider hen over Nordatlanten. Alt ser normalt ud. Pludselig opstår et uregelmæssigt mønster i radiosignalet. Et cyberangreb? På få millisekunder klassificerer en lille AI-model ombord afvigelsen som mistænkelig adfærd, isolerer den berørte komponent og sender en krypteret hændelsesrapport til operatøren. Ingen serviceafbrydelser, ingen datalæk. Sådan kan fremtiden se ud. 

Lige nu er et satellitkapløb i gang. Verdens stormagter satser stort på satellitteknologi, og markedet boomer. Men satellitter er sårbare over for cyberangreb. For de er tæt integreret med systemer på jorden og ofte udviklet af mindre aktører med begrænsede sikkerhedsressourcer. Projektet DIPS in Space tager udgangspunkt i en ny virkelighed, hvor satellitter er en del af den digitale frontlinje, og avancerede cyberangreb skal opdages og afværges.  

Projektet ledes af FORCE Technology, mens DTU bidrager med ekspertise i kommunikationsprotokoller og anomalidetektion. Alexandra Instituttet udvikler AI-modeller, og den danskledede rumvirksomhed GomSpace stiller en kommerciel satellitplatform til rådighed. 

PROJEkTdata

Projektnavn

DIPS in Space (Detecting Intrusions and Protect System)

Projektperiode
2025-2026
Finansiering
DKK 2.000.000

Videnskabelig tilgang

Projektets kerne består af data fra GOMSpaces satellitplatform. I tæt samarbejde med DTU integreres et DIPS (Detection Intrusion and Prevention System), som bruges til opfange cyberangreb direkte på satellitten. 

De indsamlede datasæt overdrages til Alexandra Instituttet, der vælger AI-værktøjer, træner modeller og designer Edge AI arkitektur. Desuden udvikles trusselsmodeller og sårbarhedsanalyser med vægt på gældende sikkerhedsstandarder. FORCE og GOMSpace vurderer løbende, hvordan produktet påvirker GOMSpaces platforme og produktudvikling.  

Resultaterne præsenteres som videnskabelige artikler nationalt og internationalt, understøttet af webinarer, sociale medier og en afsluttende projektdag. 

Projektdeltagere

Henrik Wessing
Henrik Wessing – Associate Professor – Technical University of Denmark
Michael S. Berger
Michael S. Berger – Associate Professor – Technical University of Denmark
Alexandre Alapetite
Alexandre Alapetite – Principal Software Solutions Architect – Alexandra Institute
Christian Kloch
Christian Kloch – Other – FORCE Technology
Joachim Fisker
Joachim Fisker – Other – FORCE Technology
Lars K. Alminde
Lars K. Alminde – VP Strategy and Business Development – GomSpace

Partnere

Alexandra Institute logoTechnical University of Denmark logoFORCE Technology logoGomSpace logo