5. maj 2025
Researcher Relay #4
Når AI bliver en integreret del af arbejdspladsen, opstår nye spørgsmål om, hvordan teknologi og medarbejdere kan sameksistere. I fjerde udgave af Researcher Relay kan du læse, hvordan Louise Harder Fischers forskning hjælper organisationer med at implementere AI uden at ødelægge arbejdsglæden.
Da britiske kulminearbejdere i 1940’erne blev tilsmilet af teknologiens udvikling, skulle man tro, at deres lykke var gjort. Aldrig mere skulle de smide hakken over skulderen og bevæge sig ned i minerne. Maskinerne gjorde en større del af arbejdet.
Men selvom arbejdet blev fysisk lettere, oplevede arbejderne et tab af fællesskab og identitet. De mistede deres teams og den sociale struktur, der gjorde deres arbejde meningsfuldt.
“Historien er ved at gentage sig på vores arbejdspladser i dag,” siger Louise Harder Fischer, lektor ved IT-Universitetet i København.
I fjerde udgave af DIRECs Researcher Relay overtager Louise Harder Fischer stafetten fra Stig Nyman. Her forklarer hun, hvordan organisationer kan integrere AI på arbejdspladsen, således at de ikke gentager historiens fejl, men skaber trivsel og arbejdsglæde i en tid med banebrydende teknologiske udviklinger.
Louise Harder Fischer har de seneste to år været i dialog med flere danske organisationer om integrationen af AI på arbejdspladsen. Her stødte hun på flere store udfordringer for virksomheder, der har indarbejdet AI i deres arbejdsprocesser. I nogle tilfælde var arbejdsglæden ved at forsvinde.
“Hvis AI ikke bliver implementeret med omtanke for blandt andet jobidentitet og relationer, kan det få store konsekvenser. Vi risikerer at udhule medarbejdertrivslen og den faglige stolthed og i sidste ende organisationens omdømme,” siger Louise Harder Fischer.
Hendes forskning står på skuldrene af en stor mængde litteratur, som har vist, at implementeringen af algoritmer kan føre til tab af omdømme og medarbejder-autonomi. Det kan også mindske social anerkendelse og skabe stillinger uden udviklingsmuligheder.
Samtidig viser en ny undersøgelse fra DJØF, at kun 16 procent af ledere føler sig rustet til at understøtte medarbejdernes brug af AI. Det viser, at AI-modellerne ikke blot varsler et teknologisk skift, men også et ledelsesmæssigt skift.
“Lederne har indset, at hvedebrødsdagene er forbi, og nu skal ægteskabet med AI fungere i praksis, men de ved ikke, hvordan de skal bære sig ad,” siger hun.
For at imødegå udfordringerne har Louise Harder Fischer og hendes kolleger udviklet STAIR (Socio-Teknisk AI Refleksion). En metode, der hjælper organisationer med at strukturere arbejdet med AI, så det kan forenes med trivsel og arbejdsglæde. Læs mere om metoden her.
Gennem workshops og refleksionsøvelser hjælper STAIR-metoden virksomheder med at forstå, hvordan AI påvirker deres medarbejdere og arbejdskultur. Metoden er grundlagt ud fra otte principper, der lægger vægt på blandt andet sociale relationer, læring og etik. STAIR-metoden er allerede blevet testet i flere kommuner, forsikringsselskaber og medicinalvirksomheder.
En stigende mængde organisationer henvender sig i dag til Louise Harder Fischer for at få hjælp til at forstå de sociale og organisatoriske implikationer ved AI.
“Hvis vi ikke forstår, hvor invasiv teknologien er, risikerer vi at gå for hurtigt frem og ødelægge for meget undervejs. Det kan betyde, at vi gør os selv mindre nødvendige – og samtidig trives dårligere på vores arbejdsplads. Målet med STAIR-metoden er, at alle indser, hvor svært det er at skabe trivsel i en tid med AI og begynder at gøre noget ved det,” afslutter hun.
DIREC-projektet Rework giver flere bud på danskernes hverdag med AI. Læs mere om projektet her.
