28. november 2024
Kunstig intelligens og mennesker er bedre sammen end hver for sig. En solrig efterårsdag i november fik digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen og formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt syn for sagen på CAMES, et simuleringstræningscenter på Rigshospitalet. Her havde DIREC havde inviteret til en snak om, hvordan centeret arbejder for at gøre Danmark til et af de førende lande i Europa inden for digital forskning og innovation.
Direktør i DIREC, Thomas Riisgaard Hansen, havde tre budskaber til ministeren.
På mødet fik ministeren også præsenteret et konkret eksempel på, hvordan forskning, innovation og iværksætteri kan gå hånd i hånd. Professor Aasa Feragen og Professor og Læge Martin G. Tolsgaard præsenterede deres case i Explain Me-projektet, som er finansieret af DIREC. Her undersøger forskere fra DTU og KU i samarbejde med forskere og læger fra CAMES, hvordan kunstig intelligens kan spille en rolle som mentor for mindre erfarne klinikere og vejlede dem i at udføre højkvalitetsscanninger selv uden dybdegående ekspertise.
Der er i dag stor forskel på kvaliteten af ultralydsscanninger af gravide, og klinikere er udfordrede på at finde de risiko-graviditeter, der kræver forebyggende behandling, i tide. Det understreger behovet for at standardisere kvaliteten af ultralydsscanninger på tværs af klinikere og hospitaler.
Ved hjælp af AI-beslutningsstøtte og forklarbare AI-modeller, har teamet vist, hvordan man kan løfte diagnostikken af risikograviditeter markant i forhold til eksisterende standarder. Som eksempel kan man fange ca. 25% flere gravide, der føder for tidligt – noget, der både er farligt for børnene og dyrt for sundhedsvæsnet.
Resultaterne fra Explain Me-projektet har været så lovende, at der nu er etableret et spinout, Prenaital, der skal kommercialisere forskningen og sikre dens vej til klinikkerne.
Læs mere om Explain Me-projektet here.