DIREC Interview: Professor Henrik Christensen om udviklingen inden for robotteknologi

Han begyndte karrieren som forsker ved Aalborg Universitet, siden blev han hentet til Stockholm som leder af Centrum for Autonoma Systemer, Kungl Tekniska Hōgskolan.
 
Karrieren førte ham videre til USA, hvor Henrik Christensen har udfyldt flere fremtrædende roller hos verdensledende universiteter – i dag er han forsker og leder af Contexual Robotics Institute ved University of California San Diego og ved siden af er han beskæftiget som iværksætter og investor.
 
For nylig gæstede han Aarhus i anledning af Robotfestivallen ’Vilde Robotter’, hvor han var inviteret med som keynote, og vi fangede ham til en snak om robotteknologiens udvikling og perspektiverne i at anvende robotteknologi i bl.a. sundheds- og plejesektoren og i den grønne omstilling.
 
Allerførst fik vi hans bud på de forskelle, som præger forskningsmiljøer i Danmark, Sverige og USA – og hvordan Danmark kan stå stærkere på den internationale forskningsscene.
 
Hvad er den største forskel på at bedrive tech-forskning i Danmark og udlandet – og hvad kan vi lære af amerikanerne og svenskerne?
 
”I USA er al forskning ekstremt resultatfokuseret. Du skal være knivskarp på, hvilken impact dit forskningsprojekt har, og du skal sørge for at publicere resultaterne i de mest anerkendte tidsskrifter, så impact bliver størst mulig. Fokus er konstant på, hvordan dit projekt kan gøre en forskel, og hvor din forskning får størst impact. Mainstreamforskning er uinteressant i USA.”
 
I Sverige har man lang tradition for akademiske forskningsmiljøer, og det er i høj grad ét universitet, som sætter dagsordenen for den samlede tech-forskning, fortæller han.
 
”The Royal Academy of Science dominerer tech-forskningen i Sverige. Hvor vi i Danmark har tradition for, at det er det enkelte universitet, som individuelt definerer sine prioriteringer, har vi mindre fokus på det store billede. I Danmark er vi gode til at sikre, at vi laver forskning, som er relevant for industrien på den lange bane, til gengæld er vi mindre fokuseret på den langsigtede strategiske impact af tech-forskning.”
 
Handler det om, at man tænker større, hvis man har et stort budget og fx er et universitet som Berkeley? Betyder det noget for forskningen, om du får en stor eller lille pose penge at forske for?
 
”Selvfølgelig. Jeg er meddirektør i et stort AI og automation -institut med et budget på 25 mio. dollars. Der er ikke ret mange steder i Danmark, som har et budget i den størrelse – og det er bare ét af 25 centre i USA, så det er mange penge, vi taler om, og endnu større er forskningsbudgettet, hvis vi tager forsvarsindustrien med.”
 
”Mit indtryk er, at i Danmark er den overordnede forskningsstrategi mindre tydelig. I Sverige har man virksomheder som Saab, Volvo, Ericsson og alle medicinalvirksomhederne, som tager sig af industriforskningen, og så overlader man den langsigtede strategiske forskning til universiteterne. Virksomhederne støtter universiteterne økonomisk, men kravet er, at universiteterne tænker stort og langsigtet. Min fornemmelse er, at Danmark ikke har det samme strategiske fokus som USA og Sverige. Vi har Novo Nordisk og LEGO og få andre helt tunge virksomheder, men sammenlignet med USA er det ikke mange. Derfor er der ikke det samme pres fra industrien til at påvirke den overordnede forskningsstrategi, eller være med til at beslutte, hvem der tager sig af hvad.”
 
Som professor og leder af Contexual Robotics Institute har Henrik Christensen fingeren på det seneste nye inden for robotforskning ­– det gælder fx udviklingen af autonome robotter, der integrerer avanceret kunstig intelligens og sensorik og anvendes inden for industrien, sundhedssektoren og i samfundet som helhed.
 
Set fra din stol – hvad er robotforskere lige nu mest optaget af, og hvilke store gennembrud har skubbet forskningen fremad?
 
”Vi ser en kæmpe udvikling inden for materialeforskning og nano. Nu er det muligt at skabe en hånd, som kan føle ved hjælp af sensorer, og vi kan integrere 3D-print og materialer. Det har gjort os i stand til at skabe meget mere legemliggjorte robotter, som vi aldrig tidligere havde forestillet os, at vi ville kunne skabe.”
 
”Vi har gjort store fremskridt på sensorer. Har du brug for at integrere fem kameraer på en robot, er det ikke noget problem, og samtidig har vi en enorm computerpower. Sensorer, computerpower, AI, deep learning og sprogbaserede modeller har fuldstændig revolutioneret tech-forskningen. Vi arbejder med datasæt i en størrelse, vi aldrig havde forestillet os.”
 
Hvad er det for en viden, vi mangler, for at robotter for alvor kan gøre en forskel, f.eks. i sundheds- og ældreplejen?
 
”Jeg tror, det handler meget om, at vi hidtil har løst de ”lette problemer”. Vi kan lave bedre mønsteralgoritmer, adfærdsanalyser, og vi kan forudsige, hvor folk vil være om 50 sekunder, så hvis de er set i hallen, kan robotten navigere uden om. Men de virkelige opbyggelige, brugbare userinterfaces er sværere, og vi overlader dem typisk til en computer science-professor.”
 
”Dataloger er gode til nogen ting, men vi har svagheder og blinde vinkler, når det kommer til verden og mennesker. Det er en begrænsning. Vi skal have hjælp til at bygge meget mere brugbare modeller, og det kræver, at vi inddrager andre fagdiscipliner, hvis robotter skal være en mere almindelig del af hverdagen i f.eks. sundheds- og plejesektoren. Vi skal i meget højere grad inddrage personer, som har en mere praktisk tilgang til forskning og forstår sig på kognitiv adfærd, interaktionsmønstre osv.”
 
Vi har talt om specifikke teknologier som har fart på, især AI og robotteknologi – hvilke tendenser vil du pege på som særligt interessante for nutidens techiværksættere?
 
”Som techiværksætter skal man være opmærksom på, at det tager meget længere tid at arbejde med og skaffe investeringer til robotteknologiske virksomheder end til virksomheder, som baserer sig på AI. Robotteknologi involverer hardware og tager typisk lang tid at udvikle. Skal jeg pege på særligt interessante områder inden for robotteknologi vil det være robotkontrollerede lemmer og cyber-fysiske systemer – altså komplekse systemer, som integrerer computere, netværk og fysiske komponenter for at overvåge og kontrollere fysiske processer.”
 
”Geografisk er det sværere at skaffe venturekapital i Europa end i USA. I USA er der hundredvis af venture firmaer, som står klar med risikovillig kapital, hvor tilgangen i Europa er mere forsigtig. Der er initiativer på vej, som skal sørge for bedre venturekapital i Europa, og inden for få år vil vi se flere multinationale investeringsfirmaer rette blikket mod Europa, fordi der er er uopdyrkede muligheder her.”
 
Du kan se hele interviewet med Henrik Christensen her