Drone-flokke skal rykke hurtigt ud ved naturkatastrofer og drukneulykker

Forskere fra SDU og AAU samarbejder lige nu med Aalborg-virksomheden Robotto og Beredskabsstyrelsen om at udvikle de selvstyrende droneflokke.

Robotto er allerede kendt fra TV 2-programmet ”Min Idé – Vores Mission”. Virksomheden vandt tidligere i år konkurrencen om den bedste klimaidé for udviklingen af intelligente droner, som skal hjælpe med at overvåge store landarealer og bekæmpe naturbrande, inden de kommer ud af kontrol.

Ser ting det menneskelige øje ikke ser
Sammen med forskere fra SDU og AAU anført af professor Anders Lyhne Christensen fra SDU Biorobotics og Associate Professor, Ph.D. Tim Merritt fra Department of Computer Science ved AAU arbejder Robotto nu på at udvikle intelligente droner til brug ved eftersøgningsaktioner på havet. Dronerne vil også kunne hjælpe redningsmandskab, som leder efter overlevende og ofre efter oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

”Vi arbejder med kunstig intelligens og swarm drone-teknologi. Målet er at få mange droner til at arbejde sammen på en gang, så de med præcision autonomt kan koordinere en eftersøgningsaktion over et stort areal. Fordi dronerne med kunstig intelligens kan se meget mere, end det menneskelige øje kan, er de et vigtigt redskab i fremtidens eftersøgnings- og redningsindsatser,” fortæller Kenneth Richard Geipel, medstifter og adm. direktør hos Robotto.

Billigere og mere effektive
Drone-flokke er både billigere i drift og mere effektive end redningshelikoptere, tilføjer han. Prisen for en drone er ca. 100.000 kr. Til sammenligning koster det 16.000 kr. i minuttet, når en redningshelikopter går i luften. ”Fordelen ved kunstig intelligens er, at den kan identificere mønstre og analysere billeder meget mere effektivt, end mennesker kan. Derfor kan en drone afsøge et meget stort område og lede efter mennesker og genstande i havet, som det er umuligt for mennesker at se.”

Skal rykke ud ved naturkatastrofer
På sigt er det målet at oprette dronelufthavne på strategiske steder, så dronerne lynhurtigt kan rykke ud til fx efter oliespild på havet, ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer og lynhurtigt hjælpe beredskabet med situationen. ”Selv hvis vi stoppede al CO2-udledning i morgen, vil vi stadig opleve naturkatastrofer som oversvømmelserne i Pakistan og Florida. Derfor giver det god mening af have mobile containere med mindre droner klar, så de kan rykke hurtigt ud på aktioner i højrisikoområder,” siger Kenneth Richard Geipel.

I fremtiden vil dronerne kunne arbejde fuldstændig autonomt og selv være i stand til at styre missioner, tilføjer han.
”Droner kan allerede nu selv træffe beslutninger afhængig af situationen, og når vi får flere droner til at tale sammen, kræver det kun én mand på jorden, som trykker start. Resten tager dronerne sig af i fællesskab, og de finder selv ud af, hvordan de afsøger et område bedst muligt.”