Fejlkilde eller nødvendig? Forskere gransker menneskets plads i fremtidens produktion

Teknologi bliver en stadigt større del af industrielle processer og almindelige menneskers daglige liv. Derfor bliver det stadigt vigtigere at forstå baggrunden for menneskers samarbejde med maskinen.

I forskningsprojektet Cyber-physical systems with humans in the loop støttet af Digital Research Centre Denmark (DIREC) har forskere fra Department of Digitalization ved Copenhagen Business School og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets Software Engineering Section ved Syddansk Universitet undersøgt vigtigheden af menneskets rolle i cyber-fysiske systemer (CPS).

CPS er systemer, som forbinder fysiske objekter og software. Mekanismen gør det muligt for de fysiske komponenter at interagere med hinanden og udveksle information. Eksempelvis i avancerede industriprocesser.

Forskernes mål er at tage de første spadestik til et bedre begrebsapparat og en fælles forståelse af menneskets samarbejde med teknologien. En fælles forståelse, som i dag halter.

“Der er mange i industrien, som mener, at mennesker er en fejlkilde og en risikofaktor. De ønsker at automatisere mennesket ud, og dermed har mennesket ingen indflydelse på designet af systemerne. Men i en stor del af den akademiske litteratur ser man den tankegang som et problem. I stedet bør man designe systemer, hvor mennesket har en rolle at spille. Dermed ser vi en modsætning mellem literaturen og den virkelige verden,” siger Torkil Clemmensen, Professor ved Department of Digitalization på Copenhagen Business School.

Samarbejde mellem humaniora og teknik

Forskningsteamet har kombineret humanistiske og tekniske tilgange i projektet, der består af litteraturreviews, softwareudvikling og interviews med udvalgte industripartnere.

Kombinationen af forskellige forskningsdomæner er et vigtigt succeskriterium for projektet, og det har bragt mange gode perspektiver med sig ifølge Mahyar Tourchi Moghaddam, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Med sin tekniske baggrund har han udviklet en kunstig intelligens, som sørger for at mennesket holdes “in the loop”, når maskinen tager beslutninger.

“Vi undersøger emnet fra forskellige perspektiver, og det har været meget gavnligt ikke altid at skulle tænke i tekniske løsninger på problemet, men i stedet overveje, hvordan systemerne kan inddrage mennesket på den bedst mulige måde,” siger han.

Mennesker spiller faktisk en rolle

Samarbejdet mellem de to forskningsdomæner har ledt forskerne på sporet af en konklusion om, at mennesket har en rolle at spille i samarbejdet med maskinen. Ja, faktisk er mennesket ret svært at slippe af med, når cyber-fysiske systemer skal arbejde optimalt. Nu er udfordringen at identificere de funktioner, hvor mennesket skaber mest værdi, og det bør den fremtidige forskning have fokus på.

“Vi skal finde balancen mellem teknologisk innovation og menneskelige evner. Derfor er det nødvendigt med mere konkret forskning på tværs af forskningsdicipliner for at fremme en harmonisk sameksistens mellem menneske og maskine,” slutter Torkil Clemmensen.

Konklusionerne fra “Cyber-physical systems with humans in the loop” udkommer senere i en videnskabelig artikel.

Læs mere om projektet