Forskere og kunstnere designer fremtidens hybride arbejdsplads

Det digitale møderum er på kort tid blevet en almindelig del af hverdagen på mange arbejdspladser – en hurtig, nem og praktisk måde at mødes på, uanset hvor man befinder sig.

Men den hybride arbejdsplads har sine begrænsninger, og derfor har DIREC valgt at finansiere et forskningsprojekt, som inddrager forskere fra Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU), IT-Universitetet i København (ITU) og Roskilde Universitet (RUC) i arbejdet med at udvikle fremtidens digitale mødeløsninger.

Med i projektet er også en række store og små virksomheder, og som noget nyt har man inviteret tre kunstnere med for at bidrage med ideer og visioner for fremtidens hybride arbejdsplads. Kunstnerne kommer fra det københavnske kunstmiljø og har hver sit bud på, hvordan det digitale mødeunivers kan understøtte relationen og interaktionen mellem mennesker, som er begrænset i de mødeløsninger, vi kender i dag.

Ser anderledes på verden

Kellie Dunn er ph.d. ved Computer Science på KU og har selv en baggrund i teatermiljøet. Sidste efterår flyttede hun fra USA til Danmark, hvor hun arbejder fuld tid på DIREC-projektet, som har fået overskriften ’Rework – The Future of Hybrid Work’.

”De kunstnere, som er udvalgt til projektet, arbejder i forvejen med det virtuelle rum og fx virtual reality. De kommer med nogle anderledes vinkler på udfordringerne. Hvordan kan fremtidens hybride arbejdsplads fx tage højde for alle de usynlige ting, som foregår mellem mennesker – kropssproget, den fælles billeddannelse – alt det uudtalte, som er en del af det fysiske møde mellem mennesker. Det er et af de temaer, som optager kunstnerne,” forklarer Kellie Dunn.

Når flere arbejder remote, udfordrer det de traditionelle arbejdsformer i virksomhederne. For eksempel går nuancer let tabt, når vi ikke er fysisk til stede sammen og kan aflæse hinanden.

”Det er en væsentlig ting, som mangler i hybridarbejde modsat på den fysiske arbejdsplads, hvor det er nemmere for os at aflæse hinandens kropssprog, føle empati og se en situation fra andres perspektiv,” siger Kellie Dunn.

Projektet illustrerer, hvorfor det er vigtigt at inddrage forskellige perspektiver i udviklingen af digitale løsninger. Typisk er det udviklere, som designer løsninger, der skal anvendes bredt, og ofte er udviklerne mænd. For at sikre, at fremtidens løsninger passer til et bredt flertale af brugerne, er det nødvendigt at udfordre designprocessen, mener Kellie Dunn.

”Samarbejder med kunstnere er ikke særlig almindeligt i forskning inden for computer-supported cooperative work (CSCW), hvorimod man inden for human-computer-interaction tidligere har haft succes med lignende samarbejder. Endnu er det ikke almindeligt i arbejdsrelateret forskning, og det er ærgerligt, for det giver nogle helt nye perspektiver på verden.

Kunstnere kommer uden en masse forudindtagede regler om, hvordan tingene skal være, og de er fantastisk gode til at forestille sig fremtiden, hvorimod hvis du fx spørger medarbejderne på en arbejdsplads – så vil de typisk være begrænset af et praktisk fokus på, hvordan deres hverdag ser ud lige nu.”

Målet er at etablere flere samarbejder på tværs af (tech)industrien og kunstverdenen for på den måde at skabe bedre produkter og mere produktive arbejdssystemer, siger hun.

”Nu har vi muligheden for at skabe den fremtid, vi vil have, i stedet for passivt at se til, mens vi fortsætter med at gøre tingene som vi plejer,” siger Kellie Dunn.

”Nu har vi muligheden for at skabe den fremtid, vi vil have, i stedet for passivt at se til, mens vi fortsætter med at gøre tingene som vi plejer.”

Kellie Dunn, ph.d. i Computer Science ved Københavns Universitet