Danmark er kommet godt fra start i AI- og digitaliseringskapløbet. Vi har været tidligt ude med at udbrede digital infrastruktur og digitale offentlige services. Dansk industri spytter store summer i it. Det samme gør de offentlige og private fonde, og på de danske universiteter udvikles der banebrydende forskning i digital teknologi.

Alligevel snævrer vores forspring ind. Vi skal have omsat mere forskningsbaseret viden til løsninger, der gavner det danske samfund, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige herhjemme.
Vi ved, at virksomheder, som er gode til at udnytte de nye muligheder med AI og anden digital teknologi, kan få en unik konkurrencefordel.

I de danske medicinalfirmaer kan AI og digitalisering effektivisere udviklingen af ny medicin, og i retail-branchen kan AI hjælpe med at tilpasse priser og produkter til et skiftende marked.

AI kan også gøre det lettere for vores virksomheder at fastholde kompetencer i Danmark, understøtte virksomheders digitale transformation, sikre datagrundlaget for den grønne omstilling og skabe grobund for nye globale servicevirksomheder.

Mangel på langsigtede projekter

Men selvom udviklingen inden for det digitale går stærkt, kommer det til at være et langt sejt træk at få tilpasset og integreret ny teknologi i banebrydende produkter, som reelt skaber værdi for vores virksomheder.

Vi skal som land være i stand til at skabe et robust digitalt økosystem, som kan følge med på den lange bane, og som har tålmodighed til at vente på at opdyrke de virkelige potentialer fra den digitale teknologi.

Et økosystem, som samler de mest innovative forskere på tværs af virksomheder og universiteter og internt på universiteterne på tværs af discipliner og geografiske grænser.

Kigger vi på det danske økosystem for digital forskning og innovation, vrimler det med gode initiativer. Men fællesnævneren for dem er ‘kortsigtede projekter med midlertidig finansiering.’

Erfaringer viser, at det kan tage år at opbygge tillid og gode samarbejdsrelationer, og det kan derfor være svært for aktørerne i økosystemet at opbygge værdiskabende relationer, når de primært er bundet op på kortvarige projekter.

I flere af vores europæiske nabolande har de for længst kridtet skoene og investeret i langsigtede initiativer, der kan forankre viden og tilbyde kontinuitet og koordinering på tværs. Så sent som i sommer allokerede Norge 850 millioner norske kroner til forsknings- og innovationscentre inden for AI og det digitale.

Det samme skal vi gøre i Danmark ved at øremærke en del af forskningsreserven til centre, som har et længere perspektiv, og hvis rolle er at koordinere forskning og innovationsindsatsen inden for strategisk vigtige områder.

Dansk positionering i EU

Siden 2020 har Danmark haft et nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi – Digital Research Centre Denmark (DIREC).

Centeret er lykkedes med at samle de bedste hjerner og ressourcer fra hele landet, tiltrække international talent, fremme tværfaglig forskning, dyrke unge talenter, og skabe stærkere bånd mellem universiteter og industri.

Men selvom centeret har en langsigtet vision, er der tale om et fem-årigt projekt med midlertidig finansiering.

I 2025 overtager Danmark EU-formandsskabet, og vi vil få alle tiders mulighed for at vise Danmarks digitale talenter.

Det er nu, vi skal ændre vores fokus fra kortsigtet til langsigtet og turde satse på ambitiøse satsninger som DIREC, der har den fornødne tid og tyngde til at markere sig som en vigtig dansk stemme i EU, og som kan tage en aktiv del i at forme europæisk forskning og innovationspolitik.

På den måde kan vi vise vores europæiske naboer, at vi i den grad er med helt fremme i digitaliseringskapløbet, og ikke mindst de kommende generationer, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre en innovativ og bæredygtig fremtid.

Bragt i Altinget den 16. september 2024.