Søg
Close this search box.

Forfatter: Susanne Brøndberg

Kategorier
Nyheder

eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp

Til nyheder

11. oktober 2024

eToro vil vinde blockchain-kapløbet med universiteternes hjælp

Tradingplatformen eToro satser stort på samarbejde med den akademiske verden. Senest har virksomhedens blockchain-lab i København tilknyttet en ph.d.-studerende, som er med til at holde virksomheden opdateret med den nyeste viden inden for kryptovaluta og blockchain.

Er der tid og overskud til at skæve til den akademiske verden, når man er en af verdens førende tradingplatforme? I eToros tilfælde er svaret et rungende “selvfølgelig!”

Tradinggiganten råder over sit eget blockchain-lab i København, der løbende tester den nyeste viden inden for blockchain og ønsker at være på forkant med teknologien. Derfor tilknyttede eToro ph.d.-studerende Henrik Axelsen fra Københavns Universitet i forbindelse med det DIREC-finansierede projekt “AI & Blockchain for complex business processes.”

“Vi ønsker at være førende inden for blockchain-teknologi og integrere det i vores produkter. Det er nyttigt for os at være på forkant med udviklingen, og derfor engagerer vi os meget i den akademiske verden” siger Omry Ross, Chief Blockchain Officer hos eToro, som også er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

DIREC løste bureaukratiske forhindringer

eToros samarbejde sigter mod at bygge bro mellem industri og akademisk forskning med det mål at give eToro nye indsigter og fremme innovation inden for blockchain som helhed.

“Viden er den valuta, der sikrer, at vi er med, hvor det sker inden for AI og blockchain. Det behøver ikke skabe en bedre bundlinje for os. Det handler også om at bidrage til, at alle bliver klogere,” siger Omry Ross.

Men akademisk viden kommer ikke altid let. På trods af eToros positive indstilling forskning oplever virksomheden, at det kan være svært at tilknytte forskere. Ofte kræver det lange ansøgningsprocesser og tidshorisonter, men den strømlinede proces i DIREC-projektet gjorde det muligt for eToro at løse de bureaukratiske udfordringer.

“Kommercielle virksomheder har ofte brug for at komme i gang hurtigt. Og det kan den akademiske verden ikke altid leve op til. Men i DIREC-projektet blev det hele besluttet meget hurtigt. Det var en simpel proces, som jeg håber, mange andre kan tage ved lære af. For hvis det var lettere at tilknytte ph.d.-studerende, ville vi gøre det meget oftere,” siger Omry Ross.

Kryptovaluta mod global ulighed

eToro har i dag 38 millioner registrerede bruger af platformen, hvor man kan handle med alt fra enkeltaktier til kryptovaluta. Men på sigt ønsker virksomheden at løse nogle af klodens største problemer. For eksempel at støtte de 1,3 milliarder mennesker, som i dag står uden for den traditionelle finansielle infrastruktur. Derfor gav det god mening at tilknytte ph.d.-studerende Henrik Axelsen, som bl.a. dykkede ned i spørgsmålet om, hvordan finansverdenen kan decentraliseres via blockchain.

“Vi mener, at blockchain kan gøre os i stand til at forbedre den måde, vi tænker finansielle tjenester, så de bliver mere effektive og kan adressere problemerne med finansiel inklusion,” siger Omry Ross.

Et eksempel på eToros engagement inden for dette område er initiativet GoodDollar.
Projektet sigter mod at reducere global ulighed ved at uddele en universel basisindkomst (UBI) i form af kryptovalutaen GoodDollar. Valutaen er i dag uddelt til næsten en million mennesker, som ikke har en bank.

“GoodDollar-projektet viser, at kryptovaluta kan bringe fordele med sig for rigtig mange mennesker, som står uden for det traditionelle finansielle system,” slutter Omry Ross.

Er du nysgerrig på eToros engagement i den akademiske verden og projektet AI & blockchain for Complex Business Processes? Læs mere om projektet her.

Kategorier
Nyheder

Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata

Til nyheder

10. oktober 2024

Når big data svigter: ITU-forsker afslører huller i mobilitetsdata

Data fra GPSer og telefonmaster har fået stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund. Men de digitale fodaftryk rummer markante skævheder, som favoriserer nogle samfundsgrupper over andre. I et nyt projekt støttet af DIREC vil ITU-lektor Vedran Sekara gøre op med bias i mobilitetsdata.

Om du er på vej til arbejde eller flygter fra hungersnød. I en tid, hvor rejsekort og smarte mobiltelefoner efterlader digitale spor, bliver mobilitetsdata brugt til at give vigtige indsigter i menneskers bevægelser.

Digital infrastruktur så som telefoner og rejsekort kan pinge telemaster og GPS-satellitter, og derfor er mobilitetsdata er blevet et kraftfuldt værktøj for beslutningstagere, byplanlæggere og sundhedsmyndigheder. Men hvad hvis disse digitale kort over menneskelig aktivitet kun fortæller historien om nogle grupper – og overser andre?

Det er det centrale spørgsmål, som Vedran Sekara, lektor ved IT-Universitetet i København har stillet sig selv. Det seneste år har han med støtte fra Digital Research Centre Denmark (DIREC) undersøgt emnet med forskningsprojektet “Understanding Biases and Diversity of Big Data used for Mobility Analysis”.

Den skjulte ulighed i data

Mobilitetsdata bruges i dag til alt fra byplanlægning over epidemi-tracking til katastrofehåndtering. Men der er alarmerende skævheder i algoritmerne, som Vedran Sekara ønsker at korrigere.

Ifølge forskeren er der bias i de fleste mobilitetsdata. I nogle datasæt har han fundet frem til, at halvdelen af den brugte mobilitetsdata er genereret af de 20 procent rigeste mennesker, og kun fem procent kommer fra de 20 procent fattigste.

“Der er klare mønstre i, hvem der ejer smartphones. Det er oftest rige, mænd og højere uddannede. Kvinder, ældre, og børn er derfor markant underrepræsenterede i de mobilitetsdata, der bliver indsamlet via telefoner. På trods af skævheden bliver disse data brugt til at indrette vores samfund,” siger Vedran Sekara.

Skævheden i mobilitetsdata er ikke blot en akademisk bekymring. Den har reelle konsekvenser for, hvordan ressourcer fordeles.

“Der er stor risiko for, at vi fokuserer vores kræfter på at hjælpe dem, der genererer mest data og som oftest er de rigeste og stærkeste i samfundet, mens de fattige bliver ignoreret. Under jordskælv eller epidemier har vi set, at fattige regioner er dårligere dækket af data, som så risikerer at få dårligere adgang til ressourcer end rige mennesker, fordi vi har bedre data for de rige og derfor sender mere hjælp til dér, hvor de er,” siger Vedran Sekara.

Jagten på en løsning

I sit forskningsprojekt arbejder Vedran Sekara og hans team på at udvikle nye algoritmer, der kan korrigere skævhederne. Men opgaven har vist sig at være meget kompleks.

“Vi fandt frem til, at hvis vi ønsker at korrigere skævhederne, er vi nødt til at lave specifikke modeller for hvert lokalområde. Hvert område har sine egne biases, og det betyder, at vi ikke altid kan bruge de samme algoritmer til at korrigere resultaterne,” siger Vedran Sekara.

Med DIRECs støtte på 500.000 kroner har Vedran og hans team skrevet flere artikler om emnet. Samtidig har projektet åbnet muligheden for at søge flere midler, der kan muliggøre endnu mere forskning om bias i mobilitetsdata.

“DIRECs støtte har været enormt vigtig. De har givet funding til at undersøge problemet på en lille skala, så vi i fremtiden kan lave endnu større projekter. DIREC har virkelig været en katalysator for at få det hele i gang,” slutter Vedran Sekara.

Alle data, som bruges i Vedran Sekaras forskning, er pseudonymiseret og lever således op til både den europæiske og amerikanske datalovgivning.

Læs mere om projektet her.

Kategorier
Events

DIGITAL TECH SUMMIT – Bridging Academia and Industry

Mød os på

Digital tech summit

Bridging Academia and Industry

Digital Tech Summit 2024 er Nordens største deep tech konference og messe og det årlige mødested for forskere fra landets universiteter og deres partnere fra dansk erhvervsliv.

  • Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V
  • 30. - 31. oktober 2024
  • Arrangeret af landets universiteter og Ingeniøren
Tilmeld dig gratis

Digitale teknologier forandrer vores samfund og industrier med stor hast. Derfor er det Digital Tech Summits fornemste opgave at diskutere disse, give publikum indblik i de akademiske forksningsmiljøer og deres industrielle samarbejder.

Sammen med Ingeniørens redaktion og universiteterne har vi lagt et program, der forsøger at give både indsigt og udsyn.

Men Digital Tech Summit er så meget mere end et fyldigt talerprogram. Det er også mødestedet for industri og universiteter. Det er et tilbud til studerende og virksomheder om at finde hinanden i samtale om karrieremuligheder. Her møder de danske startupmiljøer politikere og repræsentanter fra industrien.

Vi er stolte af at være repræsenteret af forskere og fagfolk tilknyttet DIREC, som vil dele deres indsigter:

30. oktober 2024

Software’s Energy-Efficiency – End-user devices
9.45-10.15
Sal 1

Generative AI and Software Development
10.15-10.45
Sal 4

Panel Debate: Can digitalization make ESG Reporting easier, more trustworthy, and direct investment in green technologies?
11.00-11.30
Sal 4

Drones Swarms for a Safe and Secure Society
11.15-11.45
Sal 3

Exponential Speedup of Monte Carlo Simulation using Quantum Computers
11.45-12.30
Keynote scenen

PhD Power Hour
13.30-14.45
Talentscenen

Machine-Learning for Cyber-physical Systems
14.45-15.15
Sal 4

31. oktober 2024

How will AI impact the future of work?
9.30-10.00
Sal 5

Data-Driven Robotics
11.00-11.30
Sal 4

Energy consumption in artificial intelligence: are we undermining our transition to sustainability?
13.34-14.30
Sal: Keynote

Secure Digital Voting Booths
14.15-14.45
Sal 3

Kategorier
Nyheder

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

Til nyheder

23. september 2024

Dansk forsker former fremtidens maskinlæring på Harvard

Den danske forsker Emil Njor har i de seneste år markeret sig som en dansk pioner inden for forskningsfeltet TinyML. På Harvard University har han bidraget til at skabe en ny generation af datasæt til lokale maskinlæringsmodeller, der kan behandle data miljørigtig og uden internetforbindelse.

Forestil dig en fremtid, hvor kunstig intelligens ikke er begrænset til kraftfulde datacentre eller avancerede computere, men er indlejret i alt fra din egen kaffemaskine til industriens sensorer. Det scenarie kan blive til virkelighed med fremkomsten af TinyML, som gør det muligt at køre avancerede AI-modeller på små enheder uden netforbindelse.

En af pionererne inden for dansk forskning i TinyML er ph.d.-studerende Emil Njor fra DTU. I DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance” arbejder han på at udvikle maskinlæringsmodeller, der er så komprimerede og effektive, at de kan køre på meget små computere, som er meget mere robuste end systemer, der kræver at både en internetforbindelse og en virkende cloud løsning.

“Da jeg startede på DTU, var der ikke rigtig nogen, der kendte til TinyML. I dag er vi 3-4 ph.d.-studerende, som arbejder inden for feltet, og interessen er eksploderet, fordi man kan gøre alle apparater intelligente uden at være afhængig af internettet eller store mængder energi,” siger Emil Njor.

AI uden skyen

Emil Njors passion for TinyML ligger i høj grad i de miljømæssige fordele. Effektive lokale computere kan nemlig bidrage til mindre ressourcespild, fordi de gør enheder mindre afhængige af konstant datakommunikation med servere i “skyen”.

“Jeg prøver at gå den modsatte vej af de store maskinlæringsmodeller, som bruger mange ressourcer. I stedet arbejder vi på at klippe og klistre modellerne sammen, så de bruger færre ressourcer og kan køre mere energieffektivt på små enheder,” siger han.

Som et eksempel nævner han vejrstationer, der kan bruge mikrofoner til at måle regn eller lytte til vindens hastighed, i stedet for de traditionelle bevægelige dele, der nemt går i stykker.

“Det er en efterspurgt løsning. Især i udviklingslande, hvor der mangler præcise vejrdata, og traditionelle vejrstationer er dyre at vedligeholde.”

Skubber teknologien fremad på Harvard University

I løbet af sin ph.d. har Emil Njor været på et ophold på Harvard University, hvor han hjalp amerikanske forskere med at forfine datasæt og publicere ny forskning, der kan skubbe forskningen i TinyML fremad.

“De datasæt, vi har brugt i årevis, er ofte små, fejlbehæftede og ikke repræsentative for virkeligheden. På Harvard University skabte vi et datasæt, der er 100 gange større og med færre fejl end dem, man tidligere har brugt,” forklarer Njor.

Njor ser mange muligheder for TinyML fremover, især i applikationer, hvor der kræves hurtige og pålidelige svar uden netværksforbindelse. Selvkørende biler er endnu et godt eksempel.

“Biler har brug for effektive sensorer, som kan arbejde uden internet, og TinyML kan give dem den nødvendige kapacitet til at reagere hurtigt – for eksempel hvis en fodgænger pludselig krydser vejen. Teknologien kan virkelig gøre en forskel i praksis, og det er dét, der motiverer mig,” afslutter Emil Njor.

Er du interesseret i at lære mere om Emils arbejde med TinyML? Dyk ned i DIREC-projektet “Edge-based AI systems for predictive maintenance”.

Emil Njor, ph.d.-studerende ved DTU Compute

Se videoen: TinyML Talks: Introducing Wake Vision – A New Era in High-Quality Datasets for Tiny Machine Learning with Emil Njor

Kategorier
Nyheder

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr

Til nyheder

18. september 2024

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et erhvervseventyr

Vi står med en unik mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien, samtidig med at vi kan gøre Danmark mere robust over for hybride trusler, skriver Lars Bo Larsen fra National Forsvarsteknologisk Center, Thomas Riisgaard Hansen fra DIREC og Peer Heldgaard Kristensen fra Security Tech Space.

Der er efterhånden ingen, der er i tvivl om, at der foregår en hybridkrig mod både militære installationer og civile mål inden for blandt andet energi- og transportområdet.

Danmark er i forvejen et af verdens mest digitaliserede lande, hvor digitale systemer indgår i alt fra transportmidler, energiselskaber og sygehuse. Det gør os sårbare, hvis vi ikke opbygger et cyberskjold mod den hybridkrig, som kun vil vokse over de kommende år.

Vi så i forsommeren, hvor galt det kan gå, da fly måtte omdirigeres eller aflyses, fordi deres GPS-signaler blev forstyrret. Vi har også set angreb på danske forsyningsselskaber, som var tæt på at lamme el, vand og varme, og som kun blev afværget, fordi selskaberne gik i manuel drift.

For at beskytte både kritiske, militære og civile infrastrukturer, så kræver det, at vi får et cyberskjold, som kan beskytte os mod de her angreb. Det omfatter alt fra, at vi kan sikre robust datadeling mellem militære og samfundskritiske enheder. Vi skal også sikre, at man altid ved, hvem man kommunikerer med og være med til at detektere, hvis der sker et angreb.

Enormt potentiale

For at kunne opnå det, så kræver det, at staten både investerer mere i cybersikkerhed og uddanner langt flere med cyber-kompetencer, end vi gør i dag. Men området rummer også et enormt økonomisk potentiale, som kan gå hen og blive Danmarks nye erhvervseventyr.

Vi har mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien til 13 milliarder kroner, samtidig med at vi gør Danmark mere robust over for cyberangreb.

It- og cybersikkerhedsbranchen er i forvejen en vigtig spiller for vores økonomi. Alene cybersikkerhedsindustrien beskæftiger lidt over 10.000 ansatte i dag, hvilket svarer til ti procent af hele it-branchen. Men området kan vokse til det dobbelte, hvis man ser på det behov, der er for at beskytte vores digitale infrastruktur.

Nye reguleringer, EU’s NIS2-direktiv og øget politisk fokus på forsvar og beredskab kommer til at øge efterspørgslen på personer med kompetencer inden for cybersikkerhed. En rapport, som Deloitte netop har udgivet, vurderer, at et acceptabelt cybersikkerhedsniveau vil kræve fire-fem gange så mange ansatte inden for cybersikkerhed, som tilfældet er i dag, herunder både ansatte i it-branchen og andre brancher.

Behov for målrettet indsats

Den gode nyhed er, at vi i Danmark allerede har rammerne og et veletableret økosystem inden for cybersikkerhed, som vi kan bygge videre på.
Vi har et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet har dog primært fokuseret på digital sikkerhed i virksomhederne. Vi har brug for at løfte det til et samfundsmæssigt og kommercielt anliggende.

Det kræver en målrettet indsats. Derfor foreslår vi, at regeringen afsætter 20 millioner kroner årligt til cyberforskning og samtidig opretter et nyt dual use-program mellem Forsvaret og forskningsverdenen.

Selvom den danske cybersikkerhedsindustri ikke er stor i international sammenhæng, så er den stærk på en række områder. Det gælder nye kryptografi-metoder, som for eksempel kan sikre vores data mod de kommende kvantecomputere. Det gælder også AI-overvågningsalgoritmer, som kan detektere fejl og unormal adfærd og cyberangreb.

Vi har algoritmer, som kan udføre beregninger på de data, der ligger i skyen, uden at de bliver udsat for hackerangreb. Her ligger der et væsentligt potentiale, også rettet mod eksport, hvis man fokuserer kapacitetsopbygningen mod produkter og ydelser til både forsvarsindustrien og den civile sektor.

Læs hele indlægget på Altinget.dk

Kategorier
Nyheder

Digitale ledere: Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Til nyheder

16. september 2024

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Digitale ledere: Der er brug for langsigtede projekter, hvis Danmark skal positionere sig i AI-kapløbet

Danmark er kommet godt fra start i AI- og digitaliseringskapløbet. Vi har været tidligt ude med at udbrede digital infrastruktur og digitale offentlige services. Dansk industri spytter store summer i it. Det samme gør de offentlige og private fonde, og på de danske universiteter udvikles der banebrydende forskning i digital teknologi.

Alligevel snævrer vores forspring ind. Vi skal have omsat mere forskningsbaseret viden til løsninger, der gavner det danske samfund, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige herhjemme.
Vi ved, at virksomheder, som er gode til at udnytte de nye muligheder med AI og anden digital teknologi, kan få en unik konkurrencefordel.

I de danske medicinalfirmaer kan AI og digitalisering effektivisere udviklingen af ny medicin, og i retail-branchen kan AI hjælpe med at tilpasse priser og produkter til et skiftende marked.

AI kan også gøre det lettere for vores virksomheder at fastholde kompetencer i Danmark, understøtte virksomheders digitale transformation, sikre datagrundlaget for den grønne omstilling og skabe grobund for nye globale servicevirksomheder.

Mangel på langsigtede projekter

Men selvom udviklingen inden for det digitale går stærkt, kommer det til at være et langt sejt træk at få tilpasset og integreret ny teknologi i banebrydende produkter, som reelt skaber værdi for vores virksomheder.

Vi skal som land være i stand til at skabe et robust digitalt økosystem, som kan følge med på den lange bane, og som har tålmodighed til at vente på at opdyrke de virkelige potentialer fra den digitale teknologi.

Et økosystem, som samler de mest innovative forskere på tværs af virksomheder og universiteter og internt på universiteterne på tværs af discipliner og geografiske grænser.

Kigger vi på det danske økosystem for digital forskning og innovation, vrimler det med gode initiativer. Men fællesnævneren for dem er ‘kortsigtede projekter med midlertidig finansiering.’

Erfaringer viser, at det kan tage år at opbygge tillid og gode samarbejdsrelationer, og det kan derfor være svært for aktørerne i økosystemet at opbygge værdiskabende relationer, når de primært er bundet op på kortvarige projekter.

I flere af vores europæiske nabolande har de for længst kridtet skoene og investeret i langsigtede initiativer, der kan forankre viden og tilbyde kontinuitet og koordinering på tværs. Så sent som i sommer allokerede Norge 850 millioner norske kroner til forsknings- og innovationscentre inden for AI og det digitale.

Det samme skal vi gøre i Danmark ved at øremærke en del af forskningsreserven til centre, som har et længere perspektiv, og hvis rolle er at koordinere forskning og innovationsindsatsen inden for strategisk vigtige områder.

Dansk positionering i EU

Siden 2020 har Danmark haft et nationalt forsknings- og innovationscenter for digital teknologi – Digital Research Centre Denmark (DIREC).

Centeret er lykkedes med at samle de bedste hjerner og ressourcer fra hele landet, tiltrække international talent, fremme tværfaglig forskning, dyrke unge talenter, og skabe stærkere bånd mellem universiteter og industri.

Men selvom centeret har en langsigtet vision, er der tale om et fem-årigt projekt med midlertidig finansiering.

I 2025 overtager Danmark EU-formandsskabet, og vi vil få alle tiders mulighed for at vise Danmarks digitale talenter.

Det er nu, vi skal ændre vores fokus fra kortsigtet til langsigtet og turde satse på ambitiøse satsninger som DIREC, der har den fornødne tid og tyngde til at markere sig som en vigtig dansk stemme i EU, og som kan tage en aktiv del i at forme europæisk forskning og innovationspolitik.

På den måde kan vi vise vores europæiske naboer, at vi i den grad er med helt fremme i digitaliseringskapløbet, og ikke mindst de kommende generationer, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre en innovativ og bæredygtig fremtid.

Bragt i Altinget den 16. september 2024.

Kategorier
Nyheder

Interview med Partisias CTO

Til nyheder

12. september 2024

Interview med Partisias CTO

Fra forskning til forretning: Hvordan starter man en virksomhed baseret på banebrydende forskning? Og hvilke udfordringer står deep-tech spin-out startups over for?

Se interviewet med Partisias CTO, Peter Frands Frandsen, der taler om kommercialiseringen af deep-tech forskning.

Det hele startede som to forskningsprojekter ved Aarhus Universitet, hvor et lille hold af forskere med forskellige baggrunde inden for kryptografi, erhvervsøkonomi og softwareudvikling gik sammen. Samarbejdet resulterede i banebrydende kryptografiteknologi, og i 2008 blev tech-virksomheden Partisia grundlagt.

I dag er Partisia en global pioner inden for Multiparty Computation (MPC) og avanceret kryptografisk sikret privatliv.

Kategorier
Nyheder

Kun digitale dream teams kan vinde de afgørende AI-kampe i det offentlige

Til nyheder

26. august 2024

Kun digitale dream teams kan vinde de afgørende AI-kampe i det offentlige

Der er store forventninger til AI i det offentlige. Men for at det kan lykkes, skal vi samle flere digitale dream teams med spillere fra de danske universiteter på holdkortet.

AI i det offentlige er ikke noget nyt. Langsomt har teknologien sneget sig ind på kommunekontorer og hospitalsgange. Men jublen er udeblevet. Derfor er det rettidig omhu, at regeringen nu har nedsat en taskforce til at identificere potentialer og barrierer i forbindelse med brugen af AI i det offentlige Danmark. 
 
I Danmarks nationale forskningscenter for digital teknologi – DIREC – har vi de seneste fire år støttet en række forsknings- og innovationsprojekter, hvor forskere i samarbejde med offentlige organisationer undersøger, hvordan AI kan løse udfordringer og skabe værdi for det danske samfund.
 
Vi står foran et væld af muligheder med AI. Men hvis vi for alvor skal høste frugterne, ved vi, at det kræver et styrket samarbejde mellem de offentlige aktører, innovative virksomheder og forskere fra de danske universiteter. 

Gevinster for millioner

De forskningsprojekter, DIREC finansierer, viser tydeligt, at der er meget at hente ved at anvende digital teknologi og AI i det offentlige. 
 
I et projekt samarbejder forskere på tværs af Danmark med en række hospitaler om at analysere CT-scanninger fra patienter med nyrekræft med AI. Samarbejdet viser, at det er muligt at forkorte behandlingsforløb med 2-4 uger, undgå unødige biopsier og spare omkring 15-25 millioner kroner årligt i sundhedsvæsenet. 

I et andet projekt samarbejder forskere med danske forsyningsselskaber for at undersøge, hvordan AI kan hjælpe med at undgå oversvømmelser ved kraftig regn ved at fordele nedbør og spildevand rundt i søer og vandsystemet mest effektivt.  
Fælles for alle projekter er, at AI-teknologi ikke er noget, vi bare kan tage ned fra hylden. Forskere, virksomheder og det offentlige skal i samarbejde udvikle specifikke løsninger på en række udfordringer. Her er tre eksempler på disse udfordringer: 

1. AI skal kunne forklares 
Store AI-modeller består af millioner og nogle gange milliarder af parametre, og deres svar afhænger af en kombination af dem. De seneste ti år har vi forsøgt at få AI til at sandsynliggøre alt fra tvangsfjernelser til langtidsledige. Men de har fejlet, fordi sagsbehandlerne ikke har en chance for at forstå modellernes logik.  
Det offentlige har ikke brug for en chatbot, som altid kan spytte et svar ud. Der er brug for en teknologi, som kan spille sammen med borgerne og de offentligt ansatte.  
 
Derfor er der behov for at udvikle et lag af teknologi, som kan forklare, hvordan modellerne kommer frem til svarene. Så behandlingen af en byggesag ikke blot ender i et ja eller nej, men også indeholder argumenterne for afgørelsen. Forklarlig AI (Explainable AI) er en nødvendig forudsætning for, at AI bliver en medspiller, som kan understøtte borgerne og de offentligt ansatte. 

2. AI skal følge loven 
Store sprogmodeller svarer ikke altid korrekt. De har en tendens til at hallucinere. Det er sjældent et problem, når vi genererer tante Odas festsang ved hjælp af ChatGPT. Men skal AI anvendes som chatbots i borgerens kommunikation med det offentlige, skal vi kunne stole på, at modellernes svar er korrekt. Vi skal kunne verificere, at svaret f.eks. overholder gældende lovgivning.
 
Der er stort behov for at bygge et lag af teknologi omkring sprogmodellerne, som kan give denne garanti. En sådan regel-baseret tilgang fås ikke i de store sprogmodeller i dag. Sprogmodellerne skal i højere grad ses som en brugervenlig indgang til en mere avanceret AI, der som en erfaren sagsbehandler altid kommer frem til det helt korrekte svar.
 
3. AI skal beskytte privatlivets fred 
En effektiv AI skal være trænet med store mængder data. Men mange af de data, som det offentlige anvender, er personfølsomme. Det er et stort problem i et samfund, hvor vi er enige om, at privatlivet skal beskyttes. 
En række forskere på de danske universiteter arbejder med denne udfordring. Et bud på en løsning er “federated learning,” hvor algoritmen trænes lokalt, men “besøger” servere hos eksempelvis hospitaler og sender resultatet tilbage. Således forlader data aldrig de beskyttede miljøer. En anden tilgang er “edge-based computing,” som komprimerer store AI-modeller til mindre modeller, der kan køre på lokale computere, så personfølsomme data ikke skal behandles i skyen.

Skab digitale dream teams på tværs

De tre udfordringer er bare et udpluk af det, mange forskere på de danske universiteter dedikerer deres vågne timer til. Spredt på universiteter ligger dyb viden om, hvad AI-teknologi kan, og hvilke ekstra teknologier, som skal bringes i spil for at skabe succesfuld AI i det offentlige. 

Den vigtigste opgave for den nedsatte taskforce for AI bliver at inddrage den enorme viden på universiteterne, i virksomhederne og i det offentlige. Vi skal samle eksperterne inden for digitalisering og AI i Danmark i digitale dream teams.  

Kun digitale dream teams kan sikre, at AI bliver en succes i det offentlige. 

Indlægget er bragt på altinget.dk den 26. august 2024

Kategorier
Nyheder

Ny ledelsesform vækker opsigt: “DAO er andelsbevægelsen på steroider”

Til nyheder

21. august 2024

Ny ledelsesform vækker opsigt: “DAO er andelsbevægelsen på steroider”

Med støtte fra DIREC forsker den erfarne managementkonsulent Henrik Axelsen i, hvordan selskabsformen DAO (Decentralized Autonomous Organizations) kan tages i brug i moderne virksomheder. Potentialet er enormt, men udfordringerne står i kø.

Forestil dig at være i en virksomhed, hvor alle dine kolleger går under et pseudonym og kan opholde sig hvor som helst i verden. Du ved ikke nødvendigvis, hvem du arbejder med, og alle har mulighed for at stemme om virksomhedens retning. Store beslutninger kodes i “smart contracts”, som opbevares på virksomhedens blockchain for ultimativ transparens.

Selskabsformen kaldes en DAO (Decentralized Autonomous Organization). Et begreb, som kombinerer blockchain og ledelse i en cocktail, som fascinerer forskere verden over. Deriblandt Henrik Axelsen, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og tidligere partner i revisorselskaberne EY, PWC og Marsh & McLennan.

Hvad er en DAO?
    • DAO står for Decentralized Autonomous Organization.
    • En DAO fungerer uden central ledelse og styres af medlemmerne.
    • Beslutninger træffes via forslag, som medlemmerne stemmer om i en fastlagt periode og proces.
    • Alle stemmer og aktiviteter gennem DAOs bliver registreret på en blockchain, hvilket gør alle brugeres handlinger synlige for alle.
    • En af de første DAOer, kaldet “The DAO”, var en organisation skabt af udviklere for at automatisere beslutninger og facilitere kryptovaluta-transaktioner.

    Kilder: Investopedia og Coinbase

    • “DAO er andelsbevægelsen på steroider. Det er en helt ny måde at tænke governance og fællesskab på,” siger den tidligere konsulent, som også har en baggrund som jurist og advokat.

    Han har for nylig afleveret sit ph.d.-projekt om emnet som en del af det DIREC-støttede projekt “AI & blockchain for complex business processes”

    Til gavn for samfundet?

    For Henrik Axelsen repræsenterer DAO ikke bare en teknologisk nyskabelse, men en fundamental omvæltning af vores nuværende forståelse af organisationer og finansiel infrastruktur. En infrastruktur, som han selv har været med til at opretholde i sine mange år som konsulent for nogle af Danmarks største virksomheder.

    Ifølge Axelsen vil de færreste virksomheder kunne ledes som en DAO. Dertil er kaosset for stort. Men principperne bag DAO, som beror på decentralisering, et fladt hierarki og høj sikkerhed, har potentialet til at revolutionere flere aspekter af vores samfund. Især finansverdenen.

    “Ved at decentralisere den finansielle verden kan du kan gøre systemet meget mere tilgængeligt. Finansverdenen er superdyr og ineffektiv. Bare bankernes compliance koster 30 mia. euro om året. Og hvad er den samfundsøkonomiske gevinst af det?” spørger han retorisk.

    Han tror på, at den etablerede finansverden står foran et opgør, men det kræver, at problemerne tages op på et politisk niveau.

    “Jeg tror, politikerne bliver tvunget til at overveje, hvordan teknologi kan gøre finansverdenen mere effektiv og automatiseret. På den måde kan samfundet spare en masse penge, samtidig med at vi undgår de kontrolsvigt, som vi stadig ser i dag,” siger han.

    Henrik Axelsen mener også, at principperne bag DAO kan være en fordel i udviklingen af finansiel infrastruktur i udviklingslande, hvor traditionel bankinfrastruktur er for dyrt. Eller i udviklingen af bæredygtige forsyningskæder, hvor alle varer skal kunne spores ned til mindste detalje.

    “Det er helt vildt, hvad den her teknologi kan bruges til. Den kan skabe en bedre verden, dér hvor den traditionelle verden ikke kan nå ud i dag,” siger han.

    Kommercielle fremtidsudsigter

    Udover sin akademiske forskning er Henrik Axelsen også involveret i den praktiske anvendelse af blockchain-teknologi som medstifter af PixelPai. En virksomhed, der vil være ‘gateway’ til næste generation af det finansielle internet.

    “Vi tror på, at der om ti år findes digitale universer, som folk vil bevæge sig ind og ud af. Vi prøver at lave en decentraliseret løsning, som inkorporerer den finansielle verden i de digitale universer,” siger han.

    Den viden han har indsamlet i de seneste tre år som ph.d.-studerende kommer virksomheden – og branchen som helhed – til gavn. Han understreger, at endnu mere forskning i blockchain og DAO har stor betydning for, hvordan område udvikler sig i fremtiden:

    “Det er ret godt set af DIREC, at vi har behov for mere forskning på det her område. For mig tog det tre år at forstå emnet til bunds, og forhåbentlig kan min forskning skabe grobund for endnu mere viden på området.”

    Henrik Axelsens ph.d.-afhandling om DAO bliver tilgængelig i oktober 2024.

    Læs mere om projektet her.

    Kategorier
    Nyheder

    Fremtidens hybridmøde: Nu kan du “hviske” til din virtuelle sidemakker

    Til nyheder

    20. august 2024

    Fremtidens hybridmøde: Nu kan du “hviske” til din virtuelle sidemakker

    Forskere har udviklet en ny teknologi, der gør det muligt for deltagere i hybridmøder at kommunikere med hinanden. Teknologien gør det nemmere for online deltagere at skabe stærke relationer med kollegerne i en virkelighed, hvor hybridmøder på få år er blevet allemandseje.

    Du kender det nok. Det er mandag. Arbejdsugen bliver skudt i gang med et fællesmøde. Nogle kolleger er til stede fysisk. Andre sidder på hjemmekontoret. Eller i venteværelset hos tandlægen. Det er et hybridmøde som så mange andre.

    Fra din plads i det virtuelle rum kan du høre en sagte hvisken blandt deltagerne i det fysiske rum:

    “Har du haft en god weekend?”

    “Hvad mente hun med dét der?”

    “Hvordan gik mødet i fredags?”

    Problemet er dog, at du som online-deltager ikke kan deltage i kommunikationen. Det kan også være svært at opfatte de små sociale interaktioner, der foregår i løbet af et møde og som danner grobund for bedre relationer med kollegerne. Men sådan behøver det ikke at være.

    Med programmet WhisperChannel har forskere udviklet et værktøj, som gør det muligt for alle deltagere i hybridmøder at “hviske” til hinanden online. En teknologi som potentielt kan øge udbyttet af hybride møder.

    Walkie talkie for hybridmøder

    Ph.d.-studerende Qianqian Mu fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet er idékvinden bag WhisperChannel, som hun har udviklet sammen med eksperter fra Alexandra Instituttet. I web-appen kan alle deltagere i et hybridmøde sende lyd til udvalgte personer i mødet. Lidt ligesom en walkie-talkie for den hybride arbejderskare.

    “De fleste online møde-systemer understøtter kun kommunikation til hele rummet. Der mangler en bagkanal, som er mere intim, og som kan få de enkelte mødedeltagere til at føle sig tættere, selvom de er langt væk fra hinanden,” siger Qianqian Mu og fortsætter:

    “Vi byggede WhisperChannel for at få give mødedeltagere mulighed for at skabe bedre relationer og udligne skævvridningen mellem dem. Vi kan allerede se, at onlinedeltagerne føler sig mere inkluderet, men det gør de fysisk tilstedeværende faktisk også.”
    WhisperChannel er udviklet på baggund af tests, interviews, spørgeskemaer og observationer i virksomheder som Arla, BEC, Bankdata, EventSpace, LTIMindtree og Unlikly. Senere vil WhisperChannel få flere funktioner, der kan knytte kollegerne endnu tættere.

    “Lige nu afprøver vi muligheden for at sende vibrationer til hinanden. Det har vist sig at være meget populært, fordi det føles som en fysisk berøring. I fremtiden tror jeg også, der er mulighed for at integrere teknologien i ure og briller,” siger Qianqian Mu, der har udgivet denne videnskabelige artikel om behovet for Whisperchannel.

    Samarbejde mellem virksomheder og forskere

    WhisperChannel er en del af det større REWORK-projekt, som er støttet finansielt af Digital Research Center Denmark (DIREC). Her har forskerne haft adgang til førnævnte danske virksomheder, som har bidraget med vigtige erfaringer.

    Lige nu afprøver flere af virksomhedspartnerne teknologien, og forskerne oplever stor interesse fra erhvervslivet, som ønsker at få det bedste ud af den nye hybride virkelighed.

    “Vi kan aldrig gøre hybridmøder lige så gode som fysiske møder. I stedet må vi omfavne forskellene og arbejde med den asymmetri, der findes i hybride møder,” siger projektleder på REWORK-projektet Eve Hoggan, Associate Professor, Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

    Eve Hoggan har siden 2022 samlet forskere, virksomheder, kulturinstitutioner og kunstnere for at gentænke det hybride arbejde, som for alvor blev populært efter coronapandemien.

    Virksomhederne har en interesse i at at forbedre mødeoplevelsen eller bidrage med en specifik teknologi. Forskerne kommer fra forskellige forskningsdomæner og kan anskue den overordnede problemstilling fra forskellige sider. Kulturlivet kan formidle tiltagene til en bredere offentlighed. Med WhisperChannel har mange timers tværgående arbejde udmøntet sig i et konkret værktøj, som kan udbredes globalt.

    “DIREC har hjulpet os med at samle en gruppe, som kan anskue hybridarbejdets problemstillinger fra forskellige sider. Det har gjort det muligt at dele synspunkter på tværs af forskellige domæner og skabe konkrete værktøjer, der kan forme det hybride arbejde i fremtiden,” slutter Eve Hoggan.

    REWORK-projektet afsluttes i 2025.

    Læs mere om REWORK her.

    The aim of DIREC is to expand the capacity within research, innovation and education in digital technologies in Denmark. In addition, DIREC shall contribute to the competitiveness of Denmark through collaboration with Danish businesses and the public sector on developing new innovative products and services based on the newest digital technologies.

    DIREC is partially funded by Innovation Fund Denmark.

     

    © 2021 All Rights Reserved

    Contact info

    • If you want to get in contact with us please contact
      Managing Director Thomas Riisgaard Hansen.

      DIREC – Digital Research Centre Denmark
    • Aabogade 34, 8200 Aarhus N
    • thomas.r.hansen@direc.dk

    Newsletter signup