Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

Forbedring af undervisning i stor skala: Eksperimenter på danske universiteter

4. juli 2024

Forbedring af undervisning i stor skala: Eksperimenter på danske universiteter

Undervisning i datalogifag til større grupper af studerende bør naturligvis udnytte moderne digitale teknologier, hvor det er muligt. Dette projekt undersøgte først muligheden for at skabe delte undervisningsressourcer ved hjælp af nationale cloud-ressourcer. På grund af den store variation i Learning Management Systems (LMS’er) anvendt på tværs af danske universiteter blev projektet imidlertid drejet mod en mere græsrodsbaseret tilgang for at støtte eksisterende initiativer.

I projektet Software Infrastructure for Teaching at Scale er der udført forskellige eksperimenter på danske universiteter for at forbedre undervisningen i stor skala.

Tre eksperimenter fokuserede på (semi)automatisering af feedback på programmeringsopgaver ved brug af Git, CI-værktøjer og specialudviklet software. Andre eksperimenter sigtede mod at udvide læringsplatforme ved at tilføje funktioner eller skabe flere øvelser. Et eksperiment tog fat på udfordringer med onboarding for nye lærere og undervisningsassistenter ved at udvikle standardiserede retningslinjer.

Endelig blev der udviklet to værktøjer til at lette eksamensplanlægning og tildeling af studenterprojekter, hvilket gav grafiske grænseflader til bedre håndtering af studerendes arbejdsbyrder og præferencer.

Læs om eksperimenterne i projektrapporten.

Kategorier
Nyheder

AI til kamp mod nyrekræft

2 juli 2024

AI til kamp mod nyrekræft: Reducerer overbehandling og sparer samfundet millioner

Hvert år gennemgår nyretumor-patienter store lidelser på grund af unødvendige biopsier og operationer. De nuværende diagnosticeringsmetoder lader meget tilbage at ønske. Derfor udvikler et forskerhold fra Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Urologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital en forklarlig kunstig intelligens (XAI), som skal hjælpe nyrelæger og patienter med præcise diagnoser.

Nessn Azawi med en CT-scanner, som bliver brugt ved scanninger af nyrekræft.

Nyrekræft er en af de mest overbehandlede kræftformer i Danmark. De tilgængelige scanningsbilleder er ofte upålidelige, og hver femte CT-skanning er falsk-positiv. Det betyder, at helt op til 27 procent af nyretumor-patienter gennemgår smertefulde biopsier og operationer uden at have kræft.

Derfor testes en nyudviklet AI-model lige nu på Sjællands Universitetshospital. Den er bedre end erfarne læger til at diagnosticere nyrekræft på baggrund af scanningsbilleder. Problemet er blot, at lægerne ikke forklare, hvorfor modellen konkluderer, som den gør. Det sætter en stopper for AI-modellens udbredelse.

I forsknings- og innovationsprojektet EXPLAIN ME, som er finansieret af Digital Research Centre Denmark, er et hold af forskere fra Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Urologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i gang med at oversætte modellens konklusioner.

“Selvom det er fristende, kan vi ikke bare lade så store beslutninger være op til AI. Vi er nødt til at kende dens neurale mønstre ordentligt fra start, før vi kan bruge den i praksis,” siger Nessn Azawi, overlæge på Sjællands Universitetshospital, Urologisk afdeling og lektor på Københavns Universitet.

Store besparelser for samfundet

Som en del af projektet EXPLAIN-ME har Nessn Azawi og hans forskerteam siden 2022 forsøgt at skabe en forklarlig kunstig intelligens (XAI), som kan forklare nyrelægerne, hvornår en operation er nødvendig. Og ikke mindst hvorfor.

De 1000 danske patienter, der hvert år får nyrekræft, har sjældent symptomer, før kræften er fremskreden. Den store usikkerhed i diagnosticeringen betyder, at mange patienter overbehandles. Ifølge Nessn Azawi vil diagnosticering med AI kunne korte 2-4 uger af behandlingsforløbet og spare sundhedsvæsenet for omkring 15-25 millioner kroner årligt. De positive konsekvenser maksimeres, hvis teknologien udbredes til hele Norden.

“Vi overbehandler omkring 30.000 patienter med nyrekræft i de skandinaviske lande. Hvis vi kan forbedre diagnosen, vil det give markante positive afledte effekter. Både for samfundet og patienterne,” siger Nessn Azawi.

En tværfaglig øvelse

Allerede nu har forskerne testet AI-modellen på Roskilde Universitet med gode resultater. Den næste milepæl er at skabe en model med et mere detaljeret datasæt, som med solide argumenter kan hjælpe nyrelæger med at diagnosticere nyrekræft korrekt. Det har Ph.d.-studerende Daniel van Dijk Jacobsen fra Roskilde Universitets Institut for Mennesker og Teknologi arbejdet på de seneste to år.

“Det, der gør det svært er, at vi ikke ved, hvad modellen ser på, når den kommer frem til diagnosen. Det handler om på pixelniveau at finde den sammenhæng, som modellen ser. Og efterfølgende formidle det til lægerne,” siger han.

Derfor har det været nødvendigt at arbejde på tværs af fagligheder. Blandt andet med etnografiske observationsundersøgelser ved patientkontakt, participatorisk design og løbende samtaler med det medicinske personale på Sjællands Universitetshospital.

“Jeg oplever, at lægerne er begejstrede for at udforske de teknologiske muligheder, for de vil meget gerne have hjælp til mere præcis diagnosticering. De vil gerne kunne sammenholde patientens historik med maskinens diagnose og tage en beslutning på et bedre grundlag, end de kan i dag, siger Daniel van Dijk Jacobsen.

Ved at analysere CT-scanninger kan kunstig intelligens vurdere sandsynligheden for, om en tumor er ondartet eller godartet og hjælpe læger med at vurdere, om der er behov for en operation.

Lige nu søger forskerne flere midler, der kan understøtte målet om at implementere modellen på danske hospitaler inden for få år. DIREC har støttet EXPLAIN-ME-projektet med 7,39 mio. fra 2023-2025. kr. Ud over diagnosticering af nyrekræft fokuserer projektet på ultralydsscanninger af gravide og robot-kirurgi.

Hvad er forklarlig kunstig intelligens (XAI)?

Forklarlig kunstig intelligens handler om at forklare baggrunden for AI-modellers output og styrke tilliden til modellens beslutninger. Maskinlæringsmodeller bliver mere og mere komplekse. Samtidig bliver de i stigende grad brugt til at tage vigtige beslutninger. Med forklarlig kunstig intelligens kan brugeren bl.a. finde frem til, hvilke data modellen er trænet på og vurdere om outputtet er korrekt.

Kategorier
Nyheder

Fejlkilde eller nødvendig? Forskere gransker menneskets plads i fremtidens produktion

2. juli 2024

Fejlkilde eller nødvendig? Forskere gransker menneskets plads i fremtidens produktion

Samarbejdet mellem mennesker og teknologi er heftigt debatteret. For er der overhovedet brug for menneskers indblanding, hvis teknologien selv kan klare arbejdet? Et forskningssamarbejde mellem Copenhagen Business School og Syddansk Universitet – støttet af DIREC – fremhæver vigtigheden af menneskelig inddragelse i automatiserede systemer.

Teknologi bliver en stadigt større del af industrielle processer og almindelige menneskers daglige liv. Derfor bliver det stadigt vigtigere at forstå baggrunden for menneskers samarbejde med maskinen.

I forskningsprojektet Cyber-physical systems with humans in the loop støttet af Digital Research Centre Denmark (DIREC) har forskere fra Department of Digitalization ved Copenhagen Business School og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets Software Engineering Section ved Syddansk Universitet undersøgt vigtigheden af menneskets rolle i cyber-fysiske systemer (CPS).

CPS er systemer, som forbinder fysiske objekter og software. Mekanismen gør det muligt for de fysiske komponenter at interagere med hinanden og udveksle information. Eksempelvis i avancerede industriprocesser.

Forskernes mål er at tage de første spadestik til et bedre begrebsapparat og en fælles forståelse af menneskets samarbejde med teknologien. En fælles forståelse, som i dag halter.

“Der er mange i industrien, som mener, at mennesker er en fejlkilde og en risikofaktor. De ønsker at automatisere mennesket ud, og dermed har mennesket ingen indflydelse på designet af systemerne. Men i en stor del af den akademiske litteratur ser man den tankegang som et problem. I stedet bør man designe systemer, hvor mennesket har en rolle at spille. Dermed ser vi en modsætning mellem literaturen og den virkelige verden,” siger Torkil Clemmensen, Professor ved Department of Digitalization på Copenhagen Business School.

Samarbejde mellem humaniora og teknik

Forskningsteamet har kombineret humanistiske og tekniske tilgange i projektet, der består af litteraturreviews, softwareudvikling og interviews med udvalgte industripartnere.

Kombinationen af forskellige forskningsdomæner er et vigtigt succeskriterium for projektet, og det har bragt mange gode perspektiver med sig ifølge Mahyar Tourchi Moghaddam, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Med sin tekniske baggrund har han udviklet en kunstig intelligens, som sørger for at mennesket holdes “in the loop”, når maskinen tager beslutninger.

“Vi undersøger emnet fra forskellige perspektiver, og det har været meget gavnligt ikke altid at skulle tænke i tekniske løsninger på problemet, men i stedet overveje, hvordan systemerne kan inddrage mennesket på den bedst mulige måde,” siger han.

Mennesker spiller faktisk en rolle

Samarbejdet mellem de to forskningsdomæner har ledt forskerne på sporet af en konklusion om, at mennesket har en rolle at spille i samarbejdet med maskinen. Ja, faktisk er mennesket ret svært at slippe af med, når cyber-fysiske systemer skal arbejde optimalt. Nu er udfordringen at identificere de funktioner, hvor mennesket skaber mest værdi, og det bør den fremtidige forskning have fokus på.

“Vi skal finde balancen mellem teknologisk innovation og menneskelige evner. Derfor er det nødvendigt med mere konkret forskning på tværs af forskningsdicipliner for at fremme en harmonisk sameksistens mellem menneske og maskine,” slutter Torkil Clemmensen.

Konklusionerne fra “Cyber-physical systems with humans in the loop” udkommer senere i en videnskabelig artikel.

Læs mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Ministerbesøg: En indflyvning til dronesværme og værdien af DIREC 

25. juni 2024

Ministerbesøg: En indflyvning til dronesværme og værdien af DIREC

Digitaliseringsminister Marie Bjerre besøgte for nylig DIRECs HERD-projekt i Aalborg for at blive klogere på værdien af digital forskning, grøn omstilling og dronesværme. Besøget er en del af DIRECs fokus på at engagere beslutningstagere i finansieringen af avanceret digital forskning og innovation. 

En solrig junidag skabte nærmest perfekte rammer for dagens ministerbesøg med tilhørende droneflyvning i Norden Paris. Her aflagde digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre og byrådsmedlem i Aalborg Kommune Daniel Borup besøg hos dronevirksomheden Robotto i Novi Science Park på Aalborg Universitet.  
 
Ministeren var inviteret af DIREC for at blive klogere på den banebrydende forskning og teknologi, der udvikles i HERD-projektet, hvor forskere fra SDU, AAU og CBS samarbejder med Robotto, Agrointelli og Teknologisk Institut om at udvikle multirobotsystemer til fordel for både grøn omstilling og national sikkerhed.  
 
Besøget var også en mulighed for, at ministeren kunne indsamle nyttig viden om DIREC’s arbejde med at styrke forskning og innovation i digital teknologi.

Synergi og kontinuitet

I løbet af besøget udtrykte Marie Bjerre en markant interesse for, hvordan robotter og kunstig intelligens kan fremme den grønne omstilling af landbruget. Passioneret fortalte Gareth Edwards, R&D Team Manager hos AgroIntelli, og Anders Lyhne Christensen, Professor ved SDU Biorobotics, hvordan multirobotsystemer er mere præcise og gør mindre skade på landsbrugsjorden end store maskiner.  
 
Ministerens engagement var også tydeligt, da hun diskuterede mulighederne for at skabe mere synergi mellem de forskellige initiativer i det danske økosystem for digital forskning og innovation.  
 
Hun udtrykte forståelse for vigtigheden af kontinuitet på området. Selvom kortsigtede initiativerne med midlertidig finansiering skaber værdi for Danmark, er det ikke nok – og den kortsigtede tilgang er utilstrækkelig, hvis vi vil konkurrere globalt og sikre en robust digital infrastruktur, der kan modstå fremtidige udfordringer. 

Styrede dronesværmen

Et af højdepunkterne under besøget var en demonstration af phd.-studerende Maria-Theresa Bahodi fra Institut for Datalogi på AAU. Bahodi har udviklet en algoritme, der gør det muligt at styre flere droner på en gang, og ved hjælp af AI kan de genkende og reagere på “unormale omstændigheder”. Derfor er multirobotsystemer særdeles velegnede til ‘search and rescue’-missioner, i landbruget og til at beskytte kritisk infrastruktur. Ministeren fik selv mulighed for at styre en lille sværm af droner  via en tablet.

Du kan se mere om ministerens besøg i TV2 Nords artikel om besøget. 

Kategorier
Nyheder

Forskere har skabt sikre digitale stemmebokse – men vil vælgerne stole på blockchain?

21. juni 2024

Forskere har skabt sikre digitale stemmebokse – men vil vælgerne stole på blockchain?

Forskere på Aarhus Universitet og Lars Seier Christensens Concordium har for første gang i historien bevist sikkerheden af blockchain-software, som kan bruges til at afholde sikre valghandlinger online. Nu handler det om at skabe tillid til teknologien.

Foto: Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. Fra venstre: Bas Spitters, Benjamin Salling Hvass, Lasse Letager Hansen, Eske Hoy Nielsen

2024 er et valgår af historiske dimensioner. Halvdelen af verdens befolkning afgiver deres stemme til politiske valg. Men i en tid med geopolitiske spændinger og højteknologiske landvindinger er der grund til bekymring for, om stemmer optælles korrekt, og om magten fordeles uden indblanding af udefrakommende kræfter.

Så hvordan sikrer man sig, at vigtige valg bliver så sikre som muligt. Hvad enten det gælder valget af formanden for skakklubben eller præsidenten i USA? Og kan det gøres online?

Ved valghandlinger er der brug for en database. En blockchain er en meget sikker database baseret på kryptografi, så den kan være en central del af svaret. Derfor modtog Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet i 2023 1,8 millioner kroner af DIREC til projektet Verified Voting Protocols and Blockchains. Projektet skulle gennemteste de krypterede protokoller, som i fremtiden skal være rygraden i krypterede valghandlinger, så sikre online-valg kan blive en realitet.

Bas Spitters, lektor på Aarhus Universitet og leder af Concordium Blockchain Research Center ved Aarhus Universitet (CoBRA), leder projektet, som snart nærmer sig sin afslutning. Sammen med Ph.D-studerende Lasse Letager Hansen og Eske Hoy Nielsen kan han bevise matematisk, at blockchain-protokollen OpenVoteNetwork er korrekt implementeret og krypteret i en sådan grad, at den kan bruges ved valghandlinger. Det er første gang, at en blockchain-protokol og dens implementering i software er blevet matematisk sikret og kontrolleret.

”Vi bruger alle best-practices inden for kryptografi og programmeringsprog til at bevise, at protokollen er sikker. Derfor kan vi nu sige, at protokollens sikkerhed er fuldstændig matematisk bevist,” siger Bas Spitters.

Kan højne valgsikkerhed i alle dele af samfundet

I en tid, hvor digital selvbetjening er blevet normal praksis i det offentlige, står fysiske stemmesedler stadig tilbage som en urokkelig monolit. Men i de senere år er der opstået stor interesse for internetbaseret afstemning blandt valgkommissioner over hele verden.

Lande som Schweiz, Estland, Brasilien og Indien eksperimenterer alle med parlamentsvalg online. Men løsningen er også højst relevant ved valg i kommuner, virksomheder eller på universiteter, som i dag sjældent kan prale af et højt sikkerhedsniveau online.

Problemet er, at mange internetafstemninger i dag er fejlbehæftede, fordi sikkerheden ikke kan bevises. Derfor er de sårbare over udefrakommende indblanding – og vælgerne har ingen anelse om, om deres stemme er blevet talt med. Det samme gælder eksempelvis ved brevafstemninger, som bl.a. Frankrig eksperimenterer med at kunne afholde online.

“Hvis du skal brevstemme, skal du stemme lang tid i forvejen, og derfor mister du en stor del af den politiske debat. Du er også afhængig af sikkerheden i posttjenesten og alle de efterfølgende led. Men med en sikker online protokol, der lever op til de højeste standarder, kan du stemme på dagen via internettet og ovenikøbet få et bevis for, at din stemme er talt med,” siger Bas Spitters.

Tillid fra industrien

Projektet Verified Voting Protocols and Blockchains er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet, men projektet vækker også interesse i industrien.

Den schweiziske blockchain-virksomhed Concordium – med danske Lars Seier Christensen som stifter og bestyrelsesformand – er industripartner på projektet og ønsker selv at benytte protokollen til afstemninger internt i virksomheden. Sammen med AU og Benjamin Salling Hvass fra Alexandra Instituttet har forskerne integreret et verificeret kryptografisk bibliotek i Microsofts valg-software ElectionGuard, som nu kan bruges af Concordium.

Med det matematiske bevis i hus kan softwaren hurtigt tilpasses andre valgsituationer end den hos Concordium. Hvorvidt den brede offentlighed kommer til at stemme på deres politiske kandidater online, er kun et spørgsmål om tillid, forklarer Daniel Tschudi, Senior Researcher hos Concordium:

“Stemmesedler er nemme at stole på, fordi vi tror på, at embedsmændene og valgvagterne varetager sikkerheden. Det er sværere at stole på ny teknologi, selvom det er matematisk bevist, at det er sikkert. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om at opbygge tillid til teknologien og til de standarder for sikkerhed, som forskere har udviklet og testet.”

Det er håbet, at projektet kan påvirke minimumskravene til sikkerheden ved online-afstemninger. Og Daniel Tschudi er ikke i tvivl om, at forskernes bedrift vil sprede sig som ringe i vandet:

“Når protokollen er korrekt verificeret og certificeret til de højeste standarder, kan den bruges til valghandlinger overalt i samfundet,” slutter han.
Projektet Verified Voting Protocols and Blockchains afsluttes i 2025. Læs mere om projektet her.

Denne nyhed blev bragt i ITWatch den 18. juni 2024

Kategorier
Nyheder

Hvad sker der på Folkemødet?

11. juni 2024

Hvad sker der på Folkemødet?

Få et overblik over hvad der sker på Folkemødet på Bornholm, når det kommer til digital teknologi, forskning og innovation. Programmet er  fyldt med spændende arrangementer og talks til de tech-interesserede.

Digitalisering og den grønne omstilling

Gør digitaliseringen os til klimasyndere?
13. juni 2024 14:00 – 14:45

Maja Hanne Kirkeby
Lektor ved Datalogi på Institut for Mennesker og Teknologi
Roskilde Universitet


Grønne datacentre: Findes de? 
14. juni 2024 09:00 – 09:45

Rikke Hougaard Zeberg
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Bestyrelsesmedlem i DIREC

Mette Kaagaard
CEO
Microsoft Danmark


Bliver teknologi vores redning eller undergang?
14. juni 2024 15:30 – 16:30

Jonas Fritsch
Lektor, Digital Design, Center for Climate
IT-Universitetet


Er teknologien en klimasynder eller -frelser?
14. juni 2024 16:00 – 16:45

Stephen Alstrup
CEO, professor & digital vismand
SupWiz, KU & ATV


Datatrafikken eksploderer. Kan vi følge med?
14. juni 2024 15:00 – 15:45

Rikke Hougaard Zeberg
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Bestyrelsesmedlem i DIREC


Digitalisering og kvante

Kvanterevolutionen kommer. Hvordan får Danmark succes?
13. juni 2024 14:00 – 14:45

Ulrich Hoff
Quantum Engagement Specialist, Kvantify
Danish Quantum Community


Kvanteteknologi ændrer vores sundhed, og AI får superkræfter
14. juni 2024 10:30 – 11:30

Kaj Grønbæk
Institutleder og Professor i Datalogi
Aarhus Universitet


Myter og fakta om kvanteteknologi
14. juni 2024 18:00 – 18:45

Natasha Friis Saxberg
Administrerende direktør
IT-Branchen
Bestyrelsesmedlem i DIREC

Lene B. Oddershede
Senior Vice President
Novo Nordisk Fonden


AI og fremtidens arbejde

Dronerne kommer!
13. juni 2024 15:30 – 16:15

Kasper Hallenborg
Institutleder, Mærsk McKinney Møller Institute, SDU
Bestyrelsesmedlem i DIREC


Skal danske sprogmodeller gøre os uafhængige af techgiganter
13. juni 2024

Dina Myrup Raabjerg
Folketingspolitiker, Det Konservative Folkeparti

Jens Kaas Benner
Head of AI, Alexandra Instituttet

Casper Klynge
Vicedirektør, Dansk Erhverv


Hvordan bliver du klar til AI-revolutionen?
14. juni 2024

Jan Damsgaard
Professor, Department of Digitalization, CBS


Kunstig intelligens: Fuld fart frem uden bekymringer?
14. juni 2024

Natasha Friis Saxberg
Administrerende direktør, IT-Branchen
Bestyrelsesmedlem i DIREC


Generativ AI: Maskinstormere vs. månelandingsingeniører?
14. juni 2024 18:00 – 18:40

Thomas Troels Hildebrandt
Professor i datalogi, Københavns Universitet


Kunstig intelligens i fremtiden
15. juni 2024 10:30 – 11:20

Serge Belongie
Professor i Datalogi, Københavns Universitet
Head of The Pioneer Centre for AI


AI, algoritmer og ekspertviden
15. juni 2024 11:25 – 12:10

David Budtz Pedersen
Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Anders Søgaard
Professor i Datalogi, Københavns Universitet

Anja Bechmann
Professor, DATALAB – CENTER FOR DIGITAL SOCIAL RESEARCH, Aarhus Universitet


AI er fremtiden, men…
15. juni 2024 12:15 – 13:00

Stephen Alstrup
CEO, professor & digital vismand
SupWiz, KU & ATV


Oplysninger til Borgerne om det Digitaliserede Samfund
15. juni 2024 13:00 – 14:00

Sine Zambach
Assistant professor i digitalisering, CBS
Pirat, Coding Pirates


Spørg Folkemødets Forskerpanel om kunstig intelligens
15. juni 2024 14:00 – 14:50

Thore Husfeldt
professor i teoretisk datalogi, IT Universitetet

Peter Dalsgaard
Professor i Digital Design og Informationsvidenskab, Aarhus Universitet


Digitalisering og sundhed 

Kan vi have tillid til en sundhedsapp? 
15. juni 2024 09:30 – 10:30 

Alexandra Instituttet 

Trine Rolighed Thomsen 
Project Director in Healthcare Technology 
Teknologisk Institut  


Mads & Sundhedsholdet 
13. juni 2024 15:00 – 15:45 

Natasha Friis Saxberg 
Administrerende direktør 
IT-Branchen 
Bestyrelsesmedlem i DIREC 

Søren Brunak 
Professor i bioinformatik og kunstig intelligens 
Københavns Universitet   


Digitalisering og uddannelse 

Kan en dårlig elev prompte sig til et 12-tal? 
13. juni 2024 12:00 – 12:55


Thore Husfeldt 
professor i teoretisk datalogi 
IT Universitetet 


Digital transformation og fremtidens talent 
13. juni 2024 

Per Bruun Brockhoff 
Rektor 
IT-Universitetet 

Kategorier
Nyheder

Nu skal AI være sundhedspersonalets ”lane assist” ved ultralydsscanninger af gravide

23. maj 2024

Nu skal AI være sundhedspersonalets ”lane assist” ved ultralydsscanninger af gravide

Efter to års arbejde har et hold af forskere på tværs af de danske universiteter skabt en kunstig intelligens, der kan bedømme kvaliteten af ultralydsscanninger af gravide på baggrund af input fra erfarne læger. Modellen skal agere assistent i sundhedssektoren, så kvaliteten af scanninger kan højnes. Ikke bare i Danmark, men også i udviklingslande.

Ultralydsscanninger af gravide er en svær kunst. Mange læger har viet deres arbejdsliv til at tage de helt rigtige billeder af fostre – blot ved hjælp af en lille sonde og en skærm.

Jagten på fosteranomalier sker under vanskelige vilkår. Ultralydsstråler, fedtlag og organer går ikke altid godt i spænd, og disciplinen bliver ikke nemmere af en ofte uklar billedkvalitet, som kan være svær at tolke på.

I dag er der stor forskel på kvaliteten af ultralydsscanninger af gravide, og der er evidens for, at erfaring hos de klinikere, der udfører scanningerne, korrelerer med, hvorvidt væksthæmning bliver opdaget. Det understreger behovet for at standardisere kvaliteten af ultralydsscanninger på tværs af klinikere og hospitaler. Her kan kunstig intelligens spille en stor rolle som en mentor for de mindre erfarne klinikere.

Læger træner algoritmen

Som en del af projektet EXPLAIN-ME har en gruppe forskere siden 2021 forsøgt at skabe en forklarlig kunstig intelligens (XAI), som er designet til at vejlede sundhedspersonale i at udføre højkvalitetsscanninger selv uden dybdegående ekspertise.

Et markant gennembrud i projektet har været udviklingen af en algoritme, der på baggrund af erfarne lægers kriterier for gode ultralydsscanninger er kommet op på et niveau, hvor den er lige så god som en erfaren kliniker til at udvælge gode scanningsbilleder fra en undersøgelse.

”Ultralydsscanninger kræver meget erfaring og specialiserede evner. Det er ret svært at få et godt billede. Det betyder, at der er stor forskel på kvaliteten af de screeninger, de forskellige hospitaler foretager. Vi håber på, at vores projekt kan udjævne kvalitetsforskellen,” siger Aasa Feragen, projektleder på EXPLAIN-ME-projektet og professor på DTU Compute.

Tæt parløb mellem praktik og teori

Med en effektiv AI-model og halvandet år til færdiggørelsen af projektet bliver næste skridt at finde ud af, hvordan modellen bedst kan kommunikere til sundhedspersonalet. En disciplin, som ofte bliver overset i forskerverden.

”Vi arbejder meget tæt sammen med læger og sonografer. Det er utrolig vigtigt, at vi som tekniske forskere får viden om, hvad det er der skal til, for at vores modeller kan rykke noget ude i samfundet,” siger Aasa Feragen.

Derfor har Ph.D studerende Jakob Ambsdorf fået unik adgang til sundhedspersonalet hos Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) på Rigshospitalet for at for at forstå sundhedspersonalets behov.

“Jeg har tilbragt meget tid i klinikken på Rigshospitalet for at finde ud af, hvad personalet finder vanskeligt. Derfor ved vi nu, at sonografer ikke nødvendigvis har brug for hjælp til diagnosticering. De har brug for at forbedre deres billeder. Så i stedet for at forsøge at efterligne menneskelige beslutninger skal vi forbedre de omkringliggende faktorer. For eksempel kan vi anbefale dem at flytte sonden lidt til højre eller ændre nogle indstillinger, som gør, at billedet bliver klarere. Som en slags lane-assist til sonografer og læger,” siger han.

Kan udbredes til tredjeverdenslande

Med afslutningen af projektet i sigte i 2025, er det centrale mål at bygge ovenpå XAI-modellen, så den kan give mindre erfarent sundhedspersonale værktøjerne til selv at udføre avancerede scanninger. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. XAI-modellen fra Københavns Universitet er allerede blevet testet med data fra Tanzania og Sierra Leone.

”På sigt kan man bruge modellen i områder, hvor der er begrænset adgang til udstyr af høj kvalitet, og hvor det er svært at finde specialiseret personale,” slutter Jakob Ambsdorf.

DIREC har støttet EXPLAIN-ME-projektet med 7,39 mio. kr. Ud over et fokus på ultralydsscanninger fokuserer projektet på diagnosticering af nyre-tumorer og robot-kirurgi.

Hvad er forklarlig kunstig intelligens (XAI)?

Forklarlig kunstig intelligens handler om at forklare baggrunden for AI-modellers output og styrke tilliden til modellens beslutninger. Maskinlæringsmodeller bliver mere og mere komplekse. Samtidig bliver de i stigende grad brugt til at tage vigtige beslutninger. Med forklarlig kunstig intelligens kan brugeren bl.a. finde frem til, hvilke data modellen er trænet på og vurdere om outputtet er korrekt.

Kategorier
Nyheder

Klumme: Er der en digital arkitekt til stede?

16. maj 2024

Er der en digital arkitekt til stede?

Fokus på brugere og design med mennesket i fokus kan give Danmark en unik konkurrencefordel, som skal gøre os til det førende land i Europa, når det gælder udviklingen af nye digitale løsninger. De bedste it-løsninger er dem, hvor teknologien næsten forsvinder i baggrunden og hjælper os med de løse de opgaver, vi har brug for.

AF THOMAS RIISGAARD HANSEN, DIREKTØR I DIGITAL RESEARCH CENTRE DENMARK

I programmet ”Er der en arkitekt til stede?” på DR stiller Ane Cortsen spørgsmålet: Hvordan kunne en arkitekt designe en så kontroversiel bygning? Det samme spørgsmål kunne man lige så godt stille om en række af de it-løsninger, der udrulles i Danmark. Har der været en it-arkitekt til stede?

Lighederne mellem bygningsdesign og udvikling af it-løsninger er mange. Ligesom glas, sten, beton og stål kan kombineres til smukke og inspirerende bygninger eller det stik modsatte, kan software også udvikles til enten at lette vores hverdag eller give os frustrerende brugeroplevelser, der helt kan få os til at opgive den digitale løsning – hvis det overhovedet er en mulighed.

Den danske arkitekt Jan Gehl er kendt for at tænke byplanlægning med udgangspunkt i mennesket og mødet mellem mennesker. På samme måde er det afgørende at tænke mennesket ind i den måde, vi designer teknologi på.

De bedste løsninger

De bedste it-løsninger er dem, hvor teknologien næsten forsvinder i baggrunden og hjælper os med de løse de opgaver, vi har brug for. Det er vores smartphone, der automatisk låser op med avancerede ansigtsgenkendelsessoftware, betalingsappen som let formidler betaling via telefonen, sundhedskortet, der altid er på telefonen, og de mange netbutikker, der med få klik lader os bestille den vare, vi mangler.

Desværre er der også mange eksempler på det modsatte. For nyligt skulle jeg betale en biblioteksbøde på 20 kr. Fra jeg klikkede på betalingslinket og blev bedt om at logge ind med MitID, skulle jeg navigere igennem kommunens gældsinddrivelsessystem, før jeg til sidst blev stillet videre til MobilePay, hvor jeg kunne overføre de 20 kr. Og medierne er fulde af lignende eksempler.

I modsætning til en bygning kan en digital løsning udrulles til en stor del gruppe mennesker på meget kort tid. Således kommer både de gode og de dårlige løsninger hurtigt til at påvirke rigtig mange brugere. Skal vi have hele Danmark med på digitaliseringsbølgen, er udfordringen ikke nødvendigvis den digitale teknologi, men snarere manglen på brugerinddragelse og design, inden en ny digital løsning rammer brugerne.

Hvor er arkitekten?

I Danmark har vi mere end 40 års erfaring med design af digitale løsninger med mennesket i centrum som faglig disciplin på de danske universiteter. Det er nu vi skal udnytte al den viden og erfaring og inddrage brugernes perspektiv fra start til slut, fordi det netop er dem, der har dybdegående domænekendskab, erfaringer, viden og kompetencer, som er afgørende for at skabe vellykkede it-løsninger.

Vores erfaring med forskning inden for design af digitale løsninger ud fra et brugerperspektiv kan blive en unik konkurrencefordel, som vi kan udnytte til at positionere Danmark som en af de førende nationer i Europa inden for forskning og udvikling af nye digitale produkter.

Vores mål bør være at udvikle it-løsninger og teknologier, der ikke kun er teknologiske bedrifter i sig selv, men som primært sigter mod at gøre vores dagligdag lettere og mere effektiv.

Nu og her bør vi fejre de brugervenlige digitale løsninger, vi faktisk har i Danmark, for desværre er der løsninger nok til et nyt program med titlen: ”Er der en digital arkitekt til stede?”

Denne klumme blev bragt i ITWatch den 15. maj 2024

Kategorier
Nyheder

DIREC på Folkemødet på Bornholm 2024

16. april 2024

DIREC på Folkemødet på Bornholm 2024

Folkemødet på Bornholm er en årlig tradition, hvor samfundsaktører mødes for at dele ideer og diskutere aktuelle emner.

Emner som AI, cyber, kvante og robotter er ikke længere kun forbeholdt tech-entusiaster – de er centrale i den bredere samfundsdebat. Det er vi glade for i DIREC, og vi ser frem til at deltage i samtaler, der dykker ned i nogle af de mest brændende spørgsmål om ansvarlig og innovativ brug af digital teknologi.

Hvis du har en idé til et debatemne eller mangler en digital ekspert til at deltage i dit panel, så ræk endelig ud til os.

Du kan kontakte DIREC ved Folkemødet ved at sende en mail til Malene Hjulmand Bundgaard på malene.hjulmand@direc.dk.

Kategorier
Nyheder

D3A 2.0 – Open call for session proposals

8. marts 2024

D3A 2.0 – Open call for session proposals

Sæt kryds i kalenderen den 22.-23. oktober 2024, da vi er ved at forberede endnu en fantastisk konference i Nyborg under overskriften Dansk Digitalisering, Data Science and AI 2.0 – også kaldet D3A 2.0.

Vi inviterer dig til at bidrage til konferencens program ved at indsende et forslag til en parallel session.

Du behøver ikke at være deltager i Danish Data Science Academy, Pioneer Centre for AI eller DIREC for at foreslå en session eller deltage i D3A 2.0.

Vi opfordrer folk fra forskellige discipliner til at arbejde sammen for at skabe synergieffekter gennem deres sessioner.

Hvis du leder efter nye samarbejdspartnere eller en medarrangør, kan du deltage i vores D3A LinkedIn-gruppe for at connecte med andre forskere og specialister indenfor områderne inden for digitalisering, data science og AI.

Find mere information og indsend dit forslag.

D3A – Dansk Digitalisering, Data Science og AI er en ny videnskabelig konference, hvor den nyeste forskning og indsigter vil blive diskuteret.