Det digitale møderum er på kort tid blevet en almindelig del af hverdagen på mange arbejdspladser – en hurtig, nem og praktisk måde at mødes på, uanset hvor man befinder sig.

Men den hybride arbejdsplads har sine begrænsninger, og derfor har DIREC valgt at finansiere et forskningsprojekt, som inddrager forskere fra Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU), IT-Universitetet i København (ITU) og Roskilde Universitet (RUC) i arbejdet med at udvikle fremtidens digitale mødeløsninger.

Med i projektet er også en række store og små virksomheder, og som noget nyt har man inviteret tre kunstnere med for at bidrage med ideer og visioner for fremtidens hybride arbejdsplads. Kunstnerne kommer fra det københavnske kunstmiljø og har hver sit bud på, hvordan det digitale mødeunivers kan understøtte relationen og interaktionen mellem mennesker, som er begrænset i de mødeløsninger, vi kender i dag.

Ser anderledes på verden

Kellie Dunn er ph.d. ved Computer Science på KU og har selv en baggrund i teatermiljøet. Sidste efterår flyttede hun fra USA til Danmark, hvor hun arbejder fuld tid på DIREC-projektet, som har fået overskriften ’REWORK – The Future of Hybrid Work’.

”De kunstnere, som er udvalgt til projektet, arbejder i forvejen med det virtuelle rum og fx virtual reality. De kommer med nogle anderledes vinkler på udfordringerne. Hvordan kan fremtidens hybride arbejdsplads fx tage højde for alle de usynlige ting, som foregår mellem mennesker – kropssproget, den fælles billeddannelse – alt det uudtalte, som er en del af det fysiske møde mellem mennesker. Det er et af de temaer, som optager kunstnerne,” forklarer Kellie Dunn.

Når flere arbejder remote, udfordrer det de traditionelle arbejdsformer i virksomhederne. For eksempel går nuancer let tabt, når vi ikke er fysisk til stede sammen og kan aflæse hinanden.

”Det er en væsentlig ting, som mangler i hybridarbejde modsat på den fysiske arbejdsplads, hvor det er nemmere for os at aflæse hinandens kropssprog, føle empati og se en situation fra andres perspektiv,” siger Kellie Dunn.

Projektet illustrerer, hvorfor det er vigtigt at inddrage forskellige perspektiver i udviklingen af digitale løsninger. Typisk er det udviklere, som designer løsninger, der skal anvendes bredt, og ofte er udviklerne mænd. For at sikre, at fremtidens løsninger passer til et bredt flertale af brugerne, er det nødvendigt at udfordre designprocessen, mener Kellie Dunn.

”Samarbejder med kunstnere er ikke særlig almindeligt i forskning inden for computer-supported cooperative work (CSCW), hvorimod man inden for human-computer-interaction tidligere har haft succes med lignende samarbejder. Endnu er det ikke almindeligt i arbejdsrelateret forskning, og det er ærgerligt, for det giver nogle helt nye perspektiver på verden.

Kunstnere kommer uden en masse forudindtagede regler om, hvordan tingene skal være, og de er fantastisk gode til at forestille sig fremtiden, hvorimod hvis du fx spørger medarbejderne på en arbejdsplads – så vil de typisk være begrænset af et praktisk fokus på, hvordan deres hverdag ser ud lige nu.”

Målet er at etablere flere samarbejder på tværs af (tech)industrien og kunstverdenen for på den måde at skabe bedre produkter og mere produktive arbejdssystemer, siger hun.

It-løsninger skal designes af mennesker for mennesker, digitale redskaber skal være intuitive at bruge og gøre en forskel i hverdagen. Faktisk skal teknologiske løsninger være menneskets forlængede arm, uden vi tænker over det.

Forskningsområdet Human-Computer Interaction (HCI) spiller en central rolle for den teknologi, vi dagligt omgiver os med – og for måden, arbejdsmarkedet udvikler sig, så nye it-løsninger bedst muligt understøtter menneskelig brug.

En af Danmarks førende forskere på HCI-området er Susanne Bødker, datalogiprofessor ved Aarhus Universitet og flere gange hædret for sine forskningsresultater inden for menneske-maskine-interaktion.

Siden 1980’erne har den aarhusianske forsker været med til at designe danskernes digitale hverdag og arbejdsliv, så teknologien udvikler sig på en konstruktiv måde og forholder sig kritisk til udfordringer og muligheder.

Aktuelt er hun især optaget af, hvordan hybridarbejde udfordrer virksomheder og medarbejdere og på godt og ondt forandrer samspillet og relationen mellem mennesker på en arbejdsplads.

– Hybridarbejde bliver kun mere udbredt, så vi er nødt til at forholde os kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger, og til måden vi organiserer os på og leder på. 
Når en arbejdsplads med flere hundrede medarbejdere for eksempel beslutter, at alle aktiviteter fremover skal kunne foregå hybridt, stiller det nye krav til personaleledelse. Det forandrer selve arbejdets og mødernes natur, når medarbejderne altid skal kunne deltage remote. Det får betydning for, hvad man kan dele med hinanden, hvornår og hvordan – i virkeligheden forandrer det alt, hvad deltagerne ser, hører og oplever, for på skærmen er vi stadig kun ’flade mennesker’, siger Susanne Bødker.

Se kritisk og undersøgende på din organisation

Når hun rådgiver organisationer i, hvordan man bedst indretter sig som en moderne hybrid arbejdsplads, involverer det derfor både teknologien, de fysiske omgivelser og de ledelsesmæssige aspekter af hybridarbejde.

– Virksomheder har vidt forskellige udfordringer, og teknologien skal tænkes ind i den konkrete kontekst. Er man en softwarevirksomhed med ansatte over hele verden og slås med, at folk ikke gider flytte til Aarhus? Er man en bank og vil erstatte fysiske kundemøder med online møder? Vil man bare gerne have, at folk frit skal kunne vælge at arbejde hjemmefra og nøjes med at møde fysisk på kontoret et par dage om ugen, så er det nødvendigt at organisere sig anderledes, så man møder på kontoret de samme dage. Enhver virksomhed er nødt til at forholde sig til sin egen virkelighed og aktuelle udfordringer.

Hendes mangeårige forskning i brugergrænseflader og brugeroplevelser har ført til nye metoder og teorier, som har vakt opsigt internationalt. I 2017 modtog hun et ERC Advanced Grant på mere end 2 mio. euro af det Europæiske Forskningsråd til forskning i brugergrænseflader for kompleks menneskelig brug af computere og forskningsprojektet ”Common Interactive Objects”. Målet var at undersøge muligheden for at opbygge åbne og delbare platforme og fællesskaber på brugerens – og ikke computersystemernes – præmisser.

Senest deltager hun i ReWork-projektet, som er finansieret af Digital Research Centre Denmark. Rework er et multidisciplinært forskningsprojekt, hvor forskere, en række virksomheder og tre anerkendte kunstnere udforsker fremtiden hybride arbejdsplads og ikke mindst teknologier, der understøtter aspekter som menneskelige behov, relations- og artikulationsarbejde samt legemliggørelse og tilstedeværelse.

Inspirerer flere kvinder til en it-uddannelse

Som en af få kvindelige dataloger og topforskere herhjemme har hun i årenes løb inspireret flere unge kvinder til at vælge en it-karriere, et tema, som er vigtigt for hende. Derfor har hun blandt andet været aktiv som medlem af udvalget for mangfoldighed på Aarhus Universitet.

Et af hendes stærke argumenter til unge kvinder lyder, at udviklingen på it- og teknologiområdet er fundamental for selve udviklingen af vores samfund, og hvordan det skal se ud i fremtiden – som datalog har man derfor udsigt til indflydelse, gode velbetalte job og en høj grad af frihed.