Kategorier
Nyheder

ITU har fordoblet antallet af kvindelige it-studerende på få år – en række tiltag har stor effekt

15. marts 2023

ITU har fordoblet antallet af kvindelige it-studerende på få år – en række tiltag har stor effekt

En række konkrete tiltag giver et bredere rekrutteringsfelt på it-studierne og mindsker frafaldet, viser et DIREC-projekt ledet af forskere fra IT-Universitetet og Syddansk Universitet.

I 2015 var bare ti pct. at de studerende på IT-Universitetet i København kvinder, men så tog ledelsen og en række stærke forskerkræfter affære og igangsatte en stribe initiativer for at vende udviklingen og få flere kvinder med ombord.

I dag er antallet af kvindelige studerende fordoblet, og ITU arbejder målrettet videre på at øge diversiteten og appellere til en bredere talentmasse blandt fremtidige studerende.

Professor og leder af Center for Computing Education Research Claus Brabrand har stået i spidsen for dette nationale forskningsprojekt og brede samarbejde, som skal sætte fokus på diversitet på it-uddannelserne.

– Traditionelt har datalogi været domineret af unge mænd, som i forvejen kender til programmering og allerede har interesse for it. Men der er brug for, at flere får interesse for at tage en it-uddannelse. I 2030 vil Danmark iflg. IDA mangle 22.000 it-specialister, derfor nytter det ikke, at vi kun rekrutterer fra halvdelen af talentmassen, siger Claus Brabrand.

Opgaver skal dreje sig om mennesker – ikke ting

En af de største aha-oplevelser undervejs har været, at man med relativt simple greb kan skærpe interessen for it-faget hos et bredere felt af de unge.

– Der er ret store effekter at hente i forhold til opgavetemaer i undervisningen og i at lade flere opgaver involvere mennesker snarere end ting. En lang række forsøg viser, at de kvindelige studerende typisk er mere interesseret i opgaver, hvor emnet er ’mennesker’ frem for ting. Det samme gælder for de studerende (både mandlige og kvindelige), som aldrig har programmeret før, fortæller Claus Brabrand.

I et forsøg blev de studerende fx bedt om at vælge mellem to identiske opgaver, men med forskellige temaer.

Den ene opgave gik ud på at udvikle en app, som sammensætter kompatible medarbejdere til et projektteam, den anden gik ud på at udvikle en app, som sammensætter kompatible reservedele til en maskine.

“Det er vigtigt, at studierne appellerer til mange forskellige mennesker”.
Claus Brabrand, professor ved ITU

Opgaven var bare en af mange, som satte fokus på menneske versus ting, og forsøgene viste, at de kvindelige studerende havde en massiv præference for at foretrække opgaver, som drejede sig om mennesker. Det samme gjaldt studerende, som ikke tidligere havde programmeret.

– Begge opgaver går ud på at sammensætte noget, så det passer ind i en sammenhæng, og opgaverne var formuleret fuldstændig identisk helt ned til sætningsniveau. I virkeligheden så vi, at en stor gruppe af de studerende har en præference for at vælge opgaver om mennesker frem for ting. Så et godt råd til underviserne er at anvende opgaver, som har med mennesker at gøre, når det er muligt. Når man kan, bør man altså favorisere temaer, som involverer mennesker, siger Claus Brabrand.

ITU har også arbejdet målrettet med kommunikationen internt og eksternt for at appellere til alle typer studerende – fx ved at demonstrere, at en it-uddannelse giver en række jobfordele – og at alle kan lære at kode, præcis som man kan lære at læse og skrive.

– Mange kvinder går glip af gode karrieremuligheder, for et job inden for it giver en god løn, fleksibilitet og gode arbejdsvilkår, og så får man mulighed for at påvirke verden, når man er med til at udvikle fremtidens it-løsninger. Det forsøger vi at kommunikere til flere.

En blødere studiestart har positiv effekt

Endelig har ITU haft succes med et tredages Onboarding-program for studerende uden programmeringserfaring. Kurset er frivilligt og har vist sig at være en stor succes blandt studerende, som ikke tidligere har prøvet at programmere.

– Halvdelen af de kvinder, som begynder på softwareudvikling, har aldrig programmeret før, og det samme gælder for 30 pct. af mændene. Hvis man ingen programmeringserfaring har på forhånd, viser forskningen, at man klarer sig dårligere, får dårligere karakterer og er mere tilbøjelig til at springe fra studiet.

– Vores erfaringer med Onboarding-programmet er, at de cirka 300, som har deltaget, klarer sig lige så godt som de studerende, som har programmeringserfaring inden studiestart. Kurset har altså en klar positiv betydning for at få en god studiestart.

FAKTA

Forskere fra ITU og SDU har for nylig afsluttet et treårigt forskningsprojekt med titlen ’Supporting Diversity via inclusive teaching and learning activities’.

Projektet er støttet af DIREC med 1,01 mio. kr.

 

Kategorier
Nyheder

Hvad nu hvis? Designere og forskere skal udfordre teknologiens skyggesider 

22. februar 2023

Hvad nu hvis? Designere og forskere 
skal udfordre teknologiens skyggesider  

Hvordan skaber vi fremtidens teknologier og bevarer samtidig en kritisk tilgang til de mange nye muligheder? Workshop om spekulativt design udfordrede de ph.d.-studerende til at se kritisk på teknologiens bagsider.

Spekulativt design hedder en relativt ny metode og selvstændig forskningsgenre, som sætter spørgsmålstegn ved teknologiforskningens basale antagelser – som at teknologi pr. definition er godt, ændrer folks liv til det bedre og løser verdens problemer.

Digitale teknologier kan bidrage til at løse store og små samfundsudfordringer, men vi skal være opmærksomme på, at de digitale landvindinger også har en bagside og ofte fører nye dilemmaer med sig.

For nylig satte designere og dataloger derfor hinanden stævne på Københavns Universitet for at udfordre måden, man tænker nye teknologier på.

’Confronting Data through Design Methods’ var overskriften på det tre dage lange ph.d.-kursus arrangeret af DIREC i samarbejde med Lektor Naja Holten Møller, ph.d.-studerende Trine Rask Nielsen, Kristin Kaltenhäuser og Lektor Tariq O. Andersen fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Kurset var målrettet ph.d.-studerende, som arbejder i spændingsfeltet Computer-Supported Cooperative Work (CSCW), Human-Computer Interaction (HCI), Participatory Design (PD) og Critical Data Studies.

Fungerer teknologien blandt rigtige mennesker? 
Naja Holten Møller er stifter af Confronting Data Co-lab, som er et samarbejde mellem forskere, som arbejder med kritisk vigtige offentlige teknologier inden for bl.a. sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Ifølge Naja Holten Møller er det nødvendigt, at forskere forholder sig kritisk til teknologiens muligheder og begrænsninger og sætter spørgsmålstegn ved, om slutproduktet nu også lever op til centrale demokratiske værdier.

–  Vi skal udfordre samtalen, så vi får fokus på alle perspektiver af digitaliseringen – også de negative. Udviklere skal ikke kun have fokus på brugerinterface, men også på kritiske spørgsmål som – hvordan kommer den her teknologi til at virke i praksis? Fører den her teknologi til, at personalet faktisk får bedre arbejdsvilkår, eller at patienten eller den ledige borger får et bedre forløb? På sundhedsområdet arbejder vi meget med data, men hvordan bruger vi de data, så de understøtter et godt arbejdsmiljø og en bedre patientkommunikation – dét er det centrale, siger Naja Holten Møller, som sammen med Majken Overgaard, stifter af det digitale kunstkollektiv Korridor, og Professor James Auger udfordrede de ph.d.-studerende til fx at arbejde med metoder fra kunstverdenen for at se mere kritisk på udviklingen af teknologi.

Forskere har et særligt ansvar  
Når emnet er aktuelt, skyldes det en stigende bekymring for, hvordan data og teknologi påvirker vores samfund. I den spekulative designproces undersøger designerne derfor hvilke værdier, antagelser, fortællinger og forpligtelser, som ubevidst driver teknologiudviklingen – man skræller så at sige markedsdrevne interesser og begrænsninger væk og retter fokus mod de borgere og medarbejdere, som skal bruge teknologien. Hvad medfører den på godt og ondt? Forandrer den samfundet i en ansvarlig retning?

Juliane Busboom er ph.d.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og er involveret i det treårige DIREC-forskningsprojekt REWORK, som har fokus på den fremtidige hybride arbejdsplads.

– I mit arbejde er spekulativt design som metode vigtig for at afdække flere sider af den hybride arbejdsplads. I dag kan medarbejdere arbejde online på alle tider af døgnet fra forskellige tidszoner. Ét er den tekniske infrastruktur (fx systemer til at understøtte onlinemøder), som hele tiden forbedres, så vi får bedre lyd, billede osv. – men hvad betyder det hybride arbejde for inklusionen og samarbejdet mellem mennesker? Hvordan harmonerer det med vores værdier?

– Vi skal tage debatten og overveje fordele og ulemper, inden vi udvikler samfundet i en bestemt retning. I spekulativt design udfordrer vi fantasien og forestiller os, hvordan verden ville se ud, hvis vi havde adgang til den og den teknologi, som vi endnu kun kan drømme om. Hvilken impact ville den få?

– Tænk, hvis vi kunne skrue tiden tilbage, til før de sociale medier blev opfundet. Hvis vi havde kunnet se nogle af de dilemmaer og den impact, som sociale medier fx har fået på unge menneskers liv. Hvad ville det have betydet for udviklingen?

– På samme måde skal vi inden for mit forskningsfelt overveje muligheder og begrænsninger, så vi undgår at skabe en fremtid, hvor man sidder 700 medarbejdere i samme virksomhed og kommunikerer med hinanden via en skærm. Som designere har vi et ansvar for at forholde os kritisk til den fremtid, som vi er med til at udvikle, afslutter Juliane Busboom.

Om Confronting Data Co-lab

Confronting Data Co-lab er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Datalogi ved Københavns Universitet.

Målet med den tværfaglige gruppe er at stille skarpt på de datadrevne teknologiers indflydelse på den retning, samfundet bevæger sig i – og om det nu også er i tråd med fælles samfundsværdier.

I arbejdet inddrager forskerne erfaringer, færdigheder og perspektiver fra borgere, samfund og industrien for at se digitale teknologier i en større sammenhæng.

 

Kategorier
Nyheder

Database kan blive en potentiel gamechanger i robotverdenen

20. februar 2023

Database kan blive en potentiel gamechanger i robotverdenen

Hvis man kunne genbruge robotdata fra tidligere produktionsprocesser, ville det blive langt lettere at forbedre eksisterende robotløsninger eller skabe nye. Dette var netop ambitionen med ReRoPro-projektet, ledet af Professor Norbert Krüger på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU og SDU Robotics.

Foto: SDU

En robotdatabase vil kunne spare tid og penge og vil også gøre det muligt for mindre produktionsvirksomheder at anvende robotter. Selvom det lyder simpelt, er det desværre alt andet end simpelt.

ReRoPro var et samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet med virksomhederne Rockwool, Novo Nordisk, Nordbo Robotics og WellTec som partnere med det formål at etablere en robotdatabase. Nu er første og udforskende fase af projektet overstået, og forskerne søger midler til at fortsætte deres arbejde.

Fordelene ved at bruge data fra tidligere robotløsninger 

Projektet fokuserede på at genbruge robotdata til at forbedre produktionsprocesser, men også på at finde nye robotløsninger på kortere tid. Det er et stort problem for små og mellemstore virksomheder: Det tager lang tid at etablere en montageløsning. Man skal normalt starte fra bunden. Men hvis man kunne udnytte data fra tidligere robotløsninger effektivt, ville nye løsninger kunne sættes op hurtigere og billigere. Problemet er imidlertid, at disse data er inde i hovederne på folk. De er ikke digitaliserede. Indtil nu.

Ideen er, at hvis man har en bestemt opgave, man ønsker at automatisere, så kan man indtaste nogle søgeord, og så bliver informationen fra tidligere lignende produktioner vist. Lige nu findes der ikke nogle etablerede systemer til at genbruge data inden for robotteknologi – ikke engang hos de enkelte virksomheder.

Dette skyldes i høj grad, at robotdata er komplicerede. På andre områder som f.eks. computer vision er store databaser og neurale netværk succesfulde, fordi dataene er homogene. Det er f.eks. billeder. Men inden for robotter har man alle mulige typer af data; man har billeder, bevægelsesmønstre, kraftvektorer, information om forskellige materialer, CAD-filer og så videre.

Udfordringer

Dette er kun én af udfordringerne. Vi er nødt til at skabe et interface, som er intuitivt, så det er nemt at sortere i den information, man har brug for. Den næste udfordring er, hvad man stiller op, når man har de rigtige data. Der findes ikke nogen standardiseret måde at organisere data på.

En anden udfordring er at virksomhederne ikke interesseret i at dele robotdata i en stor database, som andre virksomheder og konkurrenter har adgang til. Det er lidt modsætningsfyldt. På den ene side har virksomhederne en interesse i, at der er så meget data i databasen som overhovedet muligt, fordi jo mere data, desto bedre er den. På den anden side er det værdifulde og sårbare data for virksomhederne og derfor er de selvfølgelig modvillige i forhold til at gøre dem tilgængelige for andre.

Mulige løsninger

Der er flere måde at imødegå det på. En løsning kunne være at udvikle en databasestruktur og stille den til rådighed for virksomheder, som så kan bruge den alene inden for deres egen organisation. Alternativt kunne man lave et system, hvor de forretningsfølsomme detaljer bliver skjult, men hvor dataene stadigvæk er nyttige for andre.

I ReRoPro-projektet er problemet blevet analyseret i fire use cases leveret af de involverede virksomheder og på en international workshop med eksperter fra industrien og den akademiske verden.

Næste skridt 

De involverede partnere har fået en langt bedre forståelse af problemet. Næste skridt bliver at søge om midler til etablering af softwarestrukturer, der giver mulighed for at genbruge data.
 

Kategorier
Nyheder

Kvanteteknologi og digitalisering: DIREC inviterede til forskningsworkshop på DTU den 6. januar  

20. januar 2023

Kvanteteknologi og digitalisering: DIREC inviterede til forskningsworkshop på DTU den 6. januar

Hvordan får vi skabt et dansk fællesskab af dataloger, som kan udvikle fremtidens software til kvanteteknologier? Det var temaet, da 40 førende forskere forleden mødtes på DTU.

Der bliver investeret massivt i kvanteteknologi, og de seneste år er der blevet gjort store teknologiske fremskridt. Selvom der formodentlig stadigvæk er langt til, at en egentlig kvantecomputer kommer til at være hurtigere end klassiske computere til andet end meget specielle beregninger, er der allerede nu mange områder, hvor digitalisering og datalogi kan hjælpe udviklingen på vej.

Kvanteudviklingen står dog overfor en række udfordringer. En af dem er, at kvantecomputere genererer meget støj, hvilket begrænser deres anvendelighed. Kan vi reducere støjen med algoritmer?

En anden udfordring er, at antallet af algoritmer, som vi kender til, hvor kvantecomputeren gør en mærkbar forskel, i øjeblikket er meget begrænset. Der er derfor også behov for, at vi undersøger, om flere algoritmer kan drage fordel af kvanteteknologi. Teknologien kommer formodentlig til at sameksistere med traditionelle supercomputere, så hvordan udvikler vi software som udnytter og kombinere det bedste af begge verdener? Og hvordan får vi pakket teknologien ind, så der ikke er behov for en ph.d. i både datalogi og kvantefysik for at udnytte fordelene?

Det er bare nogle af de udfordringer, som vi gerne vil bidrage til at løse i DIREC i samarbejde med de otte danske universiteter.

Den 5. januar samlede vi omkring 40 forskere på DTU med det formål at få skabt et dansk fællesskab af dataloger, der kan være med til at udvikle fremtidens software til kvanteteknologier. Ud over et besøg på DTU Fysisk og en præsentation af deres arbejde på en fotonisk kvantecomputer og med kvantekommunikation, bød dagen også på spændende diskussioner og oplæg fra:

  • Senior rådgiver Ulrich Hoff fra DTU Orbit, som fortalte om DTU’s indsats inden for kvanteområdet
  • Assistant Professor Michael Kastoryano fra KU, som præsenterede sit arbejde med Tensor Networks
  • Associate Professor Sven Karlsson fra DTU, som fortalte om de europæiske digitale kvanteprojekter, som DTU deltager i
  • Professor og co-founder af Kvantify Nikolaj Zinner, som fortalte om Kvantifys arbejde med kvanteteknologi.

Dagen blev afsluttet med en workshop om digitale forskningstemaer inden for kvanteområdet.

Hvis du er aktiv inden for kvanteområdet og det digitale, er du meget velkommen til at tage fat i os på thomas.r.hansen@direc.dk

Relevante links

Kategorier
Nyheder

Nyt dataværktøj skal hjælpe kommuner til mere bæredygtige trafikløsninger

19. januar 2023

Nyt dataværktøj skal hjælpe kommuner til mere bæredygtige trafikløsninger

Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med Rambøll udviklet et værktøj, som bidrager til et bedre overblik over CO2-udledningen på vejnettet.

Mobility data
 
Snart får landets kommuner et nyt værktøj, som kan bidrage i kampen for at nå målet om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030. 



Forskere fra AAU har i samarbejde med ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll udviklet en detaljeret beregningsmodel til kortlægning af CO2-udledningen fra vejtrafikken, og netop vejtrafikken er en af de helt store CO2-syndere og den transportkategori, som udleder flest drivhusgasser.
 
Modellen, som f.eks. kan benytte detaljerede GPS-data fra Rambøll som datakilde, omfatter bl.a. data om bilernes drivmidler, trafikmængder og hastighedsdata fra hele vejnettet. GPS-data stammer fra en kortlægning af ca. 20 pct. af samtlige ture på vejnettet og giver på den måde et solidt grundlag for også at indregne effekten af trængsel på vejnettet og betydningen af køkørsel og reduceret fremkommelighed.
 
Med de omfattende data får kommunerne et langt bedre overblik over, hvor de kan sætte ind for at reducere CO2-udledningen og undersøge, om gennemførte tiltag har haft den ønskede effekt, fortæller Stig Grønning Søbjærg, chefkonsulent hos Rambøll, som er erhvervspartner på projektet.
 
– Beregningsværktøjet gør det muligt at kortlægge CO2-udledningen på forskellige detaljeringsniveauer alt efter hvor meget data, man har at arbejde ud fra. Det giver et mere nøjagtigt billede, så beslutningstagerne har et velfunderet vidensgrundlag at arbejde ud fra, forklarer Stig Grønning Søbjærg.
 
I stedet for at bygge fremtidige trafikplaner og bæredygtighedsmål på antagelser om, hvordan trafikken forventes at påvirke CO2-udledningen, kan man med det nye værktøj foretage nøjagtige prognoser og beregninger af de forventede klimaeffekter.
 
– Ud fra forskellige scenarier kan man få nøjagtige prognoser for, hvor meget trafik man fx skal flytte fra biltrafikken til andre transportformer for at nå de fastsatte CO2-mål og tænke det ind i sine trafikplaner, siger Stig Grønning Søbjærg.
 
Prototype er snart tilgængelig for landets kommuner
 
Hos AAU ser professor (MSO) Kristian Torp fra Institut for Datalogi et stort potentiale i det nye værktøj, som har været undervejs i to år. Projektet går nu ind i sin tredje og sidste fase, og en prototype er klar til demonstration.
 
Samarbejdet mellem universiteter og virksomheder giver forskningsprojekter som dette gode betingelser, mener Kristian Torp, som sammen med Rambøll og det øvrige forskerhold i februar afholder et webinar for landets kommuner.


- Hos AAU har vi stor erfaring i at arbejde med data, og samarbejdet med Rambøll har været vigtigt for projektets succes. Vi er stærke på datadelen, mens Rambøll ved en masse om markedet, kundernes behov og har stort fokus på bæredygtige løsninger. Sammen er vi et stærkt hold, fordi vi ser projektet fra mange vinkler – de tekniske, de klimamæssige og de markedsmæssige, forklarer Kristian Torp.
 
Læs mere om projektet
 
 
Webinar hos ITS Danmark om kortlægning og effektberegning af CO2-udledning fra vejtrafikken
 
Webinaret finder sted torsdag den 2. februar 2023 kl. 15:00-16:00. Oplægsholdere er: Stig Grønning Søbjærg, Rambøll. Christian S. Jensen og Kristian Torp og Kasper Fromm Pedersen fra AAU.
 
Interesserede kan læse mere og tilmelde sig her.

 
 
FAKTA



Kortlægning af CO2-udledning på baggrund af GPS-data og trafikmodellering
 
Beregningsmetoden tager afsæt i den fælles europæiske standardberegningsmodel COPERT, som bl.a. indregner andelen af elbiler og effekten af trængsel.
 
En case fra Kolding Kommune viser mulighederne for at indfri målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030.
 
I DIREC-forskningsprojektet har forskerne videreudviklet på Rambølls første version af beregningsalgoritmen for COPERT-modellen for at kortlægge CO2-udledningen fra vejtrafikken, og AAU har opbygget beregningsalgoritmer for de tre detaljeringsniveauer i COPERT-modellen.
 

Transportsektoren er blandt de største CO2-syndere
 
I 2019 var transportsektorens udledninger 13,5 mio. ton CO2e svarende til 29 pct. af de samlede danske udledninger. 

Vejtransporten er den transportkategori, som udleder flest drivhusgasser. Udledningen fra vejtransporten var i 2019 på 12,3 mio. ton CO2e. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima

Kategorier
Nyheder

Kloge robotter skal forhindre produktionsnedbrud for milliarder

20. DECEMBER 2022

Kloge robotter skal forhindre produktionsnedbrud for milliarder

Kunstig intelligens kan forebygge kostbare produktionsnedbrud og forudse, præcis hvornår et robotanlæg kræver service og vedligehold. Teknologien ventes at kunne spare industrivirksomheder for milliarder i tabt produktion og generelle serviceomkostninger.

Hvert år taber globale virksomheder milliarder på driftsforstyrrelser og produktionsstop som følge af rutinemæssigt vedligehold af robotanlæg.

Ifølge rapporten ”An AI Nation”, som er udgivet i samarbejde mellem Innovationsfonden og McKinsey & Company, koster driftsforstyrrelser og unødvendig service private virksomheder mellem 14-19 milliarder årligt.

Det har fået et hold forskere fra SDU, DTU, ITU og Alexandra Instituttet til at gå sammen med en række store danske virksomheder i et ambitiøst forskningsprojekt. Projektet skal afdække, hvordan kunstig intelligens og data-drevne metoder kan løse problemet, så virksomhederne har mindst mulig spildtid, hvor produktionen står stille.

I fremtiden skal robotter vedligeholde sig selv

Robotter bruges i dag over alt i produktionen – i vindmølle-, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien er det i dag i høj kollaborative robotter, som udfører arbejdet, forklarer Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Han er softwareingeniør og erhvervsPhD ved Syddansk Universitet og ansat hos robotvirksomheden Universal Robots, som spiller en hovedrolle i forskningsprojektet. Universal Robots er verdens ledende producent inden for kollaborative robotter.

– Kollaborative robotter er robotarme bestående af led, som kan bevæge sig inden for forskellige frihedsgrader. For enden af robotarmen kan påsættes et eller flere eksterne værktøjer, og efterfølgende programmeres robotten til at bevæge sig i henhold til arbejdet, der skal udføres, forklarer han.

Hidtil har vedligeholdelse af robotanlæg været basereret på tid, så man fx hver tredje måned eller en gang om året kører rutinemæssig service på et anlæg, men ved hjælp af kunstig intelligens er det fremover muligt at forudsige, præcis hvornår et robotanlæg kræver vedligeholdelse og hvilken type vedligeholdelse, der skal sættes ind med, forklarer Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Kan man på den måde planlægge vedligeholdelsen, så produktionen forstyrres mindst muligt, er der kæmpe besparelser at hente. Kunstig intelligens gør det fx muligt ud fra diverse faktorer omkring anlægget – fx vind-, fugt-, slitage og andre forhold, som har betydning for udstyrets tilstand – at beregne, hvornår vedligeholdelse er nødvendig. Det betyder, at man kan forebygge nedbrud og sikre, at robotterne bruges hensigtsmæssigt, så levetiden forlænges.

– Vi har integreret robotter centralt i den globale produktion, fx har man måske 70 robotter stående – det er lavt sat – og der skal være flere af dem, som går i stykker, før det kan betale sig at lukke et helt område ned, for så længe anlægget står stille, går man glip af produktion og taber penge.

– Hvor man i industrien tidligere har arbejdet med betingelsesbaseret monitorering, arbejder vi altså nu hen imod predictive maintenance og på sigt self-maintenance. I sidste ende er målet, at robotterne skal kunne måle deres egen sundhedstilstand, genkende fejlsymptomer og reagere på afvigelser. Det kan lade sig gøre, hvis robotten bliver bevidst om, hvilke data der bør indsamles, og ved hjælp af metrik forstår, hvad det betyder, siger Emil Stubbe Kolvig-Raun.

Forskningsprojektet ’Edge-based AI Systems for Predictive Maintenance’ finder sted i et samarbejde mellem forskere fra SDU, DTU, ITU, Alexandra Instituttet – og fra erhvervslivet Universal Robots, Novo Nordisk og Otavic.

Projektet strækker sig over en 3,5-årig periode og har et budget på 12 mio. kr. DIREC har investeret 6,3 mio. kr. i forskningsprojektet, som afsluttes i 2024.

Det er vigtigt, at vi kan regne med vores robotter. Når vi fx sender robotter til månen og har dem på stor afstand, er det nødvendigt at planlægge i lang tid i forvejen. Vi skal kunne monitorere dem effektivt, før vi med sikkerhed kan forvente, at de er driftssikre i forskellige pressede situationer.
Emil Stubbe Kolvig-Raun, erhvervsPhD, Syddansk Universitet

Læs mere her:
An AI nation: Harnessing the opportunity of artificial intelligence in Denmark

Kategorier
Nyheder

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

7. december 2022

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

En forskergruppe fra IT-Universitetet skal i samarbejde med de grønlandske myndigheder finde ud af, hvordan et internetvalg vil påvirke vælgernes tillid til valgprocessen. DIREC har bevilliget gruppen 1,8 millioner kroner til projektet.

I en tid, hvor vi kan ordne mangt og meget online, kan det synes mærkeligt, at vælgere i langt de fleste af verdens demokratier stadig skal afgive deres stemme ved fysisk fremmøde på et valgsted. Grunden til det er, at det er uhyre svært at sikre, at alt går til efter de demokratiske forskrifter, når et valg rykker online. Fx er det svært at bevare stemmehemmeligheden, ligesom der også er frygt for, at hackere får øget mulighed for at fifle med stemmerne.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig meget, som taler for et internetvalg, ikke mindst i Grønland, hvor de enorme afstande fx kan gøre det svært at nå ud til alle med fysiske stemmesedler i tide. Og det er netop en af grundene til, at en lovændring i 2020 banede vejen for, at det grønlandske selvstyre i fremtiden vil kunne give grønlænderne mulighed for at afgive deres stemme online. Grønland kan dermed blive et af de få steder i verden, hvor de udskældte internetvalgsystemer kan blive taget i brug.

En forskergruppe fra IT-Universitetet skal nu i samarbejde med de grønlandske myndigheder finde ud af, hvordan et internetvalg vil påvirke vælgernes tillid til valgprocessen. DIREC, som er delvist finansieret af Innovationsfonden, har bevilliget gruppen 1,8 millioner kroner til projektet, Trust through Software Independence and Program Verification, som har til formål at undersøge, om tekniske verficeringer af softwaren i internetvalgsystemerne vil kunne aflæses i øget tillid blandt vælgerne.

–  Mit mål er, at vi med dette projekt kan give de grønlandske beslutningstagere gode forudsætninger for at beslutte, om de grønlandske vælgere skal have mulighed for at afgive deres stemme online. Set fra et forskningsmæssigt synspunkt kan projektet også blive værdifuldt. Teknologisk set bevæger vi os ud på ukendte vidder og afhængigt af vores resultater, kan man sagtens forestille sig, at de mange, mange lande, som kan se fordele ved et internetvalg, vil kunne bruge vores resultater også. Og ikke mindst er Grønland – med sit begrænsede befolkningstal og sine store afstande – et optimalt sted at tage udgangspunkt i, fortæller professor på IT-Universitetet og leder af Center for Information Security and Trust (CISAT), Carsten Schürmann, som er Principal Investigator på projektet.

Læs mere om projektet.

Læs mere om projektet ‘Verified Voting Protocols and Blockchains.

Kategorier
Nyheder

Drone-flokke skal rykke hurtigt ud ved naturkatastrofer og drukneulykker

10. OKTOBER 2022

Drone-flokke skal rykke hurtigt ud ved naturkatastrofer og drukneulykker

Kunstig intelligens skal gøre flokke af droner selvstyrende, så dronerne bliver et effektivt redskab i eftersøgninger til havs. Droneflokke skal også kunne sættes ind hurtigt ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

Forskere fra SDU og AAU samarbejder lige nu med Aalborg-virksomheden Robotto og Beredskabsstyrelsen om at udvikle de selvstyrende droneflokke.

Robotto er allerede kendt fra TV 2-programmet ”Min Idé – Vores Mission”. Virksomheden vandt tidligere i år konkurrencen om den bedste klimaidé for udviklingen af intelligente droner, som skal hjælpe med at overvåge store landarealer og bekæmpe naturbrande, inden de kommer ud af kontrol.

Ser ting det menneskelige øje ikke ser
Sammen med forskere fra SDU og AAU anført af professor Anders Lyhne Christensen fra SDU Biorobotics og Associate Professor, Ph.D. Tim Merritt fra Department of Computer Science ved AAU arbejder Robotto nu på at udvikle intelligente droner til brug ved eftersøgningsaktioner på havet. Dronerne vil også kunne hjælpe redningsmandskab, som leder efter overlevende og ofre efter oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

”Vi arbejder med kunstig intelligens og swarm drone-teknologi. Målet er at få mange droner til at arbejde sammen på en gang, så de med præcision autonomt kan koordinere en eftersøgningsaktion over et stort areal. Fordi dronerne med kunstig intelligens kan se meget mere, end det menneskelige øje kan, er de et vigtigt redskab i fremtidens eftersøgnings- og redningsindsatser,” fortæller Kenneth Richard Geipel, medstifter og adm. direktør hos Robotto.

Billigere og mere effektive
Drone-flokke er både billigere i drift og mere effektive end redningshelikoptere, tilføjer han. Prisen for en drone er ca. 100.000 kr. Til sammenligning koster det 16.000 kr. i minuttet, når en redningshelikopter går i luften. ”Fordelen ved kunstig intelligens er, at den kan identificere mønstre og analysere billeder meget mere effektivt, end mennesker kan. Derfor kan en drone afsøge et meget stort område og lede efter mennesker og genstande i havet, som det er umuligt for mennesker at se.”

Skal rykke ud ved naturkatastrofer
På sigt er det målet at oprette dronelufthavne på strategiske steder, så dronerne lynhurtigt kan rykke ud til fx efter oliespild på havet, ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer og lynhurtigt hjælpe beredskabet med situationen. ”Selv hvis vi stoppede al CO2-udledning i morgen, vil vi stadig opleve naturkatastrofer som oversvømmelserne i Pakistan og Florida. Derfor giver det god mening af have mobile containere med mindre droner klar, så de kan rykke hurtigt ud på aktioner i højrisikoområder,” siger Kenneth Richard Geipel.

I fremtiden vil dronerne kunne arbejde fuldstændig autonomt og selv være i stand til at styre missioner, tilføjer han.
”Droner kan allerede nu selv træffe beslutninger afhængig af situationen, og når vi får flere droner til at tale sammen, kræver det kun én mand på jorden, som trykker start. Resten tager dronerne sig af i fællesskab, og de finder selv ud af, hvordan de afsøger et område bedst muligt.”

Kategorier
Nyheder

Internet of Behaviour bliver rygraden i fremtidens produktion

22. juni 2022

Internet of Behaviour bliver rygraden i fremtidens produktion

Virksomheder investerer i stigende grad i systemer med sensorer, der kan opfange medarbejderes interaktion med fysiske genstande som fx motorer og robotter. Inde i de fysiske genstande sidder der små computere, som skal tilpasse sig optimalt til den sammenhæng, genstanden skal bruges i, for at den bliver en kommerciel eller brugsmæssig succes. 

Netop dette område optager Mahyar Tourchi Moghaddam, som er Assistant Professor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Moghaddam er tilknyttet DIREC og projektet ‘Cyber-Physical Systems with Humans in the Loop’, som skal udforske og kortlægge, hvordan man som softwareingeniør bedst designer cyber-fysiske systemer, der er tilpasset brugerne og den sammenhæng, de skal fungere i. 

Cyber-fysiske systemer (CPS) er et system af samarbejdende computerbaserede elementer, som styrer fysiske genstande. CPS bliver betegnet som rygraden i fremtidens samfund, da der er uanede anvendelsesmuligheder som fx robotkirurgi, trafikstyring og styring af varme, lys osv. i vores boliger. Når vi indretter os med endnu flere af denne type systemer, er udfordringen at sikre, at de små computere optimalt tilpasser sig den sammenhæng, som de skal bruges i. Der nytter det ikke, at de fejler. De skal være pålidelige, brugbare, effektive, fejltolerante og modstandsdygtige over for hackerangreb. 

“For at de her systemer skal lykkes, er det vigtigt, at dem, der programmerer systemerne samarbejder med dem, der bruger systemerne. I projektet undersøger forskerne, hvordan man kan anvende sensorer til at opfange brugernes måde at interagere med systemer. Det kan for eksempel være sensorer eller kameraer, som opfanger fabriksmedarbejderes bevægelser, når de samarbejder med robotter,” forklarer Mahyar Tourchi Moghaddam.

Målet med projektet er at udbrede viden om cyber-fysiske systemer til industrien og identificere relevante områder, som vil være oplagte at undersøge nærmere i samarbejde med industripartnere. Undervejs studerer forskerne de forskellige menneskelige involveringer, der er med denne type systemer. Ifølge Mahyar Tourchi Moghaddam fokuserer softwareingeniører og -arkitekter ikke på interaktionen mellem system og menneske. De er mere optagede af systemets funktionalitet. 

“Hvis systemet fungerer som det skal, tænker vi ikke meget på brugerne. Vi vil derfor studere brugernes indvirkning på et system, fordi det kan være meget værdifuldt for en virksomhed at forstå denne indvirkning,” siger han.

Projektet er en kombination af litteraturreviews, workshops med udvalgte industripartnere og  oplagte use cases. En af de oplagte use cases er brugen af robotteknologi i industrien. Det gælder fx mindre robotter, der arbejder i en produktion sammen med mennesker, hvor de skal samle en produktdel op og lægge den på et samlebånd. 

“I dag er det sådan, at robotter deaktiverer sig selv, hvis en person kommer for tæt. Men i fremtiden vil vi gerne have, at robotterne tilpasser deres bevægelse i forhold til de ansattes bevægelser, så de undgår situationer, hvor robotterne er nødt til at deaktivere, fordi de udgør en risiko for de mennesker, som de arbejder tæt sammen med.”

Læs mere om projektet her.

Se video om Internet of Behaviours af Mahhyar Tourchi Moghaddam.

Kategorier
Nyheder

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

21. juni 2022

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

I slutningen af maj samledes 55-60 yngre forskere fra de datalogiske institutter på tværs af hele landet for at blive undervist i iværksætteri. Kurset, der er et samarbejde mellem DIREC, Pioneer Centre for AI, Fonden for Entreprenørskab og Danish Data Science Academy, har både givet grobund for konkrete startups og en introduktion til det økosystem for innovation, der er på de danske universiteter.

Vigtigst af alt så fik forskerne plantet et mindset i at tænke i entreprenørskab, forklarer Mark Riis, Head of Innovation på DTU Compute, og idémand til kurset samt leder af DIRECs arbejde med entreprenørskab.

“Det har stor værdi at plante det her mindset, fordi forskere er vant til at arbejde på en anden måde og først publicere, når det sidste punktum er sat. Entreprenørskab handler om at eksperimentere og teste sin idé af med omverdenen og markedet, således at man hele tiden får feedback. Udover at få skabt det her mindset så har kurset også været med til at tænde en ild hos nogle af deltagerne til at starte en virksomhed på baggrund af deres forskning. Det bliver spændende at se, hvordan de konkrete startup-ideer udvikler sig.”

Det intense tredageskursus har også handlet om at introducere deltagerne til det økosystem for innovation, som findes rundt om på de danske universiteter. Det er ifølge Mark Riis vigtigt, at man som forsker forstår, at man har langt bedre mulighed for at blive hjulpet, når man er en del af økosystemet med mentorer og investorer.

“Jeg ser kurset som en samarbejdsplatform, fordi det at lave en startup er en holdøvelse, hvor man bliver nødt til at kende til andre fagligheder. Det gælder både i forhold til at møde andre forskere, som måske arbejder med andre fagligheder inden for computer science. Men det gælder også i forhold til at få øjnene op for at arbejde med venturekapital tidligt i forløbet, og derfor havde vi inviteret en række early stage venturekapitalister med, som var interesseret i at se, hvad der sker inden for forskningen lige nu.”

Udover en introduktion til økosystemet blev deltagerne også introduceret til andre områder, som hvordan man kommercialiserer sin forskningsidé eller software, hvorvidt man skal arbejde med open source, hvordan man beskytter sin software, og hvordan man tænker etikken ind og sikrer sig, at man ikke misbruger brugernes data. Deltagerne fik desuden en introduktion til begrebet ML Ops, som handler om, hvordan man går fra teoretiske AI-modeller til software, som man kan bruge i et produkt, og som skaber værdi for kunderne.

“Iværksætteri er et håndværk i sig selv. Vi har vendt det mere generiske, men samtidig forsøgt at skræddersy kurset til det digitale område, og det tror jeg er en af grundene til, at mange af deltagerne synes, at det var interessant.”

Nu skal kurset evalueres, og så skal det skaleres, så det kan tilbydes til flere unge forskere fremover. Men allerede til oktober er der en followup for deltagerne til dette års Digital Tech Summit. Her får alle deltagerne mulighed for at pitche deres forretningsidé og mødes med mulige investorer, så de unge forskere bringes videre ind i økosystemet.