Selvkørende robotter erstatter dieseldrevne kæmpemaskiner. Multirobotsystemer gør det muligt for flere robotter at arbejde sammen i marken. Præcisionssprøjtning af gødning og pesticider nedbringer brugen af sprøjtegift.

Der er både miljømæssige og effektivitetsmæssige gevinster i at overlade arbejdet på markerne til robotter, og teknologi spiller en vigtig rolle for landbrugets grønne omstilling.

”Et af de store problemer i landbruget er, at landbrugsmaskinerne bliver større og større. Men når store maskiner kører hen over jorden, presser de jorden sammen, og man bruger meget energi på at udbedre de skader, de forvolder. Hvis man i stedet indsætter mindre, autonome robotter, kan vi øge effektiviteten uden at forårsage skade på miljøet.”
Anders Lyhne Christensen, Professor, SDU UAS Center

Udviklingen stiller nye krav til både teknologi og brugere. I HERD-projektet, som er finansieret i DIREC – Digital Research Centre Denmark, kombineres Aalborg Universitets ekspertise i design af brugergrænseflader, Syddansk Universitets robotviden og Copenhagen Business Schools (CBS) indsigt i markedsskabelse og forretningsmodeller med use cases fra en række virksomheder, som udvikler robotsystemer. En af disse virksomheder er AGROINTELLI, som er en dansk scaleup, der har udviklet en selvkørende platform, der kombinerer robotteknologi med enkle og robuste komponenter, hvilket resulterer i en omkostningseffektiv maskine, der er nem at integrere i landbruget.

Hos AGROINTELLI arbejder man målrettet på at nedbryde nogle af de barrierer, som i øjeblikket afholder flere landbrugere fra at adoptere de nye teknologier – en udfordring, som flertallet af feltrobotvirksomheder i EU støder på, fortæller R&D Manager Alea Scovill fra AGROINTELLI.

”Hvis landbrugeren ikke kan se, hvordan robotten passer ind på gården og kan anvende den uden den store instruktion, går salget tabt. Pris, robusthed, brugervenlighed er andre parametre, som spiller ind på udbredelsen og er en barriere for, at flere landbrugere tager robotterne til sig, fortæller Alea Scovill, som er i tæt dialog med de involverede forskere fra CBS.

CBS-forskernes rolle i projektet er netop at udforske de markedsmæssige udfordringer og kommercielle muligheder i teknologien, og hvad der skal til for at modne markedet. Blandt andet har ph.d.-studerende Alexandra Hettich interviewet forskellige interessenter så som salgspersonale og forhandlere, og hun skal i gang med at interviewe landbrugerne snarest.

”Landbruget er særligt interessant som domæne. Med introduktionen af robotter bliver landbrugerens arbejde markant ændret, og hindringerne for en vellykket implementering af denne banebrydende teknologi er forskellige af natur. Vi er derfor nødt til at analysere mangfoldigheden af hindringer, før vi udvikler konkrete løsninger til at overvinde dem”, fortæller Alexandra Hettich, Ph.d.-studerende på CBS.

Samarbejde afdækker flere sider af teknologien

Ifølge professor Anders Lyhne Christensen fra Syddansk Universitet, projektansvarlig for projektet, er resultaterne særlig interessante, fordi de kommer hele vejen rundt om teknologien og har fokus på både de teknologiske udfordringer, brugeroplevelsen og de kommercielle sider af landbrugsrobotter som forretningsområde.

”Hos SDU arbejder vi med multirobotsystemer og har fokus på, hvordan vi får robotterne til at gøre det, de nu skal og giver den information til brugeren, som brugeren skal have. Aalborg Universitet arbejder med brugergrænseflader og brugerinterface, fx hvordan brugerne kan følge med i, hvad robotterne har lavet, hvad de laver nu og fremadrettet. Altså: Hvordan giver man brugeren de rigtige knapper at skrue på. Endelig har CBS fokus på forretningsdelen hos virksomheder, som udvikler de her robotter, og hvilke forretningsmodeller, som kan være lovende for dem. Hvordan kan de tilgå markedet, og hvad sker der i den anden ende hos de organisationer, som skal anvende multirobotsystemerne, hvordan ændrer de sig?” forklarer Anders Lyhne Christensen.

Fokus er i høj grad på brugernes forståelse for og anvendelse af teknologien, uddyber han.

”Vi kan sagtens lave robotter og programmere dem til at gøre det og det, men at få dem ud at arbejde i den virkelige verden kræver, at mennesker kan styre dem. Det, vi arbejder med, er derfor hele samspillet mellem den AI, der sidder i robotterne, de mennesker, der skal styre robotterne og organisationerne omkring.”

”Det går ikke, hvis landbrugeren skal holde øje med robotten, imens den udfører opgaven – så er der ikke vundet særlig meget. Det er i stedet vigtigt at kunne overskue, hvad flere robotter gør på en gang.”

Det kan også være, at det ikke er landbrugeren selv, som skal overvåge robotterne, men et firma, som holder øje med robotter for 50 landbrugere ad gangen, og så ændrer det de pågældende organisationer, fordi der følger nye arbejdsfunktioner og ansvarsområder med teknologien.”

Alea Scovill er glad for samarbejdet med forskerne. Det fungerer godt, siger R&D-chefen.

”Informationsflowet mellem partnerne i projektet har været forholdsvis glidende. Hos Agrointelli har vi primært arbejdet sammen med CBS og AAU, fordi deres forskningsområder passer godt til vores situation. CBS undersøger markedshindringerne for Robotti. Og på AAU har forskerne udarbejdet et nyt forslag til en brugergrænseflade til fjernovervågning af flere robotter, og de vil snart interviewe en landbrugsskole om oplevelsen af den nye brugergrænseflade,” lyder det fra Alea Scovill.