Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

Ministerbesøg: En indflyvning til dronesværme og værdien af DIREC 

25. juni 2024

Ministerbesøg: En indflyvning til dronesværme og værdien af DIREC

Digitaliseringsminister Marie Bjerre besøgte for nylig DIRECs HERD-projekt i Aalborg for at blive klogere på værdien af digital forskning, grøn omstilling og dronesværme. Besøget er en del af DIRECs fokus på at engagere beslutningstagere i finansieringen af avanceret digital forskning og innovation. 

En solrig junidag skabte nærmest perfekte rammer for dagens ministerbesøg med tilhørende droneflyvning i Norden Paris. Her aflagde digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre og byrådsmedlem i Aalborg Kommune Daniel Borup besøg hos dronevirksomheden Robotto i Novi Science Park på Aalborg Universitet.  
 
Ministeren var inviteret af DIREC for at blive klogere på den banebrydende forskning og teknologi, der udvikles i HERD-projektet, hvor forskere fra SDU, AAU og CBS samarbejder med Robotto, Agrointelli og Teknologisk Institut om at udvikle multirobotsystemer til fordel for både grøn omstilling og national sikkerhed.  
 
Besøget var også en mulighed for, at ministeren kunne indsamle nyttig viden om DIREC’s arbejde med at styrke forskning og innovation i digital teknologi.

Synergi og kontinuitet

I løbet af besøget udtrykte Marie Bjerre en markant interesse for, hvordan robotter og kunstig intelligens kan fremme den grønne omstilling af landbruget. Passioneret fortalte Gareth Edwards, R&D Team Manager hos AgroIntelli, og Anders Lyhne Christensen, Professor ved SDU Biorobotics, hvordan multirobotsystemer er mere præcise og gør mindre skade på landsbrugsjorden end store maskiner.  
 
Ministerens engagement var også tydeligt, da hun diskuterede mulighederne for at skabe mere synergi mellem de forskellige initiativer i det danske økosystem for digital forskning og innovation.  
 
Hun udtrykte forståelse for vigtigheden af kontinuitet på området. Selvom kortsigtede initiativerne med midlertidig finansiering skaber værdi for Danmark, er det ikke nok – og den kortsigtede tilgang er utilstrækkelig, hvis vi vil konkurrere globalt og sikre en robust digital infrastruktur, der kan modstå fremtidige udfordringer. 

Styrede dronesværmen

Et af højdepunkterne under besøget var en demonstration af phd.-studerende Maria-Theresa Bahodi fra Institut for Datalogi på AAU. Bahodi har udviklet en algoritme, der gør det muligt at styre flere droner på en gang, og ved hjælp af AI kan de genkende og reagere på “unormale omstændigheder”. Derfor er multirobotsystemer særdeles velegnede til ‘search and rescue’-missioner, i landbruget og til at beskytte kritisk infrastruktur. Ministeren fik selv mulighed for at styre en lille sværm af droner  via en tablet.

Du kan se mere om ministerens besøg i TV2 Nords artikel om besøget. 

Kategorier
Nyheder

Sværme af robotter indtager markerne – hvad skal der til for at sætte fart på udbredelsen?

21. november 2023

Sværme af robotter indtager markerne – hvad skal der til for at sætte fart på udbredelsen?

Danske landbrugere er klar til at tage nye teknologier i brug for at hjælpe den grønne omstilling på vej og sikre en smartere produktion. Multirobotsystemer er en vigtig del af løsningen – men først skal barrierer nedbrydes og børnesygdomme udryddes, så samspillet mellem landmand og robot kan foregå nemt og gnidningsfrit.

Selvkørende robotter erstatter dieseldrevne kæmpemaskiner. Multirobotsystemer gør det muligt for flere robotter at arbejde sammen i marken. Præcisionssprøjtning af gødning og pesticider nedbringer brugen af sprøjtegift.

Der er både miljømæssige og effektivitetsmæssige gevinster i at overlade arbejdet på markerne til robotter, og teknologi spiller en vigtig rolle for landbrugets grønne omstilling.

”Et af de store problemer i landbruget er, at landbrugsmaskinerne bliver større og større. Men når store maskiner kører hen over jorden, presser de jorden sammen, og man bruger meget energi på at udbedre de skader, de forvolder. Hvis man i stedet indsætter mindre, autonome robotter, kan vi øge effektiviteten uden at forårsage skade på miljøet.”
Anders Lyhne Christensen, Professor, SDU UAS Center

Udviklingen stiller nye krav til både teknologi og brugere. I HERD-projektet, som er finansieret i DIREC – Digital Research Centre Denmark, kombineres Aalborg Universitets ekspertise i design af brugergrænseflader, Syddansk Universitets robotviden og Copenhagen Business Schools (CBS) indsigt i markedsskabelse og forretningsmodeller med use cases fra en række virksomheder, som udvikler robotsystemer. En af disse virksomheder er AGROINTELLI, som er en dansk scaleup, der har udviklet en selvkørende platform, der kombinerer robotteknologi med enkle og robuste komponenter, hvilket resulterer i en omkostningseffektiv maskine, der er nem at integrere i landbruget.

Hos AGROINTELLI arbejder man målrettet på at nedbryde nogle af de barrierer, som i øjeblikket afholder flere landbrugere fra at adoptere de nye teknologier – en udfordring, som flertallet af feltrobotvirksomheder i EU støder på, fortæller R&D Manager Alea Scovill fra AGROINTELLI.

”Hvis landbrugeren ikke kan se, hvordan robotten passer ind på gården og kan anvende den uden den store instruktion, går salget tabt. Pris, robusthed, brugervenlighed er andre parametre, som spiller ind på udbredelsen og er en barriere for, at flere landbrugere tager robotterne til sig, fortæller Alea Scovill, som er i tæt dialog med de involverede forskere fra CBS.

CBS-forskernes rolle i projektet er netop at udforske de markedsmæssige udfordringer og kommercielle muligheder i teknologien, og hvad der skal til for at modne markedet. Blandt andet har ph.d.-studerende Alexandra Hettich interviewet forskellige interessenter så som salgspersonale og forhandlere, og hun skal i gang med at interviewe landbrugerne snarest.

”Landbruget er særligt interessant som domæne. Med introduktionen af robotter bliver landbrugerens arbejde markant ændret, og hindringerne for en vellykket implementering af denne banebrydende teknologi er forskellige af natur. Vi er derfor nødt til at analysere mangfoldigheden af hindringer, før vi udvikler konkrete løsninger til at overvinde dem”, fortæller Alexandra Hettich, Ph.d.-studerende på CBS.

Samarbejde afdækker flere sider af teknologien

Ifølge professor Anders Lyhne Christensen fra Syddansk Universitet, projektansvarlig for projektet, er resultaterne særlig interessante, fordi de kommer hele vejen rundt om teknologien og har fokus på både de teknologiske udfordringer, brugeroplevelsen og de kommercielle sider af landbrugsrobotter som forretningsområde.

”Hos SDU arbejder vi med multirobotsystemer og har fokus på, hvordan vi får robotterne til at gøre det, de nu skal og giver den information til brugeren, som brugeren skal have. Aalborg Universitet arbejder med brugergrænseflader og brugerinterface, fx hvordan brugerne kan følge med i, hvad robotterne har lavet, hvad de laver nu og fremadrettet. Altså: Hvordan giver man brugeren de rigtige knapper at skrue på. Endelig har CBS fokus på forretningsdelen hos virksomheder, som udvikler de her robotter, og hvilke forretningsmodeller, som kan være lovende for dem. Hvordan kan de tilgå markedet, og hvad sker der i den anden ende hos de organisationer, som skal anvende multirobotsystemerne, hvordan ændrer de sig?” forklarer Anders Lyhne Christensen.

Fokus er i høj grad på brugernes forståelse for og anvendelse af teknologien, uddyber han.

”Vi kan sagtens lave robotter og programmere dem til at gøre det og det, men at få dem ud at arbejde i den virkelige verden kræver, at mennesker kan styre dem. Det, vi arbejder med, er derfor hele samspillet mellem den AI, der sidder i robotterne, de mennesker, der skal styre robotterne og organisationerne omkring.”

”Det går ikke, hvis landbrugeren skal holde øje med robotten, imens den udfører opgaven – så er der ikke vundet særlig meget. Det er i stedet vigtigt at kunne overskue, hvad flere robotter gør på en gang.”

Det kan også være, at det ikke er landbrugeren selv, som skal overvåge robotterne, men et firma, som holder øje med robotter for 50 landbrugere ad gangen, og så ændrer det de pågældende organisationer, fordi der følger nye arbejdsfunktioner og ansvarsområder med teknologien.”

Alea Scovill er glad for samarbejdet med forskerne. Det fungerer godt, siger R&D-chefen.

”Informationsflowet mellem partnerne i projektet har været forholdsvis glidende. Hos Agrointelli har vi primært arbejdet sammen med CBS og AAU, fordi deres forskningsområder passer godt til vores situation. CBS undersøger markedshindringerne for Robotti. Og på AAU har forskerne udarbejdet et nyt forslag til en brugergrænseflade til fjernovervågning af flere robotter, og de vil snart interviewe en landbrugsskole om oplevelsen af den nye brugergrænseflade,” lyder det fra Alea Scovill.

OM HERD PROJEKTET

I HERD-projektet vil forskere sammen med industrielle partnere udvikle teknologier, der gør det muligt for slutbrugere at engagere og kontrollere systemer, der består af flere robotter. Systemer, der består af flere robotter vil øge værdien af industrielle produkter markant, da nuværende opgaver kan udføres hurtigere og til en lavere pris, og helt nye opgaver, der kræver flere koordinerede robotter, kan løses.

Projektperiode: 2021 to 2025
Budget: 17,08 millioner kr.
Partnere: SDU, Aalborg Universitet, CBS, AGROINTELLI, ROBOTTO og Teknologisk.

Mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Drone-flokke skal rykke hurtigt ud ved naturkatastrofer og drukneulykker

10. OKTOBER 2022

Drone-flokke skal rykke hurtigt ud ved naturkatastrofer og drukneulykker

Kunstig intelligens skal gøre flokke af droner selvstyrende, så dronerne bliver et effektivt redskab i eftersøgninger til havs. Droneflokke skal også kunne sættes ind hurtigt ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

Forskere fra SDU og AAU samarbejder lige nu med Aalborg-virksomheden Robotto og Beredskabsstyrelsen om at udvikle de selvstyrende droneflokke.

Robotto er allerede kendt fra TV 2-programmet ”Min Idé – Vores Mission”. Virksomheden vandt tidligere i år konkurrencen om den bedste klimaidé for udviklingen af intelligente droner, som skal hjælpe med at overvåge store landarealer og bekæmpe naturbrande, inden de kommer ud af kontrol.

Ser ting det menneskelige øje ikke ser
Sammen med forskere fra SDU og AAU anført af professor Anders Lyhne Christensen fra SDU Biorobotics og Associate Professor, Ph.D. Tim Merritt fra Department of Computer Science ved AAU arbejder Robotto nu på at udvikle intelligente droner til brug ved eftersøgningsaktioner på havet. Dronerne vil også kunne hjælpe redningsmandskab, som leder efter overlevende og ofre efter oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

”Vi arbejder med kunstig intelligens og swarm drone-teknologi. Målet er at få mange droner til at arbejde sammen på en gang, så de med præcision autonomt kan koordinere en eftersøgningsaktion over et stort areal. Fordi dronerne med kunstig intelligens kan se meget mere, end det menneskelige øje kan, er de et vigtigt redskab i fremtidens eftersøgnings- og redningsindsatser,” fortæller Kenneth Richard Geipel, medstifter og adm. direktør hos Robotto.

Billigere og mere effektive
Drone-flokke er både billigere i drift og mere effektive end redningshelikoptere, tilføjer han. Prisen for en drone er ca. 100.000 kr. Til sammenligning koster det 16.000 kr. i minuttet, når en redningshelikopter går i luften. ”Fordelen ved kunstig intelligens er, at den kan identificere mønstre og analysere billeder meget mere effektivt, end mennesker kan. Derfor kan en drone afsøge et meget stort område og lede efter mennesker og genstande i havet, som det er umuligt for mennesker at se.”

Skal rykke ud ved naturkatastrofer
På sigt er det målet at oprette dronelufthavne på strategiske steder, så dronerne lynhurtigt kan rykke ud til fx efter oliespild på havet, ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer og lynhurtigt hjælpe beredskabet med situationen. ”Selv hvis vi stoppede al CO2-udledning i morgen, vil vi stadig opleve naturkatastrofer som oversvømmelserne i Pakistan og Florida. Derfor giver det god mening af have mobile containere med mindre droner klar, så de kan rykke hurtigt ud på aktioner i højrisikoområder,” siger Kenneth Richard Geipel.

I fremtiden vil dronerne kunne arbejde fuldstændig autonomt og selv være i stand til at styre missioner, tilføjer han.
”Droner kan allerede nu selv træffe beslutninger afhængig af situationen, og når vi får flere droner til at tale sammen, kræver det kun én mand på jorden, som trykker start. Resten tager dronerne sig af i fællesskab, og de finder selv ud af, hvordan de afsøger et område bedst muligt.”