Søg
Close this search box.
Kategorier
Nyheder

Fem nye digitale forsknings- og innovationsprojekter for 115 millioner kr 

18. november 2021

Fremtidens digitale arbejdsplads, samarbejdende robotter og AI på hospitaler:

Fem nye digitale forsknings- og innovationsprojekter for 115 millioner kr

Møder på Zoom og Teams er blevet hverdag under Corona, men hvordan ser den næste generation af digitale værktøjer ud, og hvordan kan de være med til at understøtte fremtidens hybride arbejdsplads? De spørgsmål har forskere og virksomheder sat sig for at udforske i et af de fem nye projekter, som det nationale forskningscenter for avancerede digitale teknologier (DIREC) netop har søsat.

Centret, der er støttet af Innovationsfonden, er et samarbejde, der går på tværs af de datalogiske institutter på landets otte universiteter og Alexandra Instituttet.

Samlet set er der igangsat projekter for 115 millioner kroner, hvoraf de 31,7 millioner kroner kommer fra DIREC. Andre projekter handler om, hvordan man styrer og programmerer flere robotter på en gang, sikrer IoT-enheder, accelererer brugen af kunstig intelligens på hospitaler og understøtter kunstig intelligens på meget små enheder, som smarte termostater, vinduer og garagedøre. 

Styrken i projekterne er, at samarbejdet foregår på tværs af universiteterne og industrien, forklarer Thomas Riisgaard Hansen, direktør for DIREC:

”De mest innovative løsninger kommer altid, når vi sætter folk sammen på tværs. Det kan være på tværs af universiteter, fagligheder og på tværs af forskning og industri. Således er det et krav i alle de projekter, vi søsætter, at vi altid har flere partnere involveret med forskellige kompetencer”.

Det handler de fem forsknings- og innovationsprojekter om:

AI på hospitaler
Det meste forskning i medicinsk AI, når aldrig klinikerne. Målet er i projektet “Explain Me” er at undersøge, hvordan man kan skabe mere nyttig AI på hospitaler og lave AI-algoritmer, som er lettere at forstå for brugerne. Algoritmerne vil i projektet blive testes af i medicinske træningssimulatorer blandt læger og sygeplejersker og på patientdata inden for urologi.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.
Læs mere her

Samarbejdende robotter
Hvordan styrer og programmerer man robotter, når det ikke kun handler om én robot, men fx otte robotter, der skal samarbejde. Det scenarie er fx relevant inden for landbruget eller ved store ulykker, hvor mange biler er kørt sammen på motorvejen. I projektet HERD vil forskere og industri se på, hvordan man styrer og programmerer dem.

Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, CBS, Teknologisk Institut, Roboto og Agro Intelligence.
Læs mere her

Fremtidens hybride arbejdsplads
Vi kender alle Zoom og Teams, som er blevet hverdag under corona, men hvordan bliver næste generation af digitale værktøjer, som kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads? I projektet ReWork er forskere gået sammen med en række virksomheder om at designe og udvikle processer og værktøjer, der kan forbedre det gode samarbejde på distancen. De vil både se på, hvordan man digitalt kan understøtte fremtidens arbejdsgange, men de vil også se på, hvordan man kan bruge digitalisering til at gøre det lettere at kombinere familieliv med arbejdsliv.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, Alexandra Instituttet, Arla, Bankdata, kunstnerkollektivet Catch, Microsoft, Zimulate, Keyloop, LTI, Cadpeople, Khora, LEAD+ og BEC Financial Technologies.
Læs mere her

Embedded AI
Hvordan arbejder man med avanceret AI, når det ikke foregår i de store systemer, men ude i edge´n på mindre enheder? Men modsat skyen er ressourcerne begrænsede på små enheder, og derfor vil man i projektet udvikle metoder og værktøjer, der optimerer programmering på små enheder.

Projektet er et samarbejde mellem DTU Compute, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, CBS, Grundfos, MAN Energy Solutions, Velux og Indesmatech.
Læs mere her

Sikre IoT-enheder
I projektet “Secure Internet of Things” ser man på, hvordan vi håndterer sikkerhed, efterhånden som vi putter mere intelligens ind i alt fra smarte termostater til garagedøre.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, DTU Compute, CBS, Alexandra Instituttet, Terma, Develco Products, Beumer Group og Logos Payment Solutions.
Læs mere her

Kategorier
Nyheder

Forskere og industri arbejder sammen om at udvikle ny teknologi, der kan forhindre oversvømmelser

Forskere og industri arbejder sammen om at udvikle ny teknologi, der kan forhindre oversvømmelser

Oversvømmelser er med tiden blevet en samfundsudfordring, som forekommer oftere og oftere. Men i fremtiden kan avanceret maskinlæring komme oversvømmelserne til livs. Et forskningsprojekt i regi af Digital Research Center Denmark (DIREC) undersøger i øjeblikket, hvordan man kontrollerer vand i en by, og dermed undgår oversvømmelser, som potentielt kan koste menneskeliv. 

Som en del af projektet har forskerne udviklet en ny software, der kan styre udledningen af vand i regnvandsbassiner til vandløb ved brug af avanceret maskinlæring. Her tager man udgangspunkt i de store mængder data fra sensorer, som bl.a. kan afkode vandstanden.

Hvert regnvandsbassin er i dag udstyret med vandbremser. Med den nye teknologi vil man supplere disse med nogle aktive kontrolmekanismer, der kan erstatte de statiske konstruktioner. Kontrolmekanismerne bliver trænet efter en masse simuleringer af mulige vejrudfald, og på den måde kan man reagere og handle i alle typer vejr og hindre oversvømmelser.

Det har ifølge professor og forskningsleder Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet potentialet til at forhindre oversvømmelser i den grad, som vi så i Tyskland i sommer. 

“Med den her software og data kan vi styre, hvor vandet skal ledes hen, og endnu vigtigere, hvor det ikke skal ledes hen. Teknologien har samtidig perspektivet til at blive skaleret op, så vi kan forhindre store oversvømmelser,” forklarer han.

Nyt forskningscenter binder industri og forskere sammen

Projektet er et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet, IT-Universitetet, Grundfos, Hofor, Seluxit og Aarhus Vand. Projektet kører i regi af forskningscentret DIREC, som blev søsat sidste år med en investering på 100 millioner kroner fra Innovationsfonden med det formål bl.a. at styrke samarbejdet mellem forskere og private og offentlige organisationer om at udnytte nye digitale teknologier.

Projektet er kommet godt fra start, da det bygger videre på tidligere projekter, hvor der er blevet udviklet omkostningseffektive IoT-målere og software til modellering af regnvandsbassiner og oversvømmelse. Denne viden bliver ført ind i det nye projekt, hvor fokus er på at gøre de automatiske beslutningsprocesser transparente.

Hos Aarhus Vand ser man store potentialer i samarbejdet, fordi man med projektet kan få et datadrevet overblik over hele vandkredsløbet. Malte Kristian Skovby Ahm, der arbejder med forretningsudvikling, IoT og digitalisering hos Aarhus Vand ser et stort potentiale i at binde it-fagmiljøet sammen med vandfagområdet.

“Ved hjælp af de her algoritmer får vi en datadreven digital tvilling, som er fremkommet på baggrund af de aktuelle sammenhænge i systemet. Det kan fortælle hvorvidt vi har for mange eller få målere, og om de er placeret korrekt. Og netop det er udgangspunktet for, at vi kan blive bedre til at forudsige, hvordan systemet vil agere i ekstreme situationer,” forklarer Malte Kristian Skovby Ahm.

Innovationsfondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, glæder sig over de store resultater, der allerede er nået gennem DIREC. 
”DIREC er Innovationsfondens største investering nogensinde. Forskningscentret er med til at sætte Danmark på det digitale verdenskort og samarbejdet på tværs af universiteter, sektorer og virksomheder giver unikke muligheder for, at Danmark kan få endnu større gavn af digitaliseringen og de digitale muligheder”, siger Anne-Marie Levy Rasmussen.

Thomas Riisgaard Hansen, direktør for DIREC, ser også en enorm styrke i at kunne arbejde sammen på tværs af forskningsmiljøer, virksomheder og det offentlige for at kunne løfte de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Det er netop det, som DIREC kan være med til at facilitere.

“Konkurrencen på det digitale område er utrolig høj, og der vil blive stillet endnu større krav til, hvad virksomhedernes digitale produkter skal kunne. Og samtidig står vi overfor nogle samfundsudfordringer, som kræver, at vi står sammen, fordi ellers kan vi ikke matche kompleksiteten eller kapaciteten i de udfordringer. Det kræver, at vi sætter det bedste team. Hvis vi kombinerer forskerens blik for, hvad der er state-of-art med virksomhedernes indsigt i de problemer, der skal løses. så kan vi skabe nogle unikke løsninger, som kan give os nogle konkurrencefordele,” forklarer Thomas RIisgaard Hansen.

Fakta om DIREC

Siden centeret startede i oktober sidste år, er der blevet søsat ca. 20 projekter og uddelt cirka 77 millioner kroner. Der er stor interesse fra industrien for at være med og indtil videre er godt 50 virksomheder med i et eller flere DIREC-projekter og har forpligtet sig til at investere ca. 70 millioner kroner i de digitale forskningsprojekter. Læs mere om projektet og DIREC på direc.dk

Fakta om Innovationsfonden

Innovationsfonden er Danmarks største offentlige forsknings- og innovationsfond. Fonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets største udfordringer. Det gælder grønne teknologier, nye klimaløsninger, sundere fødevarer, et bedre sundhedsvæsen, renere miljø, grønnere transport, et opstarts-eventyr, der er under opsejling – og en helt masse andet. Læs mere: www.innovationsfonden.dk

Kategorier
Nyheder

Danske forskere vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata

7. september 2021

Danske forskere vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata

Ufuldstændige data og forskellige formater gør det ofte svært at integrere forskellige positionsdata og dermed få det ønskede udbytte. Et nyt samarbejde mellem forskere på Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet samt Rambøll og den fynske robotvirksomhed MIR skal gøre det nemmere at udnytte mulighederne med positionsdata.

GPS-data og andre typer af positionsdata er en ressource, som skaber helt nye muligheder for kommuner og virksomheder. Det gælder f.eks. kommuner, som gerne vil anvende data til at beregne, hvor meget CO2 forskellige typer af kørsel udleder. Eller de ønsker med positionsdata at optimere den rute, som indendørs-robotter vælger.  

“Vi ved, at det her er en udfordring, som både kommuner og virksomheder står med. Mange kommuner vil gerne rykke på den grønne dagsorden. En oplagt mulighed er at anvende positionsdata til at måle CO2-udledninger fra kørsel på kommunens veje. Målet er derfor at bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata, f.eks. fra biler, som herefter muliggør en vifte af forskellige analyser,” forklarer professor og projektleder Christian S. Jensen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Skal bruges til beregning af CO2-udledning 

I projektet kigger man eksempelvis på et scenarie, hvor en kommune gerne vil bruge trafikdata til at estimere, hvor meget CO2 kommunen udleder, fordi de har en ambition om at reducere den udledning. Her har man fået GPS-data indkøbt af Rambøll og såkaldte punktdata fra Vejdirektoratet, som rummer information om, hvor mange biler der kører forskellige steder på vejene.

Punktdata kommer fra målestationer, der typisk via spoler i vejen siger noget om trafikken på netop lige det punkt, hvor målestationen befinder sig. 
Samlet set betyder det, at man har anonyme GPS-data, som er fuldstændige for udvalgte bilister og punktdata, som er fuldstændige for udvalgte punkter på vejene. En hovedidé er at opskalere disse data, så man får et mere fuldstændigt og stadig retvisende billede af kørslen på kommunens veje. Man kan herefter lave forskellige analyser på de opskalerede data.

Ideen er at lave en prototype på et værktøj, som f.eks. Rambøll kan stille til rådighed for kommunerne, og som kommunerne kan fylde deres egne trafikdata ind i. Herefter kan kommunerne lave analyser af trafikken på deres veje. Værktøjet skal f.eks. give mulighed for at sige: Hvad sker der med CO2-udledningen, hvis vi har store eller små biler. Eller hvad nu hvis vi har flere elbiler? Eller hvad sker der, hvis vi laver et ekstra spor?

For Rambøll giver det rigtig god mening at kombinere den forskningsmæssige- og datadrevne tilgang med nye innovative ydelser, lyder det fra Stig Grønning Søbjærg, senior chefkonsulent hos Rambøll. Deres medvirken passer godt ind i deres eksisterende arbejde med grøn omstilling og med at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

“Data i sig selv er uden værdi. Det er først i det øjeblik, hvor data kan finde indpas i konkrete løsninger, at værdien skabes. Med Rambølls indgående kendskab til markedet sikrer vi, at løsningerne er målrettet dels en stigende efterspørgsel på mere og mere nytænkende og intelligente anvendelser af data og dels som grundlag for analyser samt helhedsorienterede og bæredygtige løsninger indenfor trafik- og transportplanlægningen.”

Skal hjælpe med at beregne robotters vejvalg

En version af datavarehuset retter sig mod robotters vejvalg indendørs. Det er netop en af de udfordringer, som robotproducenten MIR står med, når de har en flåde af mobile robotter. Med 10-20-30 robotter, som deler en bygning med mennesker, er det vigtigt, at robotterne vælger de rigtige ruter, så de ikke kommer i vejen for hinanden eller personerne i bygningen.

Derfor vil man fra MIR’s side gerne se på, hvor mobilitetsproblemer opstår, og hvad årsagen til dem er, da man på den måde kan tage forskellige hensyn, når man planlægger ruterne. Ideelt set kan dataprocesseringen give en bedre estimering af robottens rutevalg og en optimering af vilkårene for personalet.

Ved at overvåge trafikken i de omgivelser, hvor robotterne kører, vil man nemmere kunne udvikle og evaluere forskellige mobilitetsstrategier. Dermed vil robotterne kunne bruge forskellige strategier til at håndtere situationer, som kan føre til potentielle kollisioner.

“Et optimalt rutevalg for robotten kan se meget forskelligt ud, afhængig af hvornår på dagen det er. Eksempelvis kan der nogle gange være overfyldt ved frokosttid, og så skal robotten måske vælge en længere rute, hvor der er færre mennesker. Omvendt kan de andre tidspunkter vælge en mere direkte rute. Det er det, vi skal finde ud af ved hjælp af de her datamodeller,” forklarer professor Norbert Krüger fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Fakta: Sådan skal data øge mobiliteten indenfor og udendørs

Mobilitet er en vigtig samfundsproces, der påvirker de fleste menneskers liv. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund har veje og infrastrukturer, der er så effektive, sikre og miljøvenlige som muligt.

Dette står højt på den politiske dagsorden, da det anslås, at trængsel koster Danmark op mod 30 mia. kr. årligt. Tilsvarende står reduktion af CO2-udledningen fra trafikken også højt, da transportsektoren er den næststørste bidragsyder til udledningerne.

Det forventes derfor, at danske kommuner i stigende grad vil være interesseret i at forstå, hvordan forskellige transportformer som elbiler, mindre biler eller elcykler kan bidrage til en væsentlig grønnere transport, og samtidig hvordan det kan reducere trængsel og dermed forbedre rejsetiderne.

Det samme gælder indendørs, hvor mobile robotter kæmper med mennesker om at bruge de samme rum. Det er derfor vigtigt at kunne lave beregninger på robotters rutevalg.

De massive mængder af data, der blandt andet bliver opsamlet fra GPS’er eller andre positionsenheder eller fra sensorer i bygninger eller veje, giver nye muligheder for at skabe en mere effektiv og miljøvenlig mobilitet. Dataene giver mulighed for at forstå, hvor godt et vejnet fungerer på tværs af forskellige dage. 
I projektet vil man udvikle modeller for dataflow for både trafik og mobile robotter. Ideen er at lave et datavarehus bestående af forskellige typer mobilitetsdata, så det bliver nemmere for kommuner f.eks. at beregne, hvor meget CO2 man udleder. Indendørs kan man bruge modellerne til at beregne den optimale rute for robotter.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt virksomhederne MIR og Rambøll. Projektet foregår i regi af DIREC, som er et partnerskab mellem alle danske universiteter og Alexandra Instituttet, og som bl.a. skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

Læs mere om projektet

Kategorier
Nyheder

Bredt universitetssamarbejde: Kunstig intelligens skal forudsige programmeringen af robotter hos Universal Robots

Bredt universitetssamarbejde: Kunstig intelligens skal forudsige programmeringen af robotter hos Universal Robots

Robotter genererer et hav af data, som man kan bruge til at optimere processer og forudsige slid. Forskere på Syddansk Universitet skal i et nyt projekt hjælpe Universal Robots med at udvikle AI-systemer, som kan være med til at forudsige, hvordan man optimerer programmeringen af robotterne.

Den Odense-baserede robotproducent Universal Robots har, siden de startede i 2008, solgt mere end 50.000 af deres samarbejdende robotarme, kaldet cobots. De har dermed skabt en hel industri for cobots, som giver virksomheder mulighed for at automatisere processer i produktionen, når der skrues, svejses, limes eller lignende. 

En arbejdsstation, der styres af en robotarm, genererer et hav af data, som man kan bruge til at optimere processer eller til at forudsige slid på maskinen. Et samarbejde med Syddansk Universitet skal hjælpe Universal Robots med at udvikle it-værktøjer, der kan behandle de data, der er på robotten, og dermed udvide data med værdiskabende information for deres kunder. 

“Der er rigtig mange data, så det er vigtigt at få gjort data tilgængelige på en brugbar og anvendelig måde for vores kunder. Det kræver, at du ved, hvad du har af muligheder, at det er nemt at anvende, og vigtigst af alt at det i sidste ende hjælper dig til bedre at løse de opgaver og udfordringer, der er vigtige for din virksomheds processer. Derfor er det vigtigt, at den information, der kommer ud, er af en sådan kvalitet, at man kan tage handling på den og dermed ændre sin adfærd,“ siger Morten Boris Højgaard, Innovation Lab Manager hos Universal Robots.

Kan optimere driften

De data, der bliver opsamlet, udgør et stort potentiale, som kan optimere den stabile drift af robotterne. Data kan nemlig give vigtig feedback på, om du bruger robotten forkert, og om der er risiko for, at robotten ikke kan udføre opgaven. 

Det kan give anledning til nogle adfærdsændringer, så du som virksomhed lærer noget om din robot og i sidste ende også får mere ud af din robot. Det kræver bare, at der bliver lavet nogle gode løsninger, der er nemt tilgængelige og anvendelige for slutbrugeren.

“Det er et stort område, og der ligger noget forskning og udvikling i at komme frem til de gode værktøjer, som kan det her. SDU kan give os adgang til den nyeste viden, og de er eksperter i at designe de softwareløsninger. Omvendt kan vi bringe noget kontekst fra markedet,” forklarer Morten Boris Højgaard.

Skal afvikles tæt på robotten

Fra SDUs side er professor Mikkel Baun Kjærgaard særligt interesseret i at udvikle AI-systemer, som kan være med til at forudsige, hvordan man optimerer programmeringen af robotterne. Systemet skal designes, så det kan afvikles tæt på robotten, da robotterne som standard af sikkerhedsmæssige årsager ikke er koblet op på skyen. Det er afgørende for, hvordan man kan afvikle algoritmerne.

“Mere specifikt vil vi godt arbejde med, hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens til at processere de her data, så vi kan lave forudsigelser og vedligehold. Vi skal samtidig kunne afvikle det tæt på udstyret, da der kan være nogle begrænsninger i forhold til datasikkerhed, der gør, at man ikke kan sende data op i skyen. Det kræver nogle andre softwareteknologier kontra den normale model, hvor man sender det op i skyen,” forklarer professor Mikkel Baun Kjærgaard fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet.

Samarbejde kan give forspring

Samarbejdet mellem Universal Robots og Syddansk Universitet er det første “Bridge-projekt”, som foregår i regi af DIREC, der er et nyt partnerskab mellem syv universiteter og Alexandra Instituttet. Det er støttet af Innovationsfonden og har til formål at udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier i Danmark.

Dette første projekt er et godt eksempel på, at universiteter og virksomheder har forskellige former for ekspertise, som de kan drage fælles nytte af, lyder det fra Thomas Riisgaard Hansen, der er managing director for DIREC.

“Du kan godt have en hypotese om, at en algoritme kan udføre en bestemt opgave, men reelt set ved du det ikke som virksomhed. Men det er der sikkert nogle forskere, som har arbejdet med. På den måde kan du få et enormt forspring som virksomhed, fordi du ikke skal lave alle eksperimenterne selv. Omvendt har man som forsker også behov for at få kendskab til, hvad det egentlig er for nogle problemstillinger, som man har i samfundet. Det giver en naturlig prioritering af, hvad der er interessant at arbejde med, ” forklarer han.

Fakta om Bridge-projektet:

Projektet er det første “Bridge-projekt”, der foregår i regi af DIREC, der er et nyt partnerskab mellem syv universiteter og Alexandra Instituttet, som skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

I projektet arbejder man med forskellige cases og på tværs af universiteterne i forhold til udvikling af teknologier. Ud over samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Universal Robots, så arbejder IT-Universitetet i København på cases med Novo Nordisk og Energinet. DTU arbejder på en case med virksomheden Octavic.

I projektet kigger man på alt det udstyr, som hjælper os med at holde vores energi- og industriproduktion i gang. Man vil gerne have, at det kører så stabilt som muligt. Her vil man gerne udnytte de data, som man indsamler, til at foretage bedre vedligehold af udstyret, der bygger på forudsigelser, således at det kører mere stabilt.

Fakta om Universal Robots (UR) 

Universal Robots har som mål at forbedre arbejdsformer gennem sin førende robot-platform. Siden introduktionen af den første kollaborative robot, også kendt under betegnelsen cobot, i 2008, har Universal Robots udviklet en bred portefølje med modellerne UR3e, UR5e, UR10e og UR16e med varierende rækkevidde og løfteevne. Hver model er understøttet med et bredt udvalg af tilbehør og software i UR+økosystemet. Dermed kan UR cobots anvendes i en bred vifte af industrier og på fleksibel vis tilpasses forskellige opgaver. Universal Robots, som er ejet af amerikanske Teradyne inc. har hovedsæde i Odense og kontorer i en lang række lande inklusiv USA, Tyskland, Frankrig, og Indien. Universal Robots har solgt over 50.000 cobots globalt. Læs mere på www.universal-robots.com 

Yderligere info:

Morten Boris Højgaard, Innovation Lab Manager hos Universal Robots, +45 51 77 73 54, mbho@universal-robots.com

Mikkel Baun Kjærgaard, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, +45 21 97 24 47, mbkj@mmmi.sdu.dk

Thomas Riisgaard Hansen, managing director for DIREC, +45 29 40 33 97, thomas.r.hansen@direc.dk

Kategorier
Nyheder

Samsung hyrede tidligere ph.d.-studerende fra IT-Universitetet til at grundlægge ny forskningsafdeling i København

Samsung hyrede tidligere ph.d.-studerende fra IT-Universitetet til at grundlægge ny forskningsafdeling i København

Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Javier Gonzalez, blev ansat til at være med til at etablere Samsungs Memory Solutions første Research and Development-center i Europa.

Valget faldt på tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Javier Gonzalez, da Samsung Memory Solutions manglede medarbejdere, som ud over at mestre Linux til fingerspidserne også kunne opbygge et open source økosystem, som gør det nemmere for kunderne at bruge Samsungs produkter.

Kategorier
Nyheder

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

21. juni 2022

Skræddersyet kursus skal tænde de unge forskeres indre iværksætterild

I slutningen af maj samledes 55-60 yngre forskere fra de datalogiske institutter på tværs af hele landet for at blive undervist i iværksætteri. Kurset, der er et samarbejde mellem DIREC, Pioneer Centre for AI, Fonden for Entreprenørskab og Danish Data Science Academy, har både givet grobund for konkrete startups og en introduktion til det økosystem for innovation, der er på de danske universiteter.

Vigtigst af alt så fik forskerne plantet et mindset i at tænke i entreprenørskab, forklarer Mark Riis, Head of Innovation på DTU Compute, og idémand til kurset samt leder af DIRECs arbejde med entreprenørskab.

“Det har stor værdi at plante det her mindset, fordi forskere er vant til at arbejde på en anden måde og først publicere, når det sidste punktum er sat. Entreprenørskab handler om at eksperimentere og teste sin idé af med omverdenen og markedet, således at man hele tiden får feedback. Udover at få skabt det her mindset så har kurset også været med til at tænde en ild hos nogle af deltagerne til at starte en virksomhed på baggrund af deres forskning. Det bliver spændende at se, hvordan de konkrete startup-ideer udvikler sig.”

Det intense tredageskursus har også handlet om at introducere deltagerne til det økosystem for innovation, som findes rundt om på de danske universiteter. Det er ifølge Mark Riis vigtigt, at man som forsker forstår, at man har langt bedre mulighed for at blive hjulpet, når man er en del af økosystemet med mentorer og investorer.

“Jeg ser kurset som en samarbejdsplatform, fordi det at lave en startup er en holdøvelse, hvor man bliver nødt til at kende til andre fagligheder. Det gælder både i forhold til at møde andre forskere, som måske arbejder med andre fagligheder inden for computer science. Men det gælder også i forhold til at få øjnene op for at arbejde med venturekapital tidligt i forløbet, og derfor havde vi inviteret en række early stage venturekapitalister med, som var interesseret i at se, hvad der sker inden for forskningen lige nu.”

Udover en introduktion til økosystemet blev deltagerne også introduceret til andre områder, som hvordan man kommercialiserer sin forskningsidé eller software, hvorvidt man skal arbejde med open source, hvordan man beskytter sin software, og hvordan man tænker etikken ind og sikrer sig, at man ikke misbruger brugernes data. Deltagerne fik desuden en introduktion til begrebet ML Ops, som handler om, hvordan man går fra teoretiske AI-modeller til software, som man kan bruge i et produkt, og som skaber værdi for kunderne.

“Iværksætteri er et håndværk i sig selv. Vi har vendt det mere generiske, men samtidig forsøgt at skræddersy kurset til det digitale område, og det tror jeg er en af grundene til, at mange af deltagerne synes, at det var interessant.”

Nu skal kurset evalueres, og så skal det skaleres, så det kan tilbydes til flere unge forskere fremover. Men allerede til oktober er der en followup for deltagerne til dette års Digital Tech Summit. Her får alle deltagerne mulighed for at pitche deres forretningsidé og mødes med mulige investorer, så de unge forskere bringes videre ind i økosystemet.

Kategorier
Nyheder

Nyt millionprojekt skal udstyre maskinlæring med et sikkerhedsskjold

30 million project grant for providing a safety shield for machine learning

Professor Kim Guldstrand Larsen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet modtager en Villum Investigator-bevilling på 30 mio. kr. Pengene skal gå til et nyt projekt, der skal styrke sikkerheden i såkaldt cyber-fysiske systemer som selvkørende biler og medicinsk udstyr.